Ændringsforslag, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Ændringsforslag til L 238
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L238/bilag/5/1898506.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (La- vere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) (L 238). Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven- nævnte lovforslag. Karsten Lauritzen / Søren Schou 22. maj 2018 J.nr. 2018 - 1150 Skatteudvalget 2017-18 L 238 Bilag 5 Offentligt Side 2 af 7 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) (L 238) Til § 1 1) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 9 J stk. 1, 1. pkt., ændres ”nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2-4. pkt., og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,” til: ” nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2-4. pkt. og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,”. [Præcisering af grundlaget for beskæftigelsesfradrag (fjernelse af komma)] 2) I de under nr. 6 foreslåede §§ 9 K og 9 L indsættes i § 9 L, stk. 2, 1. pkt., ef- ter ”pensionsbeskatningslovens § 19”: ”, når der i det foregående indkomstår er fo- retaget sådanne udbetalinger”. [Pensionsudbetalinger reducerer ikke ekstra pensionsfradrag i pensioneringsåret] 3) I de under nr. 6 foreslåede §§ 9 K og 9 L ændres i § 9 L, stk. 2, 2. pkt., ”Dette” til: ”1. pkt.” [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2] 4) I de under nr. 6 foreslåede §§ 9K og 9 L ændres i § 9 L, stk. 3, 2. pkt. ”hvor personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, opgjort ved indkomstårets begyndelse,” til: ”hvor personen når den folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, der gælder for den pågældende ved indkomstårets be- gyndelse,”. [Præcisering af fastsættelsen af den relevante folkepensionsalder] Side 3 af 7 Til § 3 5) Stk. 3 affattes således: ”Stk. 3. Ligningslovens § 9 L, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 6, har virk- ning for pensionsudbetalinger, der sker i 2019 eller senere, jf. dog 2. pkt. Ved af- gørelsen af, om der i det foregående indkomstår er foretaget pensionsudbetalinger som nævnt i ligningslovens § 9 L, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 6, ses bort fra udbetalinger foretaget før den 1. december 2018.” [Justeret virkningstidspunkt som følge af ændringsforslag nr. 2] 6) I stk. 5 ændres ”stk. 3” til: ”stk. 4”. [Rettelse af forkert henvisning] Side 4 af 7 Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås med lovforslagets § 1 nr. 1, bl.a. at ændre henvisningen i ligningslo- vens § 9 J, stk. 1, 1. pkt., fra ”nr. 1 og 2, jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens § 3” til: ”nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-4. pkt., og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3”. Herved medtages indbetalinger foretaget af arbejdsgivere m.v. til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19 til de arbejdsmar- kedsbidragspligtige indkomster, der indgår i beregningsgrundlaget for beskæftigel- sesfradraget, mens indbetalinger, der ikke vedrører arbejdsindkomst, ikke medta- ges. Det indgår ikke i forslaget at ændre på den gældende regel om, at indkomster om- fattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 3 ikke indgår i grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget. Imidlertid er der ved en fejl indsat et komma efter ”2.- 4. pkt.”, som kan skabe usikkerhed om, hvorvidt indkomst omfattet af arbejdsmar- kedsbidragslovens § 3 indgår eller ej. Det foreslås derfor at slette dette komma. Til nr. 2 og 3 Det foreslås med lovforslaget at indføre et ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til pension. Det ekstra pensionsfradrag beregnes på baggrund af det beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 18 kan fratrækkes i indkomståret, tillagt indkomst- årets bortseelsesberettigede indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Beløbet reduceres dog med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger m.v. I modsat fald kan en person blive berettiget til det ekstra pensionsfradrag, selv om der ikke foretages egentlig opsparing, idet den fradrags- eller bortseelsesberettigede indbetaling, der genererer ekstra pensionsfradrag, kan finansieres med en indkomstskattepligtig pensionsud- betaling af tilsvarende størrelse. Med andre ord bliver det ekstra pensionsfradrag efter lovforslaget alene beregnet af egentligt nettobidrag til øget pensionsopspa- ring. Som lovforslaget er formuleret, gælder det også i det år, hvor den pågældende per- son går på pension. Foretages der indbetalinger til fradrags- eller bortseelsesberet- tiget pensionsordning helt frem til pensioneringen, hvilket bl.a. vil være den nor- male situation for personer omfattet af en arbejdsmarkedspension, vil der blive be- regnet ekstra pensionsfradrag af disse indbetalinger. Efter pensioneringen bliver der imidlertid udbetalt indkomstskattepligtig pension i de resterende måneder af Side 5 af 7 indkomståret. Som forslaget er formuleret, vil disse udbetalinger fragå i grundlaget for beregning af det ekstra pensionsfradrag. I de fleste tilfælde vil de samlede pensionsudbetalinger i månederne efter pensio- neringen overstige de samlede pensionsindbetalinger i månederne før pensionerin- gen. Dermed vil den pågældende ikke få beregnet ekstra pensionsfradrag i det år, hvor overgangen til pensionisttilværelsen sker. Ud over de forståelsesmæssige problemer knyttet hertil – den pågældende person vil naturligt anse de to perioder før og efter pensioneringstidspunktet som perioder, der hører til to forskellige livsfaser – vil det desuden kunne generere en restskat for den pågældende, fordi forskudsopgørelsen for pensioneringsåret vil være funderet på det ekstra pensionsfradrag. Og i sidste ende vil reglen betyde, at pensionering mest optimalt bør ske den 1. januar, således at pensionsindbetalinger og pensions- udbetalinger holdes i to adskilte indkomstår. Det foreslås på denne baggrund med ændringsforslaget, at pensionsudbetalinger alene indgår i beregningen af det ekstra pensionsfradrag for et givet indkomstår, hvis der i det foregående indkomstår er foretaget sådanne udbetalinger, dvs. udbe- talinger fra en ratepension, en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning. Det er uden betydning, om udbetalingen i de to nævnte indkomstår kommer fra samme pensionsordning eller samme pensionstype. Dermed opnås, at pensionsudbetalinger, der sker i det indkomstår, hvor den pågæl- dende går på pension, ikke reducerer det ekstra pensionsfradrag i dette indkomstår. Der er tale om en teknisk løsning, idet der i pensionsbeskatningsloven ikke er defi- neret et egentligt ”pensioneringstidspunkt”. I lovforslaget er det foreslået, at udbetaling af invalidepension, udbetaling af rate- forsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet, udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, udbetaling af ægtefælle- eller samle- verpension samt udbetaling til efterladte ikke medfører en reduktion af det beløb, hvoraf det ekstra pensionsfradrag beregnes. Dette ændres der ikke på med æn- dringsforslaget. Med ændringsforslag nr. 3 præciseres det dog, at udbetalinger af de nævnte invali- depensioner m.v. i indkomståret før det indkomstår, hvor der sker almindelig ud- betaling af ratepension eller livrente m.v., ikke medfører, at disse almindelige ud- betalinger reducerer det ekstra pensionsfradrag. Først i det næstfølgende indkomstår vil almindelige udbetalinger reducere det eks- tra pensionsfradrag, jf. følgende eksempel: En person har siden 2015 modtaget invalidepension, men foretager samtidig op- sparing på en livsvarig livrente. Der beregnes ekstra pensionsfradrag af indbetalin- Side 6 af 7 gen til livrenten fra og med 2018, og invalidepensionen reducerer ikke pensions- fradraget. I 2020 påbegynder personen udbetaling af en ratepension, men fortsæt- ter indbetalingen på livrenten. Ratepensionsudbetalingen reducerer ikke det ekstra pensionsfradrag af livrenteindbetalingen, fordi den pågældende i 2019 alene mod- tog invalidepension. Ratepensionsudbetalingen for 2021 vil derimod reducere det ekstra pensionsfradrag af indbetalingen til livrenten i 2021, fordi den pågældende modtog ratepensionsudbetalinger i 2020. Til nr. 4 I lovforslaget er det foreslået, at fra og med det 15. indkomstår før det indkomstår, hvor personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, opgjort ved indkomstårets begyndelse, er fradragsprocenten for det ekstra pensionsfradrag højere. Det foreslås ved ændringsforslaget at præcisere ordlyden af bestemmelsen, så det fremgår tydeligere, at det er personens egen folkepensionsalder efter § 1 a i lov om social pension, der opgøres ved indkomstårets begyndelse. Ved at opgøre perso- nens pensionsalder ved indkomstårets begyndelse undgås problematikken i til- fælde af, at pensionsalderen ændres i løbet af indkomståret. Til nr. 5 I lovforslaget er det foreslået, at reglen om, at det ekstra pensionsfradrag reduceres med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger og indeksordninger, først får virkning for udbetalinger, der sker den 1. december 2018 eller senere. I ændringsforslag nr. 2 foreslås, at pensionsudbetalinger alene indgår i beregnin- gen af det ekstra pensionsfradrag for et givet indkomstår, hvis der i det foregående indkomstår er foretaget tilsvarende udbetalinger, dvs. udbetalinger fra en ratepen- sion, en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning. Forudsætningen for, at den pensionsudbetaling, der sker den 1. december 2018 og til og med den 31. december 2018, vil således umiddelbart være, at der er sket en ordinær udbetaling af en ratepension, pensionsordning med løbende udbetalinger eller indeksordning i indkomståret 2017. Dette vil imidlertid kræve en retrospektiv indberetning af sådanne relevante udbetalinger for 2017, hvilket ikke er hensigts- mæssigt, hverken for pensionsbranchen eller SKAT. Derfor foreslås det med ændringsforslaget at nyaffatte virkningsbestemmelsen for reglen om, at indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger medregnes i grundlaget for beregningen af det ekstra pensionsfradrag. Side 7 af 7 Det foreslås således, at reglen først får virkning for indkomstskattepligtige pensi- onsudbetalinger, der sker i 2019 eller senere, således at alene udbetalinger, der sker i 2019 eller senere, medregnes i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag. Indkomstskattepligtige udbetalinger, der sker i 2019, medregnes herefter i det om- fang, at der er sket indkomstskattepligtige udbetalinger af ratepension, pensions- ordninger med løbende udbetalinger eller indeksordninger i den pågældende per- sons foregående indkomstår. Det foreslås dog samtidig, at der i den forbindelse helt ses bort fra udbetalinger, der sker før den 1. december 2018, jf. det oprindeligt foreslåede virkningstidspunkt for reglen. Det sikrer, at pensionsinstitutterne og SKAT fortsat har samme tidsho- risont for at udvikle procedurer hhv. indberetningssystemer knyttet til reglen. Til nr. 6 Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 5, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2018, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2020. Efterreguleringen afregnes i 2021. Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2018 er fastsat i lovforslagets § 3, stk. 4. Ved en fejl henvises der i § 3, stk. 5, til stk. 3 i stedet for til stk. 4. Det foreslås at rette denne forkerte henvisning.