L 230 - svar på spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelse af 4. maj 2018 fra Blindefonden, fra kulturministeren

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 17/03670-107
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
22. maj 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 4. maj 2018 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1
(Lov nr. 230), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 4. maj 2018 fra Blindefonden,
jf. L 230 - bilag 3.
Svar:
I bilag 3 peger Blindefonden på forskellige aspekter af lovforslaget, som Blindefonden
finder problematiske.
Generelt
Det er vigtigt for mig, at lovforslaget medfører en forbedring ift. personer med syns- og
læsehandicap, når det gælder adgang til litteratur mv. i tilgængelige formater. Det er
samtidig vigtigt, at der er tale om en løsning, der også tilgodeser dem, som skaber
denne litteratur. Denne hensynsafvejning, synes jeg, er fornuftigt afspejlet i
lovforslaget.
De tekniske problemer for praktikere
Blindefonden henviser til forslagets § 17 c, stk. 2, hvoraf følger, at der ikke skal betales
kompensation, når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, fremstiller
tilgængelige formater i punktskrift eller andre formater, der normalt kun anvendes af
personer med syns- eller læsehandicap.
Jeg forstår Blindefondens bekymringer således, at den ikke finder, at omfanget af
bestemmelsen er tilpas klar, og at den burde være udtrykt mere konkret. For en
beskrivelse af formålet med bestemmelsen skal jeg henvise til det Kommenterede
Høringsnotat, side 11, hvoraf følger:
”Som det følger af de almindelige bemærkningerne i lovudkastet, afsnit 2.3.3, er
intentionen med § 17 d, stk. 2, at sikre, at produktionen af tilgængelige
formater i punktskrift mv. kan fortsætte med at ske uden, at der skal indgås
Kulturudvalget 2017-18
L 230 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2
aftale med rettighedshaverne. Der er tale om et område, hvor værker kun
anvendes i begrænset omfang, men hvor de tilgængelige formater i punktskrift
mv. er uundværlige for visse grupper af personer med syns- eller læsehandicap,
fx døvblinde. Bestemmelsen giver derimod ikke hjemmel til gratis at fremstille
tilgængelige værker i e-bogsformater, som uden større vanskeligheder kan
tilgås af alle og enhver, herunder personer med syns- eller læsehandicap. For
disse tilfælde vil der skulle betales kompensation til rettighedshaverne i
overensstemmelse med forslaget til § 17 d, stk. 1, hvilket også betyder, at der
ikke vil skulle betales kompensation, hvis skaden for en rettighedshaver er
minimal. Kulturministeriet bemærker, at forslaget til § 17 d ikke betyder, at der
sker en indskrænkning af retten til at fremstille værker i medfør af forslaget til
§ 17 c”.
Forslaget til § 17 d, stk. 2, er ikke begrænset til punktskrift, men fx også omdannelse af
grafiske symboler, formler eller tabeller, der teknisk set ikke fremstilles i punktskrift,
jf. de specielle bemærkninger til bestemmelsen. Det gælder desuden både fysiske bøger
samt e-bøger. Såfremt der tale om andre formater end punktskrift, er det en betingelse
for kompensationsfriheden, at de pågældende formater normalt kun anvendes af
personer med syns- eller læsehandicap. Bestemmelsen gælder således ikke fremstilling
mv. af e-bøger, der kan bruges af alle og enhver. Bestemmelsen er bevidst formuleret på
en måde, så den kan favne nye formater mv., der ikke er kendte i dag.
Jeg skal desuden bemærke, at Kulturministeriet også efter lovens ikrafttræden står til
rådighed for bemyndigede enheder m.v., der måtte have spørgsmål til fortolkningen af
direktivet eller loven.
Samarbejdet med kommercielle producenter af bøger
Forslaget har til formål at forbedre adgangen til litteratur mv. ved at foretage de
ændringer i ophavsretsloven, som er nødvendige iht. Marrakeshdirektivet. Forslaget
medfører på den måde en indskrænkning i rettighedshavernes enerettigheder.
Forslaget medfører derimod ikke en forpligtelse for forlag mv. til at sende elektroniske
udgaver af tekster til bemyndigede enheder mv. Jeg finder ikke, at der bør indføres
forpligtelser for rettighedshaverne til at give adgang til digitale udgaver af tekster, da
jeg finder, at det bedst sker ved frivillige aftaler. Jeg skal i øvrigt henvise til det
Kommenterede Høringsnotat, side 16.
Adgang til bøger via bibliotekerne
Der er fra statslig side ikke opstillet specifikke mål for folkebibliotekernes bestand og
antal titler. Det er kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner, der er ansvarlig for
kommunens folkebiblioteksvirksomhed og derfor også for det antal titler, kommunen
tilbyder borgerne.
Side 3
Generelt kan det siges, at Nota producerer tilgængelige materialer efter brugernes
behov under hensyn til Notas kapacitet, opdrag og økonomiske ramme. Notas ramme
påvirkes af flere faktorer, herunder bl.a. tilgang af brugere, prisudvikling på
klikafgifter til e-bogsudlån og udlån af lydbøger. Notas bestand af titler øges løbende –
bl.a. forstærket af digitaliseringen af materialer og betjening. Ved valg af bøger følger
Nota bibliotekslovens krav om kvalitet, alsidighed og aktualitet. Herudover tages i vidt
omfang hensyn til ønsker fra brugerne.
Sikring af øget digital tilgængelighed
eReolen er en forening, der ejes af de kommunale biblioteksvæsner i Danmark. Det er
foreningens generalforsamling, der vælger den bestyrelse, der varetager foreningens
udvikling og drift. Kulturministeriet har således ikke indflydelse på eReolens udvikling.
Det skal endvidere understreges, at det er Nota, der har den nationale opgave med at
sikre adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser – herunder e- og lydbøger – for
mennesker med syns- og læsevanskeligheder. Jeg vil derudover gøre opmærksom på, at
Nota på lydbogssiden lancerede en ny biblioteksapp i juni 2017. Appen indeholder hele
Notas lydbogsbibliotek og giver mulighed for at afspille og downloade lydbøger direkte
fra Nota til iPhone, iPad, Android smartphone eller tablet.
Tilgængelighed til bøger, der produceres kommercielt
Jeg er enig med Blindefonden i, at det kommercielle marked også spiller en stor rolle i
forbindelse med udbuddet af tilgængelige formater. Det er min opfattelse, at
lovforslaget kan bidrage til at understøtte dette udbud.
For det første følger det af forslaget, side 21, at forslaget ikke er ikke til hinder for, at
bemyndigede enheder og rettighedshaverne samarbejder med henblik på at opnå
direktivets formål, herunder ved at indgå aftaler om fx størrelsen på kompensation for
anvendelse af undtagelsen, anvendelse af tekniske foranstaltninger, køb af værker på
det kommercielle marked, overdragelse af masterfiler m.v. Der lægges således op til et
tæt samarbejde mellem de bemyndigede enheder og rettighedshaverne, hvilke kan
bidrage til en mere fleksibel og omkostningseffektiv produktion af tilgængelige
formater.
For det andet bemærkes, at et af kriterierne for udmåling af kompensation er, om
rettighedshaverne selv har udgivet den pågældende bog i et tilgængeligt format.
Rettighedshaverne vil på den måde have et incitament til at udgive en bog i et
tilgængeligt format, da det i modsat fald vil kunne betyde en mindre eller ingen
kompensation.
Mette Bock