Plancher anvendt den 22. maj 2018 under den teknisk gennemgang af dele af lovforslaget, fra Skatteministeriet

Teknisk gennemgang af
L 237
Skatteudvalget, den 22. maj 2018
Skatteudvalget,
Skatteudvalget,
Skatteudvalget
2017-18
L
237
Bilag
14,
L
237
A
Bilag
14,
L
237
B
Bilag
14
Offentligt
Dagsorden for teknisk gennemgang af L 237
2
• EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters
investeringer i fast ejendom
• EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering
• Skattefri fusion mellem andelskasser og sparekasser eller banker
• Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter
• Tilretning af ølmoderationsordningen
• Tilpasning af bilafgifterne til ny brændstofsmåling
EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende
pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom
3
EU Pilot 8999/16/TAXU
Kommissionen har modtaget en klage over de danske regler og retter henvendelse herom til
Danmark i efteråret 2016.
Gældende regler (i strid med EU-retten)
Udenlandske pensionsinstitutter realisationsbeskattes med 22 pct. af indtægt fra og avancer på
fast ejendom.
Danske pensionsinstitutter lagerbeskattes med 15,3 pct. af indtægt fra og avancer på fast
ejendom.
Lovforslaget
Udenlandske pensionsinstitutter, der er hjemmehørende i EU/EØS, lagerbeskattes med 15,3 pct.
af indtægt fra og avancer på fast ejendom.
• Virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere.
Udenlandske pensionsinstitutter, der ikke er hjemmehørende i EU/EØS, realisationsbeskattes
fortsat med 22 pct. af indtægt fra og avancer på fast ejendom.
Udenlandske pensionsinstitutter, der er hjemmehørende i EU/EØS, kan vælge at blive
lagerbeskattet med 15,3 pct. af indtægt fra og avancer på fast ejendom fra indkomståret 2013.
EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering
4
Dom fra EU-domstolen fra december 2016 – sag 593/14, Masco Denmark
Danske regler i strid med EU-retten.
Gældende regler
Fritagelse for beskatning af renteindtægt hos et dansk koncernselskab, hvis det långivende
koncernselskab ikke har fået fradrag for renteudgiften efter danske regler om tynd kapitalisering.
Lovforslaget
Mulighed for fritagelse for beskatning af renteindtægt for koncernselskaber i EU- eller EØS-
lande, hvis to betingelser er opfyldt:
• Det udenlandske selskab har ikke fået fradrag efter de udenlandske regler om tynd kapitalisering.
• Det udenlandske selskab får skattefrihed for renter under samme betingelser som et dansk selskab.
Reglerne får virkning for indkomståret 2018.
Skattefri fusion mellem andelskasser og sparekasser eller
banker
5
Gældende regler
Flere muligheder for at andelskasser og sparekasser kan gennemføre fusioner skattefrit, fx
mellem en andelskasse og en sparekasse.
De skatteretlige regler svarer til de selskabsretlige regler om fusion.
Lovforslaget
De selskabsretlige regler er ændret ved udstedelse af en ny bekendtgørelse med nye muligheder
for fusion – mellem andelskasser og en sparekasse eller et aktieselskab, der har tilladelse til at
drive pengeinstitutvirksomhed.
Ved lovforslaget foreslås indført mulighed for skattefri fusion i de samme situationer.
De selskabsretlige og skatteretlige regler får virkning fra og med den 1. juli 2018.
Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter
6
Gældende regler
Virksomheder kan i visse situationer få godtgjort energiafgifter.
Der er moms på energiafgifter.
• Momspligtige virksomheder har fradrag for momsen.
• Momsfritagne virksomheder har ikke fradrag for momsen af godtgjorte energiafgifter.
Momsfritagne virksomheder belastes af momsen, da der ikke er mulighed for at godtgøre
momsen sammen med energiafgiften.
Lovforslaget
SKAT får lovhjemmel til at godtgøre momsen af energiafgifter, når energiafgifterne efterfølgende
godtgøres til en momsfritaget virksomhed.
Reglerne får tilbagevirkende kraft fra 1. november 2011 for at medtage seneste lovændring på
energiområdet, der muliggør godtgørelse af energiafgifter (det vil sige en ændring vedrørende
elpatronordningen).
Tilretning af ølmoderationsordningen
7
Moderationen pr. hl er størst for de mindste bryggerier
for herefter at falde, jo mere øl bryggeriet fremstiller
(når moderationen beregnes på baggrund af fremstillet
mængde).
Afgiften på en hektoliter pilsnerøl er ca. 258 kr.
Afgiftslettelsen må ifølge direktivet højest udgøre 50
pct. af normalsatsen. Det vil sige ca. 129 kr. pr. hl (for
pilsnerøl).
0
10
20
30
40
50
60
70
80
-
10
20
30
40
50
60
70
80
1.000
7.000
13.000
19.000
25.000
31.000
37.000
43.000
49.000
55.000
61.000
67.000
73.000
79.000
85.000
91.000
97.000
103.000
109.000
115.000
121.000
127.000
133.000
139.000
145.000
151.000
157.000
163.000
169.000
175.000
181.000
187.000
193.000
199.000
Kr. pr. hl Kr. pr. hl
Fremstillet mængde Afgiftslettelse pr. hl
(beregnet på fremstilling)
Op til 3.700 hl 77,08 kr.
Over 3.700 hl og op til 20.000 hl 77,08 kr. til 19,83 kr.
Over 20.000 hl og op til 200.000 hl 19,83 kr. til 0 kr.
Tilretning af ølmoderationsordningen (fortsat)
8
Eksempler på beregnede moderationssatser
Hvis ikke forslaget gennemføres, kan afgiftslempelsen i
visse tilfælde blive højere end intentionen bag
ordningen, og også højere end hvad der er hjemmel til,
ifølge EU’s strukturdirektiv.
Et bryggeri, der fremstiller 3.800 hl, men kun udleverer
1.000 hl til beskatning, vil få en beregnet afgiftslettelse
på ca. 267 kr. Det er over tre gange højere, end satsen
for de mindste bryggerier, og mere end afgiften.
Et bryggeri, der fremstiller 12.000 hl, men kun
udleverer 2.000 hl til beskatning, vil få en beregnet
afgiftslettelse på ca. 137 kr. Det er ca. 5 gange så
meget som et tilsvarende bryggeri med en større
udlevering og mere end 50 pct. af afgiften (pilsnerøl).
Antal hl Afgiftslettelse pr. hl
Fremstillet Udleveret Forslag Gældende
3.000 3.000 77,08 77,08
3.000 1.000 77,08 77,08
3.800 3.800 75,24 75,24
3.800 1.000 75,24 266,77
12.000 12.000 28,49 28,49
12.000 2.000 28,49 136,80
Tilpasning af bilafgifterne til ny
brændstofsmåling
9
Ny og mere retvisende måling af bilers brænd-
stofforbrug
Der er indført en ny metode til at måle bilernes
brændstofforbrug ved EU-typegodkendelse.
Metoden er designet til at måle bilers brændstof
mere præcist og ventes derfor at give bedre
information om, hvor langt en bil kører på literen.
Samtidig bidrager metoden til, at ejer- og
registreringsafgiften fremadrettet mere præcist
understøtter tilskyndelsen til at vælge en
brændstoføkonomisk bil, hvilket er i tråd med
bilaftalen fra september 2017.
Af hensyn til forbrugeroplysningen omregner EU-
kommissionen i en overgangsperiode
brændstofforbruget målt med den nye metode til et
tilnærmet brændstofforbrug, som hvis det var
blevet målt med den gamle metode.
NEDC
• New European Driving Cycle.
• Udviklet i 1980’erne.
• Matcher ikke den teknologiske udvikling og ændringer i
kørselsforholdene.
• Måler generelt et for lavt brændstofforbrug i forhold til det
faktiske forbrug
WLTP
• World Harmonized Light Vehicle Test Procedure.
• Indført fra september 2017 og er fuldt indført fra januar 2019.
• Baseres på mere realistiske kørselsforhold med længere tid og
strækning, flere accelerationer, højere fart etc.
• Måler et brændstofforbrug, som i gennemsnit er 21 pct. højere
end NEDC, og som derfor i højere grad afspejler det faktiske
forbrug.
Fra september 2017
Tilpasning af bilafgifterne til ny brændstofsmåling (fortsat)
10
+
• WLTP introduceres som krav i forbindelse med typegodkendelse af nye typer af personbiler.
• Personbiler typegodkendt med et WLTP-brændstofforbrug er ligeledes forsynet med et omregnet NEDC-brændstofforbrug.
• Køretøjer typegodkendt efter NEDC før 1. september 2017 kan fortsat sælges.
Fra september 2018
+
• Alle nye biler skal være typegodkendt med et brændstofforbrug målt efter WLTP testproceduren (Dog undtages restkøretøjer).
• Personbiler typegodkendt med et WLTP-brændstofforbrug er fortsat forsynet med et omregnet NEDC-brændstofforbrug.
Fra januar 2019
Fra 2020
• Alle nye biler skal anvende WLTP-brændstofforbrug til forbrugeroplysning i bl.a. reklamemateriale og på salgssteder.
• Kommissionen vil konvertere de NEDC-baserede CO2 klimamål til WLTP CO2 klimamål for at kunne sammenligne fabrikanternes efterlevelse.
Fra 2021
• Brændstofforbruget opgjort med WLTP-metode omregnes ikke længere til en NEDC-angivelse af forbruget.
• Alene WLTP-angivelsen af forbruget vil fremgå af bilernes COC-dokument. Dvs. ikke længere omregning til NEDC.
Tilpasning af bilafgifterne til ny
brændstofsmåling (fortsat)
11
Udfordring
• Analyser peger på, at EU-kommissionens omregning fra et WLTP-
målt brændstofforbrug til et tilnærmet forbrug opgjort efter NEDC-
metoden er upræcis. Det beregnede brændstofforbrug er 9-10 pct.
højere end forventet.
• Uden lovændring vil man skulle anvende det omregnede og upræcise
brændstofforbrug til at fastsætte ejer- og udligningsafgiften samt
tillæg og fradrag for god brændstoføkonomi i registreringsafgiften.
• Dette ventes at medføre en gns. stigning i registreringsafgiften på ca.
7.000-9.000 kr., samt en gnst. stigning i ejer- og udlignings-afgiften
årligt på 80-1.000 kr., hvilket dækker over en stor spredning.
• Da der allerede vil blive markedsført biler i foråret 2018, hvis
forbrugstal alene er målt med WLTP, vil det kræve en effektiv og
hurtig løsning for at undgå utilsigtede afgiftsstigninger.
Løsningsforslag
• Det foreslås at anvende en omregningsfaktor på 21 pct., så man
konverterer WLTP-måleresultaterne til et NEDC-brændstofforbrug.
• Det digitale motorregister (DMR) er et selvanmelder system, og derfor
indberetter bilimportørerne i dag selv bilernes brændstoføkonomi.
Løsningsforslaget kan derfor gennemføres uden øjeblikkelig tilretninger
af DMR.
• Forslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser, givet
at de 21 pct. i gennemsnit rammer rigtigt.
Tilpasning af bilafgifterne til ny
brændstofsmåling (fortsat)
12
Udfordring
• WLTP er – i modsætning til NEDC – en individualiseret måling og er
baseret på mange flere faktorer, hvorfor brændstofforbruget og
dermed afgiften vil afhænge af forbrugerens specifikke valg af udstyr.
WLTP indebærer derfor større udsving i brændstofforbruget end det
beregnede NEDC-forbrug.
• Det har vist sig ikke at være muligt inden den 1. juli 2018 at nå at få
idriftsat et IT-system hos bilimportørerne, - forhandlerne og
leasingselskaberne, som kan kommunikere med bilproducenterne, så
det korrekte brændstofforbrug efter WLTP fastslås i
overensstemmelse med kundens ønsker til bilen.
• Ønsker forbrugeren at specificere sin helt egen bil i forhold til udstyr,
bliver det uden systemtilpasning vanskeligt at bestemme
brændstofforbruget og dermed registreringsafgiften og den samlede
pris på bilen, som vil kunne give usikkerhed i forbindelse med
indgåelse af købsaftaler.
Løsningsforslag
• Det anerkendes, at WLTP kan give systemmæssige udfordringer i
forbindelse med beregning af pris og registreringsafgiften, som kan
give usikkerhed i forbindelse med indgåelse af købsaftaler.
• Det foreslås at stille et ændringsforslag om en overgangsordning,
således at der i en periode frem til 31. marts 2019, anvendes det
beregnede NEDC-forbrug skaleret med 1,1.
• Efter 31. marts 2019 anvendes WLTP-brændstofforbruget skaleret med
en faktor 1,21.
• Systemmæssigt vil en overgangsperiode, hvor det beregnede NEDC-
forbrug med skalering anvendes, ikke give systemmæssige
udfordringer for SKAT.
Teknisk gennemgang af
L 237 – fast driftssted
Skatteudvalget, den 22. maj 2018
Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig
virksomhed
14
Gældende regler
Passive investeringer i fx aktier udløser ikke fast driftssted, medmindre investorerne træffer
deres investeringsbeslutninger gennem et fast forretningssted i Danmark eller har delegeret
beslutningskompetencen til en ”agent” i Danmark.
Udenlandske investorer i transparente enheder har i praksis ikke haft fast driftssted i Danmark.
Det kræver ofte komplekse strukturer i fondene m.v. for at undgå fast driftssted – og der er truffet
talrige afgørelser herom i form af bindende svar.
Lovforslaget
Udenlandske investorers passive investeringsaktiviteter betragtes ikke som ”udøvelse af
erhverv”. Allerede af den grund udløser aktiviteterne ikke fast driftssted.
Komplekse strukturer og anmodninger om bindende svar overflødiggøres derfor.
Udbytter og renter vil fortsat kunne kildebeskattes efter nugældende regler.