Tillægsbetænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 22. maj 2018

Tillægsbetænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 22. maj 2018
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen
(Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre)
[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til
1. behandling den 20. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget. Udvalget afgav betænkning den 3. maj
2018. Lovforslaget var til 2. behandling den 15. maj 2018.
Udvalget optog den 17. maj 2018 lovforslaget til fornyet ud-
valgsbehandling.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-
get modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Sammenslutningen
af Rudolf Steiner Dagtilbud i Danmark.
Børne- og socialministeren har over for udvalget kom-
menteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dag-
tilbud i Danmark mundtligt over for udvalget redegjort for
sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-
get stillet 4 spørgsmål til børne- og socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret på nær spørgs-
mål 7, som forventes besvaret inden 3. behandling. 2 af ud-
valgets spørgsmål er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænk-
ningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget har noteret sig, at børne- og socialministeren i sva-
ret på spørgsmål 4, som er optrykt i tillægsbetænkningen,
understreger, »…at der med læreplanstemaerne på ingen
måde er tale om et diktat i forhold til at anvende bestemte
metoder. Det er således helt op til lokal beslutning, hvordan
det enkelte dagtilbud ønsker at arbejde med de forskellige
elementer, der fremgår af de enkelte læreplanstemaer.«
For S og DF er det vigtigt, at det, der er tænkt som
»kan«-bestemmelser i forhold til implementeringen af de
nye pædagogiske læreplaner, ikke bliver til »skal«-bestem-
melser, når de enkelte elementer skal føres ud i livet i kom-
munerne. Når de overordnede pædagogiske rammer for læ-
rerplanerne overholdes, må det stå de enkelte dagtilbud sam-
men med forældre og pædagoger frit for, hvordan de ønsker
at arbejde med de nye pædagogiske lærerplaner. Derfor op-
fordrer S og DF ministeren til i forbindelse med den kom-
mende bekendtgørelse om pædagogiske læringsmål og ind-
hold i seks læreplanstemaer at understrege, at de i bekendt-
gørelsesudkastet beskrevne eksempler er eksempler og ikke
opdrag og tjeklister til tilsyn og embedsfolk i kommunerne.
Alternativets medlem af udvalget har i forbindelse med
bekymring for, hvorvidt lovforslaget krævede, at dagtilbud-
dene bliver påkrævet at benytte sig af særlige it-redskaber,
stillet et skriftligt spørgsmål om, hvorvidt dagtilbuddene
med lovforslaget fortsat vil have pædagogisk metodefrihed,
herunder om de kan fravælge brugen af digitale og teknolo-
giske redskaber. ALT noterer sig med tilfredshed, at mini-
steren i svaret på spørgsmål 5 har svaret bekræftende på det-
te, ligesom ministeren i svaret på spørgsmål 4 til udvalget
har bekræftet, at det er op til en lokal beslutning, hvordan de
Til lovforslag nr. L 160 Folketinget 2017-18
AX021626
enkelte dagtilbud ønsker at arbejde med de elementer, der
indgår i læreplanstemaerne.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for-
kastelse.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænknin-
gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Pernille Bendixen (DF)
Peter Kofod Poulsen (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)
Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S)
Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Julie Skovsby (S)
Yildiz Akdogan (S) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Marianne Jelved (RV)
Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 160 efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr. Titel
8 Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 3/5-18
9 Henvendelse af 14/5-18 fra Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dag-
tilbud i Danmark
10 1. udkast til tillægsbetænkning
11 2. udkast til tillægsbetænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 160 efter afgivelse af betænkning
Spm.nr. Titel
4 Spm. om kommentarer til henvendelse af 14/5-18 fra Sammenslutnin-
gen af Rudolf Steiner Dagtilbud i Danmark, og ministerens svar herpå
5 MFU spm., om daginstitutionerne med den nye bekendtgørelse om
pædagogiske læringsmål og indhold i seks læreplanstemaer fortsat vil
have pædagogisk metodefrihed – f.eks. til at fravælge brugen af digi-
tale og teknologiske redskaber, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
6 MFU spm. om at bekræfte, at der ikke er planer om at indføre en eva-
luering af læringsmålene, til børne- og socialministeren, og ministe-
rens svar herpå
7 MFU spm. om at bekræfte, at der med »lokal beslutning« menes på
individuelt dagtilbudsniveau og ikke kommunalt forvaltningsniveau,
til børne- og socialministeren
3
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål til børne- og socialministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 4 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra S og DF.
Spørgsmål 5 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra ALT.
Spørgsmål nr. 4:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14/5-18 fra Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtil-
bud i Danmark, jf. L 160 – bilag 9.
Svar:
Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud i Danmark har rettet henvendelse til Folketingets So-
cial-, Indenrigs- og Børneudvalg vedrørende et udkast til bekendtgørelse om brede pædagogiske mål og
indholdsbeskrivelser af seks læreplanstemaer, som ministeriet har sendt i ekstern høring. Bekendtgørel-
sesudkastet er hjemlet i L160 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen, hvor der blandt an-
det foreslås en ny lovgivningsmæssig ramme for den pædagogiske læreplan. Lovforslaget er under be-
handling i Folketinget.
Jeg skal bemærke, at der står et bredt flertal bag lovforslaget og bekendtgørelsen, som udmønter store
dele af dagtilbudsaftalen fra 2017 »Stærke dagtilbud«.
Aftalen og lovforslaget om den pædagogiske læreplan og den afledte bekendtgørelse bygger på et stort
udviklingsarbejde, hvor praktikere, forskere, uddannelsesfolk og interessenter fra området gennem et år
har udarbejdet konkrete forslag, som i vid udstrækning uden ændringer derefter er omsat til lovforslag og
bekendtgørelse.
Dette udviklingsarbejde, hvor alle aktører på området har bidraget, har ført til, at der fremover er et fæl-
les pædagogisk grundlag for dagtilbud i Danmark. Det er efter min opfattelse centralt, at vi som samfund
er tydelige om, hvad vi tilbyder vores børn, der tilbringer en stor del af deres tid og vigtigste år i dagtil-
bud, og at alle dagtilbud dermed står på det samme pædagogiske fundament. Samtidig er det vigtigt at
bemærke, at selve den konkrete udmøntning af fundamentet og temaer sker lokalt og dermed afhænger af
de konkrete børn, forældre og personale.
Det fælles fundament hedder i lovforslaget et fælles pædagogisk grundlag for dagtilbuddene. Med det
pædagogiske grundlag bliver det for første gang beskrevet i dagtilbudsloven, at elementer som dannelse,
leg, børnefællesskaber og læringsmiljøer skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, der arbej-
des med i forhold til børns trivsel og læring i alle dagtilbud i Danmark.
Som en del af L160 foreslås det også, at ministeren får bemyndigelse til på bekendtgørelsesniveau at
fastsætte to brede pædagogiske mål og en beskrivelse for hvert læreplanstema. De pædagogiske mål og
læreplanstemaer skal være retningsgivende for det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.
Med bekendtgørelsen vil dagtilbuddene med afsæt i det pædagogiske grundlag skulle skabe pædagogi-
ske læringsmiljøer for børn, der inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer understøtter børnenes
trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Det fremgår af henvendelsen fra Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud i Danmark, at de seks
beskrivelser (bilagene) »i et vist omfang går i detaljer med hverdagen i dagtilbuddene og flere steder er
der anvisninger, som kan betragtes som direkte påbud om anvendelse af pædagogiske metoder«.
Sammenslutningen gør endvidere opmærksom på, at Rudolf Steiner skoler ikke introducerer børnene til
digitale medier i de små klasser, og er af den opfattelse at der med bekendtgørelsen er tale om et statsligt
4
diktat om fx anvendelse af digitale medier med risiko for at ødelægge muligheden for at drive Rudolf
Steiner dagtilbud i Danmark.
Jeg kan oplyse, at de seks beskrivelser fastsætter en række forskellige temaer, som børn skal have mu-
lighed for at møde i det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet.
Eksempelvis fremgår det af læreplanstemaet »Alsidig personlig udvikling«, at: »Læringsmiljøet skal
understøtte, at børn engagerer sig i leg og aktiviteter, der inviterer dem til at udfolde, udforske og erfare
sig selv og hinanden på mange og nye måder. Børnenes selvforståelse og handlemønstre skal også udfor-
dres i både leg og aktiviteter, hvor børnenes eller de voksnes handling eller forståelser begrænser barnets
egen eller andres udvikling.«
I forhold til læreplanstemaet »Natur, udeliv og science«, handler science-elementet blandt andet om, at
dagtilbuddene med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag (børnefællesskabet, legen mv.), skal under-
støtte, at børnene får en begyndende forståelse af hvorfor eksempelvis ting falder på jorden, vand fryser
til is, nogle genstande flyder ovenpå, andre synker, vand forsvinder ned i jorden mv. Som en del af be-
skrivelsen for dette tema fremgår det, at »Børn skal have mulighed for at stifte bekendtskab med og an-
vende forskellige teknologiske redskaber som eksempelvis GPS, digital vægt, webkamera mv., som giver
børn mulighed for at udvikle en kreativ, produktiv og kritisk tilgang til anvendelse af teknologierne«. De
nævnte eksempler på teknologiske redskaber er alene eksempler.
Jeg vil gerne understrege, at der med læreplanstemaerne på ingen måde er tale om et diktat i forhold til
at anvende bestemte metoder. Det er således helt op til lokal beslutning, hvordan det enkelte dagtilbud
ønsker at arbejde med de forskellige elementer, der fremgår af de enkelte læreplanstemaer.
Spørgsmål nr. 5:
Kan ministeren bekræfte, at daginstitutionerne med den nye bekendtgørelse om pædagogiske lærings-
mål og indhold i seks læreplanstemaer fortsat vil have pædagogisk metodefrihed – f.eks. til at fravælge
brugen af digitale og teknologiske redskaber?
Svar:
Jeg kan indledningsvis henvise til mit svar på spørgsmål 4 ad L 160.
Rammen for den styrkede pædagogiske læreplan fremgår af L 160 og består af et fælles pædagogisk
grundlag med bl.a. fokus på børnefællesskaber, leg og pædagogisk læringsmiljø, læreplanstemaer og bre-
de pædagogiske mål. Det er retningsgivende for det pædagogiske arbejde med børns trivsel, læring, ud-
vikling og dannelse i dagtilbud.
Jeg kan i den sammenhæng bekræfte, at dagtilbuddene med bekendtgørelsen fortsat har pædagogisk
metodefrihed, idet det er op til det enkelte dagtilbud at beslutte, hvordan det konkret i hverdagen vil om-
sætte det nye pædagogiske grundlag og læreplanstemaer.
5