Fremsat den 9. oktober 2013 af Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard)

Fremsat den 9. oktober 2013 af Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger
(Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af
bygninger)
§ 1
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012, foretages
følgende ændringer:
1. Efter kapitel 9 a indsættes:
»Kapitel 9 b
Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer
rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med
energirenovering af bygninger
§ 24 f. Virksomheder godkendes efter regler fastsat i
medfør af § 24 g til at levere:
1) kortlægning af en bygnings energibesparelsesmulighe-
der, herunder afdækning af en energirenoverings kon-
sekvenser for komfort og indeklima i bygningen,
2) udarbejdelse af en plan, herunder udfyldelse af et stan-
darddokument, om energibesparelsesmuligheder og for
renovering, og
3) tilbudsindhentning og projektstyring vedrørende gen-
nemførelse af energibesparelsestiltag.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te regler om indholdet af ydelserne efter stk. 1.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te regler om markedsføringen af en virksomhed godkendt
efter regler fastsat i medfør af § 24 g, om virksomhedens op-
lysningspligt overfor bygningsejeren, om at virksomhedens
ydelser leveres efter Almindelige Betingelser for teknisk
Rådgivning og Bistand, om at virksomheden skal anvende
en bestemt beregningsmetode og et bestemt datagrundlag,
og om virksomhedens udlevering af beregninger m.v., der
ligger bag kortlægningen af en bygnings energibesparelses-
muligheder til bygningsejeren.
§ 24 g. Klima-, energi-, og bygningsministeren fastsætter
regler om en frivillig godkendelsesordning for virksomhe-
der, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbin-
delse med energirenovering af bygninger, jf. dog stk. 2. Mi-
nisteren kan desuden offentliggøre en liste over godkendte
virksomheder.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te regler om afgrænsning af, hvilke typer bygninger der er
omfattet af en godkendelsesordning efter regler udstedt i
medfør af stk. 1.
Stk. 3. Godkendelse efter regler udstedt i medfør af stk. 1
er betinget af, at virksomheden dokumenterer, at relevante
medarbejdere i virksomheden opfylder krav om erhvervser-
faring, uddannelse og løbende efteruddannelse, jf. stk. 4, og
at virksomheden har et kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 5.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter
nærmere krav om uddannelse, løbende efteruddannelse og
erhvervserfaring efter stk. 3.
Stk. 5. En virksomheds kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 3,
skal enten være certificeret af et certificerende organ eller
godkendt af en kontrolinstans. Godkendte kvalitetsstyrings-
systemer skal løbende efterprøves af en godkendt kontrolin-
stans.
Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om kvalitetsstyringssystemets indhold,
omfang, vedligeholdelse og efterprøvelse.
Stk. 7. Omkostninger i forbindelse med godkendelse og
efterprøvning eller certificering af en virksomheds kvalitets-
styringssystem afholdes af den enkelte virksomhed.
Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te regler om tilbagekaldelse og bortfald af godkendelser ud-
stedt efter regler fastsat i medfør af stk. 1.
§ 24 h. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter
forhandling med erhvervs- og vækstministeren fastsætte reg-
ler om en godkendelsesordning for kontrolinstanser og om
en akkrediteringsordning for certificerende organer, der kan
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2013-14
Klima-, energi- og bygningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2676/1976-0005
BU000245
godkende eller certificere kvalitetsstyringssystemer for virk-
somheder, der er godkendt efter regler udstedt i medfør af
§ 24 g. Klima-, energi- og bygningsministeren og erhvervs-
og vækstministeren kan offentliggøre en liste over godkend-
te kontrolinstanser.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i for-
bindelse med en godkendelsesordning for kontrolinstanser
efter stk. 1 fastsætte regler om, at klima-, energi- og byg-
ningsministeren eller erhvervs- og vækstministeren godken-
der og efterprøver kontrolinstanserne og træffer afgørelse
om tilbagekaldelse eller bortfald af godkendelse for kontrol-
instanserne.
Stk. 3. Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine be-
føjelser efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2 til en in-
stitution under Erhvervs- og Vækstministeriet, kan erhvervs-
og vækstministeren fastsætte regler om klageadgang, herun-
der at klage ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 24 i. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter
regler om midlertidig eller lejlighedsvis levering af tjeneste-
ydelser og nærmere betingelser for udførelse af erhvervet
for virksomheder, der er godkendt som kontrolinstanser eller
akkrediteret som certificerende organer efter regler udstedt i
medfør af § 24 h, stk. 1, og er etableret i et andet EU-land, i
et EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med
herom.«
§ 2
Loven træder i kraft den 5. december 2013.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Lovforslagets formål
1.2 Lovforslagets hovedindhold
1.3 Lovforslagets baggrund
1.3.1 Aftalen om en vækstplan
1.3.1.1 Den nærmere udformning af konceptet Grøn Boligkontrakt
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energireno-
vering af bygninger
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Forslagets nærmere udformning
2.2 De godkendte rådgivningsvirksomheders ydelser
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Forslagets nærmere udformning
2.3 Kontrolinstanserne og de certificerende organer
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Forslagets nærmere udformning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1 Lovforslagets formål
Formålet med lovforslaget er at bidrage til at etablere ener-
gispareordningen Grøn Boligkontrakt, som blev besluttet i
den politiske aftale om Vækstplan DK. Med lovforslaget
indføres en hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsmini-
steren kan etablere en frivillig godkendelsesordning for
virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v.
i forbindelse med energirenovering af bygninger, som de er-
hvervsdrivende kan tilslutte sig under forudsætning af, at de
opfylder nærmere fastsatte betingelser. Betegnelsen ”Grøn
Boligkontrakt” henviser til det koncept, der i medfør af afta-
len om vækstplanen er aftalt, at skulle etableres.
Formålet med ordningen er at gøre det lettere for bygningse-
jeren at få adgang til en kvalificeret rådgivning og udførelse
af energibesparelser i sin bygning. Bygningsejeren får via
ordningen mulighed for at henvende sig til ét sted, når denne
ønsker at foretage en energirenovering af sin bygning. Byg-
ningsejeren får gennem ordningen mulighed for at indgå en
aftale med en virksomhed, der efter denne ordning er god-
kendt til at levere rådgivning og projektstyring m.v. i forbin-
delse med energirenovering af bygninger (fremover benævnt
”rådgivningsvirksomheden”), hvor det mellem parterne, af-
tales, hvilke ydelser i ordningen, kontrakten skal omfatte.
Det er med lovforslaget hensigten, at rådgivningsvirksomhe-
den godkendes til at kunne levere alle ydelser indenfor ord-
ningen. Det betyder, at der efter forslaget kan fastsættes reg-
ler om, at bygningsejeren selv kan vælge, om vedkommende
vil indgå aftale med rådgivningsvirksomheden om at levere
alle ordningens ydelser, eller en enkelt eller flere af ordnin-
gens ydelser. Bygningsejeren skal efter forslaget selv betale
for rådgivningsvirksomhedens ydelser, som prisfastsættes på
markedsvilkår. Det er efter forslaget virksomheder og ikke
personer, som kan godkendes til at levere rådgivning og pro-
jektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af byg-
ninger.
Der vil i forbindelse med både selve lanceringen af koncep-
tet og efterfølgende blive sat informationsindsatser i gang,
hvor bygningsejerne bliver gjort opmærksomme på ordnin-
gen og dens muligheder. Ordningen vil blive fremmet via de
kontaktpunkter, hvor bygningsejeren er motiveret for at
energirenovere, hvilket f.eks. er i forbindelse med køb eller
salg af fast ejendom og generel renovering af bygningen.
Kontaktpunkterne kan eksempelvis være ejendomsmægle-
ren, bankrådgiveren, rådgivere i byggemarkedet og kommu-
nen, som eventuelt kan henvise bygningsejeren til de god-
kendte virksomheder og informere bygningsejeren om ord-
ningen.
Ydermere forventes der i forbindelse med etablering af ord-
ningen at skulle lanceres en hjemmeside. Hjemmesiden vil
indeholde information om løsninger og muligheder i forhold
til energirenoveringer, herunder information om selve god-
kendelsesordningen og lister over godkendte virksomheder,
3
der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse
med energirenovering af bygninger.
Det bemærkes, at det er hensigten med ordningen, at denne
som udgangspunkt skal kunne omfatte alle bygninger omfat-
tet af lovens almindelige anvendelsesområde. En bygning
defineres i loven som en konstruktion med tag og ydervæg-
ge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet.
For at sikre en hurtig igangsættelse af ordningen vurderes
det imidlertid hensigtsmæssigt i første omgang at kunne be-
grænse denne til enfamiliehuse samt række-, kæde- og dob-
belthuse. Behovet for ordningen vurderes således at være
størst for denne type bygninger. En udvidelse af ordningen
til at omfatte f.eks. etageboligbyggeri, kontorejendomme og
erhvervsejendomme vil herefter kunne ske på baggrund af
de erfaringer, der indhentes på grundlag af den indledende
ordning. Klima-, energi- og bygningsministeren foreslås
derfor bemyndiget til at foretage den nærmere afgrænsning
af, hvilke typer af bygninger som er omfattet af ordningen.
Det bemærkes, at det forventes, at ordningen får et egentligt
navn ved udmøntningen og lanceringen af ordningen.
1.2 Lovforslagets hovedindhold
Lovforslaget indeholder et hjemmelsgrundlag for, at klima-,
energi- og bygningsministeren kan udstede regler om opret-
telse af en frivillig godkendelsesordning for virksomheder,
der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse
med energirenovering af bygninger. Herved sikres, at de
deltagende virksomheder har den krævede uddannelsesmæs-
sige baggrund og de kvalifikationer, som funktionen som
godkendt rådgivningsvirksomhed under ordningen kræver.
Klima-, energi- og bygningsministeren gives desuden hjem-
mel til at offentliggøre en liste over godkendte virksomhe-
der, som er en del af ordningen. Klima-, energi- og byg-
ningsministeren kan i tilknytning hertil fastsætte regler om
henholdsvis tilbagekaldelse og bortfald af en virksomheds
godkendelse.
Lovforslaget indeholder ligeledes hjemmel for klima-, ener-
gi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om, hvilke
typer af bygninger der er omfattet af ordningen. Ordningen
retter sig som udgangspunkt mod alle typer bygninger, men
det forventes, at ordningen ved udmøntningen og lancerin-
gen i første omgang vil rette sig mod enfamiliehuse og ræk-
ke-, kæde- og dobbelthuse. Herefter vil det vurderes, i hvil-
ket omfang der er grundlag for at udvide ordningen til andre
typer af bygninger.
De godkendte virksomheder vil være underlagt gældende
lovgivning om rådgiveransvar og entrepriseretlige forhold
m.v. alt afhængig af, hvilke opgaver og ydelser det aftales
med bygningsejeren, at virksomheden skal udføre. Hvis
bygningsejeren er utilfreds med en godkendt virksomheds
leverede ydelse og resultat, skal bygningsejeren derfor kun-
ne gøre mangelsindsigelser gældende over den pågældende
virksomhed.
Med lovforslaget tilvejebringes desuden hjemmel til, at kli-
ma-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om
at en godkendt virksomhed skal etablere et godkendt eller
certificeret kvalitetsstyringssystem, herunder regler om kva-
litetsstyringssystemets omfang og indhold, certificering,
samt efterfølgende efterprøvning af gennemførelse og vedli-
geholdelse af kvalitetsstyringssystemet.
Endelig indebærer lovforslaget, at klima-, energi- og byg-
ningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelses-
ordning for kontrolinstanser og om en akkrediteringsordning
for certificerende organer, der kan godkende eller certificere
kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, der godkendes
til at levere rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse
med energirenovering af bygninger. Samtidig gives klima-,
energi-, og bygningsministeren og erhvervs- og vækstmini-
steren beføjelse til at offentliggøre en liste over de godkend-
te kontrolinstanser. Det foreslås i denne forbindelse, at ad-
ministrationen af en godkendelsesordning for kontrolinstan-
ser kan henlægges til erhvervs- og vækstministeren.
Loven forventes at træde i kraft den 5. december 2013. Det
forventes, at Energistyrelsen vil sende et forslag til en be-
kendtgørelse, der udmønter lovforslagets bestemmelser, i
høring samtidigt med behandlingen af lovforslaget i Folke-
tinget, således at bekendtgørelsen kan træde i kraft samtidigt
med lovforslaget den 5. december 2013. Der sigtes mod, at
de første virksomheder kan godkendes i løbet af december
2013, således, at ordningen kan stilles til rådighed til januar
2014. Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg
modtager kopi af høringsudkastet til bekendtgørelsen.
1.3 Lovforslagets baggrund
1.3.1 Aftalen om en vækstplan
Ultimo april 2013 blev der indgået en politisk aftale om en
vækstplan, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse i Dan-
mark. I forbindelse med aftalen vil der skulle gennemføres
en række ændringer af erhvervslivets vilkår for at skabe
vækst og opsving i den danske økonomi. Et af hovedele-
menterne i aftalen er at skabe øgede investeringer i bedre
energieffektivitet i bygninger. Regeringen, Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti har aftalt, at dette
bl.a. gøres ved at indføre et dansk energisparekoncept, Grøn
Boligkontrakt, som skal bidrage til at effektivisere energis-
pareindsatsen i boliger.
1.3.1.1 Den nærmere udformning af konceptet Grøn
Boligkontrakt
Grøn Boligkontrakt er et koncept, der gør det muligt for en
bygningsejer, som ønsker at energirenovere sin bygning, at
modtage en samlet pakkeløsning for sin energirenovering,
som inkluderer alle faser i en energirenovering lige fra kort-
lægning af bygningsejerens energibesparelsesmuligheder,
opstilling af besparelsesforslag og udarbejdelse af plan for
energirenoveringer ud fra bygningsejerens prioriteringer og
økonomiske muligheder til projektudarbejdelse, styring af
renoveringen og udarbejdelse af en plan og et standarddoku-
ment om energibesparelsesmuligheder og for renovering,
hvis formål er at give bank og realkreditinstitutter et red-
4
skab, som giver en klar og synlig værdiansættelse af energi-
renoveringstiltag til brug for vurderingen af låneansøgninger
i forbindelse med konkrete energirenoveringstiltag. Hensig-
ten med standarddokumentet er at lette lånevurderingen og
gøre henvendelsen til finansieringsinstitutionerne lettere for
bygningsejeren. Standarddokumentet vil alene virke som et
redskab i tillæg til den almindelige vurdering af kundens
økonomi, som foretages af bank eller realkreditinstitut.
De godkendte rådgivningsvirksomheders opgave bliver at
kunne agere rådgiver for bygningsejeren gennem energire-
noveringsprocessen, alt efter hvad er der aftales mellem
virksomheden og bygningsejeren. Det er formålet med Grøn
Boligkontrakt-konceptet, at bygningsejeren i realiteten kun
behøver at gå et sted hen, når vedkommende skal have ener-
girenoveret sin bygning. Det foreslås, at ordningen er frivil-
lig, hvilket betyder, at virksomhedens rolle, funktion og an-
svar for energirenoveringsprojektet vil afhænge af, hvilke
ydelser bygningsejeren køber hos virksomheden.
Godkendelsesordningen for virksomheder, der leverer råd-
givning og projektstyring m.v. i forbindelse med energireno-
vering af bygninger, er ikke en lovpligtig ordning, idet virk-
somhederne frivilligt kan tilmelde sig ordningen. Bygnings-
ejeren er tilsvarende ikke forpligtet til at gøre brug af ord-
ningen. Klima-, energi- og bygningsministeren får beføjelse
til at offentliggøre en liste over virksomheder, der er god-
kendt til at levere rådgivning om og projektstyring af energi-
renovering af bygninger.
Lovforslaget betyder, at den virksomhed, som ønsker at del-
tage i ordningen, skal være godkendt til at varetage rollen
som virksomhed, der leverer rådgivning og projektstyring
m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger, for en
sikring af en ensartet kvalificeret rådgivning af bygningseje-
ren, uanset hvilken godkendt virksomhed denne søger. De
godkendte virksomheder skal herved på et ensartet og kvali-
tetssikret grundlag yde rådgivning til bygningsejeren. Råd-
givningen kan bestå af en kortlægning af bygningens energi-
besparelsesmuligheder, afdækning af konsekvenserne for
komfort og indeklima af energirenoveringen, udarbejdelse
af en plan for energirenoveringen, tilbudsindhentning og
projektstyring samt udfyldelse af et standarddokument til
bank eller realkreditinstitut.
Lovforslaget indeholder således ikke regler om, at selve den
entreprisemæssige ydelse i forbindelse med et energirenove-
ringsprojekt skal kunne omfattes af ordningen. Der vil dog
være mulighed for at aftale med den godkendte virksomhed,
at virksomheden ligeledes fører tilsyn med byggeriet, som i
øvrigt skal opfylde kravene i bygningsreglementet. De udfø-
rende håndværkeres kvalifikationer vil normalt være sikret,
hvis den udførende entreprenør anvender faglært arbejds-
kraft. Der vil i den forbindelse kunne aftales mellem ar-
bejdsgivere og arbejdstagere i byggebranchen, at der kan
udformes et kodeks om arbejdsvilkår for håndværksopgaver,
byggende på principperne bag ILO-konvention nr. 94 om ar-
bejdsklausuler i offentlige kontrakter, med henblik på at
modvirke social dumping.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1 Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer
rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med
energirenovering af bygninger
2.1.1. Gældende ret
Gældende ret indeholder ikke bestemmelser om en godken-
delsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og
projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af
bygninger i forbindelse med en ordning, hvor bygningseje-
ren kan få al rådgivning om energirenovering af bygninger
hos samme virksomhed. Lovforslaget vil derfor i forhold til
den gældende lov udvide klima-, energi- og bygningsmini-
sterens bemyndigelse til at udstede regler på dette område.
2.1.2 Forslagets nærmere udformning
Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren kan
udstede regler om oprettelse af en frivillig godkendelsesord-
ning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektsty-
ring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger.
Den frivillige godkendelsesordning skal sikre, at den samle-
de løsning til energibesparende tiltag hviler på et ensartet
kvalifikationsgrundlag, hvor bygningsejeren, uanset hvilken
godkendt virksomhed denne henvender sig til, er sikret at
modtage kompetent rådgivning og ensartet kvalitativ udfø-
relse af sit energirenoveringsprojekt. Der er tale om, at det
efter lovforslaget er den enkelte virksomhed, som godken-
des som virksomhed, der leverer rådgivning og projektsty-
ring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger,
og ikke virksomhedens medarbejdere.
Det foreslås, at godkendelsen af virksomheden kan koordi-
neres med bl.a. den gældende certificeringsordning for ener-
gimærkningsfirmaer til energimærkning af bygninger og
godkendelsesordningen for virksomheder, der installerer og
monterer små VE-anlæg. Der vil herefter være mulighed for
at videreudbygge et allerede etableret kvalitetsstyringssy-
stem hos virksomheden til også at omfatte ydelserne i for-
bindelse den foreslåede godkendelsesordning.
Godkendelsesmodellen vil indebære, at virksomheden skal
have en godkendelse fra klima-, energi- og bygningsministe-
ren for at kunne anerkendes som godkendt virksomhed, der
leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med
energirenovering af bygninger.
Med lovforslaget fastsættes, at en forudsætning for godken-
delse af en virksomhed bl.a. vil være, at denne har et kvali-
tetsstyringssystem, som skal være godkendt af en kontrolin-
stans eller certificeret af et certificeringsorgan. Såfremt der
stilles krav om, at kvalitetsstyringssystemet skal være god-
kendt af en kontrolinstans, skal denne kontrolinstans være
godkendt af enten klima-, energi- og bygningsministeren el-
ler af erhvervs- og vækstministeren. Et certificerende organ
skal være akkrediteret af DANAK, Den Danske Akkrediter-
ings- og Metrologifond eller tilsvarende anerkendt internati-
onalt organ. Det vil efter lovforslaget ligeledes være et krav,
at virksomhedens medarbejdere opfylder krav til uddannel-
5
se, efteruddannelse og erhvervserfaring. Klima-, energi- og
bygningsministeren gives med lovforslaget bemyndigelse til
fastsættelse af nærmere regler herom.
2.2 De godkendte rådgivningsvirksomheders ydelser
2.2.1 Gældende ret
Gældende ret indeholder ikke bestemmelser om ydelser for
virksomheder, der er godkendt til både at levere rådgivning
og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af
bygninger.
2.2.2 Forslagets nærmere udformning
Med lovforslaget foreslås det, at en virksomhed skal kunne
godkendes til at kunne levere tre ydelser, nemlig kortlæg-
ning af en bygnings energibesparelsesmuligheder, herunder
afdækning af energirenoveringens konsekvenser for komfort
og indeklima i bygningen, udarbejdelse af en plan, herunder
udfyldelse af et standarddokument om energibesparelsesmu-
ligheder og for renovering samt tilbudsindhentning og pro-
jektstyring. Der vil ved udmøntningen af reglerne om kort-
lægning af energibesparelsesmuligheder tages højde for de
allerede eksisterende regler under energimærkningsordnin-
gen for bygninger. Rådgivning om komfort og indeklima er
emner, der ligger i naturlig forlængelse af rådgivning om
energibesparelsesmuligheder, idet gennemførelse af energi-
besparelsesprojekter ofte vil have betydning for en bygnings
komfort og indeklima. Det bemærkes, at den foreslåede
hjemmel vedrørende rådgivning om komfort og indeklima
alene angår ydelser, som leveres efter regler fastsat i medfør
af det foreslåede kapitel 9 b i loven om en godkendelsesord-
ning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektsty-
ring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger.
Desuden får klima-, energi- og bygningsministeren med lov-
forslaget hjemmel til at fastsætte regler om indholdet af de
godkendte virksomheders ydelser. Herved sikres en klarlæg-
ning af virksomhedens forpligtelser over for bygningsejerne
ved lovregulering og samtidig afstemmes bygningsejernes
forventninger over for ordningen.
Lovforslaget lægger op til, at den godkendte virksomhed og
bygningsejeren indbyrdes kan aftale, hvilke ydelser inden
for ordningen deres aftale skal omfatte. Det bliver derfor
muligt for bygningsejeren at tilpasse ydelserne efter sine eg-
ne behov og økonomiske formåen. Den godkendte virksom-
heds nærmere rolle i forbindelse med energirenoveringspro-
cessen vil derfor være afhængig af bygningsejerens konkrete
ønske.
2.3 Kontrolinstanserne og de certificerende organer
2.3.1 Gældende ret
Gældende ret regulerer ikke en godkendelsesordning for
kontrolinstanser og en akkrediteringsordning for certifice-
rende organer, som kan godkende eller certificere kvalitets-
styringssystemer for virksomheder, der er godkendt til at le-
vere rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med
energirenovering af bygninger.
2.3.2 Forslagets nærmere udformning
Lovforslaget giver klima-, energi- og bygningsministeren
hjemmel til at kunne fastsætte regler om en godkendelses-
ordning for kontrolinstanser og en akkrediteringsordning for
certificerende organer, som kan godkende og certificere
kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, som er god-
kendt til at levere rådgivning m.v. i forbindelse med energi-
renovering af bygninger.
Lovforslaget muliggør, at en godkendelsesordning for kon-
trolinstanser og en akkrediteringsordning for certificerende
organer kan indrettes på en sådan måde, at virksomheder,
der i forvejen arbejder med dette område, kan bygge ovenpå
det arbejde, de allerede har lavet med opbygning og godken-
delse eller akkreditering af deres kvalitetsstyringssystem.
Lovforslaget giver mulighed for, at de eksisterende certifi-
ceringsorganer og kontrolinstanser som eksempelvis certifi-
cerer og godkender energimærkningsfirmaer og VE-installa-
tører og -montører, kan få udvidet deres akkreditering eller
godkendelse. Herved muliggøres, at disse kan certificere og
godkende eksempelvis energimærkningsfirmaers eller VE-
installatører og –montørers kvalitetsstyringssystemer til at
danne grundlag for en godkendelse som virksomhed, der le-
verer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med
energirenovering af bygninger. Udvidelsen af de pågælden-
de kvalitetsstyringssystemer forventes at ville foregå efter
samme kvalitetsstyringsstandard, som virksomheden er cer-
tificeret eller godkendt efter i forvejen. Med hensyn til kon-
trolinstanserne og de certificerende organer er det således
hensigten med lovforslaget, at dette skal lette adgangen til
en udvidelse af allerede eksisterende kvalitetsstyringssyste-
mer til ligeledes at danne grundlag for en godkendelse efter
den foreslåede ordning. Der henvises desuden til beskrivel-
sen ovenfor under afsnit 2.1.2.
Med lovforslagets krav til kvalitetsstyringssystemerne etab-
leres et kontrolsystem, hvor virksomheder, der ikke overhol-
der de betingelser, de er godkendt under, kan risikere at mi-
ste deres godkendelse.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes at have administrative konsekvenser
for staten, idet lovforslaget vil medføre både opstartskonse-
kvenser og omstillingskonsekvenser for Energistyrelsen.
Der forventes et øget ressourceforbrug hos Energistyrelsen,
da Energistyrelsen efter lovforslaget forventes at skulle ad-
ministrere ordningen, herunder udstede godkendelser til
virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v.
i forbindelse med energirenovering af bygninger, og mulig-
vis godkendelser til kontrolinstanser. Endelig forventes
Energistyrelsen at skulle varetage informationsarbejde i re-
lation til ordningen, herunder etablering og vedligeholdelse
af digitale løsninger.
6
Der er afsat midler til etableringen og driften af Grøn Bolig-
kontrakt i aftalen om vækstplanen. Der er i aftalen om
vækstplanen afsat 25 mio. kr. i 2013, 15 mio. kr. i 2014 og
10 mio. kr. i 2015 til gennemførelsen af Grøn Boligkontrakt.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Der vil være økonomiske og administrative konsekvenser
for de virksomheder, som vælger at blive godkendt som
virksomhed, der leverer rådgivning m.v. i forbindelse med
energirenovering af bygninger, idet de typisk vil skulle beta-
le for certificering eller godkendelse af deres kvalitetssty-
ringssystem og skulle bruge tid på administration af samme.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at fremme energirenoveringer af
bygninger.
7. Forholdet til EU-retten
Regler, der i overensstemmelse med lovforslaget, udstedes
om kontrolinstanser og certificerende organer, der kan god-
kende eller certificere kvalitetsstyringssystemer for virk-
somheder, der er godkendt til at levere rådgivning m.v. i for-
bindelse med energirenovering, vil skulle overholde krav i
servicedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det
indre marked).
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer:
3F Fagligt Fællesforbund, Akademisk Arkitektforening,
Aalborg Universitet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Al-
tinex Oil Denmark A/S, Andelsboligforeningernes fælles re-
præsentation, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbe-
vægelsens Erhvervsråd, Arkitektforbundet, Astma- og Aller-
giforbundet, BAT-Kartellet, Bips – Byggeri, Informations-
teknologi, Produktivitet og Samarbejde , Boligselskabernes
Landsforening, BOSAM – Boliforeningernes Sammenslut-
ning i Danmark, Brancheforeningen for Biogas, Branchefor-
eningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branchefor-
eningen for storkøkkenudstyr (BFS), Byfo, Byggecentrum,
Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Byggeri-
ets Evaluerings Center, Byggeskadefonden, Byggeskadefon-
den vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherrefor-
eningen, Center for Indeklima og Sundhed i Boliger, Co-in-
dustri, Concito, DANAK, Danmarks Tekniske Universitet,
Institut for byggeri og anlæg, Danmarks Tekniske Universi-
tet, Danmarks Lejerforening, Danmarks Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening
(DABYFO), Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Ener-
gi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk forening for automatforplejning (DA-
FA), Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Me-
tal, Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard, Dansk Var-
me Service (DVS), Dansk Ventilation, Danske Advokater,
Danske Ark, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bank,
Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA, Datatilsynet,
Den Danske Landinspektørforening, Den danske netværks-
gruppe for notificerede eller prænotificerede organer under
byggevaredirektivet, Den Kooperative arbejdsgiver- og inte-
resseorganisation i Danmark, Det nationale forskningscenter
for arbejdsmiljø, Det Økologiske Råd, DFF-edb, DI, DI
Byg, DI Energibranchen, DI Fødevarer, DI Handel, DI Ser-
vice, DI Videnrådgiverne, DONG Energy, DS Håndværk og
Industri, E. On Denmark A/S, Ejendomsforeningen Dan-
mark, Ejendomsforsikringen Danmark, Energi E2, Energi-
og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiservice A/S,
Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation, ETA-
Danmark A/S, Eurofins Danmark A/S, FABA – Foreningen
af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarma-
turer, FEHA – Foreningen af Fabrikanter og Importører af
Elektriske Husholdningsapparater, Forbrugerrådet, Forbun-
det Træ-Industri-Byg i Danmark (3F), FORCE Technology,
Foreningen af danske kraftvarmemærker, Foreningen af
kommunale beredskabschefer, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI), Foreningen af slutbrugere af Energi, For-
eningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Forsikring
og Pension, Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste,
FRI, Frie Elforbrugere, FSR Danske Revisorer, Fællessekre-
tariatet for Hovedstadens Naturgas I/S og Naturgas Midt-
Nord, GasTech, Geoforum Danmark, Greenpeace, Grund-
fos, HE-sekretariatet, HMN Naturgas, Horesta, Håndværks-
rådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Intelligent Energi,
Jydske Grundejerforening, Kalk- og Teglværksforeningen,
Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsfor-
ening, Konstruktørforeningen, Københavns Brandvæsen,
Københavns Energi, Københavns Kommune, Københavns
Kommune – Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns
Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Erhvervs-
akademi, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden,
Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur, Lejeor-
ganisationen BOSAM, Lejernes Landsorganisation, LO,
Maskinmesterforeningen, Mærsk Olie og Gas A/S, Naturgas
Fyn, NOAH Energi og Klima, Nordea A/S, Nordisk Folke-
center for Vedvarende Energi, OR-ordningen, Parcelhuse-
jernes Landsforening, Plan Energi, Plastindustrien, Praktise-
rende Landinspektørers Forening, Realdania, Realkreditfor-
eningen, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO),
Rockwool A/S, Rørforeningen, Samvirkende Energi- og
Miljøforeninger, SBS Byfornyelsesselskabet, Scanenergi,
Sikkerhedsbranchen, SKAT, Skorstensfejerlauget, Spar
Nord Bank A/S, Statens Byggeforskningsinstitut, Statoil
A/S, Statoil Gazelle A/S, Statsforvaltningen Hovedstaden,
Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjyl-
land, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syd-
7
danmark, Statikeranerkendelsesudvalget, Stålcentrum, Tek-
nisk Landsforbund, Træinformation, TEKNIQ Installatører-
nes organisation, Teknologisk Institut, TUN – Trælasthand-
lerunionen, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikon-
sulenter (FUBE), Varmepumpeordningen, Varmepumpefa-
brikantordningen, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS og
El-tekniske leverandørers brancheforening, Verdens Skove,
Videncentret for Landbrug (Landcenteret), Vindmølleindu-
strien, WWF Verdensnaturfonden.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser Negative konsekvenser
Økonomiske og administrative konse-
kvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen Der er i aftalen om vækstplanen afsat 25
mio. kr. i 2013, 15 mio. kr. i 2014 og 10
mio. kr. i 2015 til gennemførelse af
Grøn Boligkontrakt.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Det forventes at ordningen vil bidrage
positivt til økonomien i de virksomhe-
der, som vælger at blive godkendt under
ordningen.
Ordningen vil have økonomiske konse-
kvenser for de virksomheder, som væl-
ger at blive godkendt under ordningen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ordningen vil have administrative kon-
sekvenser for de virksomheder, som
vælger at blive godkendt under ordnin-
gen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ordningen vil ikke have administrative
konsekvenser for borgerne, idet ordnin-
gen er frivillig.
Miljømæssige konsekvenser Ordningen forventes at fremme energi-
renoveringen af bygninger.
Ingen
Forholdet til EU-retten Regler, der udstedes om kontrolinstanser og certificerende organer, der kan god-
kende eller certificere kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, der er god-
kendt til at levere rådgivning m.v. i forbindelse med energirenovering, vil skulle
overholde krav i servicedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§§ 24 f-24 i)
Den foreslåede bestemmelse i § 24 f, stk. 1, fastsætter, hvil-
ke ydelser godkendte rådgivningsvirksomheder godkendes
til at levere under den foreslåede ordning. De tre typer ydel-
ser, som fremgår af nr. 1-3, er således de ydelser, som en
godkendt virksomhed efter forslaget skal kunne levere.
Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med den foreslåe-
de bestemmelse i stk. 2, hvorefter ministeren kan fastsætte
regler om afgrænsning af indholdet af ydelser nævnt i stk. 1.
Det forventes, at bygningsejeren og den godkendte virksom-
hed selv kan aftale, hvor mange ydelser virksomheden skal
levere til bygningsejeren og hvad prisen herfor skal være.
Ønsker bygningsejeren ikke alle de ydelser, som er omfattet
af den foreslåede ordning, udført, kan det således aftales, at
virksomheden alene leverer de ydelser, som bygningsejeren
ønsker.
Som det omtales under bemærkningerne til den foreslåede §
24 g, stk. 1, nedenfor, forventes nogle af disse ydelser at
kunne leveres af en underleverandør til den godkendte virk-
somhed, såfremt underleverandøren overholder krav til
kompetencer og arbejder efter den godkendte virksomheds
kvalitetsstyringssystem.
Ved en kortlægning af en bygnings energibesparelsesmulig-
heder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24 f, stk. 1, nr. 1,
forstås, at virksomheden på baggrund af indhentede oplys-
ninger om bygningen og bygningsejerens ombygnings- og
renoveringsplaner leverer en oversigt over de energibespa-
relsesmuligheder, som bygningen indeholder. Ved en byg-
nings energibesparelsesmuligheder forstås den mulighed for
at spare på energiforbruget, som opstår ved, at en bygnings-
komponent, et varmeanlæg eller lignende udskiftes med en
mere energieffektiv komponent. Kortlægningen af energibe-
sparelsesmulighederne skal blandt andet indeholde en af-
dækning af konsekvenserne af disse for bygningens komfort
og indeklima.
Rådgivning om komfort og indeklima er emner, der ligger i
naturlig forlængelse af rådgivning om energibesparelsesmu-
ligheder, idet gennemførelse af energibesparelsesprojekter
ofte vil have betydning for en bygnings komfort og indekli-
ma. Når dette krav til ydelser efter forslaget fastættes i lov
om fremme af energibesparelser i bygninger og ikke i med-
før af f.eks. byggelovgivningen, er det fordi der er en natur-
lig sammenhæng mellem den rådgivning om komfort og in-
deklima, som ønskes i forbindelse med den foreslåede ord-
ning, og rådgivning om energibesparelser. Da rådgivning
om komfort og indeklimamæssige spørgsmål er en naturlig
del af rådgivning om gennemførelse af energibesparelses-
projekter ved energirenovering af en bygning, ligger emnet
for denne rådgivning således inden for lovens anvendelses-
8
område med fremme af energibesparelser. Det er således ik-
ke hensigten at udvide lovens anvendelsesområde til også at
omfatte bestemmelser om komfort og indeklima på andre af
lovens områder. Rådgivning om komfort og indeklima er
alene medtaget som en ydelse for de godkendte virksomhe-
der for at sikre, at de valgte energibesparelsesløsninger ikke
får en negativ indvirkning på indeklimaet og for, at boligeje-
ren kan informeres om komfort og indeklima i relation til
energibesparende tiltag. Når en bygningsejer rådgives om
fordele ved forbedringer i en bygnings komfort og indekli-
ma, vil den slags forbedringer ofte også medføre besparelser
i energiforbruget. Rådgivning om og gennemførelse af pro-
jekter angående komfort- og indeklimaforbedringer i en
bygning, kan således være et egnet middel til at opnå energi-
besparelser i samme bygning.
Ved en plan om energibesparelsesmuligheder og renove-
ringsplaner, jf. den foreslåede § 24 f, stk. 1, nr. 2, forventes
en plan i et standardiseret format, som angiver hvilke ener-
gibesparelsesmuligheder den godkendte virksomhed har
fundet i bygningen og hvilke renoverings- eller tilbygnings-
planer bygningsejeren har. Ved et standarddokument forstås
et dokument i et standardiseret format, som angiver omkost-
ninger forbundet med bygningsejerens renoverings- og til-
bygningsplaner og betydningen heraf for bygningsejerens
energiforbrug.
Ved tilbudsindhentning vedrørende gennemførelse af ener-
gibesparelsestiltag, jf. forslagets § 24 f, stk. 1, nr. 3, 1. led,
forstås, at den godkendte virksomhed indhenter tilbud angå-
ende udførelse af de energibesparelsesmuligheder og reno-
verings- og tilbygningsplaner virksomheden er blevet enige
med bygningsejeren om skal udføres. Ved projektstyring, jf.
forslagets § 24 f, stk. 1, nr. 3, 2. led, forstås, at den godkend-
te virksomhed styrer projektet med udførelse af de energibe-
sparelsesmuligheder og renoverings- og tilbygningsplaner
virksomheden er blevet enige med bygningsejeren om skal
udføres, således at bygningsejeren ikke selv behøver at styre
projektet.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 f, stk. 2, kan klima-,
energi- og bygningsministeren fastsætte regler om indholdet
af den godkendte virksomheds ydelser efter stk. 1. Der kan
efter den foreslåede bestemmelse fastsættes regler, som me-
re detaljeret definerer hvad ydelserne indeholder. Regler om
en sådan afgræsning af den godkendte virksomheds ydelser
kan være nødvendige, for at bygningsejeren og virksomhe-
den kan afgøre, hvad virksomhedens ydelser indeholder. Så-
danne regler kan også dreje sig om afgrænsning af virksom-
hedens ydelser i forhold til ydelser efter lovpligtige ordnin-
ger som f.eks. energimærkningsordningen for bygninger.
For så vidt angår fastsættelsen af regler om indholdet af
ydelsen vedrørende kortlægning af en bygnings energibe-
sparelsesmuligheder, jf. den foreslåede § 24 f, stk. 1, nr. 1,
forventes disse at tage udgangspunkt i bygningens energi-
mærkningsrapport, hvis en sådan foreligger, men ydelsen
behøver ikke nødvendigvis være begrænset til denne doku-
mentation. Regler om indholdet af denne ydelse forventes
også, så vidt muligt, at tage højde for de regler, der allerede
findes under energimærkningsordningen for bygninger om
udarbejdelse af energibesparelsesforslag. Foreligger der ikke
en energimærkningsrapport allerede, forventes den god-
kendte virksomhed at skulle fremskaffe dokumentation for
kortlægning og energibesparelsesmuligheder på et grundlag,
der ligeledes sikrer en kvalificeret kortlægning til fremme af
ordningens formål. Kortlægningen forventes også at skulle
tage højde for bygningsejerens planer for tilbygning og øvri-
ge renoveringsplaner for bygningen, i det bygningsejere ofte
gennemfører energibesparende tiltag i forbindelse med til-
bygning og øvrige renoveringsplaner. Den godkendte virk-
somhed vil efter de foreslåede regler ikke have nogen særlig
rolle i håndhævelsen af reglerne om energimærkning af byg-
ninger og vil således f.eks. ikke skulle meddele Energisty-
relsen, hvis en bygning ikke har fået udført en lovpligtig
energimærkning. Den godkendte virksomhed må dog gerne,
efter regler udstedt i medfør af lovforslaget, gøre bygningse-
jeren opmærksom på en manglende lovpligtig energimærk-
ning. Desuden kan der fastsættes regler om indholdet af den
del af kortlægningen, som handler om komfort og indekli-
ma.
For så vidt angår fastsættelsen af regler om indholdet af
ydelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 24 f, stk. 1, nr.
2, forventes der udarbejdet en plan til bygningsejeren, der
dels indeholder en beskrivelse af bygningens energibespa-
relsesmuligheder på baggrund af den foretagne kortlægning,
og dels indeholder en plan for bygningens renovering base-
ret på bygningsejerens behov og muligheder. Der forventes
endvidere udarbejdet et standarddokument til brug for pro-
jekter under ordningen, som kan indgå i bygningsejerens
eventuelle lånesag hos banker og realkreditinstitutter. Den
godkendte virksomhed skal efter den foreslåede bestemmel-
se kunne udfylde standarddokumentet og have de faglige
forudsætninger herfor, ligesom den godkendte virksomhed
skal kunne stå inde for de oplysninger vedkommende afgi-
ver i dokumentet. Standarddokumentet forventes at indehol-
de oplysninger, som kan medvirke til at forbedre bankens el-
ler realkreditforeningens beslutningsgrundlag, men vil ek-
sempelvis ikke give bygningsejeren ret til at optage lån un-
der mere favorable vilkår end vedkommende ellers havde
adgang til. Standarddokumentet forventes således at kunne
give et samlet overblik over det nuværende energiforbrug og
energiforbruget efter energirenovering, hvor sidstnævnte vil
indeholde en vurdering af den aktuelle bygningsejers for-
ventede energiforbrug, og angive, og eventuel angivelse af
hvilken energiklasse ejendommen opgraderes til, hvis den
foreslåede energirenovering udføres samt omkostningerne
forbundet med energirenoveringen og eventuelt investerin-
gens tilbagebetalingstid.
Det forventes, at bygningsejeren selv varetager kontakten
med sin bank eller sit realkreditinstitut, og at disse finansie-
ringsinstitutioner vil vurdere låneansøgningen til projekter
under ordningen på sædvanlige lånevilkår. Den godkendte
virksomheds rådgivning omkring udfyldelsen af det finan-
sieringsmæssige standarddokument skal således alene med-
9
virke til, at bygningsejeren får et standardiseret materiale,
som vedkommende kan anvende til sin lånesag hos bank el-
ler realkreditinstitut. Det er ikke hensigten, at den godkendte
virksomhed bliver en finansiel rådgiver, som er omfattet af
lov om finansielle rådgivere. Såvel plan som standarddoku-
ment forventes at kunne indeholde relevante oplysninger om
hvilken type rådgivning, som er ydet til bygningsejeren, for-
udsætninger for denne rådgivning samt angivelse af renove-
ringsplanernes betydning for bygningens energimæssige
standard i form af et energimærke i overensstemmelse med
reglerne for udstedelse af et energimærke.
Angående fastsættelsen af regler om indholdet af ydelsen
med tilbudsindhentning og projektstyring efter den foreslåe-
de § 24 f, stk. 1, nr. 3, forventes ydelsen at omfatte indhent-
ning af tilbud på bygningsejerens vegne på de projekter, eje-
ren ønsker udført, og efterfølgende projektstyring af de ud-
valgte arbejder på bygningsejerens vegne. Der forventes
som udgangspunkt at blive tale om, at bygningsejeren ind-
går aftale med de bydende bygningsrenoveringsvirksomhe-
der om udførelse af energirenoveringsprojekter. Regler om
tilbudsindhentning og projektstyring forventes at lægge
vægt på, at projekterne gennemføres efter en håndværks-
mæssig god standard og med god energieffektivitet i de gen-
nemførte arbejder.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 f, stk. 3, rummer mulig-
hed for at fastsætte regler om markedsføringen af en virk-
somhed godkendt efter regler fastsat i medfør af § 24 g, om
virksomhedens oplysningspligt overfor bygningsejeren, om
at virksomhedens ydelser leveres efter Almindelige Betin-
gelser for teknisk Rådgivning og Bistand, om at virksomhe-
den skal anvende en bestemt beregningsmetode og et be-
stemt datagrundlag, samt om at virksomheden skal udlevere
de beregninger og lignende, der ligger til grund for kortlæg-
ningen af bygningens energibesparelsesmuligheder til byg-
ningsejeren.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter den foreslå-
ede bestemmelse fastsætte regler om den godkendte virk-
somheds markedsføring af sin godkendelse, f.eks. at det i
visse sammenhænge skal fremgå, at en ydelse tilbydes kun-
den som en godkendt virksomhed, der leverer rådgivning
om og projektstyring af energirenovering af bygninger. Mi-
nisteren kan desuden fastsætte regler om virksomhedens op-
lysningspligt overfor bygningsejeren. Dette kan f.eks. være
oplysninger om, i hvilket omfang virksomhedens ydelser er
dækket af en forsikring eller oplysninger om, at virksomhe-
den er tilmeldt et branchespecifikt klageorgan for ydelser
virksomheden leverer.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan også fastsætte
regler om, at den godkendte virksomhed omfattes af kravene
i Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bi-
stand (ABR) i et nærmere bestemt omfang, som det også
kendes fra reglerne om udøvelse af virksomhed som certifi-
ceret energimærkningsfirma. Sådanne regler skal medvirke
til at øge trygheden hos bygningsejeren ved at vælge en god-
kendt virksomhed.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan desuden fastsæt-
te regler om, at den godkendte virksomhed skal anvende en
bestemt beregningsmetode og et bestemt datagrundlag. Det-
te kan være en type edb-programmer og et datagrundlag,
som svarer til det, der anvendes til at udarbejde energimær-
ker efter, eller andet standardværktøj, som medvirker til at
sikre, at bygningsejerne opnår et ensartet produkt af en god
kvalitet, uanset hvilken godkendt virksomhed de henvender
sig til. Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at beregnin-
ger udføres på et ensartet grundlag uden dog at stille krav
om, at der skal anvendes et beregningsværktøj fra en be-
stemt privat edb-leverandør. Det forventes således, at Kli-
ma-, Energi- og Bygningsministeriet vil sikre, at der stilles
mindst ét beregningsprogram til rådighed for de godkendte
virksomheder, eventuelt mod betaling.
Endelig kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte
regler om, at den godkendte virksomhed skal udlevere be-
regninger m.v., der ligger til grund for kortlægningen af en
bygnings energibesparelsesmuligheder til bygningsejeren.
Dette skyldes hensynet til at sikre, at bygningsejeren har
mulighed for at anvende beregningerne igen, hvis bygnings-
ejeren senere skulle få brug for dem, f.eks. til en senere ud-
arbejdelse af en energimærkning for bygningen. Ministeren
kan herunder fastsætte regler om i hvilken form materialet
skal udleveres, f.eks. elektronisk form.
Efter den foreslåede § 24 g, stk. 1, bemyndiges klima-, ener-
gi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om oprettel-
se af en frivillig godkendelsesordning for virksomheder, der
leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med
energirenovering af bygninger. Det bliver frivilligt for en
bygningsejer, om vedkommende vil anvende en således
godkendt rådgivningsvirksomhed, når vedkommende skal
have udført en eller flere af de ydelser, som virksomheden
kan levere under den foreslåede ordning. Tilsvarende vil det
være frivilligt for en virksomhed, som allerede leverer ydel-
ser, der med forslaget omfattes af ordningen, om virksomhe-
den ønsker godkendelse som virksomhed, der leverer råd-
givning og projektstyring m.v. i forbindelse med energireno-
vering af bygninger.
Den foreslåede ordning er en ordning for virksomheder og
ikke for enkeltpersoner. Der vil i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 24 g, stk. 1, kunne fastsættes regler om, at
godkendte virksomheder kan anvende underleverandører til
levering af deres ydelser under ordningen. Der kan desuden
fastsættes krav til virksomhedens underleverandørstyring. I
disse tilfælde vil det blive et krav til underleverandørstyrin-
gen, at den godkendte virksomheds underleverandører lever
op til samme krav til medarbejderes erfaring, uddannelse og
efteruddannelse, som gælder for den godkendte virksom-
heds egne medarbejdere, jf. den foreslåede bestemmelse i §
24 g, stk. 3. Dette vil indebære, at underleverandørens med-
arbejdere eksempelvis skal gennemgå samme kurser som
den godkendte virksomheds under ordningen. Det forventes
ligeledes at blive en betingelse for anvendelse af underleve-
randører, at underleverandøren arbejder efter den godkendte
virksomheds kvalitetsstyringssystem, jf. ligeledes den fore-
10
slåede bestemmelse i § 24 g, stk. 3, og at den godkendte
virksomhed fører tilsyn hermed.
Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges desuden
til at offentliggøre en liste over godkendte virksomheder.
Det vil således alene være virksomheder, som er godkendt
efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse,
som kan optages på listen. Det forventes, at listen vil blive
offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Optagelse på
listen og drift af listen vil blive administreret under iagtta-
gelse af persondataloven.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 2,
at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler
om den nærmere afgrænsning af bygninger, som omfattes af
en ordning fastsat i regler efter den foreslåede § 24 g stk. 1.
Ordet ”bygning” refererer til den gældende definition heraf i
lovens § 2, stk. 1, hvoraf fremgår, at loven omfatter alle
bygninger, der udgør en konstruktion med tag og ydervæg-
ge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet.
Der er således tale om, at ordningen i udgangspunktet skal
kunne rumme alle typer af bygninger omfattet af lovens al-
mindelige område. Som det fremgår af lovforslagets almin-
delige bemærkninger forventes det, at udmøntningen og lan-
ceringen af ordningen i første omgang vil omfatte enfamilie-
huse og række-, kæde- og dobbelthuse. Det kan senere over-
vejes at udvide ordningen til også at omfatte f.eks. etagebo-
liger, kontorbygninger og erhvervsbygninger. Der er ikke
aktuelle planer om at lade ordningen omfatte bygninger til
industriformål, om end den foreslåede bestemmelse ikke
udelukker disse typer af bygninger fra ordningen.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 3, fastsætter, at
godkendelse efter regler udstedt i medfør af stk. 1 er betin-
get af, at virksomheden dokumenterer, at relevante medar-
bejdere i virksomheden opfylder krav om erhvervserfaring,
uddannelse og løbende efteruddannelse, og at virksomheden
har et kvalitetsstyringssystem. Ved relevante medarbejdere i
virksomheden forstås de medarbejdere, som medvirker til at
levere de aftalte ydelser under ordningen, der kræver en be-
stemt faglig kompetence. Ved uddannelse forstås både en
given medarbejders grunduddannelse og efteruddannelse i
forbindelse med virksomhedens godkendelse til den foreslå-
ede ordning. Ved løbende efteruddannelse forstås, at virk-
somheden har en pligt til at efteruddanne den givne medar-
bejder løbende efter godkendelse er opnået. Ved et kvalitets-
styringssystem forstås et system til styring af kvaliteten af
virksomhedens ydelser leveret under ordningen.
Efter den foreslåede § 24 g, stk. 4, kan klima-, energi- og
bygningsministeren fastsætte nærmere krav om uddannelse,
efteruddannelse og erhvervserfaring, jf. stk. 3. Der forventes
både at blive fastsat krav til, hvilken uddannelse udvalgte
medarbejdere i de godkendte virksomheder skal have og
krav om, at de deltager i et særligt uddannelsesforløb tilret-
telagt med henblik på uddannelse i at kunne levere de typer
ydelser, som indgår i godkendelsesordningen. Et sådan ud-
dannelsesforløb tilrettelagt for medarbejdere i virksomheder,
der er godkendt under den forslåede ordning, kan desuden
omfatte en prøve i at medarbejderen har tilegnet sig den
nødvendige viden og de nødvendige kompetencer.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 5, indebærer, at en
virksomheds kvalitetsstyringssystem enten skal være certifi-
ceret af et akkrediteret certificerende organ eller godkendt af
en kontrolinstans. Endvidere skal godkendte kvalitetssty-
ringssystemer løbende efterprøves af en godkendt kontrolin-
stans.
Certificerende organer er virksomheder, som er akkrediteret
af DANAK eller et lignende organ til at certificere kvalitets-
styringssystemer for virksomheder godkendt under den fore-
slåede ordning. Hvis den godkendte virksomheds kvalitets-
styringssystem er certificeret, indebærer dette, at det løben-
de vil skulle kontrolleres af et certificerende organ, idet en
sådan kontrol er et sædvanligt element i en certificering. En
virksomhed vil således være undergivet løbende kontrol
uanset om virksomheden har valgt et certificeret eller god-
kendt kvalitetsstyringssystem.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 6, indebærer, at
klima-, energi- og bygningsministeren i fornødent omfang
vil fastsætte nærmere regler om kvalitetsstyringssystemets
indhold, omfang, vedligeholdelse og efterprøvning. Fokus
forventes her at være på, at de godkendte virksomheders
ydelser leveres på en sådan måde, at de fremmer energief-
fektive løsninger ved de omfattede energirenoveringsprojek-
ter. For så vidt angår virksomheder, der i forvejen er certifi-
ceret som energimærkningsfirmaer, kan der fastsættes regler
om, at virksomhedens eksisterende kvalitetsstyringssystem
udvides med en certificering under den foreslåede ordning,
således at kvalitetsstyringssystemet også dækker ydelser
omfattet af ordningen. En sådan certificering forventes at
foregå efter samme standard for kvalitetsstyringssystemer,
som virksomheden er certificeret efter i forvejen. For så vidt
angår VE-installatør- og VE-montørvirksomheder, forventes
disses kvalitetsstyringssystemer at skulle godkendes af en
kontrolinstans, som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, som
er en del af Erhvervs- og Vækstministeriet. Dette skyldes, at
en række kontrolinstanser, godkendt af Sikkerhedsstyrelsen,
allerede godkender kvalitetsstyringssystemer for vvs- og el-
installatørvirksomheder. Det forventes, at disse virksomhe-
der i vidt omfang også vil blive godkendt som kontrolinstan-
ser for VE-installatør- og VE-montørvirksomheder, og at
disse virksomheder vil kunne godkendes som kontrolinstan-
ser for godkendte virksomheder, der leverer rådgivning og
projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af
bygninger. Det forventes derfor også, at regler om kvalitets-
styringssystemets omfang, indhold og vedligeholdelse vil
blive fastsat på en sådan måde, at det harmonerer bedst mu-
ligt med det kvalitetsstyringssystem virksomheder, der ope-
rerer på markedet, eventuelt allerede har i forvejen. F.eks.
kan regler om hvor ofte kvalitetsstyringssystemet skal efter-
ses af en kontrolinstans eller et certificerende organ være de
samme, således at de godkendte virksomheder får færrest
mulige byrder ved at skulle etablere et kvalitetsstyringssy-
stem i forbindelse med den forslåede ordning.
11
Det fastsættes i den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 7,
at omkostningerne i forbindelse med godkendelse og efter-
prøvning eller certificering af en virksomheds kvalitetssty-
ringssystem afholdes af den enkelte virksomhed, idet der er
tale om, at den godkendte virksomhed køber en ydelse af en
anden privat virksomhed, nemlig det certificerende organ el-
ler kontrolinstansen.
Disse ydelser forventes fastlagt i regler efter den foreslåede
§ 24 g. Ordningen forventes tilrettelagt på en sådan måde, at
virksomheder, som i forvejen arbejder inden for området og
allerede har et kvalitetsstyringssystem i kraft af godkendel-
ser m.v. på andre områder, f.eks. certificering som energi-
mærkningsfirma eller godkendelse som VE-installatør- eller
VE-montørvirksomhed, skal kunne bygge oven på det eksi-
sterende kvalitetsstyringssystem, således at det kun er tilfø-
jelsen til kvalitetsstyringssystemet som skal godkendes eller
certificeres. Dette gælder f.eks. for virksomheder, som i for-
vejen er certificerede til energimærkning af bygninger eller
er godkendt til montering af små VE-anlæg.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 8, indebærer, at
der kan fastsættes regler om, at en virksomhed, som ikke
overholder de betingelser, den er godkendt efter, risikerer at
mister sin sin godkendelse. Tilbagekaldelse af en virksom-
heds godkendelse kan komme på tale hvor klima-, energi-
og bygningsministeren får oplysning om, at en virksomhed
f.eks. ikke længere har et godkendt kvalitetsstyringssystem,
eller ikke længere har den type medarbejder ansat, som var
en forudsætning for meddelelsen af virksomhedens godken-
delse eller hvor der i øvrigt er konstateret en væsentlig mis-
ligholdelse af betingelserne for den opnåede godkendelse.
Tilbagekaldelse af en virksomheds godkendelse vil ske un-
der iagttagelse af de forvaltningsretlige principper om tilba-
gekaldelse af godkendelser. Regler om bortfald af en god-
kendelse forventes navnlig at fokusere på, at en virksom-
heds godkendelse, bortfalder, hvis virksomheden ophører.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 h, stk. 1, tænkes i første
omgang anvendt til at fastsætte regler om godkendelse af
kontrolinstanser og akkreditering af certificerende organer,
til godkendelse eller certificering af kvalitetsstyringssyste-
mer for virksomheder, der leverer rådgivning m.v. i forbin-
delse med energirenovering af bygninger, og som allerede er
godkendt som VE-installatør- eller VE-montørvirksomheder
eller certificeret som energimærkningsfirma. Disse virksom-
heder vil således alene skulle leve op til krav om uddannelse
og efteruddannelse og have godkendt en tilføjelse til deres
kvalitetsstyringssystem, som beskriver levering af ydelser
med kontrol og efterprøvning af kvalitetsstyringssystemer
for godkendte virksomheder. Bestemmelsen kan dog også
omfatte godkendelse af kontrolinstanser og akkreditering af
certificerende organer, der ikke i forvejen er godkendt til at
kontrollere VE-installatør- eller VE-montørvirksomheder el-
ler til at certificere energimærkningsfirmaer.
Kontrolinstanser godkendt efter regler udstedt i medfør af
den foreslåede bestemmelse i § 24 h, stk. 2, forventes i prak-
sis at skulle godkendes af Sikkerhedsstyrelsen under Er-
hvervs- og Vækstministeriet, hvis de opfylder betingelserne
for godkendelse.
Administrationen af en godkendelsesordning kan efter lov-
forslaget henlægges til klima-, energi- og bygningsministe-
ren eller til erhvervs- og vækstministeren, mens administra-
tionen af en akkrediteringsordning varetages af Den Danske
Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK, eller et andet
akkrediteringsorgan.
Henlæggelse af administrationen af en godkendelsesordning
til erhvervs- og vækstministeren vil alene ske efter forhand-
ling med erhvervs- og vækstministeren, både for så vidt an-
går krav til godkendelse og for så vidt angår kontrolinstan-
sernes betaling af erhvervs- og vækstministerens omkostnin-
ger i forbindelse med godkendelse og efterprøvning.
Grundlaget for godkendelse af kontrolinstanser eller akkre-
ditering af certificerende organer vil indeholde de specifik-
ke, faglige kvalifikationer, som en virksomhed skal besidde
for at blive godkendt eller akkrediteret. Udmøntningen vil
ligeledes indeholde en beskrivelse af, hvilke opgaver kon-
trolinstanserne eller certificeringsorganerne skal varetage i
forbindelse med udførelse af kontrol- eller certificeringsop-
gaverne.
Kontrol- eller certificeringsorganernes opgave vil primært
være at gennemgå den godkendte virksomheds kvalitetssty-
ringssystem for at vurdere, om kvalitetsstyringssystemet på
tilfredsstillende vis beskriver de ydelser, den godkendte
virksomhed kan levere, og om kvalitetsstyringssystemet in-
deholder de fornødne beskrivelser af virksomhedens proce-
durer ved levering af ydelser under ordningen, så som ydel-
sesbeskrivelse, egenkontrol, behandling af kundehenvendel-
ser og reklamationer. Grundlaget for godkendelse af kon-
trolinstanser eller akkreditering af certificerende organer bør
ligeledes danne grundlag for, hvordan klima-, energi- og
bygningsministeren eller erhvervs- og vækstministeren skal
kontrollere, at kontrolinstanserne varetager opgaven på kor-
rekt vis eller grundlag for, hvordan DANAK som akkredit-
eringsorgan skal kontrollere, at opgaverne varetages på kor-
rekt vis.
For såvidt angår bygningsejerens mulighed for at klage over
godkendte virksomheder, forventes det, at kontrolinstanser
og certificerende organer skal kunne udtale sig til godkendte
virksomheders kunder om, hvorvidt virksomheden har over-
holdt de krav, som virksomhedens kvalitetsstyringssystem
er godkendt eller certificeret under. En sådan udtalelse vil
være en del af den løbende efterprøvelse af virksomhedens
kvalitetsstyringssystem, og virksomheden vil have en for-
pligtelse til at behandle udtalelsen i henhold til sit kvalitets-
styringssystem. Der kan således fastsættes regler om, at kon-
trolinstansen eller certificeringsorganet kan udtale sig om,
hvorvidt virksomheden overholder formelle krav til kvali-
tetsstyringssystemets godkendelse eller certificering. Kon-
trolinstansen eller certificeringsorganet kan imidlertid ikke
efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse
udtale sig om det tekniske eller faglige skøn, som virksom-
12
heden har udøvet. Der vil således være en vid faglig margin
i de godkendte virksomheders ydelser, som kontrolinstansen
eller certificeringsorganet ikke kan udtale sig om efter regler
udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse. Er man
som bygningsejer utilfreds med indholdet af en ydelse, leve-
ret af en godkendt virksomhed, der leverer rådgivning om
og projektstyring af energirenovering af bygninger, må man
indbringe sagen for domstolene med henblik på at opnå er-
statning.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 h, stk. 3, kan er-
hvervs- og vækstministeren fastsættes regler om klagead-
gang, herunder at klage ikke kan indbringes for anden myn-
dighed, såfremt erhvervs- og vækstministerens beføjelser ef-
ter lovforslaget delegeres til en anden myndighed. Dette
skyldes, at ministerens beføjelser efter loven i praksis for-
ventes delegeret til Sikkerhedsstyrelsen, samt at der ikke
findes myndigheder med tilsvarende kompetencer i forbin-
delse med godkendelse af kontrolinstanser, der kontrollerer
kvalitetsstyringssystemer, at klage til.
Etablering af en godkendelsesordning for kontrolinstanser,
der kontrollerer og efterprøver kvalitetsstyringssystemer el-
ler en akkrediteringsordning for certificerende organer, der
certificerer kvalitetsstyringssystemer for godkendte virk-
somheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i
forbindelse med energirenovering af bygninger, medfører, at
reglerne for disse kontrolinstanser og certificerende organer
vil skulle overholde krav i servicedirektivet. I forhold til
personer og virksomheder, som ønsker at levere sådanne tje-
nesteydelser i Danmark, uden dog at etablere sig i Danmark,
medfører kravene i servicedirektivet bl.a., at disse virksom-
heder ikke behøver en forudgående tilladelse fra den kompe-
tente myndighed i Danmark for at kunne levere de omtalte
tjenesteydelser, hvis de allerede er godkendt hertil i deres
hjemland. Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndi-
ges efter den foreslåede § 24 i til at fastsætte regler herom.
Til § 2
Loven træder i kraft den 5. december 2013. Der sigtes mod,
at virksomheder kan godkendes i løbet af december 2013,
således, at ordningen kan stilles til rådighed for bygnings-
ejerne fra januar 2014.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012, foretages følgende
ændringer:
1. Efter kapitel 9 a indsættes:
»Kapitel 9 b
Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgiv-
ning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenove-
ring af bygninger
§ 24 f. Virksomheder godkendes efter regler fastsat i medfør
af § 24 g til at levere:
1) kortlægning af en bygnings energibesparelsesmuligheder,
herunder afdækning af en energirenoverings konsekvenser
for komfort og indeklima i bygningen,
2) udarbejdelse af en plan, herunder udfyldelse af et stan-
darddokument, om energibesparelsesmuligheder og for re-
novering, og
3) tilbudsindhentning og projektstyring vedrørende gennem-
førelse af energibesparelsestiltag.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om indholdet af ydelserne efter stk. 1.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om markedsføringen af en virksomhed godkendt efter
regler fastsat i medfør af § 24 g, om virksomhedens oplys-
ningspligt overfor bygningsejeren, om at virksomhedens
ydelser leveres efter Almindelige Betingelser for teknisk
Rådgivning og Bistand, om at virksomheden skal anvende
en bestemt beregningsmetode og et bestemt datagrundlag,
og om virksomhedens udlevering af beregninger m.v., der
ligger bag kortlægningen af en bygnings energibesparelses-
muligheder til bygningsejeren.
§ 24 g. Klima-, energi-, og bygningsministeren fastsætter
regler om en frivillig godkendelsesordning for virksomhe-
13
der, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbin-
delse med energirenovering af bygninger, jf. dog stk. 2. Mi-
nisteren kan desuden offentliggøre en liste over godkendte
virksomheder.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om afgrænsning af, hvilke typer bygninger der er om-
fattet af en godkendelsesordning efter regler udstedt i med-
før af stk. 1.
Stk. 3. Godkendelse efter regler udstedt i medfør af stk. 1 er
betinget af, at virksomheden dokumenterer, at relevante
medarbejdere i virksomheden opfylder krav om erhvervser-
faring, uddannelse og løbende efteruddannelse, jf. stk. 4, og
at virksomheden har et kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 5.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter
nærmere krav om uddannelse, løbende efteruddannelse og
erhvervserfaring efter stk. 3.
Stk. 5. En virksomheds kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 3,
skal enten være certificeret af et certificerende organ eller
godkendt af en kontrolinstans. Godkendte kvalitetsstyrings-
systemer skal løbende efterprøves af en godkendt kontrolin-
stans.
Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om kvalitetsstyringssystemets indhold, om-
fang, vedligeholdelse og efterprøvelse.
Stk. 7. Omkostninger i forbindelse med godkendelse og ef-
terprøvning eller certificering af en virksomheds kvalitets-
styringssystem afholdes af den enkelte virksomhed.
Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om tilbagekaldelse og bortfald af godkendelser ud-
stedt efter regler fastsat i medfør af stk. 1.
§ 24 h. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter for-
handling med erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler
om en godkendelsesordning for kontrolinstanser og om en
akkrediteringsordning for certificerende organer, der kan
godkende eller certificere kvalitetsstyringssystemer for virk-
somheder, der er godkendt efter regler udstedt i medfør af
§ 24 g. Klima-, energi- og bygningsministeren og erhvervs-
og vækstministeren kan offentliggøre en liste over godkend-
te kontrolinstanser.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i forbin-
delse med en godkendelsesordning for kontrolinstanser efter
stk. 1 fastsætte regler om, at klima-, energi- og bygningsmi-
nisteren eller erhvervs- og vækstministeren godkender og ef-
terprøver kontrolinstanserne og træffer afgørelse om tilbage-
kaldelse eller bortfald af godkendelse for kontrolinstanserne.
Stk. 3. Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine befø-
jelser efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2 til en insti-
tution under Erhvervs- og Vækstministeriet, kan erhvervs-
og vækstministeren fastsætte regler om klageadgang, herun-
der at klage ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 24 i. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter reg-
ler om midlertidig eller lejlighedsvis levering af tjeneste-
ydelser og nærmere betingelser for udførelse af erhvervet for
virksomheder, der er godkendt som kontrolinstanser eller
akkrediteret som certificerende organer efter regler udstedt i
medfør af § 24 h, stk. 1, og er etableret i et andet EU-land, i
14
et EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med
herom.«
§ 2
Loven træder i kraft den 5. december 2013.
15