Svar på spm. nr. S 822: Mener ministeren, at det var hensigtsmæssigt, at få Vejdirektoratet til at ændre ordlyden i det notat, der omhandler beregningen af en ren vejforbindelse over Kattegat, således at det af notatet ikke fremgik, at notatet var bestilt af Transportministeriet?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar § 20 spm. S 822.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S822/svar/1491830/1899556.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Lovsekretariatet
Folketinget
23. maj 2018
2018-2878
Folketingsmedlem Henning Hyllested (Enhedslisten) har den 18. maj 2018
stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 822:
Mener ministeren, at det var hensigtsmæssigt, at få Vejdirektoratet til at ændre
ordlyden i det notat, der omhandler beregningen af en ren vejforbindelse over
Kattegat, således at det af notatet ikke fremgik, at notatet var bestilt af
Transportministeriet?
Svar:
Den strategiske analyse af en fast Kattegatforbindelse er en del af de samlede
strategiske analyser, der blev igangsat som et led i ”Aftale om en grøn
transportpolitik” (V, DF, LA, K, S, R og SF) fra 2009. Den strategiske analyse
er udarbejdet af Vejdirektoratet og Trafik- og Byggestyrelsen og blev
afrapporteret i 2015.
På grund af kritik af den strategiske analyses trafikberegninger på en tidligere
version af Landstrafikmodellen blev det af den tidligere transport- og
bygningsminister besluttet i 2016, at der skulle gennemføres en række
genberegninger af de trafikale og finansielle konsekvenser ved en fast
forbindelse over Kattegat. Genberegninger af en fast forbindelse over Kattegat
fra marts 2018 er udarbejdet af Vejdirektoratet i samarbejde med Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen.
Analyser af en fast forbindelse over Kattegat har således et politisk ophæng,
hvilket indebærer, at det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
departement, der bestiller materiale i sagen hos bl.a. Vejdirektoratet.
Det gælder også for bilaget Skønsmæssig vurdering af en ren vejforbindelse
over Kattegat, som det formodes, at spørgeren henviser til, der er udarbejdet
på foranledning af en bestilling fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
departement.
Mit departement har oplyst, at forslagene til rettelserne af det pågældende
notat var af redaktionel karakter. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at
rettelsen er konsistent med, at det heller ikke af rapporten Genberegninger af
2017-18
S 822 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
en fast forbindelse over Kattegat fra marts 2018 fremgår, at den er udarbejdet
på opdrag fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement, men det
er den, ligesom det også er tilfældet for den strategiske analyse af en fast
Kattegatforbindelse fra 2015.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen