Grund- og nærhedsnotat om forordning vedr. gennemsigtighed for brugere af onlineplatforme (P2B-forslaget)

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2018-4 EKN 22. maj 2018
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Gennemsigtighed for brugere af onlineplatforme (P2B-forslaget)
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsmi-
nisteriets grund- og nærhedsnotat om forordning vedr. gennemsigtighed
for brugere af onlineplatforme (P2B-forslaget), KOM (2018) 0238.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0238 Bilag 1
Offentligt


GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forordning vedr. gennemsigtighed for brugere af onlineplatforme
(P2B-forslaget), KOM (2018) 238
1. Resumé
Som led i strategien for det digitale indre marked har Europa-
Kommissionen den 26. april 2018 fremsat forslag til en forordning, der skal
fremme fairness og transparens i forholdet mellem online formidlingstjene-
ster (”platforme”) og deres erhvervsbrugere (brugere af formidlingstjene-
ster der udbyder varer og tjenester i erhvervsmæssigt øjemed). Forslaget
forkortes typisk platform-2-business-forordningen eller P2B-forordningen.
Forslaget opstiller en række krav til de handelsbetingelser, som leverandø-
rer af platforme stiller over for deres erhvervsbrugere. Kravene vedrører
bl.a. begrundelser for suspension af brugere, rangordning af fx søgeresulta-
ter, forskelsbehandling, adgang til data og åbenhed om begrænsninger på
vilkår, som erhvervsbrugere tilbyder via alternative salgskanaler (fx hvis
erhvervsbrugere ikke må tilbyde billigere varer på egen hjemmeside, end de
gør via en online platform). Derudover opstiller forordningen krav til leve-
randører af platformes interne klagesystemer og krav om anvendelse af
mæglere til at løse tvister med erhvervsbrugere. Endelig lægger forslaget
op til, at organisationer og visse offentlige instanser skal kunne indbringe
platformes adfærd for nationale domstole, hvis de vurderes at stride mod
forordningen.
Forslagets øgede krav til transparens skønnes at gøre forbrugerne bedre i
stand til at navigere i den digitale økonomi, og forslaget vurderes at styrke
beskyttelsesniveauet for erhvervsbrugere. Dog forventes forslaget også at
medføre øgede byrder for leverandører af platforme i form af en række
administrative krav. Forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser. Det er endnu usikkert i hvilket omfang, forslaget vil indebære
statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter op om Kommissionens intention om at styrke fairness og
transparens i relationen mellem erhvervsbrugere og platforme. Regeringen
vil generelt tilstræbe, at nye krav også kommer forbrugerne til gavn og bi-
drager til fair og lige konkurrence i den digitale økonomi. Desuden er rege-
17. maj 2018
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0238 Bilag 1
Offentligt
2
ringen særligt opmærksom på, at der ikke indføres særregulering som unø-
digt svækker mulighederne for at indføre nye, innovative forretningsmodel-
ler, og at vækstvilkårene for små og mellemstore virksomheder understøttes.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 238 af 26. april 2018 fremsendt
forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af ret-
færdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester
(”platforme”). Forslaget er oversendt til Rådet den 4. maj 2018 i dansk
sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds
funktion; miljøgarantien og skal behandles efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal.
3. Formål og indhold
Forslagets overordnede formål er at bidrage til at styrke det indre marked
ved at skabe mere transparens og bedre klageadgang for virksomheder, der
anvender platforme.
Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)
Forordningen regulerer forholdet mellem platforme og deres erhvervsbruge-
re, herunder visse forhold mellem erhvervsbrugere og online søgemaskiner.
Forordningen gælder både for virksomheder, der er etableret i EU, og plat-
forme, som leveres af virksomheder etableret uden for EU, men som leveres
til virksomheder, der tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere i EU.
Forordningen definerer erhvervsbrugere som enhver fysisk eller juridisk
person, der gennem platforme tilbyder varer og tjenesteydelser til forbruge-
re i erhvervsmæssigt øjemed.
Platforme defineres i forordningen som tjenester, der opfylder følgende
kriterier:
a. de udgør en informationstjeneste som defineret i EU-direktiv nr.
2015/1535, dvs. enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og
som leveres online (ad elektronisk vej over en vis distance) på indi-
viduel anmodning fra en tjenestemodtager;
b. de tillader erhvervsbrugere at tilbyde varer og tjenesteydelser til for-
brugere med henblik på at facilitere, at der kan tages initiativ til di-
rekte transaktioner mellem erhvervsbrugerne og forbrugere, uanset
hvor de pågældende transaktioner i sidste ende afsluttes; og
c. de leveres til erhvervsbrugere på baggrund af kontraktforhold mel-
lem, på den ene side leverandøren af tjenesten, og på den anden side
3
både erhvervsbrugerne og forbrugerne til hvem erhvervsbrugerne
tilbyder varer og tjenesteydelser.
Online søgemaskine definerer forordningen som en digital tjeneste, der gør
det muligt for brugere at foretage søgninger blandt (i princippet) alle hjem-
mesider på baggrund af en forespørgsel i form af et nøgleord eller andet
input, og hvor tjenesten leverer hyperlinks med relevant information.
Rangordning definerer forordningen som den relative fremtrædende positi-
on, der gives til varer eller tjenesteydelser, som erhvervsbrugere tilbyder
forbrugere gennem platforme, eller til hjemmesider, der indekseres til for-
brugere af online søgemaskiner. Definitionen afgrænses ikke til bestemte
teknologiske midler til at præsentere rangordningen for forbrugerne.
Forordningen definerer handelsbetingelser som alle vilkår, betingelser,
klausuler og anden information, som styrer de kontraktmæssige forhold
mellem leverandøren af platforme og deres erhvervsbrugere, og som ensi-
digt besluttes af leverandøren af platforme.
Derudover definerer forordningen henholdsvis forbrugere, erhvervsmæssig
hjemmesidebruger og kontrol.
Generelle krav til handelsbetingelser (artikel 3)
Forordningen opstiller en række krav til handelsbetingelser, som leverandø-
rer af platforme skal overholde. Forordningen kræver bl.a., at handelsbetin-
gelser skal være klare, let tilgængelige for erhvervsbrugere og indeholde
objektive begrundelser for, hvornår der kan træffes beslutninger om at su-
spendere eller indstille leveringen af platformens tjenester til erhvervsbruge-
re.
Forordningen indfører også krav om, at erhvervsbrugere skal varsles om
ændringer i handelsbetingelserne mindst 15 dage før ændringerne træder i
kraft. Såfremt dette varsel ikke overholdes, er ændringerne ugyldige.
Suspension og ophør af tjenester, rangordning og forskelsbehandling (arti-
kel 4-6)
Med forordningen får erhvervsbrugere krav på en konkret begrundelse, hvis
leverandøren af platformen har suspenderet eller ophævet erhvervsbruge-
rens adgang til platforme. Begrundelsen skal indeholde de faktiske omstæn-
digheder samt henvisning til de objektive grunde, der har ført til beslutnin-
gen om suspension eller ophævelse, og som skal fremgå af handelsbetingel-
serne.
Leverandører af platforme og søgemaskiner skal i handelsbetingelserne
opstille de centrale parametre for rangordning, og årsagerne til den relative
vægtning af disse parametre frem for andre. Såfremt rangordning kan på-
4
virkes som følge af direkte eller indirekte betaling fra erhvervsbrugere til
leverandøren, skal disse muligheder og betalingens effekt ligeledes fremgå
af leverandørens handelsbetingelser fsva. erhvervsbrugere.
Leverandører af søgemaskiner skal endvidere gøre informationen offentligt
tilgængelig.
Forordningen stiller desuden krav om, at leverandører af platforme skal
anføre i deres handelsbetingelser, hvis der sker eller kan ske forskelsbe-
handling mellem varer eller tjenesteydelser tilbudt af leverandøren selv eller
af erhvervsbrugere, som leverandøren kontrollerer, og varer eller tjeneste-
ydelser, som andre erhvervsbrugere tilbyder.
Adgang til data (artikel 7)
Forordningen indfører krav om, at handelsbetingelserne skal indeholde en
beskrivelse af erhvervsbrugeres adgang til data, som erhvervsbrugere eller
forbrugere leverer til leverandøren, eller som genereres gennem platformen.
Begrænsninger på anvendelse af andre salgskanaler (artikel 8)
Hvis leverandører af platforme begrænser erhvervsbrugeres adgang til at
tilbyde forskellige vilkår til forbrugere gennem andre kanaler end platfor-
men, skal leverandøren beskrive begrundelserne for begrænsningerne. Be-
skrivelsen skal fremgå af handelsbetingelserne og gøres let tilgængelige for
offentligheden.
Intern klagehåndtering og mægling (artikel 9-11)
Forordningen indfører krav om, at leverandører af platforme skal have et
internt system til at håndtere klager fra erhvervsbrugere. Erhvervsbrugere
skal kunne klage over:
a. manglende overholdelse af forordningen;
b. tekniske emner, som relaterer sig direkte til tjenesten og som nega-
tivt påvirker klageren på en ikke ubetydelig måde;
c. leverandørens tiltag eller adfærd, som relaterer sig direkte til tjene-
sten og som negativt påvirker klageren på en ikke ubetydelig måde.
Klagehåndteringssystemet skal beskrives i leverandørens handelsbetingel-
ser.
I handelsbetingelserne skal leverandøren af online platforme desuden iden-
tificere mæglere, som de er villige til at samarbejde med med henblik på at
indgå en aftale med for at forsøge at nå til udenretlige løsninger af tvister
med erhvervsbrugere. Tvister omfatter i denne forbindelse også klager, som
ikke er løst i regi af det interne klagesystem.
5
Forordningen opstiller en række krav til mæglerne, herunder at de skal være
upartiske og uafhængige samt at den gennemsnitlige erhvervsbruger skal
have råd til deres ydelser.
Kommissionen pålægges i forordningen at opfordre leverandører af plat-
forme m.fl. til at etablere organisationer, der kan levere mæglerydelser, der
overholder forordningens krav.
Kollektive søgsmål (artikel 12)
Forordningen giver organisationer og foreninger, der har en legitim interes-
se i at repræsentere erhvervsbrugere eller erhvervsmæssige hjemmesidebru-
gere samt offentlige instanser etableret i medlemsstaterne ret til at indbringe
sager for nationale domstole i EU for at stoppe leverandører af platformes
overtrædelse af forordningen. Der opstilles i den forbindelse en række krav,
som organisationer og foreninger skal opfylde for at kunne gøre brug af
denne ret, herunder at de skal være nonprofit.
Retningslinjer (artikel 13)
Forordningen pålægger Kommissionen at opfordre leverandører af platfor-
me m.fl. til at udarbejde retningslinjer (Codes of Conduct) for derigennem
at bidrage til overholdelsen af forordningen. Kommissionen pålægges også
at opfordre leverandører af online søgemaskiner m.fl. at udarbejde retnings-
linjer (Codes of Conduct) for at bidrage til overholdelsen af visse af forord-
ningens bestemmelser om rangordning.
Evaluering og ikrafttrædelse (artikel 14-15)
Forordningen skal evalueres af Kommissionen tre år efter ikrafttræden, og
derefter hvert tredje år. Den første evaluering af denne art skal fokusere på
bestemmelserne om rangordning, forskelsbehandling, adgang til data og
begrænsninger på andre salgskanaler (artikel 5-8).
Forordningen vil træde i kraft på den tyvende dag efter offentliggørelsen i
EU-Tidende og finde anvendelse fra seks måneder efter offentliggørelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Europa-Kommissionen vurderer, at online tjenesters grænseoverskridende
karakter nødvendiggør regulering på EU-niveau. Kommissionen vurderer,
at tiltag på EU-niveau udgør den eneste vej til at sikre, at fælles, passende
6
og effektive regler gælder for leverandører af de omfattede tjenester og bru-
gerne af de pågældende tjenester.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at hvis der skal ske regulering af
det pågældende område, bør det ske på EU-niveau, da ensartet regulering er
nødvendig for realiseringen af det digitale indre marked.
6. Gældende dansk ret
Aftaleforholdet mellem online platforme og deres erhvervsbrugere er ikke
specifikt reguleret i dansk ret. Generelt løses tvister om uenighed om kon-
traktvilkår ofte via en voldgift, når der er tale om større virksomheder eller
aftaler.
Der eksisterer dog en række klagemuligheder i dag, som virksomhederne
kan anvende.
Fsva. klagemuligheder på konkurrenceområdet kan man klage til Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrenceloven indeholder bl.a. et forbud
mod misbrug af dominerende stilling. Forbuddet mod misbrug af domine-
rende stilling er overtrådt, når:
1. en virksomhed har en dominerende stilling på markedet; og
2. virksomheden misbruger denne stilling.
Det er lovligt for en virksomhed at have en dominerende stilling på marke-
det. Det er også lovligt for en dominerende virksomhed at konkurrere og
endda konkurrere intenst for at møde konkurrencen fra konkurrenterne. En
dominerende virksomhed har imidlertid en særlig forpligtelse til ikke at
skade den effektive konkurrence. Derfor må en dominerende virksomhed
ikke agere på en sådan måde, at det lægger hindringer i vejen for en effektiv
og ufordrejet konkurrence.
Fsva. klagemuligheder ift. markedsføring og e-handelsreglerne kan virk-
somheder henvende sig til Forbrugerombudsmanden, der via sin priorite-
ringsadgang kan afgøre, om sagen forfølges.
EU’s e-handelsdirektiv1
er implementeret i dansk ret ved lov nr. 227 af 22.
april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af
elektronisk handel (e-handelsloven). Informationssamfundstjenester er defi-
neret som enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres on-
line (ad elektronisk vej over en vis distance) på individuel anmodning fra en
tjenestemodtager.
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige
aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked
7
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser, da en forordning er almengyldig og gælder umiddelbart
i hver medlemsstat. Det analyseres nærmere, om forordningens gennem-
førelse kræver lovændringer i Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekven-
ser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for leve-
randører af platforme. De administrative byrder består i, at forslaget op-
stiller en række administrative krav. Da kravene forventeligt vil omfatte
en stor gruppe af danske virksomheder, vurderes de samlede administra-
tive byrder at kunne have et betydeligt omfang.
De omfattede danske virksomheder vil skulle efterleve generelle krav til
handelsbetingelser samt en række mere specifikke krav, herunder krav
om beskrivelser ift. begrundelser for suspension af brugere, rangordning
af fx søgeresultater, adgang til data, og begrænsninger på vilkår, som
erhvervsbrugere tilbyder via alternative salgskanaler.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet
for erhvervsbrugere som følge af øget transparens i handelsbetingelserne for
deres relation med leverandører af platforme. Forslagets øgede krav til
transparens skønnes samtidig at gøre virksomheder og forbrugere bedre i
stand til at navigere i den digitale økonomi.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst
og forbrugerspørgsmål med frist den 10. maj 2018. Der er modtaget hø-
ringssvar fra DI og Dansk Erhverv.
DI støtter Kommissionens hensigt om at sikre rimelige vilkår og gennem-
sigtighed i markedet for platforme. Online salgs- og markedsføringsplat-
forme kan være med til at sænke adgangsbarriererne til globale markeder
for særligt små og mellemstore virksomheder – og gøre det nemmere for
danske virksomheder at øge væksten og antallet af arbejdspladser indenfor
landets grænser, på trods af et begrænset hjemmemarked. Derfor er det også
vigtigt ifølge DI at sikre, at erhvervsbrugere kan gennemskue markedet og
8
have tillid til salgs- og markedsføringsplatforme på det europæiske marked.
DI finder det imidlertid ligeledes vigtigt, at der ikke indføres en restriktiv,
omkostningsdrivende regulering, der kommer til at fungere som adgangs-
barriere for etablering af nye platforme. Endelig er det afgørende for DI at
undgå en unødig indgriben i aftaleretten.
DI finder det vigtigt, at kravet om offentliggørelse af rangeringsparametre
på platforms-tjenester begrænses til en generel beskrivelse, da disse para-
metre udgør kernen af platformenes værdiskabelse og dermed meget forret-
ningsfølsomme oplysninger. Det virker ikke nødvendigt, at platforme skal
begrunde den relative vægtning af de respektive rangeringsparametre. I
forhold til at sikre gennemsigtighed i markedet, er det først og fremmest
vigtigt, at erhvervsbrugere kan forholde sig til de generelle rangeringspara-
metre. Det er ikke nødvendigt at kende det bagvedliggende grundlag, som
kan være med til at kompromittere platformens forretningshemmeligheder.
Dertil kommer, at den relative vægtning er genstand for løbende revision
som følge af blandt andet salgs- og søgehistorik. I mange situationer vil det
derfor formentlig ikke være praktisk muligt, at rette handelsbetingelser til
og overholde de 15-dages notifikationsperiode, ligesom det vil være stærkt
uhensigtsmæssigt at skulle ændre handelsbetingelser ofte.
DI finder, at kravet om at skulle begrunde restriktioner for at tilbyde varer-
og tjenesteydelser under andre vilkår via andre salgskanaler end den pågæl-
dende platform, er unødvendig. Det afgørende er kun, at erhvervsbrugere
før indgåelse af en kontrakt med den pågældende platform, er blevet gjort
bekendt med en eventuel begrænsning. Dernæst er det op til erhvervsbruge-
ren selv at vurdere om disse vilkår er rimelige eller ej.
DI mener, at kravet om etablering af et internt og effektivt klagesystem er
fornuftigt og vil være med til at sikre rimelige vilkår for erhvervsbrugerne.
Det er imidlertid afgørende, at dette krav ikke detailreguleres yderligere i de
kommende forhandlinger. Der skal være mulighed for, at platforme selv kan
indrette klagesystemer, der fungerer så effektivt som muligt i forhold til
både sagsbehandling og omkostninger.
DI finder, at kravet om at platforme skal udpege en upartisk og uafhængig
mægler er uhensigtsmæssigt. Det kan ifølge DI ikke påhvile platformene
selv at skulle finde mæglere, der er upartiske, billige, lettilgængelige og som
har kapacitet til at reagere hurtigt. Hensigten om at håndtere uoverensstem-
melser uden at skulle indgå i lange og omkostningstunge retssager, er god,
men rollen som upartisk mægler bør håndteres af de nationale markeds-
overvågningsmyndigheder.
Dansk Erhverv deler Kommissionens opfattelse af, at der er et behov for at
gennemføre en række lovgivningsmæssige tiltag på området for platforme.
9
Overordnet set er Dansk Erhverv således positivt indstillet over for, at der
tages skridt til at indføre regler, der kan skabe større klarhed og gennemsig-
tighed for erhvervsmæssige brugere af platforme samt fastlægge faste sy-
stemer for håndtering af tvister mellem platforme og brugere. Det kan bi-
drage til udviklingen af et mere velfungerende digitalt indre marked, som i
dag hæmmes af en række forskellige uklarheder og mangelfuld regulatorisk
håndtering af en række væsentlige problemstillinger. I den sammenhæng
finder Dansk Erhverv det afgørende, at man finder den rette balance mellem
behovet for at stille rimelige krav til platformene for at skabe større klarhed
og gennemsigtighed for disses brugere overfor behovet for at sikre, at plat-
formsøkonomien får mulighed for at udfolde de positive potentialer for bå-
de erhvervsdrivende og forbrugere, som den også rummer.
Dansk Erhverv finder det samtidig positivt, at Kommissionen med forslaget
har valgt en løsning, der ikke indebærer egentlige forbud mod konkrete
praksisser, som Kommissionen fx har gjort i direktivforslaget om ”Urimelig
handelspraksis i fødevareforsyningskæden”2
, men i stedet en langt mere
hensigtsmæssig løsning baseret på ønske og krav om større gennemsigtig-
hed og etablering med fokus på klage- og mæglingssystemer.
Dansk Erhverv bemærker, at forordningen er møntet på at adressere en
række praksisser, som ikke opfattes som misbrug af en dominerende stilling
i konkurrenceretlig forstand, men alligevel opfattes som urimelige og ska-
delige. Det er imidlertid vigtigt at være meget bevidst om, at mange af de
centrale problemstillinger i den digitale økonomi, herunder i relation til di-
gitale platforme, fortsat bør håndteres direkte af konkurrencemyndigheder-
ne. Det er derfor vigtigt, at den foreslåede forordning ikke resulterer i en
uklar ansvarsfordeling, hvor konkurrencemyndigheder undlader at gå ind i
sager med henvisning til, at der etableres en række klage- og mæglingsmu-
ligheder i forordningen, som man bør ty til og afvente udfaldet af.
Tværtimod ser Dansk Erhverv meget gerne, at nationale og europæiske
konkurrencemyndigheder fortsætter og forstærker deres aktiviteter i forhold
til det digitale område. Som eksempel peger Dansk Erhverv på en række
problemer i forhold til online booking-portaler. I den forbindelse påpeger
Dansk Erhverv, at det er vigtigt, at konkurrencemyndighederne styrker de-
res kompetencer til at håndtere meget specialiserede it-faglige problemer
med konkurrenceretlige implikationer og har blik for, at markedsdefinition
og dominans (i forhold til misbrug af en dominerende markedsposition) i
mange tilfælde skal forstås på en særlig måde i relation til den digitale øko-
nomi. Dette vil kræve en udvikling og opdatering i forhold til, hvorledes en
række konkurrenceretlige forhold gribes an. Blandt andet er det i mange
tilfælde i relation til digitale tjenester afgørende at se på antallet af forbruge-
2
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om illoyal handelspraksis i relatio-
ner mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden, KOM (2018), 82.
10
re, der benytter tjenesten, uagtet om de betaler for det eller ej, for at kunne
afgøre, hvorvidt der reelt er tale om en form for dominerende markedsposi-
tion.
Dansk Erhverv hilser det velkomment, at forordningen, jf. særligt artikel 5,
adresserer den udfordring, som platformenes brugere kan opleve omkring
eksempelvis virksomheders og produkters rangering i søgeresultater. Denne
rangering er et vigtigt konkurrenceparameter for mange virksomheder, og
derfor skaber det stor usikkerhed, at den kan ændres ensidigt af platformen
eller søgetjenesten, uden at den berørte virksomhed kan forudse det eller
efterfølgende gennemskue, hvad der lægges til grund, herunder blandt andet
hvorvidt betalinger til platformen indgår som et særligt kriterium. Dansk
Erhverv støtter derfor, at Kommissionen vil indføre en række bestemmelser,
der indebærer krav om, at en platform oplyser de centrale kriterier, som
påvirker rangeringen af søgeresultater. Dette vil forhåbentlig give brugerne
en større indsigt, der sætter dem i stand til bedre at vurdere, om den pågæl-
dende tjeneste er relevant for dem at benytte, hvilket kan modvirke urimeli-
ge praksisser fra platformes side.
Dansk Erhverv støtter også forslagets bestemmelser om, at der skal gives
brugerne en frist på 15 dage ved ændring af vilkår, førend disse træder i
kraft, samt at brugerne har krav på en uddybende begrundelse, såfremt deres
varer eller tjenester fjernes fra en online-platform. I den forbindelse bemær-
ker Dansk Erhverv dog, at det er vigtigt, at omfanget af denne begrundel-
sespligt ikke bliver så omfattende, at det kan få platforme til at afholde sig
fra hurtigt og effektivt at reagere ved at nedtage farligt eller ulovligt ind-
hold, varer og services der sælges via platformen, og lignende. Forslagets
artikel 4 fastslår eksplicit, at de foreslåede oplysningsforpligtelser omkring
søgealgoritmer er begrænsede af bestemmelserne i direktiv 2016/9433
.
Dansk Erhverv forudsætter i den forbindelse, at de forskellige oplysnings-
bestemmelser i forslaget helt generelt er begrænset af hensynet til beskyttel-
se af egentlige forretningshemmeligheder.
Dansk Erhverv støtter, at der med forordningen stilles krav om, at platforme
etablerer interne klagehåndteringssystemer, såvel som krav om at platforme
skal indsamle og offentliggøre statistik over indkomne klager. Disse tiltag
vil bidrage til at skabe større transparens og give vigtig information til bru-
gere af digitale platforme, som derved vil kunne træffe deres valg om an-
vendelse af forskellige typer platforme på et mere oplyst grundlag. Så længe
det sker ud fra en rimelig sammenhæng mellem klagens karakter, virksom-
hedens størrelse og de forventninger, en virksomhed stilles overfor, herun-
der i forhold til klagesagsbehandlingstid, finder Dansk Erhverv, at dette
krav også bør kunne pålægges små og mellemstore virksomheder. Derfor
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse
af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder)
mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse.
11
støtter Dansk Erhverv ikke undtagebestemmelsen i artikel 9 for SMV’er, så
længe de konkrete krav til online-platformes interne klagehåndteringssy-
stem, som udspringer af forordningen, er proportionelle og rimelige. I øvrigt
bemærkes det, at mange store, globale online-platforme har mulighed for at
etablere sig nationalt med et specifikt cvr-nummer, et fast driftssted og et
aktivitetsniveau som indebærer, at man i hvert enkelt land isoleret set ville
komme til at optræde som en SMV. Det er derfor væsentligt at sikre, at
eventuelle SMV-undtagelser udformes med henblik på at undgå situationer,
hvor en sådan konstruktion ville medføre, at en global platform i realiteten
faldt udenfor forordningens bestemmelser.
Dansk Erhverv støtter forslagets oplæg om oprettelse af et mæglingssystem,
hvor en uafhængig tredjemand søger at hjælpe parterne til at bilægge deres
egen konflikt i mindelighed frem for at bringe dem ind i traditionelle retssy-
stemer, hvilket ofte kan være tidskrævende, fordyrende og skade den frem-
tidige samhandelsrelation. Dette initiativ synes også at være samstemmende
med en generel opblomstring af mægling som konfliktløsningsmulighed i
mange erhvervsmæssige forhold, og kan bidrage til at konflikter løses på en
gensidigt mere fordelagtig måde.
Endelig støtter Dansk Erhverv forslagets artikel 12, der giver organisatio-
ner, som repræsenterer erhvervsdrivendes interesser og har en legitim inte-
resse i en sag, mulighed for at føre sager mod platforme med henblik på at
bringe en ulovlig adfærd til ophør. Det er hensigtsmæssigt, at erhvervsorga-
nisationer har mulighed for at varetage ikke mindst sager af mere principiel
karakter på vegne af en række berørte virksomheder med ensartede udfor-
dringer i relation til platforme og søgetjenester. Det vil blandt andet også
bidrage til hurtigere at sikre en ensartet fortolkning af forordningen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene forventes ikke at være enige om behovet for særregulering
af online platformes forhold til deres erhvervsbrugere.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen mener, at det digitale indre marked bør være åbent for digital
innovation og konkurrence. Der bør være fokus på at sikre lave adgangs-
barrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske
tiltag. Det er vigtigt for regeringen, at der sættes fokus på at skabe gode
muligheder for nye digitale forretningsmodeller, og at det gøres lettere for
virksomheder at skalere deres forretning i EU. Endvidere bør det sikres,
at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige i
forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.
12
Online platforme er nøglespillere på internettet og giver en række fordele,
herunder fx at små og mellemstore virksomheder kan nå ud til globale mar-
keder. Samtidig kan der – ligesom i andre sektorer – være en risiko for, at
store aktører misbruger en dominerende markedsposition. Markedsfejl kan
hæmme innovation, konkurrence og forbrugervelfærd. Regulering af online
platformes forhold til deres erhvervsbrugere bør som udgangspunkt kun
indføres, hvis det er nødvendigt for det indre markeds funktion, og kun hvis
relevante markedsfejl (dvs. markedsfejl som er unikke for online platforme,
og som derfor ikke bliver imødegået af den gældende regulering, som fx
konkurrencereglerne) kan identificeres og gøres til genstand for målrettet
regulering. Der skal i denne forbindelse tages højde for, at online platforme
kan være forskellige og derfor vanskelige at afgrænse som sektor.
Regeringen er positiv over for Kommissionens intention om at styrke fair-
ness og transparens i relationen mellem erhvervsbrugere og platforme, idet
reguleringen dog samtidig kan medføre administrative byrder for platfor-
mene. Regeringen vil derfor arbejde for, at forordningens anvendelsesom-
råde og definitioner hænger sammen med eksisterende regler såsom e-
handelsdirektivet og konkurrencereglerne. Nye adgangsbarrierer indebærer
en risiko for at fastlåse markedet til fordel for de nuværende aktører, hvor-
ved eventuelle konkurrenceproblemer kan forværres. Regeringen er således
særligt opmærksom på, at der ikke indføres særregulering, som unødigt
svækker mulighederne for at indføre nye, innovative forretningsmodeller,
og at vækstvilkårene for små og mellemstore virksomheder understøttes.
Regeringen finder, at både forbrugere og virksomheder kan lide skade, hvis
de bliver vildledt, fx ved mangel på information om årsager til rangordning
af søgeresultater på platforme. Regeringen ser derfor positivt på, at forord-
ningen fokuserer på krav til gennemsigtighed, som forventes at kunne øge
konkurrencen mellem online platforme til gavn for virksomheder og for-
brugere, og at virksomheder, der bruger platformene, også behandles fair og
kender vilkårene, som de arbejder under.
I forhold til krav til adgang til data, finder regeringen, at indføres der med
forordningen krav om dette, bør erhvervsbrugere have en rimelig og fair
adgang til data.
Det er desuden vigtigt for regeringen, at nye tvistbilæggelsesmekanismer er
hurtigere, billigere og mere tilgængelige for virksomhederne end domstole-
ne, hvis nye mekanismer skal have europæisk merværdi.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.