Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 22. maj 2018

Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 22. maj 2018
Betænkning
over
I. Forslag til lov om forberedende grunduddannelse
II. Forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
III. Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
(Kommunal indsats for unge under 25 år)
IV. Forslag til lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks
Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige
love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om
kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet
for Ungdomsuddannelser
(Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)
[alle af undervisningsministeren (Merete Riisager) ]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 11 ændringsforslag til
lovforslag nr. L 199, 24 ændringsforslag til lovforslag nr. L
200, 2 ændringsforslag til lovforslag nr. L 201 og 11 æn-
dringsforslag til lovforslag nr. L 202.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslagene blev fremsat den 21. marts 2018 og var til
1. behandling den 17. april 2018. Lovforslagene blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslagene i 3 møder.
Høring
Udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 1. fe-
bruar 2018 dette udkast til udvalget, jf. UNU alm. del – bi-
lag 62. Den 21. marts 2018 sendte undervisningsministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
KKR Syddanmark,
Landsforeningen Talentspejderne,
Til lovforslag nr. L 199, L 200, L 201 og L
202
Folketinget 2017-18
AX021627
Produktionshøjskolen Klemmenstrupgaard og BASE
4000, Roskilde Produktionsskole,
Produktionsskoleforeningen,
Produktionsskolen AFUK, Den Økologiske Produktions-
skole, Produktionsskolen KUBA, Produktionsskolen på
Høffdingsvej og Produktionsskolen Fabrikken,
Randers produktionshøjskole og Silkeborg produktions-
højskole og
Uddannelsesforbundet.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-
teret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-
gjort for deres holdning til lovforslaget:
BASE 4000, Roskilde Produktionsskole,
Produktionshøjskolen Klemmenstrupgaard,
Randers produktionshøjskole og
Silkeborg produktionshøjskole.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 25 spørgsmål til undervisningsmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Ekspertmøde
Udvalget afholdt den 10. april 2018 et lukket ekspertmø-
de om fgu-lovgivningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
lede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at alle
unge har et potentiale og noget at bidrage med. Derfor øn-
sker Socialdemokratiet et uddannelsessystem, hvor færre
bliver tabt og ingen er opgivet på forhånd. Rigtig mange un-
ge klarer sig heldigvis godt, men der findes stadig en alt for
stor gruppe, der af den ene eller anden grund falder igennem
vores system. Det kan både skyldes faglige, sociale og per-
sonlige udfordringer og er ofte en kombination af flere årsa-
ger. Derfor støtter S de fremsatte lovforslag, der har til for-
mål at give denne gruppe unge et bedre og mere sammen-
hængende tilbud.
S finder det helt afgørende, at den forberedende grundud-
dannelse bliver hovedvejen for langt de fleste unge i mål-
gruppen – både for de unge uden job og for dem i beskæfti-
gelse. Derfor glæder S sig over, at unge under 25 år fremo-
ver skal opsøges af kommunen og skal have tilbudt en ud-
dannelsesplan.
De gode erfaringer og traditioner, der findes på de eksi-
sterende forberedende tilbud, danner grundlaget for etable-
ringen af den forberedende grunduddannelse. S er glade for,
at det nu bliver muligt at kombinere produktionsskolernes
praktiske værkstedsbaserede pædagogik med muligheden
for at færdiggøre 9. og 10. klasse. I stedet for at de unge som
i dag skal vælge f.eks. enten produktionsskole eller VUC,
får de nu muligheden for at gøre begge dele samtidig.
Geografisk nærhed og uddannelse af høj kvalitet har væ-
ret afgørende for S. Derfor er vi tilfredse med, at der lægges
op til oprettelse af skoler i hele landet. Samtidig har det væ-
ret afgørende for partiet, at denne gruppe af unge ikke bliver
underprioriteret eller glemt i de kommunale budgetter,
samtidig med at det lokale ansvar naturligvis er afgørende.
På den baggrund mener S, at der er fundet en fornuftig ba-
lance mellem på den ene side kommunernes ret til at visitere
de unge i retning af disse skoler kombineret med en betyde-
lig kommunal medfinansiering og på den anden side skoler-
nes forankring i staten.
Alternativets medlemmer af udvalget ønsker, at alle unge
får et liv, som de selv er herre over, et liv med mening, med
uddannelse og job og et liv, hvor det er muligt indgå i positi-
ve sociale fællesskaber på arbejdsmarkedet og i samfundsli-
vet.
Den forberedende grunduddannelse er et ambitiøst bud
på, hvordan vi kan hjælpe de unge, der af den ene eller an-
den grund ikke er kommet videre – ikke mindst ved at hjæl-
pe dem til at kunne indgå i meningsfulde sociale fællesska-
ber. Det giver selvværd, og det er der brug for på den lange
bane.
I den forbindelse ønsker ALT at understrege en problem-
stilling, som ALT er bekymrede for, og som ALT derfor øn-
sker at holde særlig øje med, nemlig at man som fgu-elev
mister retten til at blive optaget på grundforløb 1 på er-
hvervsuddannelserne og skal gå direkte ind på grundforlø-
bets anden del. Det kan være et problem for nogle elever,
fordi de netop er kendetegnet ved at have brug for tid og for
den uddannelsesafklaring, som grundforløbets første del kan
bidrage med. Det er desuden ofte unge, der har brug for at
komme godt i gang med at indgå i fællesskaber med de an-
dre elever på erhvervsskolerne med det samme.
ALT har desuden haft fokus på den geografiske nærhed.
Længere transportafstand til ungdomsuddannelser kan bety-
de, at færre unge får en uddannelse. Det gælder især unge
fra mindre ressourcestærke hjem, som er mere følsomme
over for afstanden. Derfor er ALT tilfredse med, at der læg-
ges op til, at skoler placeres i hele landet.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
I. Forslag til lov om forberedende grunduddannelse
Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 4
1) I stk. 3 ændres »Det samme gælder« til: »Stk. 2 gælder
tilsvarende«.
[Lovteknisk præcisering]
2
Til § 8
2) Stk. 2 udgår.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
[Præcisering af forberedende grunduddannelses varighed]
Til § 9
3) I stk. 3 ændres »niveauerne inden for den normerede
varighed efter § 8, stk. 2« til: »undervisningen inden for den
uddannelsestid, der følger af § 8«.
[Konsekvensændring]
Til § 22
4) I stk. 1 udgår »samlet«.
[Sproglig præcisering]
Til § 24
5) I stk. 4 ændres »som allerede er påbegyndt« til: »hvor
undervisningen allerede er påbegyndt«.
[Sproglig præcisering]
Til § 25
6) I stk. 1 udgår »i og tilrettelæggelsen«.
[Sproglig præcisering]
Til § 35
7) I stk. 2 ændres »af elevens« til: »deres«.
[Sproglig præcisering]
8) I stk. 3 ændres »evalueringssamtaler« til: »evaluerings-
og vejledningssamtaler«.
[Præcisering af institutionens ansvar for vejledning af ele-
ver]
Til § 40
9) I stk. 1, 1. pkt., ændres »eleven ikke overholder regler-
ne« til: »reglerne ikke overholdes«.
[Sproglig præcisering]
Til § 46
10) I stk. 1 ændres »stk. 2« til: »stk. 2, regler fastsat i
medfør af stk. 3«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 48
11) I stk. 3 ændres »i henhold til loven« til: »i henhold til
denne lov«, »uddannelser i« udgår, »samt klage over« æn-
dres til: »og afgørelser vedrørende«, og »Klage kan dog«
ændres til: »Afgørelser kan dog«.
[Sproglige præciseringer]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk præcisering, som sprogligt
tydeliggør sammenhængen mellem bestemmelsens stk. 2 og
3. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 2
Efter det fremsatte lovforslags § 8, stk. 2, har forløb på
basisniveau og de enkelte undervisningsniveauer hver en va-
righed på op til 20 uger.
Det foreslås, at stk. 2 udgår.
De nævnte forløb af 20 ugers varighed har udspring i den
modulopbygning, som Ekspertgruppen om bedre veje til en
ungdomsuddannelse foreslog i sine anbefalinger fra februar
2017.
I den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job
blev den foreslåede modulopbygning ændret til »undervis-
ningsniveauer« for at sikre større fleksibilitet i forløbene,
dog uden at den nævnte henvisning til de 20 ugers varighed
samtidig udgik.
Dette er ikke hensigtsmæssigt, da det er den enkelte elevs
uddannelsesplan og forløbsplan, som definerer progressions-
mål og forløbslængde for eleven og ikke foruddefinerede
moduler.
Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at bemærk-
ningerne til denne del af det fremsatte lovforslags § 8 heref-
ter ikke længere er relevante, dvs. bemærkningerne om, at
forberedende grunduddannelses samlede varighed på op til
to år vil sige 80 uger, og at basis- og undervisningsniveauer
hver har en varighed på op til 20 uger.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringsforslag nr. 2. Forslaget indebærer ikke nogen ind-
holdsmæssig ændring.
Til nr. 4
Der er tale om en sproglig præcisering, hvor et ord udgår
for at undgå en pleonasme. Forslaget indebærer ikke nogen
indholdsmæssig ændring.
Til nr. 5
Der er tale om en sproglig præcisering, som er udtryk for
forbedret grammatik. Forslaget indebærer ikke nogen ind-
holdsmæssig ændring.
Til nr. 6
Der er tale om en sproglig præcisering, hvor et overflø-
digt og grammatisk fejlagtigt sætningsled udgår. Forslaget
indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 7
Der er tale om en sproglig præcisering, hvorved forskel-
lig bøjningsform for samme ord undgås. Forslaget indebærer
ikke nogen indholdsmæssig ændring.
3
Til nr. 8
Der fremgår af det fremsatte lovforslags § 35, stk. 3, at
institutionen skal afholde månedlige evalueringssamtaler
med eleven.
Med sigte på at tydeliggøre institutionens ansvar for at
yde vejledning som en del af opfølgningen på elevens for-
løbsplan forslås det at ændre stk. 3, således at det udtrykke-
ligt kommer til at fremgå, at der er tale om månedlige eva-
luerings- og vejledningssamtaler med eleven.
Det bemærkes hertil, at vejledningsopgaven på forbered-
ende grunduddannelse er bred og bl.a. kan bestå i faglig vej-
ledning, opfølgning på progression og forløbsplan, livsvej-
ledning og uddannelsesvejledning. Opgaven kan varetages
af mange forskellige faggrupper.
Til nr. 9
Der er tale om en sproglig præcisering, hvorved forskel-
lig bøjningsform for samme ord undgås. Forslaget indebærer
ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 10
Der er tale om en lovteknisk ændring, hvorved der ind-
sættes en manglende henvisning til regler fastsat efter be-
stemmelsens stk. 3, som på samme måde som allerede
nævnte stk. 2 og § 47 udgør en mulig undtagelse til hoved-
reglen i bestemmelsens stk. 1 om, at undervisningen er ve-
derlagsfri. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig
ændring.
Til nr. 11
Der er tale om sproglige præciseringer, som i alle tilfælde
er udtryk for bedre grammatik. Forslagene indebærer ikke
nogen indholdsmæssig ændring.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
II. Forslag til lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse
Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) I stk. 2 ændres i den indledende tekst »endvidere« til:
»ud over de opgaver, som er nævnt i stk. 1, foretage sig føl-
gende:«.
[Lovteknisk præcisering]
2) I stk. 2, nr. 4, ændres »omfattet af loven« til: »omfattet
af denne lov«.
[Lovteknisk præcisering]
3) I stk. 4 ændres »produktion« til: »producerede varer«.
[Sproglig præcisering]
Til § 3
4) I stk. 1 ændres »omfattet af loven« til: »omfattet af
denne lov«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 4
5) Stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Institutionen skal overalt på institutionen udbyde alle
forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og tilknyt-
tede basisniveauer.«
[Præcisering af kravet om, at alle undervisningselementer
skal udbydes på alle institutionens lokaliteter]
Til § 11
6) I stk. 2 ændres »medlemmer med stemmeret« til:
»stemmeberettigede medlemmer i ulige antal«.
[Præcisering af institutionsbestyrelsens sammensætning]
Til § 12
7) I stk. 2, nr. 1, ændres »i institutionens dækningsområ-
de« til: »(et eller flere medlemmer)«.
[Sproglig præcisering og tilpasning til aftale om bedre veje
til uddannelse og job]
Til § 17
8) I 2. pkt. indsættes efter »2. pkt.« : », og § 9, stk. 3.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 31
9) I 1. pkt. ændres »sin« til: »deres«.
[Sproglig præcisering]
10) Som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Med henblik på at understøtte en regions vækst-
og udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en
institution for forberedende grunduddannelse beliggende i
regionen yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud,
herunder anlægstilskud. Tilskud kan bl.a. ydes til efterud-
dannelse, information, udvikling af fag og valgfag, værk-
stedsfaciliteter og andre faciliteter, ordblindeundervisning
og anden specialpædagogisk bistand, sommerferieaktivitet,
ekskursioner, sundheds- og ernæringstiltag og tilskud til ud-
vikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde. På
Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommu-
nalbestyrelsen.«
[Anvendelse af regionernes udviklingsmidler]
Til § 36
11) I stk. 2 ændres »om tilskud til« til: »om«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 42
12) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 omfatter ikke følgende elever:
4
1) Elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig,
og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf.
lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
2) Elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslut-
ning om at forlænge uddannelsestiden af det samlede
uddannelsesforløb, jf. lov om forberedende grundud-
dannelse.
3) Elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslut-
ning om deltagelse på undervisningsniveauer på nedsat
tid, jf. lov om forberedende grunduddannelse.«
[Sproglig præcisering]
Til § 51
13) I stk. 3 ændres »indgåelse af« til: »et pålæg om at ud-
arbejde«.
[Sproglig præcisering]
Til § 53
14) I stk. 2 ændres »forskellige« til: »fælles«.
[Sproglig præcisering]
Til § 58
15) I stk. 1 ændres »1. marts 2019, jf. dog stk. 2« til: »1.
juli 2018«, og stk. 2 udgår.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
[Ændret ikrafttræden]
Til § 59
16) I stk. 3 ændres »Produktionsskoler og institutioner
omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v.« til: »Eksisterende
institutioner m.v.«, og som 2. pkt. indsættes:
»Undervisningsministeren fastlægger retningslinjer og en
proces herfor under inddragelse af de berørte institutioner.«
[Overdragelse af aktiver, passiver m.v. til de nye institutio-
ner for forberedende grunduddannelse]
17) I stk. 4 ændres »omfattet af« til: »oprettet efter«.
[Sproglig præcisering]
18) I stk. 6, 2. pkt., ændres »af sammenlægnings- og over-
dragelsesplanen« til: »af institutionens sammenlægnings- og
overdragelsesplan«.
[Sproglig præcisering]
Til § 60
19) Overskriften før paragraffen affattes således:
»De første bestyrelser«.
[Konsekvensændring]
20) Paragraffen affattes således:
»§ 60. For hver institution oprettet efter § 59, stk. 1, ned-
sættes efter de regler herom, som undervisningsministeren
fastsætter i den midlertidige vedtægt, jf. stk. 2, med virkning
fra den 1. september 2018 eller snarest derefter en bestyrelse
ud fra de krav om sammensætning og udpegningsret, som
følger af § 11, stk. 2 og 3, og § 12, stk. 2-4. Medarbejderre-
præsentanter efter § 12, stk. 3, udpeges i forening af de rele-
vante faglige organisationer i dækningsområdet. Udpegning
sker blandt alle ansatte på produktionsskoler, der skal sam-
menlægges med institutionen, og institutioner omfattet af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v., der skal overdrage aktiver,
passiver m.v. til institutionen efter § 59. Disse medarbejder-
repræsentanters funktion ophører, når medarbejderne på de
nye institutioner har udpeget repræsentanter efter § 12, stk.
3. Elevtilforordnede efter § 12, stk. 4, udpeges, når alle del-
tagere og elever ved produktionsskoler, der skal sammen-
lægges med institutionen, og institutioner omfattet af lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., der skal overdrage aktiver, passiver
m.v. til institutionen efter § 59, er kendt for en given institu-
tion.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter for hver insti-
tution en midlertidig vedtægt, som gælder, indtil der er fast-
sat og godkendt en vedtægt i overensstemmelse med § 2,
stk. 5. I perioden, indtil institutionens leder er ansat og til-
trådt, jf. § 18, varetager bestyrelsens formand funktionen
som institutionens leder.
Stk. 3. Den første bestyrelse iværksætter og gennemfører
ud over de opgaver, der i øvrigt påhviler bestyrelsen efter
denne lov, de forberedelser, der er nødvendige, for at institu-
tionen kan påbegynde udbuddet af forberedende grundud-
dannelse med uddannelsesstart den 1. august 2019 eller sna-
rest derefter.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om den første bestyrelses nedsættelse og virksomhed
og om kompetenceforholdet mellem bestyrelser og produkti-
onsskoler, voksenuddannelsescentre m.fl.«
[Institutionernes første bestyrelser]
Til § 61
21) I stk. 1 ændres »produktionsskoler og institutioner
omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v., som efter § 59
sammenlægges med eller overdrager aktiver, passiver, ret-
tigheder og forpligtelser knyttet til« til: »eksisterende insti-
tutioner m.v., som har«, og som 2. pkt. indsættes:
»Undervisningsministeren fastlægger retningslinjer og en
proces herfor under inddragelse af de berørte institutioner og
det berørte personales faglige organisationer.«
[Overdragelse af ansatte til de nye institutioner for forbered-
ende grunduddannelse]
Til § 62
22) I stk. 2 ændres »institutionens sammenlægning« til:
»overgang«.
[Sproglig præcisering]
23) I stk. 3 udgår »sådanne«.
5
[Sproglig præcisering]
24) I stk. 4 ændres »klage over retlige« til: »retlige«.
[Sproglig præcisering]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk præcisering, som sprogligt
klargør sammenhængen mellem bestemmelsens stk. 1 og 2.
Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk præcisering. Forslaget inde-
bærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 3
Der er tale om en sproglig præcisering. Forslaget indebæ-
rer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 4
Der er tale om en lovteknisk præcisering. Forslaget inde-
bærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 5
Efter det fremsatte lovforslags § 4, stk. 2, 1. pkt., skal in-
stitutionen på alle tilhørende skoler udbyde alle tre uddan-
nelsesspor og tilknyttede basisniveauer på forberedende
grunduddannelse. Som bestemmelsen er formuleret i det
fremsatte lovforslag, kan den give anledning til en vis tvivl
om, hvorvidt institutionen kan undlade at udbyde den nævn-
te undervisning på den lokalitet, hvor ledelse og administra-
tion geografisk er placeret. Dette har ikke været hensigten.
Ændringsforslaget tydeliggør på den baggrund og i overens-
stemmelse med den politiske aftale, at institutionen har pligt
til at udbyde alle dele af uddannelsen overalt på institutio-
nen, dvs. på alle institutionens geografiske lokaliteter, her-
under der, hvor ledelse og administration geografisk er pla-
ceret. Ændringsforslaget berører ikke muligheden for i sær-
lige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdi-
strikter, at fravige denne hovedregel, jf. herved det fremsatte
lovforslags § 4, stk. 2, 2. pkt., og bemærkningerne hertil.
Til nr. 6
Det fremgår af de specielle bemærkninger til det fremsat-
te lovforslags § 11 – og udtrykkeligt af den politiske aftale
om bedre veje til uddannelse og job – at institutionens besty-
relse skal have et ulige antal medlemmer med stemmeret.
Det foreslås på denne baggrund at præcisere lovforslagets
§ 11, stk. 2, med sigte på at betingelsen om et ulige antal
medlemmer af bestyrelsen kommer til udtryk direkte i lov-
bestemmelsen.
Til nr. 7
Der er tale om dels en sproglig præcisering, dels en til-
pasning til den politiske aftale om bedre veje til uddannelse
og job.
Den sproglige præcisering består i at undgå, at »i institu-
tionens dækningsområde« kommer til at fremgå både i den
indledende tekst i § 12, stk. 2, og i § 12, stk. 2, nr. 1. Denne
del af forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig æn-
dring.
Derudover foreslås en tilpasning med udspring i den poli-
tiske aftale om bedre veje til uddannelse og job.
Det fremgår af den politiske aftale og af bemærkningerne
til det fremsatte lovforslags § 12, at hver kommune i institu-
tionens dækningsområde udpeger et eller flere medlemmer
med stemmeret til institutionernes bestyrelser.
For at undgå tvivl findes det hensigtsmæssigt, at kommu-
nernes mulighed for at udpege flere medlemmer med stem-
meret til bestyrelsen kommer til at fremgå udtrykkeligt af
lovbestemmelsen.
Det følger heraf, at kommunerne i et dækningsområde til-
sammen kan være i flertal i institutionsbestyrelsen.
Det følger ligeledes modsætningsvis, at de øvrige udpeg-
ningsberettigede efter § 12, stk. 2 og 3, samlet udpeger 4
medlemmer med stemmeret. Det omfatter 2 repræsentanter
for arbejdsmarkedets organisationer (1 repræsentant for
hver), 1 repræsentant for institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse med udbud af erhvervsuddannelse og 1 repræsen-
tant for institutionens medarbejdere.
Det vil grundlæggende være op til bestyrelsen selv at
fastlægge sammensætningen af bestyrelsen ud fra de lokale
forhold, herunder den konkrete udmøntning af kommuner-
nes mulighed for at udpege flere medlemmer til bestyrelsen.
Bestyrelsens sammensætning skal dog altid opfylde mini-
mumsgrænsen på 7 medlemmer og maksimumsgrænserne
på 11 eller i særlige tilfælde 15 medlemmer og skal derudo-
ver altid være i overensstemmelse med betingelsen om et
ulige antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret, jf. herved
lovforslagets § 11, stk. 2 og 3.
For fuldstændighedens skyld bemærkes hertil, at der i
visse tilfælde med sikkerhed vil være behov for, at kommu-
ner udpeger flere end ́et bestyrelsesmedlem.
I dækningsområder med kun ́en kommune må kommunen
nødvendigvis udpege 2 ekstra repræsentanter for at sikre, at
bestyrelsens sammensætning opfylder minimumsgrænsen på
syv bestyrelsesmedlemmer med stemmeret.
I dækningsområder med to kommuner må kommunerne
(formentlig i forening, men det vil være op til dem selv at
afgøre) nødvendigvis udpege 1 ekstra repræsentant for at
sikre, at bestyrelsens sammensætning opfylder minimum-
grænsen på 7 bestyrelsesmedlemmer med stemmeret.
I dækningsområder med fire eller seks kommuner må
kommunerne (formentlig i forening, men det vil også i dette
tilfælde være op til dem selv at afgøre) nødvendigvis udpege
1 ekstra medlem for at sikre, at bestyrelsens sammensætning
opfylder kravet om et ulige antal bestyrelsesmedlemmer
med stemmeret.
Til nr. 8
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af en
manglende henvisning i det fremsatte lovforslag til en rele-
vant bestemmelse. Forslaget indebærer ikke nogen indholds-
mæssig ændring.
6
Til nr. 9
Der er tale om dels en sproglig præcisering af en fejlagtig
henvisning til et grundled i ental. Forslaget indebærer ikke
nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 10
Med det foreslåede etableres mulighed for, at regions-
rådene kan anvende udviklingsmidler i relation til institutio-
ner for forberedende grunduddannelse.
De eksisterende bestemmelser om anvendelse af regio-
nernes udviklingsmidler findes i § 10, stk. 3, i lov om insti-
tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. og i § 34 a, stk. 2, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse. Efter disse bestemmelser kan et
regionsråd efter ansøgning fra en godkendt institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder an-
lægstilskud, med henblik på at understøtte regionens vækst-
og udviklingsstrategi. Dette omfatter tilskud til bl.a. efterud-
dannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere
specialiserede studieretninger til en række ungdomsuddan-
nelser, til almen voksenuddannelse, forberedende voksenun-
dervisning og ordblindeundervisning for voksne samt til-
skud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller ud-
kantsområde. Det fremgår endvidere af de nævnte bestem-
melser, at regionsrådets opgave på Bornholm varetages af
kommunalbestyrelsen.
Det foreslås, at der i lovforslagets § 31 indsættes et stk. 2,
hvorefter regionsrådet efter ansøgning fra en institution for
forberedende grunduddannelse beliggende i regionen og
med henblik på at understøtte regionens vækst- og udvik-
lingsstrategi kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstil-
skud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, in-
formation, udvikling af fag og valgfag, værksteds- og andre
faciliteter, ordblindeundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand, sommerferieaktivitet og ekskursioner og sund-
heds- og ernæringstiltag samt tilskud til udvikling af en in-
stitution i et landdistrikt eller yderområde. Det foreslås i be-
stemmelsens 2. pkt., at regionsrådets opgave på Bornholm
dog varetages af kommunalbestyrelsen.
Regionernes udviklingsmidler hidrører fra de midler, der
blev overført fra de forhenværende amter til regionerne som
led i kommunalreformen, jf. lov nr. 590 af 24. juni 2005 om
ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studen-
tereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og
om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Ud-
møntning af kommunalreformen, for så vidt angår det al-
mene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og
andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre
(VUC).
Efter gældende ret er en række af de uddannelsestilbud,
som med lovforslaget vil komme til at gælde for målgrup-
pen for forberedende grunduddannelser, og som i dag fore-
går på andre institutionstyper, omfattet af regionsrådenes
mulighed for at yde udviklingstilskud. På produktionsskole-
området findes dog ikke en sådan mulighed.
Baggrunden for ændringsforslaget om at etablere et til-
svarende hjemmelsgrundlag i regi af forberedende grundud-
dannelse er, at det altovervejende vil indebære en ind-
skrænkning, hvis regionsrådene ikke gives mulighed for at
anvende udviklingsmidler i relation til de uddannelsesaktivi-
teter, som overføres til forberedende grunduddannelse.
Uden det stillede ændringsforslag vil regionsrådene såle-
des fortsat have mulighed for at anvende udviklingsmidler
til uddannelsesaktiviteter for personer, som er fyldt 25 år –
f.eks elever, som fremover modtager VUC-tilbud – mens re-
gionsrådene ikke ville have mulighed for at anvende udvik-
lingsmidler til tilsvarende uddannelsesaktiviteter for perso-
ner under 25 år på forberedende grunduddannelse. Det vur-
deres, at dette i givet fald ville kunne skabe en uhensigts-
mæssig ubalance.
Det foreslåede vil på den anførte baggrund indebære, at
regionsrådene får mulighed for at prioritere regionernes ud-
viklingsmidler i forhold til alle institutionstyper på Under-
visningsministeriets område inden for den eksisterende ram-
me, der er afsat med regionernes økonomiaftale. Det er med
det foreslåede en forudsætning, at tilskud i alle henseender
ydes med henblik på at understøtte regionens vækst- og ud-
viklingsstrategi.
Det foreslåede vil indebære, at det vil være regionsråde-
ne, som træffer beslutning om tildeling af udviklingsmidler,
dog således at det særligt for Borholm vil være kommunal-
bestyrelsen, som har beslutningskompetencen. Dette svarer
til, hvad der i dag gælder for andre institutionstyper på Un-
dervisningsministeriets område.
Det foreslåede indebærer på samme måde som efter de
eksisterende bestemmelser om anvendelse af regionernes
udviklingsmidler et ansøgningskrav. Det foreslåede forud-
sætter således en aktiv handling fra en institution, som øn-
sker at modtage et regionstilskud. Det foreslåede indebærer
derudover, at regionsrådene alene vil kunne yde tilskud til
institutioner, som er beliggende i den pågældende region.
Det bemærkes afslutningsvis, at den foreslåede bestem-
melses angivelse af eksempler på, hvad regionsrådene kan
yde tilskud til, ikke tilsigter at være en udtømmende opreg-
ning, idet den grundlæggende forudsætning om, at tilskud
skal understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi, dog
som nævnt altid skal være tilgodeset.
Til nr. 11
Der er tale om en lovteknisk ændring baseret på, at det
sætningsled, som foreslås udtaget, allerede er omfattet af be-
stemmelsens stk. 1. Forslaget indebærer ikke nogen ind-
holdsmæssig ændring.
Til nr. 12
Der er tale om en sproglig præcisering, som tager sigte på
at undgå, at opregningen (bestemmelsens nr. 1-3) er udfor-
met som en sætningskæde. Forslaget indebærer ikke nogen
indholdsmæssig ændring.
Til nr. 13 og 14
Der er tale om sproglige præciseringer, som i begge til-
fælde klargør sammenhængen med bestemmelsernes stk. 1.
7
Forslagene indebærer ikke nogen indholdsmæssige ændrin-
ger.
Til nr. 15
Det foreslås at ændre § 58, således at loven træder i kraft
den 1. juli 2018 i stedet for den 1. marts 2019. Der vurderes
dermed ikke længere at være behov for den særlige ikraft-
trædelsesbestemmelse i det fremsatte lovforslags § 58, stk.
2, som derfor foreslås at udgå.
Der er tale om en teknisk justering af lovforslagets § 58.
Det foreslåede vil indebære, at hele loven sættes i kraft
fra den 1. juli 2018. Det foreslåede er en konsekvens af æn-
dringsforslag nr. 5 og tager sigte på at sikre, at de nye insti-
tutioners første bestyrelser ud over opstartsopgaverne knyt-
tet til de nye institutioner også vil kunne gå i gang med de
ordinære bestyrelsesopgaver, som følger af lovforslaget.
Det eksisterende § 58, stk. 3, som med ændringsforslaget
bliver stk. 2, bibeholdes. Det følger således fortsat, at de nye
institutioner først påbegynder udbuddet af forberedende
grunduddannelse med uddannelsesstart den 1. august 2019
eller snarest derefter. Ændringsforslaget ændrer således ikke
på, at den egentlige undervisning tidligst indledes på dette
tidspunkt med den konsekvens, at f.eks institutionernes til-
skud, elevernes skoleydelse og andre ydelser først vil have
virkning (dvs. vil blive beregnet til udbetaling) fra dette tids-
punkt.
Til nr. 16 og 21
Efter lovforslaget er overdragelsen af aktiver, passiver
m.v. henholdsvis det relevante ansatte personale fra eksister-
ende institutioner til de nye institutioner for forberedende
grunduddannelse afgrænset til specifikt at omfatte produk-
tionsskoler og institutioner omfattet af lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v.
Det foreslås at ændre lovforslagets § 59, stk. 3, om over-
dragelse af aktiver, passiver m.v. og § 61, stk. 1, om over-
dragelse af ansatte til de nye institutioner for forberedende
grunduddannelse med sigte på at give bestemmelsen et bre-
dere anvendelsesområde. Det foreslås endvidere med be-
stemmelsens 2. pkt., at undervisningsministeren fastlægger
retningslinjer og en proces herfor under inddragelse af de
berørte institutioner og – for så vidt angår overdragelse af
ansatte til de nye institutioner – det berørte personales fagli-
ge organisationer.
De foreslåede ændringsforslag vil forudsætte, at der er ta-
le om aktiver, passiver m.v. henholdsvis uddannelse eller
aktivitet, som forberedende grunduddannelse skal træde i
stedet for, for at der vil kunne ske overdragelse fra en eksi-
sterende institution.
De retningslinjer og den proces for den praktiske frem-
gangsmåde, som undervisningsministeren foreslås bemyndi-
get til at fastlægge, for, hvornår overdragelse skal ske, vil
blive fastlagt i overensstemmelse med lov om lønmodtage-
res retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. I praksis inde-
bærer det, at overdragelsesbeslutninger vil blive truffet ud
fra konkrete, individuelle vurderinger af forholdene på de
afgivende institutioner m.v. Som anført i det fremsatte lov-
forslag vil en tommelfingerregel i denne henseende kunne
være, at den individuelle vurdering sker ud fra en grænse på
rundt regnet 50 pct., det vil sige, hvis 50 pct. af en medar-
bejders opgaver overgår til forberedende grunduddannelse,
overføres den pågældende med opgaverne til forberedende
grunduddannelse.
Baggrunden for de foreslåede bredere anvendelsesområ-
der er, at den eksakte kreds af eksisterende institutioner
m.v., som potentielt vil skulle afgive aktiver, passiver m.v.
og/eller overdrage personale til de nye institutioner, vil af-
hænge af de konkrete overvejelser, som vil indgå i forbered-
elserne til oprettelsen af de nye institutioner for forbereden-
de grunduddannelse. Den nærmere proces og retningsliner
herfor forventes fastlagt i sommeren 2018.
Det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at
den institutionsafgrænsning, som § 59, stk. 3, henholdsvis §
61, stk. 1, i det fremsatte lovforslag er udtryk for, i praksis
kan vise sig at være for snæver. Der kan f.eks ikke fuldstæn-
dig udelukkes, at der kan være aktiver, passiver, uddannel-
sesaktivitet og/eller personale knyttet til f.eks kombineret
ungdomsuddannelse (kuu) eller til den eksisterende er-
hvervsgrunduddannelse (egu) på andre eksisterende institu-
tioner end produktionsskoler eller institutioner omfattet af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v., som i mindre omfang vil skul-
le overdrages til de nye institutioner for forberedende grund-
uddannelse. Tilsvarende kan potentielt gøre sig gældende
med hensyn til den eksisterende erhvervsgrunduddannelse
(egu) i forhold til kommuner.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på bestemmelsen i
lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 4, som giver de nye institutioner
for forberedende grunduddannelse mulighed for at varetage
undervisning for andre institutioner med henblik på at sikre,
at uddannelsestilbud kan opretholdes i et område. Denne be-
stemmelse forventes og forudsættes efter omstændighederne
at blive anvendt i et aktivt samspil mellem de afgivende ek-
sisterende institutioner og de modtagende nye institutioner
med henblik på at sikre den for elever og personale mest
hensigtsmæssige, skånsomme og smidige tilrettelæggelse i
overgangsfasen, hvor der navnlig vil være betydelige hensyn
at tage i forhold til at sikre tilstrækkelige lærerkræfter og an-
dre praktiske ressourcer til de elever, som skal færdiggøre
deres uddannelsesforløb ved de eksisterende institutioner.
Til nr. 17
Der er tale om en sproglig præcisering, som samordner
sprogbrugen med bestemmelsens stk. 2 og 3. Forslaget inde-
bærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at de eksempler
på særlige forhold, som findes i det fremsatte lovforslags be-
mærkninger til bestemmelsen, ikke udgør en udtømmende
opregning, men eksempelvis også kan omfatte tilfælde, hvor
det vurderes nødvendigt at sikre, at grænsedragningen af de
nye institutioners dækningsområder i forhold til placeringen
af de nuværende produktionsskoler, ikke får uhensigtsmæs-
sige konsekvenser for aktivfordelingen på de nye institutio-
ner for forberedende grunduddannelse.
8
Til nr. 18
Der er tale om en sproglig præcisering, som klargør, at
det efter bestemmelsen er institutionens sammenlægnings-
og overdragelsesplan, som skal indsendes. Forslaget inde-
bærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 19
Det foreslås at ændre overskriften til § 60. Der er tale om
en teknisk korrektion, som i det hele er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 20.
Til nr. 20
Det foreslås at nyaffatte § 60.
Ændringsforslaget vil indebære, at de i det fremsatte lov-
forslag foreslåede midlertidige bestyrelser erstattes af en be-
stemmelse om udpegelse af de nye institutioners første be-
styrelser og disses opgaver og funktioner.
Det foreslås i ændringsforslagets stk. 1, at der for hver ny
institution med virkning fra den 1. september 2018 eller sna-
rest derefter, dvs. sammenfaldende med selve oprettelsen af
de nye institutioner efter lovforslagets § 59, nedsættes en
første bestyrelse ud fra de krav om sammensætning og ud-
pegningsret, som følger af lovforslagets § 11, stk. 2 og 3, og
§ 12, stk. 2-4, dvs. en bestyrelse, som har de ordinære besty-
relsers sammensætning, jf. dog nedenfor om medarbejder-
og elevrepræsentation.
Det foreslåede indebærer således, at institutionernes
første bestyrelser vil blive sammensat af medlemmer, som i
institutionens dækningsområde udpeges af kommunalbesty-
relserne, arbejdsmarkedets organisationer i ligelig repræsen-
tation og bestyrelser for institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse med udbud af erhvervsuddannelser efter lov om er-
hvervsuddannelser. Endvidere skal der til den første besty-
relse udpeges medlemmer, som repræsenterer institutionens
ansatte, ligesom eleverne skal kunne udpege en tilforordnet.
Da de nye institutioners ansatte og elever ikke vil være
kendt på det foreslåede tidspunkt for oprettelse af institutio-
nen og nedsættelse af den første bestyrelse, foreslås som ud-
fyldningsregler, at medarbejderrepræsentanter og elevtilfor-
ordnede, jf. lovforslagets § 12, stk. 3 og 4, udpeges på anden
vis til de første bestyrelser.
Det foreslås, at medarbejderrepræsentanter udpeges i for-
ening af de relevante faglige organisationer i institutionens
dækningsområde, som organiserer lærere og det øvrige per-
sonale ved produktionsskoler og VUC. Dette sikrer, at med-
arbejderrepræsentanter kan indgå i de nye institutioners be-
styrelser fra første færd. Der lægges samtidig op til, at disse
medarbejderrepræsentanters funktion ophører, når medar-
bejderne på de nye institutioner har udpeget repræsentanter
efter § 12, stk. 3.
Den konkrete afgrænsning af de relevante faglige organi-
sationer beror på de lokale forhold i de enkelte institutioners
dækningsområde. Den nærmere afklaring heraf vil ske som
led i den lokalt forankrede proces, som allerede er indledt i
relation til oprettelsen af de nye institutioner, herunder dis-
ses dækningsområder, placering m.v. Det foreslåede inde-
bærer i øvrigt, at de relevante faglige organisationer vil kun-
ne delegere beslutningen om udpegning af medarbejderre-
præsentanter til deres tillidsrepræsentanter på de berørte ek-
sisterende institutioner, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.
Udpegning af elevtilforordnede vil først kunne ske, når
identiteten af alle de elever, der skal overføres til en given
institution, er kendt. Det foreslås således, at elevtilforordne-
de først udpeges, når det er afklaret, hvilke deltagere og ele-
ver ved de produktionsskoler, der skal sammenlægges med
institutionen, og (primært) de voksenuddannelsescentre, der
skal overdrage aktiver, passiver m.v. til institutionen, der
skal overføres til en given institution. Det forudsættes med
det foreslåede, at institutionerne selvstændigt tager hånd om
processen med at få udpeget elevtilforordnede, umiddelbart
efter at det ligger klart, hvilke personer institutionen skal
modtage fra eksisterede institutioner.
Det foreslås i ændringsforslaget, at undervisningsministe-
ren for hver institution fastsætter en midlertidig vedtægt,
som skal gælde, indtil der er fastsat og godkendt en (ordi-
nær) vedtægt i overensstemmelse med lovforslagets bestem-
melser herom. Den midlertidige vedtægt vil indeholde be-
stemmelser, som er fornødne for at sikre, at institutionen
kan blive funktionsdygtig fra den 1. september 2018 eller
snarest herefter. Den midlertidige vedtægt vil således inde-
holde bestemmelser om nedsættelse af institutionens første
bestyrelse, herunder stillingtagen til spørgsmål om bestyrel-
sens beslutningsdygtighed, uanset at medarbejder- og elev-
repræsentanter endnu ikke er udpeget.
Da der ikke på det foreslåede tidspunkt for oprettelse af
institutionen og nedsættelse af den første bestyrelse vil være
en ansat leder på institutionen, foreslås det endvidere i stk.
2, at bestyrelsens formand fortsat skal varetage funktionen
som institutionens leder i perioden, indtil den egentlige in-
stitutionsleder er ansat og tiltrådt.
Det foreslåede stk. 2 indebærer forudsætningsvis, at den
første bestyrelses funktionsperiode ophører, når der er fast-
sat og godkendt en ordinær vedtægt for institutionen i over-
ensstemmelse med lovforslagets bestemmelser herom. Der-
efter afløses den første bestyrelse af en ny bestyrelse med
den sammensætning, der følger af denne ordinære vedtægt.
Det er med ændringsforslagets stk. 3 hensigten, at de op-
gaver, som var tiltænkt de i det fremsatte lovforslag foreslå-
ede midlertidige bestyrelser (dvs. udarbejdelse af sammen-
lægningsredegørelse, åbningsbalance m.v.) i stedet vareta-
ges af de første bestyrelser. Dette vil ske i overensstemmelse
med bemærkningerne herom i det fremsatte lovforslag samt
eventuelt regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndi-
gelse i nærværende ændringsforslags stk. 4, jf. nedenfor.
Det foreslåede indebærer i øvrigt samlet set, at de første
bestyrelser straks påbegynder de bestyrelsesopgaver, som
følger af lovforslagets bestemmelser om bestyrelsens ansvar
og opgaver. Det omfatter således navnlig fastsættelse af in-
stitutionens (ordinære) vedtægt, ansættelse af institutionens
leder, fastlæggelse af faglige temaer, antagelse af revisor
m.v.
Det foreslås endelig med ændringsforslagets stk. 4, at un-
dervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte
nærmere regler om de første bestyrelsers nedsættelse og
virksomhed og om kompetenceforholdet mellem disse be-
styrelser og produktionsskoler, voksenuddannelsescentre
9
m.fl., herunder eventuelt om inddragelse af disse i opstarten.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes
til at fastlægge en nærmere afgrænsning og tilrettelæggelse
af, hvordan medarbejder- og elevrepræsentanter i de første
bestyrelser findes. En tilsvarende bestemmelse findes i det
fremsatte lovforslag.
Til nr. 22
Der er tale om en sproglig præcisering, som samordner
sprogbrugen med bestemmelsens stk. 1. Forslaget indebærer
ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 23
Der er tale om en sproglig præcisering, som indebærer, at
et overflødigt ord udgår af bestemmelsen. Forslaget indebæ-
rer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 24
Der er tale om en sproglig præcisering, som indebærer, at
dobbeltanvendelse af ordet klager undgås. Forslaget indebæ-
rer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
III. Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. (kommunal indsats for unge under 25
år)
Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) Nr. 22 affattes således:
»22. § 12 d, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Underretningen skal ske på møder arrangeret af kommu-
nalbestyrelsen for repræsentanter for alle ungdomsuddannel-
sesinstitutioner, grundskoler, institutioner for forberedende
grunduddannelse og udbydere af undervisning i 10. klasse i
kommunen.««
[Lovteknisk korrektion]
2) I § 2, stk. 5, ændres »25. maj 2018« til: »15. juni
2018«.
[Ændret ikrafttrædelse]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af lovforslagets nr.
20, hvorefter § 9, stk. 1 og 2, ophæves. I lovens § 12 d, stk.
1, 2. pkt., er der en henvisning til § 9, stk. 1. Som følge af
forslagets nr. 20 ændres samtidig § 12 d, stk. 1, 2. pkt., så-
dan at lovforslaget ikke indeholder denne henvisning.
Endvidere bringes bestemmelsen i lovforslaget til § 12 d,
stk. 1, 2. pkt., i overensstemmelse med forslagene til § 12 d,
stk. 1, 1. pkt., og § 12 d, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets nr.
21 og 23. I ændringsforslaget fastsættes det således, at un-
derretning skal ske på møder, hvor der tillige er repræsen-
tanter for institutioner for forberedende grunduddannelse.
Endvidere fastsættes det, at møderne arrangeres af kommu-
nalbestyrelsen.
Til nr. 2
Ikrafttrædelsen af bestemmelserne nævnt i lovforslagets
§ 2, stk. 5, udskydes fra den 25. maj 2018 til den 15. juni
2018 for at sikre, at loven er stadfæstet og kundgjort inden
ikrafttrædelsen.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
IV. Forslag til lov om ændring af avu-loven, lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks
Evalueringsinstitut, lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre
love og om ophævelse af lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret
ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov
om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som
følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse
m.v.)
Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 6
1) I det under nr. 5 foreslåede § 74, stk. 6, udgår »1. led,«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 8
2) I nr. 3 udgår i den indledende tekst »og § 5 a, stk. 2,«
og »begge steder«.
[Lovteknisk korrektion]
3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 5 a, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en
almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en
hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forbered-
ende grunduddannelse, kan den samtale, der nævnes i 1.
pkt., endvidere udelades.««
[Lovteknisk korrektion]
Til § 17
4) Nr. 1 affattes således:
»1. Efter § 12 a indsættes i kapitel 3:
»§ 12 b. Produktionsskolen kan alene foretage økonomi-
ske dispositioner, når dispositionerne er nødvendige for in-
stitutionens uforstyrrede varetagelse af de opgaver, som in-
10
stitutionen skal varetage, jf. dog stk. 3. 1. pkt. omfatter øko-
nomiske dispositioner på 50.000 kr. og derover.
Stk. 2. Produktionsskolen kan alene foretage økonomiske
dispositioner, der er nødvendige, jf. stk. 1, og som overstiger
500.000 kr., når dispositionerne er godkendt af bestyrelsen.
Stk. 3. Produktionsskolen kan foretage økonomiske dispo-
sitioner, som ikke er omfattet af stk. 1, men som overstiger
1.000.000 kr., når dispositionerne efter ansøgning fra besty-
relsen er godkendt af Styrelsen for Undervisning og Kvali-
tet. Styrelsens afgørelser efter 1. pkt. kan ikke indbringes for
undervisningsministeren.««
[Etablering af værnsregler]
Til § 19
5) Nr. 9 affattes således:
»9. § 5, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leve-
res af de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte institutioner, finansieres
efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den
pågældende aktivitet.««
[Lovteknisk korrektion]
6) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 5 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og
2«.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 19, nr. 2]
7) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 8, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og
2«.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 19, nr. 2]
8) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 1 og 4« til: »§ 3,
stk. 1 og 2«.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 19, nr. 2]
Ny paragraf
9) Efter § 28 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret ved § 29 i lov
nr. 1555 af 19. december 2017 og § 1 i lov nr. 1670 af 26.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 41, stk. 2, indsættes efter »varighed«: »eller en er-
hvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov
om forberedende grunduddannelse«.
2. I § 54, stk. 1, indsættes efter »en erhvervsgrunduddannel-
se i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.«: »,
en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til
lov om forberedende grunduddannelse«.«
[Ret for visse personer til optagelse som medlem af en a-
kasse og dimittendrettigheder ved gennemførelse af er-
hvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov
om forberedende grunduddannelse]
Til § 29
10) I stk. 3 ændres »§§ 21-28« til: »§§ 21-28 og 01«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag 9]
11) I stk. 14, 3. pkt., ændres »eleverne« til: »kursisterne«.
[Sproglig korrektion]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås af lovtekniske hensyn, at henvisningen i det
foreslåede § 74, stk. 6, i lov om de gymnasiale uddannelser
til lovens § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., 1. led, udgår, således at
der alene henvises til lovens § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. Æn-
dringsforslaget indebærer ikke materielle ændringer i for-
hold til det fremsatte lovforslags § 6, nr. 5.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk korrektion, hvorved det
fremsatte lovforslags § 8, nr. 3 opdeles i to ændringsnumre,
jf. ændringsforslag nr. 3. Ændringsforslaget indebærer ikke
materielle ændringer i forhold til den foreslåede affattelse af
§ 5, stk. 2, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser i det frem-
satte lovforslags § 8, nr. 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i lovforsla-
gets § 8. Det foreslås, at der i § 5 a, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser efter 2. pkt. indsættes et nyt punktum.
Der er tale om en lovteknisk korrektion, hvorved det
fremsatte lovforslags § 8, nr. 3, opdeles i to ændringsnumre,
jf. ændringsforslag nr. 2. Ændringsforslaget indebærer ikke
materielle ændringer i forhold til den foreslåede affattelse af
§ 5 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser i det
fremsatte lovforslags § 8, nr. 3.
Til nr. 4
Det foreslås, at det fremsatte lovforslags § 17, nr. 1, nyaf-
fattes.
Det foreslås, at der efter § 12 a i lov om produktionssko-
ler i kapitel 3 indsættes en ny § 12 b.
Efter det foreslåede § 12 b, stk. 1, kan produktionsskolen
alene foretage økonomiske dispositioner, når dispositionerne
er nødvendige for institutionens uforstyrrede varetagelse af
de opgaver, som institutionen skal varetage, jf. dog det fore-
slåede stk. 3. 1. pkt. omfatter økonomiske dispositioner på
50.000 kr. og derover.
Efter det foreslåede § 12 b, stk. 2, kan produktionsskolen
alene foretage økonomiske dispositioner, der er nødvendige,
jf. det foreslåede stk. 1, og som overstiger 500.000 kr., når
dispositionerne er godkendt af bestyrelsen.
11
Efter det foreslåede § 12 b, stk. 3, kan produktionsskolen
foretage økonomiske dispositioner, som ikke er omfattet af
det foreslåede stk. 1, men som overstiger 1.000.000 kr., når
dispositionerne efter ansøgning fra bestyrelsen er godkendt
af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Styrelsens afgø-
relser efter det foreslåede 1. pkt. kan ikke indbringes for un-
dervisningsministeren.
Ændringsforslaget har ligesom det fremsatte lovforslags
§ 17, nr. 1, baggrund i, at der som led i lukningen af produk-
tionsskolerne og overdragelsen af aktiviteter til institutioner
for forberedende grunduddannelse er behov for at kunne
etableres værnsregler, der skal bidrage til, at der ikke bliver
truffet uhensigtsmæssige beslutninger med store økonomi-
ske konsekvenser. Ændringsforslaget indebærer, at disse
regler fastsættes ved lov og ikke ved bekendtgørelse som
foreslået i det fremsatte lovforslag. Det bemærkes, at der al-
lerede er udstedt lignende regler for så vidt angår institutio-
ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v. og institutioner for erhvervsrettet uddannelse
(bekendtgørelse nr. 101 af 9. februar 2018 om midlertidig
regulering af budget- og bevillingsmæssige forhold som
værn mod visse økonomiske dispositioner forud for påtænkt
udspaltning ved etablering af forberedende grunduddannelse
og tilhørende institutioner, som er udstedt efter forhandling
med finansministeren og med hjemmel i § 39 og § 57 a i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., og § 25, stk. 2, og § 38 b i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse).
Det følger af det fremsatte lovforslags § 29, stk. 1, at lov-
forslagets § 17, nr. 1, vil træde i kraft dagen efter bekendt-
gørelsen i Lovtidende. Der ændres ikke på det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt med nærværende ændringsforslag.
Eftersom det fremsatte lovforslags § 29, stk. 7, efter det
foreslåede indebærer, at lov om produktionsskoler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, ophæves den 1. au-
gust 2019, vil nærværende ændringsforslag finde anvendelse
for dispositioner foretaget indtil dette tidspunkt.
Til nr. 5
Der er tale om en lovteknisk korrektion, hvorved det
fremsatte lovforslags § 19, nr. 9, nyaffattes. Ændringsforsla-
get indebærer ikke materielle ændringer i forhold til den
foreslåede ændring af § 5, stk. 5, i lov om ungdomsuddan-
nelse for unge med særlige behov i det fremsatte lovforslags
§ 19, nr. 9.
Til nr. 6
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i lovforsla-
gets § 19. Det foreslås, at henvisning til stk. 1-4 i § 5 a, stk.
2, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særli-
ge behov ændres til stk. 1 og 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af det
fremsatte lovforslags § 19, nr. 2, hvorved § 3, stk. 2-4, i lov
om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fore-
slås ophævet, og hvorved der i stedet foreslås indsat nye stk.
2 og 3.
Til nr. 7
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i lovforsla-
gets § 19. Det foreslås, at henvisning til stk. 1-4 i § 8, stk. 2,
3. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov ændres til stk. 1 og 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af det
fremsatte lovforslags § 19, nr. 2, hvorved § 3, stk. 2-4, i lov
om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fore-
slås ophævet, og hvorved der i stedet foreslås indsat nye stk.
2 og 3.
Til nr. 8
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i lovforsla-
gets § 19. Det foreslås, at henvisning til § 3, stk. 1 og 4, i §
12, stk. 2, 1. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge
med særlige behov ændres til § 3, stk. 1 og 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af det
fremsatte lovforslags § 19, nr. 2, hvorved § 3, stk. 2-4, i lov
om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fore-
slås ophævet, og hvorved der i stedet foreslås indsat nye stk.
2 og 3.
Til nr. 9
Efter gældende regler i § 41 i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. skal man som hovedregel være mindst 18 år for
at kunne blive optaget som medlem af en arbejdsløshedskas-
se.
Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddan-
nelse af mindst 18 måneders varighed, kan dog optages som
medlem af en arbejdsløshedskasse, selv om de ikke er fyldt
18 år, jf. bestemmelsens stk. 2.
Med § 10, stk. 1, i forslag til lov om forberedende grund-
uddannelse, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 199 som
fremsat, side 2, foreslås det, at der er følgende uddannelses-
spor på forberedende grunduddannelse: 1) Almen grundud-
dannelse, 2) Produktionsgrunduddannelse og 3) Erhvervs-
grunduddannelse. Med lovforslagets § 10, stk. 3, foreslås
det, at bl.a. erhvervsgrunduddannelsen indeholder et basisni-
veau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer sva-
rende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsram-
men for livslang læring.
Det foreslås med det foreslåede § 41, stk. 2, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., at personer, som har gennem-
ført en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i hen-
hold til forslag til lov om forberedende grunduddannelse,
også skal have mulighed for at blive optaget som medlem af
en arbejdsløshedskasse, selv om de ikke er fyldt 18 år. Høje-
ste niveau i henhold til forslag til lov om forberedende
grunduddannelse vil som nævnt svare til niveau 3 i kvalifi-
kationsrammen for livslang læring.
Derved sidestilles personer, som har gennemført en er-
hvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
og personer, der har gennemført en erhvervsgrunduddannel-
se på højeste niveau i henhold til forslag til lov om forbered-
ende grunduddannelse, både i relation til, hvornår de kan
blive medlem af en arbejdsløshedskasse, og til opnåelse af
ret til arbejdsløshedsdagpenge som dimittend, jf. nedenfor.
12
Efter gældende regler i § 54 i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. kan personer, der har gennemført en erhvervs-
mæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders
varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrundud-
dannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse
(igu), under visse betingelser opnå ret til dagpenge 1 måned
efter uddannelsens afslutning.
Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og
job, at der etableres en ny forberedende grunduddannelse,
der bl.a. skal afløse erhvervsgrunduddannelse i henhold til
lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., og at gældende reg-
ler for dimittendrettigheder for den eksisterende erhvervs-
grunduddannelse (egu) skal videreføres for tredje niveau på
erhvervsgrunduddannelsen i den nye forberedende grundud-
dannelse, dvs. det uddannelsesspor i den forberedende
grunduddannelse, som benævnes erhvervsgrunduddannelse,
jf. nedenfor.
Som følge af den foreslåede etablering af forberedende
grunduddannelse er lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
foreslået ophævet ved nærværende lovforslags § 29, jf. for-
slag til lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsra-
bat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov
om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,
lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og
om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov
om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktions-
skoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændrin-
ger som følge af lovgivning om forberedende grunduddan-
nelse m.v.), jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 202 som
fremsat, side 8. Der foreslås med samme bestemmelse etab-
leret en overgangsordning for elever, som før den 1. august
2019 er påbegyndt f.eks. en uddannelse efter lov om er-
hvervsgrunduddannelse m.v., således at sådanne elever kan
afslutte uddannelsen efter de hidtil gældende regler.
Med § 10, stk. 1, i forslag til lov om forberedende grund-
uddannelse foreslås det, at der er følgende uddannelsesspor
på forberedende grunduddannelse: 1) Almen grunduddan-
nelse, 2) Produktionsgrunduddannelse og 3) Erhvervsgrund-
uddannelse. Med lovforslagets § 10, stk. 3, foreslås det bl.a.,
at erhvervsgrunduddannelsen indeholder et basisniveau og
op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til
henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for
livslang læring.
Det foreslås derfor, at det indsættes i § 54, stk. 1, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der har gen-
nemført en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i
henhold til forslag til lov om forberedende grunduddannelse
kan opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge (dimittendrettighe-
der). Højeste niveau i henhold til forslag til lov om forbered-
ende grunduddannelse vil som nævnt svare til niveau 3 i
kvalifikationsrammen for livslang læring.
Med forslaget berøres ikke de gældende dimittendrettig-
heder efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for
personer, der har gennemført en erhvervsgrunduddannelse i
henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., idet der
fortsat vil være en sådan eksisterende persongruppe, som vil
skulle bevare disse rettigheder.
Forslaget forventes ikke at medføre merudgifter.
Til nr. 10
Det foreslås, at den foreslåede ændring af lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., jf. ændringsforslag nr. 9, træder
i kraft den 1. august 2019.
Til nr. 11
Det foreslås, at i det fremsatte lovforslags § 29, stk. 14, 3.
pkt., ændres ordet eleverne til »kursisterne«. Der er alene ta-
le om en sproglig korrektion.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Alex Ahrendtsen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Marie Krarup (DF) Tilde Bork (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S)
Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Schnoor (ALT)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Javnaðarflokkurin (JF) 1
14
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 199, L 200, L 201 og L 202
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2 Henvendelse af 13/4-18 fra Produktionsskoleforeningen
3 Henvendelse af 17/4-18 fra Landsforeningen Talentspejderne
4 Supplerende høringssvar, fra undervisningsministeren
5 Henvendelse af 16/4-18 fra Uddannelsesforbundet
6 Henvendelse af 20/4-18 fra KKR Syddanmark
7 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8 Henvendelse af 24. april 2018 fra Produktionsskolen AFUK, Den
Økologiske Produktionsskole, Produktionsskolen KUBA, Produk-
tionsskolen på Høffdingsvej og Produktionsskolen Fabrikken
9 Henvendelse af 2/5-18 fra Produktionshøjskolen Klemmenstrupgaard
og BASE 4000 Roskilde.
10 Henvendelse af 2/5-18 fra Randers produktionshøjskole og Silkeborg
produktionshøjskole
11 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
12 Materiale fra BASE 4000, Roskilde Produktionsskoles foretræde den
8. maj
13 Udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 199, L 200, L 201 og L 202
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelse af 13/4-18 fra Produktionsskole-
foreningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om kommentar til henvendelse af 17/4-18 fra Landsforeningen
Talentspejderne, til udnervisningsministeren, og ministerens svar her-
på
3 Spm. om kommentar til henvendelse af 16/4-18 fra Uddannelsesfor-
bundet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-18 fra KKR Syddan-
mark, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5 Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-18 fra Produktionsskolen
AFUK, Den Økologiske Produktionsskole, Produktionsskolen KUBA,
Produktionsskolen på Høffdingsvej og Produktionsskolen Fabrikken,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at terminologien og forståelsen
af de faglige begreber er ens i det praktiske arbejde samt er tro imod
fgu-aftalen af 13. oktober 2017, til undervisningsministeren, og mini-
sterens svar herpå
7 Spm. om at redegøre for forsørgelsesgrundlaget pr. måned for unge på
SU, produktionsskoleydelse, egu-skoleydelse og fgu-skoleydelse nu
samt efter lovforslagenes ikrafttrædelse, til undervisningsudvalget, og
ministerens svar herpå
8 Spm. om at redegøre for den geografiske placering af de nuværende
forberedende tilbud, herunder produktionsskolerne og institutioner,
15
der udbyder avu, fvu og obu, til undervisningsministeren, og ministe-
rens svar herpå
9 Spm. om, hvor mange der er i målgruppen for fgu fordelt pr. kommu-
ne samt efter etnisk oprindelse, køn og alder, til undervisningsministe-
ren, og ministerens svar herpå
10 Spm. om, hvor mange i målgruppen for fgu der forventes at have taget
10. klasse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11 Spm. om, hvordan kommunernes økonomiske andel er i forhold til un-
ge, der er anvist til højskoler, daghøjskoler, frie fagskoler, efterskoler
sammenlignet med kommunens økonomiske andel til fgu’en pr. elev,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12 Spm. om, hvor mange årselever der er på de eksisterende produktions-
skoler fordelt pr. skole, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
13 Spm. om, hvem de 50.000 unge, der i dag ikke er i gang med f.eks. en
ungdomsuddannelse, er, og hvor mange der er reelt i målgruppen for
fgu, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14 Spm. om i skematisk form at redegøre for forskellene mellem de nu-
værende forberedende tilbud og fgu, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
15 Spm., om det er foreneligt med grundloven at trække de unge i ydel-
sen, hvis de har ulovligt fravær, til undervisningsministerne, og mini-
sterens svar herpå
16 Spm. om, hvordan udviklingen i unge uden ungdomsuddannelse eller
job siden 2009 er, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
17 Spm. om, hvor mange der elever årligt vil færdiggøre de tre separate
spor i fgu’en, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
18 Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have for de kommunale 10.
klasser, at der oprettes fgu, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
19 Spm. om, at hvis målgruppen for fgu i stedet modtog uddannelses-
hjælp, hvor mange der da – ud fra et skøn – procentvis ville være hen-
holdsvis aktivitetsparate og uddannelsesparate, til undervisningsmini-
steren, og ministerens svar herpå
20 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-18 fra Produktionshøjsko-
len Klemmenstrupgaard og BASE 4000, Roskilde, til undervisnings-
ministeren, og ministerens svar herpå
21 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-18 fra Randers produk-
tionshøjskole og Silkeborg produktionshøjskole, til undervisningsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
22 Spm. om i forlængelse af L199/L200/L201/L202 – spm. 21 at uddybe,
hvordan der kan sikres veludstyrede, professionelle værksteder, jf.
L199/L200/L201/L202 - bilag10, til undervisningsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
23 Spm. om at kommentere materialet fra BASE 4000, Roskilde Produk-
tionsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16
24 Spm. om tilbud efter »lov om social service« også kan indgå i kom-
munernes afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe un-
ge tættere på job og uddannelse, til undervisningsministeren, og mini-
sterens svar herpå
25 Spm. om at bekræfte, at også sociale tilbud skal indgå, således at de
unges interesser kan varetages bedst muligt, til undervisningsministe-
ren, og ministerens svar herpå
17
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 24 og 25 på L 201 og undervisningsministerens svar her på er optrykt efter ønske fra S:
Spørgsmål 24:
I bemærkninger til lovforslagets (L 201) pkt. 2.1 fremgår det, at kommunerne skal foretage en samlet
afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe unge tættere på job og uddannelse. I den forbin-
delse bedes ministeren oplyse om tilbud efter »Lov om social service« også kan indgå i kommunernes
afvejning?
Svar:
Kommunerne får som led i Aftale om bedre veje til uddannelse og job med den kommunale ungeindsats
ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af
uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
Kommunerne får herunder som noget nyt kompetencen til at målgruppevurdere til den nye forberedende
grunduddannelse.
Med L 201 vil det blive fastsat, at der skal ske en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som
kan bringe den unge tættere på uddannelse og job, herunder mulige tilbud om uddannelse og tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det bemærkes i den forbindelse, at indholdet af L 201 ikke træder i
stedet for de tilbud og indsatser, som den unge har ret til efter anden lovgivning. Kommunens ansvar på
uddannelsesområdet skal derfor ses i sammenhæng med andre områder og de herunder hørende sektorlo-
ve, som er relevante i relation til at give alle unge under 25 år det mest hensigtsmæssige tilbud.
Det er den enkelte kommune, der beslutter, hvordan den kommunale ungeindsats skal organiseres, og
der er ikke noget til hinder for, at tilbud efter lov om social service kan indgå i kommunernes afvejning.
Det er en konkret afvejning, hvori kommunen ikke har et frit skøn, jf. foran.
Spørgsmål 25:
I bemærkninger til lovforslagets (L 201) pkt. 2.1 fremgår det, at kommunerne er forpligtet til at have et
kendskab til og overblik over tilbud på beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Kan ministeren i den for-
bindelse bekræfte at også sociale tilbud skal indgå, således at de unges interesser kan varetages bedst mu-
ligt?
Svar:
Det følger af L 201, at der skal ske en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune
på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår
det, at kommunernes vurdering af hvorvidt der er koordineringsbehov på tværs af sektorområder samt
vurdering af hvilke indsatser, der kan tilbydes den unge, skal ske inden for rammerne af de relevante sek-
torlovgivninger.
Formålet med kommunens arbejde med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges for-
ældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af kommunale opgaver. Sociale tilbud skal der-
med indgå i ungeindsatsen i det omfang, der er behov for det.
18
Der kan i øvrigt henvises til svar på spørgsmål 24 til L 201 Forslag til Lov om ændring af lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for
unge under 25 år).
19