Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2013)
Tilhører sager:
Aktører:
BU246
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/l3/20131_l3_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2013) Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger. (Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger) (Lovforslag nr. L 3) Lovforslaget fremsættes som opfølgning på den politiske aftale om en vækstplan. Formålet med lovforslaget er at bi- drage til at udmønte energisparekonceptet ”Grøn Boligkon- trakt”, som regeringen sammen med V, LA og K i den poli- tiske aftale om regeringens vækstplan har besluttet skal etableres. Lovforslaget skal skabe hjemmel til at fastsætte regler om, at der kan etableres en frivillig godkendelsesordning for virksomheder, som udøver rådgivning om energirenovering og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger. Virksomhederne skal kunne tilslutte sig ordnin- gen under forudsætning af, at de opfylder nærmere fastsatte betingelser. Disse betingelser er navnlig, at virksomhedens medarbejdere opfylder krav til erhvervserfaring, uddannelse og efteruddannelse og at virksomheden etablerer et kvali- tetsstyringssystem for levering af ydelser under ordningen. Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om hvil- ke typer af bygninger, som omfattes af ordningen. Ordnin- gen forventes i første omgang at omfatte enfamiliehuse og række-, kæde- og dobbelthuse. Det skyldes, at det er denne type bygninger, hvor behovet for ordningen vurderes at væ- re størst. Efter igangsættelsen af ordningen vil det blive vur- deret, om der er behov og mulighed for at udvide ordningen til at omfatte f.eks. etageboligbyggeri, kontorejendomme og erhvervsejendomme. I lovforslaget fastsættes hvilke ydelser, som skal kunne leveres af virksomheder, som er godkendte til at levere ydel- ser under ordningen. Alle deltagende virksomheder skal så- ledes kunne levere ydelser med kortlægning af en bygnings energibesparelsesmuligheder, udarbejdelse af en plan, her- under udfyldelse af et standarddokument, om energibespa- relsesmuligheder og om renovering samt tilbudsindhentning og projektstyring. Standarddokumentet skal kunne indgå i bygningsejerens eventuelle lånesag hos bank eller realkre- ditinstitut. Lovforslaget indeholder desuden en bestemmelse om, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af de godkendte ydelser samt at mi- nisteren kan fastsætte regler om, at deltagende virksomheder skal kunne levere ydelser med rådgivning om komfort og in- deklima i forbindelse med energirenovering af bygninger. Desuden indeholder lovforslaget regler om, at der kan fastsættes regler om godkendelse af kontrolinstanser, som kan godkende de deltagende virksomheders kvalitetssty- ringssystem. Denne ordning kendes også fra bl.a. el- og vvs- autorisationsområdet. Endelig indeholder lovforslaget regler om midlertidig eller lejlighedsvis levering af tjenesteydelser som kontrolinstans for virksomheder fra EU-lande, EØS- lande eller et andet land EU har indgået aftale med herom. Det foreslås, at loven træder i kraft 5. december 2013. Det forventes, at den Grønne Boligkontrakt-ordning kan stil- les til rådighed fra 1. januar 2014. Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærknin- ger, anbefales forslaget til Folketingets velvillige behand- ling. Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2013-14 Klima-, energi- og bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2676/1976-0005 BU000246