Ændringsforslag, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.). (Bilag 15)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.). (Bilag 15)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og kildeskatteloven. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder). (Bilag 15)
Aktører:
Ændringsforslag
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L237/bilag/15/1898827.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 237 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, be- skatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmel- ser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.). Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven- nævnte lovforslag. Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 22. maj 2018 J.nr. 2017-1675 Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237 Bilag 15, L 237 A Bilag 15, L 237 B Bilag 15 Offentligt Side 2 af 7 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente en- heder, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investe- ringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.) (L 237) Til § 1 1) I den under nr. 11 foreslåede § 13 J ændres i stk. 3, nr. 2, ”betingelser svarende til de betingelser” til: ”betingelserne”. [Sproglig præcisering af bestemmelsen] 2) I den under nr. 11 foreslåede § 13 J indsættes i stk. 3, nr. 2, efter ”§ 52”: ”, stk. 2-4”. [Præcisering af henvisning i bestemmelsen] Til § 9 3) I indledningen ændres ”§ 33 i lov nr. 58 af 30. januar 2018” til: ”§ 5 i lov nr. 396 af 2. maj 2018”. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 4] 4) Nr. 1 affattes således: ”1. I § 51, stk. 4, og § 51 A, stk. 2, udgår ”afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B,”. [Konsekvens af lov nr. 396 af 2. maj 2018] Til § 14 Side 3 af 7 5) Paragraffen udgår. [Det foreslås, at ændringen af ølmoderationsordningen ikke gennemføres i dette lovforslag] Til § 18 6) Før stk. 1 indsættes som nye stykker: ”Stk. 01. For biler nævnt i brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., som indsat ved denne lovs § 3, nr. 1, anvendes i tidsrummet fra denne lov ikrafttræden til og med den 31. marts 2019 det brændstofforbrug, der fremkommer efter omreg- ning fra den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer til et brændstofforbrug, der svarer til et brændstofforbrug, der er fastsat efter brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., jf. Kommissionens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017. Det beregnede brændstofforbrug om- regnes til kilometer pr. liter, ganges med 1,1 og afrundes til én decimal. Stk. 02. For biler nævnt i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 11, nr. 1, anvendes i tidsrummet fra denne lov ikrafttræden til og med den 31. marts 2019 det brændstofforbrug, der fremkommer efter omregning fra den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer til et brændstofforbrug, der svarer til et brændstofforbrug, der er fastsat efter registre- ringsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1. pkt., jf. Kommissionens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017. Det beregnede brændstofforbrug omreg- nes til kilometer pr. liter, ganges med 1,1 og afrundes til én decimal.” Stk. 03. For biler nævnt i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 6, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 11, nr. 2, anvendes i tidsrummet fra denne lov ikrafttræden til og med den 31. marts 2019 det brændstofforbrug, der fremkommer efter omregning fra den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer til et brændstofforbrug, der svarer til et brændstofforbrug, der er fastsat efter registre- ringsafgiftslovens § 5, stk. 6, 1. pkt., jf. Kommissionens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017. Det beregnede brændstofforbrug omreg- nes til kilometer pr. liter, ganges med 1,1 og afrundes til én decimal.” Stk. 1-3 bliver herefter stk. 4-6. [Overgangsperiode på 9 måneder med Kommissionens simuleringsprogram (CO2MPAS)] 7) Stk. 1, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes således: Side 4 af 7 ”For person- og varebiler, hvis brændstofforbrug er fastsat efter metoden angivet i § 11, nr. 1 og 2, og som er registreret i Køretøjsregisteret første gang til og med den 30. juni 2018, fastsættes registreringsafgiften efter anmodning på ny på bag- grund af et brændstofforbrug fastsat efter metoden angivet i § 11, nr. 1 og 2.” [Forslaget er en konsekvensændring] 8) Stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., affattes således: ”For person- og varebiler, hvis brændstofforbrug er fastsat efter metoden angivet i § 11, nr. 1 og 2, og som er registreret i Køretøjsregisteret første gang til og med den 30. juni 2018, fastsættes registreringsafgiften efter anmodning på ny på bag- grund af et brændstofforbrug fastsat efter metoden angivet i § 11, nr. 1 og 2.” [Forslaget er en konsekvensændring] Side 5 af 7 Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 11, at som pensionsinstitut anses bl.a. selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, hvis de opfylder betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i pensionsbeskat- ningslovens § 52. Det er opfattelsen, at formuleringen ”betingelser svarende til” kan give anledning til tvivl, om hvorvidt betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 52 præcis skal være opfyldt. Med ændringsforslaget foreslås derfor en præcisering af lovteksten til det foreslå- ede § 13 J, stk. 3, nr. 2, således at som pensionsinstitut anses bl.a. selskaber og for- eninger m.v., der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, hvis de opfyl- der de betingelser, som er angivet i pensionsbeskatningslovens § 52. Det vil sige, at et udenlandsk pensionsinstitut skal opfylde de krav, som fremgår af pensionsbe- skatningslovens § 52, stk. 2-4, jf. også ændringsforslag nr. 2. Til nr. 2 Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 11, at som pensionsinstitut anses bl.a. selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, hvis de opfylder betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i pensionsbeskat- ningslovens § 52. Af pensionsbeskatningslovens § 52, stk. 1, fremgår det, at ved opgørelsen af en ar- bejdsgivers skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en hjælpe- og under- støttelsesfond, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt. Med ændringsforslaget foreslås en præcisering af lovteksten til det foreslåede § 13 J, stk. 3, nr. 2, således at der henvises direkte til stk. 2-4 i pensionsbeskatningslo- vens § 52, som indeholder betingelserne for at kunne fradrage bidrag til en hjælpe- og understøttelsesfond ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter bestem- melsen. Til nr. 3 og 4 Med de to ændringsforslag tages der højde for den ændring af pensionsbeskat- ningsloven, der er gennemført ved § 5 i lov nr. 396 af 2. maj 2018. Side 6 af 7 Den pågældende lovændring indebærer, at reglen om skattefrihed for udbytter ef- ter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B m.m. flyt- tes fra pensionsbeskatningslovens § 51 (stk. 1) til et nyt stk. 4 i bestemmelsen, idet § 51 samtidig nu kun omfatter børneopsparingskonti. Reguleringen af selvpensio- neringskonti er flyttet til en ny § 51 A i pensionsbeskatningsloven, hvor reglen om skattefrihed for udbytter efter ligningslovens § 15 A, afståelsessummer efter lig- ningslovens § 16 B m.m. indgår i § 51 A, stk. 2. Med ændringsforslagene foreslås det, at henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgår både af bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 4, og af den nye bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51 A, stk. 2. Disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foretages i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konse- kvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning. Til nr. 5 Ved det fremsatte lovforslag foreslås konsekvensrettelser af nyaffattelsen af ølmo- derationsordningen, der trådte i kraft den 1. januar 2018, der skulle bringe ordnin- gen i overensstemmelse med dels intentionerne bag ordningen, dels EU-reglerne. Imidlertid har branchen og Folketinget rejst nogle spørgsmål til forslaget, herunder om udskydelse af forslaget, da forslaget kan medføre utilsigtede virkninger. Ved dette ændringsforslag foreslås det derfor at lade lovforslagets § 14 udgå. Et nyt forslag, der skal sikre ordningens overensstemmelse med såvel hensigten med ordningen og EU’s strukturdirektiv, forventes at blive fremsat i efteråret 2018. Til nr. 6-8 Med ændringsforslaget etableres der en overgangsperiode på 9 måneder for gen- nemførelse af den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette kø- retøjers brændstofforbrug (WLTP), som danner grundlag for fastsættelse af brænd- stofforbrugsafgiften, og som anvendes som faktor for beregningen af registrerings- afgiften for personbiler og varebiler indtil 3.500 kg tilladt totalvægt. Baggrunden for ændringsforslaget er, at det har vist sig ikke at være muligt inden ikrafttrædelse af lovforslaget at få idriftsat et IT-system hos bilimportørerne, - bil- forhandlerne og leasingselskaberne, som kan kommunikere med bilproducenterne, så det korrekte brændstofforbrug efter WLTP kan fastslås i sammenhæng med kundens ønsker til bilen. Dette har betydning for den korrekte registreringsafgift og dermed den pris, der gælder for bilen på det tidspunkt, hvor aftalen om bilkøbet indgås (underskrivelse af slutseddel). Side 7 af 7 I overgangsperioden benyttes i stedet de mere summariske forbrugstal, der frem- kommer via det af Europa Kommissionen udarbejdede simuleringsprogram (CO2MPAS). Simuleringsprogrammet omregner fra den på verdensplan harmoni- serede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP) til et brændstofforbrug, der gælder biler, der er typegodkendt efter de regler, der var gældende indtil udgangen af august 2017 (NEDC). Simuleringen er dog ikke helt præcis, idet forbrugstallene skal forbedres med 10 pct. for i gennemsnit at passe ind i de nugældende afgifts- skalaer, henholdsvis tillægs- og fradragsniveauer. Ordningen er som nævnt midlertidig. Det skyldes, at brændstofforbruget fastsat ef- ter WLTP-proceduren, giver et mere retvisende billede af det faktiske brændstof- forbrug for de enkelte biler. Dette gælder i sagens natur også, når brændstoføkono- mien skaleres med en faktor 1,21 for i gennemsnit at kunne passe ind i de nugæl- dende afgiftsskalaer, henholdsvis tillægs- og fradragsniveauer. Provenumæssige konsekvenser Ændringsforslag nr. 1-5, 7 og 8 har ikke provenumæssige konsekvenser. Der skønnes ikke at være provenumæssige konsekvenser ved ændringsforslag nr. 6.