L 7 - svar på spm. 2 om et nyt 2. punktum i udlændingelovens § 36, stk. 1 vil betyde et fald i antallet af frihedsberøvelser af udlændinge, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Dublinfor-
ordning af 26. juni 2013) (L 7), som Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik har stillet til justitsministeren den 9. oktober 2013.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Johanne
Schmidt-Nielsen (EL).
Morten Bødskov
/
Pernille Breinholt Mikkelsen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Udlændingeafdelingen
Dato: 5. november 2013
Kontor: Humanitært Ophold og
Udsendelser
Sagsbeh: Natasha Maj Christoffer-
sen
Sagsnr.: 2013-0037-0048
Dok.: 930717
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 7 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af udlændinge-
loven (Gennemførelse af den reviderede Dublinforordning af 26. juni
2013) (L 7):
”Vil indsættelsen af et nyt 2. punktum i udlændingelovens §
36, stk. 1 betyde et fald i antallet af frihedsberøvelser af ud-
lændinge i forbindelse med Dublinoverførsler?”
Svar:
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 36, stk. 1, 2. pkt.,
kan politiet med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller overfør-
sel efter reglerne i kapitel 5 a bestemme, at der skal ske frihedsberøvelse,
hvis der er en væsentlig risiko for, at udlændingen vil forsvinde.
Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår det, at der ved
vurderingen af, hvorvidt der foreligger en væsentlig risiko for forsvinden,
særligt skal lægges vægt på, om den pågældende udlænding har søgt asyl i
flere andre lande, der er tilsluttet Dublin-forordningen, før indgivelse af
asylansøgning i Danmark, eller under opholdet i Danmark har forsøgt at
indrejse og søge asyl i et andet medlemsland.
Endvidere skal der lægges vægt på, om den pågældende antræffes af poli-
tiet, og ikke har indgivet ansøgning om asyl her i landet eller i øvrigt ikke
har lovligt ophold, om den pågældende tidligere har været overført fra
Danmark i medfør af Dublin-forordningen, og den pågældende på ny er
indrejst her i landet, eller om den pågældende tidligere har unddraget sig,
eller forsøgt at unddrage sig afvisning eller overførsel.
Herudover skal der lægges vægt på, om den pågældende har forsømt at
overholde foranstaltninger, som den pågældende er pålagt i medfør af § 34
til sikring af den pågældendes tilstedeværelse, om den pågældende over
for udlændingemyndighederne eller politiet har givet udtryk for ikke at
ville følge en afgørelse om afvisning eller overførsel, eller om den
pågældende er blevet udvist administrativt efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b.
Endelig skal det tillægges vægt, om den pågældende er indrejst i strid med
et indrejseforbud udstedt her i landet eller i et andet medlemsland, eller om
sagens omstændigheder i øvrigt, herunder længden af et ulovligt ophold,
bestyrker vurderingen af, at der er en væsentlig risiko for forsvinden.
3
Som det fremgår, vil det bero på en konkret og individuel vurdering, om
en frihedsberøvelse kan iværksættes. Det er derfor heller ikke muligt at ud-
tale sig om, hvorvidt den foreslåede bestemmelse vil betyde et fald i antal-
let af frihedsberøvelser.