L 237 - svar på spm. 16 om at kommentere kritikken i høringssvaret fra ATAX – Arbejdsgiver forening for persontransport, jf. bilag 3, s. 3, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre
love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, be-
skatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne
vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmel-
ser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler,
der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 16. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
22. maj 2018
J.nr. 2018 - 3209
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18
L 237 , L 237 A , L 237 B
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere kritikken i høringssvaret fra ATAX – Arbejdsgiver for-
ening for persontransport, jf. bilag 3, s. 3, om en uhensigtsmæssig begunstigelse af vogn-
mænd, der alene anvender deres kørselstilladelse til kørsel i forbindelse med offentlige tra-
fikselskaber såkaldt ”Åben Flex”, og dermed vil kunne have lavere omkostninger.
Svar
ATAX har i forbindelse med høringen af lovforslaget, jf. bilag 3, s. 3, anført, at forslaget
vil føre til konkurrenceforvridning i branchen, idet vognmænd, der kun anvender deres
kørselstilladelse til kørsel i forbindelse med offentlige trafikselskabers såkaldte ”Åben
Flex” kørsel, ikke skal være knyttet til et kørselskontor, og dermed vil have lavere om-
kostninger end vognmænd med almindelig taxikørsel.
Den nye taxilov kræver, at vognmænd med tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring
skal anvende kørselskontorer, når tilladelsen bruges til taxikørsel. Kørselskontorerne dri-
ver ikke momsfri personbefordring, men leverer administrative ydelser m.v. Dette er nor-
malt en momspligtig aktivitet, men kontorerne har efter gældende regler kunnet levere
momsfrit til medlemmer, som drev momsfri personbefordring. Denne mulighed bortfal-
der ved forslaget.
Flextrafik anvendes af mange regioner og kommuner som del af den kollektive trafik fx
på tidspunkter og i områder, der ikke er dækket af almindelig bustrafik. I flextrafik bruges
taxi, bus, liftvogn mv. Da personbefordring er momsfritaget, er såvel de offentlige trafik-
selskaber og taxivognmændene momsfritaget for denne aktivitet. Når et offentligt trafik-
selskab indkøber personbefordringsydelser fra fx taxivognmænd, er der derfor ikke moms
på den pris, som trafikselskabet betaler. At trafikselskaberne skal orientere taxierne om
ture mv., er nødvendigt for at få leveret taxikørslen og ikke noget, der faktureres særskilt.
Dette lovforslag ændrer udelukkende momsreglerne, således at momsfritagelsen for selv-
stændige grupper fremover kun kan bruges, hvis gruppens ydelser anvendes i forbindelse
med medlemmernes momsfri ydelser af almen interesse, herunder transport af syge eller
tilskadekomne personer med køretøjer, der er specielt konstruerede til sådan transport –
og det er almindelige taxier ikke.
Jeg vil gerne pointere, at selv om forslaget medfører momspligt for kørselskontorerne, vil
dette ikke medføre en omkostningsstigning på 25 pct. Forslaget betyder nemlig også, at
kørselskontorerne får fradrag for momsen af deres indkøb og ikke længere skal betale
lønsumsafgift.
Baggrunden for den foreslåede ændring er tre domme afsagt af EU-Domstolen, der fast-
slår, at momsfritagelsen for selvstændige grupper bl.a. ikke kan anvendes ved momsfri
personbefordring. Danmark er forpligtet til at tilpasse sine momsregler til de pågældende
EU-domme.


Skatteudvalget 2017-18
L 237 Bilag 3
Offentligt
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18
L 237 , L 237 A , L 237 B
Offentligt
Arbejdsgiverforening for persontransport
Rosenlunds Allé 8
2720 Vanløse
CVR 26978203
Tlf. 38 71 80 00
E-mail: mail@atax.dk
Vanløse 23. marts 2018
J.nr. 2017-034
J.nr. 2017-1675 – ændring af skattelovgivning, herunder regler om momsfritagelse
Som arbejdsgiverforening for persontransport, varetager vi en række interesser for vores medlemmer,
herunder de regler og vilkår vores taximedlemmer driver virksomhed under.
Det har hidtil været gældende ret, at bestillingskontorer, der varetager en nødvendig ydelse for taxidriften,
har været fritaget for moms. Det kan i den forbindelse bemærkes, at det er et lovkrav, at en taxi er
tilknyttet et bestillingskontor i det område, hvor tilladelsen er gyldig.
Med den nye taxilov, der trådte i kraft 1. januar 2018, afløses bestillingskontorerne over en periode af
kørselskontorer. Samtidig udfases taxitilladelserne og gøres til Tilladelser til Erhvervsmæssig
Personbefordring.
Såfremt en vognmand, der er indehaver af en Tilladelse til Erhvervsmæssig Personbefordring, ønsker at
anvende denne til taxikørsel, skal han/hun være tilknyttet et kørselskontor, som kørslen skal udføres
gennem.
Der er således for begge grupper tale om en nødvendig og lovbestemt ydelse, hvad enten det er efter den
gamle eller den nye lov.
Med de foreslåede ændringer i Momsloven bliver denne ydelse, som vi betragter som intern, blive
momsbelagt.
Herved bliver den danske taxibranche igen belastet ud fra nogle fiskale betragtninger, uden hensyntagen de
reelle virkninger, det har på branchen og de mennesker, der har deres udkomme i taxibranchen.
Vi har i Danmark 5 offentligt ejede trafikselskaber, der udover lovbestemt kørsel for kommuner og
regioner også udb der såkaldt ”Åben Flex”, hvor ikke visiterede borgere kan bestille en tur mod en
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 Kbh. K
e-mail: lovgivningogeokonomi@skm.dk
Arbejdsgiverforening for persontransport
- 2 -
egenbetaling, der dels er væsentligt lavere end de med kørslen forbundne omkostninger, dels er
subsidieret af offentlige midler.
Når bestillingskontorer og kørselskontorer bliver momspligtige for den ydelse de leverer til deres
medlemmer, vil det alt andet lige betyde en meromkostning for den enkelte vognmand, der jo som nævnt
er forpligtet til at være tilknyttet disse kontorer.
De offentligt ejede trafikselskaber er ikke momspligtige, når de udbyder ”åben fle ” og lader denne kørsel
udføre af en vognmand, der har en Tilladelse til Erhvervsmæssig Persontransport, som udelukkende
anvendes til kørsel for trafikselskaberne.
Herved opstår en yderligere konkurrenceforvridning til skade for de danske taxivognmænd og den danske
taxibranche.
Den danske taxibranche blev allerede hårdt fiskalt belastet, da man for et par år siden fjernede den
såkaldte frikørselsordning i forbindelse med en finanslovsaftale, idet man havde en forventning om et øget
skatteprovenu i form af yderligere registreringsafgifter, såfremt danskerne ændrede adfærd ved bilkøb, i
det omfang de ikke længere kunne erhverve en frikørt taxi.
Hvorvidt fjernelsen af frikørselsordningen reelt har medført et netto provenu må stå hen i det uvisse.
Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at det har ramt rigtig mange danske taxivognmænd meget hårdt og
været med til at øge taxidøden ud over hele landet.
Vi har naturligvis stor forståelse for, at det kan være nødvendigt at rette dansk lovgivning til, når den
kolliderer med EU regler.
MEN – når disse tilretninger rammer en uforskyldt dansk taxibranche, så bør man overveje, hvorvidt det er
muligt via fiskale regler at afbøde de utilsigtede skadevirkninger for branchen.
Som minimum bør man overveje en længere overgangsperiode.
En mulig måde, hvorpå man kunne afbøde de utilsigtede skadevirkninger for branchen, kunne blandt andet
gøres ved at lempe lønsumsafgiften, som jo steg markant for et par år siden og også ramte taxibranchen
meget hårdt.
Med venlig hilsen
Jens Vegge Bjørck
Direktør
jvb@atax.dk
Til: Lovgivning og økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk), Sune Fomsgaard (SF@skm.dk)
Cc: Karin Viuf (kav@danskbyggeri.dk)
Fra: Bo Sandberg (bsa@danskbyggeri.dk)
Titel: SV: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (j.nr. 2017-1675.)
Sendt: 22-03-2018 21:33:28
Til SKM!
Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til denne høring
Venlig hilsen
Bo Sandberg
Cheføkonom
Analyseafdelingen
Tlf. direkte: 72 16 01 42 · Mobil: 28 50 38 19
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder
--------------------------------------------------------------
Fra: Sune Fomsgaard [mailto:SF@skm.dk]
Sendt: 23. februar 2018 13:44
Til: samfund@advokatsamfundet.dk; abf@abf-rep.dk; ae@ae.dk; Pote@atp.dk; bl@bl.dk; Margrethe Nørgaard; JP-
Retssikkerhed; mail@dbmf.dk; info@cepos.dk; cevea@cevea.dk; politik@shareholders.dk; infoDB; info@danskenergi.dk;
hoeringssager@danskerhverv.dk; mail@danskfjernvarme.dk; dtr@taxi.dk; mail@danskeadvokater.dk; db@db-dk.dk;
info@fondsmaeglerforeningen.dk; di@di.dk; dvca@dvca.dk; info@ejendomsforeningen.dk; ens@ens.dk; letbyrder@erst.dk;
mail@finansdanmark.dk; post@finansogleasing.dk; Finanstilsynet@ftnet.dk; hoeringer@fbr.dk; mail@fdkv.dk; fdr@fdr.dk;
fp@forsikringogpension.dk; fmf@fmf.dk; fsr@fsr.dk; mbl@fsr.dk; ibis@ibis.dk; mette@justitia-int.org; info@justitia-int.org;
kontakt@kraka.org; info@lf.dk; Skatteankestyrelsen; sekretariatet@lopi.dk; hbr@ms.dk; skat@seges.dk; Jesper Kiholm
Andersen
Cc: Karin Skov Nilausen; Lone Lau-Jensen
Emne: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
Hermed sendes forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast
driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til
godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes
investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for
selvstændige grupper, og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.)
Der vedlægges desuden et resumé, et høringsbrev og en høringsliste.
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest fredag den 23. marts 2018.
Høringssvar bedes sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk under henvisning til j.nr. 2017-1675.
Eventuelle spørgsmål vedrørende lovforslaget kan rettes til Karin Skov Nilausen, e-mail ksn@skm.dk eller Sune
Fomsgaard, e-mail sf@skm.dk.
Eventuelle spørgsmål vedr. lovforslagets del om hjemmel til godtgørelse af moms og godtgjorte energiafgifter samt EU-
retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper kan rettes til Lone Lau-Jensen, e-mail llj@skm.dk.
Med venlig hilsen
Sune Fomsgaard
Specialkonsulent
Selskab, Aktionær og Erhverv
Tel. +45 72 37 09 07
Mail SF@skm.dk
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail skm@skm.dk
Web www.skm.dk
jar@danskerhverv.dk
JAR
Side 1/4
Skatteministeriet
Att.: Sune Fomsgaard
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
23. marts 2018
Lovforslag om fast driftssted m.m.
Dansk Erhverv har den 23. februar 2018 modtaget et lovforslag om ændring af selskabsskattelo-
ven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transpa-
rente enheder, m.m.) i høring.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv vil gerne rose de overordnede intentioner med lovforslaget om at skabe klare og
enkle regler for borgere og virksomheder. Når det er sagt, så må det imidlertid også bemærkes, at
lovforslaget er en uskøn sammenblanding af mange emner, som ikke har meget med hinanden at
gøre, hvilket gør det nærmest umuligt at gennemskue konsekvenserne af de mange ændringer.
Lovkvalitetsmæssigt havde det derfor været at foretrække, at det var blevet delt op i flere bidder.
Specielle bemærkninger
Dansk Erhverv har bemærkninger til en lang række af lovforslagets enkeltelementer.
Justering af reglerne om fast driftssted
Dansk Erhverv skal bemærke, at det er vigtigt med stabile rammevilkår med en høj grad af forud-
sigelighed. Hvis danske virksomheders skal kunne tiltrække risikovillig kapital fra udenlandske
investorer og dermed fastholde konkurrenceevnen overfor udlandet. I den kontekst er det godt, at
man justerer reglerne for, hvornår der udøves erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i
Danmark således, at det sikres, at Danmark er et attraktivt land at investere i for udenlandske in-
vestorer.
Det fremhæves i bemærkningerne, at bestemmelsens formål er at sikre, at udenlandske investo-
rers passive investeringer ikke i sig selv anses for erhvervsudøvelse, der kan indebære fast drifts-
sted her i landet. Det er kun ”næringsvirksomheden” der skal udløse fast driftssted, hvilket ifølge
bemærkningerne gælder, uanset om investeringerne er foretaget alene eller sammen med andre
fysiske og juridiske personer ved anvendelse af en enhed, der er skattemæssigt transparent.
Den praktiske konsekvens af Skatteministeriets bemærkninger er herefter, at såfremt flere inve-
sterer i fællesskab via en skattemæssigt transparent enhed – fx via en kapital- eller venturefond –
Side 2/4
vil hver enkelt deltager skulle vurderes individuelt i forhold til, om deres investering sker som led
i næring, hvormed de vil få fast driftssted i Danmark.
Lovforslaget vil dermed ikke sikre, at ”udenlandske investorer, som investerer via transparente
enheder såsom kommanditselskaber, ikke får fast driftssted i Danmark”, således som lovforsla-
gets overordnede formål er tilkendegivet at være. Tværtimod vil man med lovforslaget opretholde
den nuværende retsusikkerhed, idet investeringer – via fx en kapitalfond eller venturefond – også
i fremtiden kan udløse fast driftssted i Danmark, hvis fx en udenlandske investor i SKATs fortolk-
ning kvalificerer sig som næringsdrivende efter det i praksis udviklede næringsbegreb. Formålet
med lovforslaget var ellers at fjerne denne retsusikkerhed.
Dansk Erhverv mener derfor ikke, at næringsbegrebet skal vurderes i forhold til hver enkelt bag-
vedliggende investor, men derimod i forhold til den danske virksomhed, som investeringen fore-
går i. Dermed vil man opnå den effekt, som er selve formålet med at justere reglerne om fast
driftssted. Nemlig at skabe forudsigelige og gennemsigtige regler for udenlandske investorer, hvil-
ket er nødvendigt, hvis man fra politisk side ønsker at hjælpe danske virksomheder med at til-
trække sig den adgang til risikovillig kapital, som er nødvendig, hvis man vil øge vækst og produk-
tivitet.
Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter
Dansk Erhverv kvitterer for, at der lægges op til, at der nu skabes hjemmel til godtgørelse af
moms af godtgjorte energiafgifter, således at der skabes momsmæssig neutralitet mellem at få va-
rerne leveret afgiftsfrit og få energiafgifterne godtgjort. Dansk Erhverv er ligeledes positive over-
for, at der med lovforslaget lægges op til en ligestilling af godtgørelse efter elpatronordningen og
andre godtgørelser ved at lade bestemmelsen have virkning fra 1. november 2011.
Momsfritagelse for selvstændige grupper
Som en konsekvens af EU-domstolens afsigelse af tre domme, der ændrer helt grundlæggende på
den hidtidige fortolkning og administration af bestemmelsen om momsfritagelse for selvstændige
grupper, lægges der op til en ændring af bl.a. momslovens § 13, stk. 1, nr. 19.
Dansk Erhverv anerkender indledningsvist behovet for de foreslåede ændringer af lovgivningen,
idet der er tale om en nødvendig ændring af dansk ret og praksis på baggrund af EU-domstolens
afgørelser.
Dansk Erhverv er dog af den opfattelse, at bestemmelsens virkningstidspunkt bør afspejle, at en
lang række selvstændige grupper har indrettet sig på den hidtil gældende praksis, ofte på bag-
grund af SKATs tilsagn om, at ordningen kunne anvendes i form af bindende svar.
Selvstændige grupper bør derfor have en længere periode til at indrette sig på den grundlæggende
ændrede praksis. Vi bemærker i denne forbindelse, at EU-domstolen både i sag C-326/15 DNB
Bank og sag C-605/15 Aviva udtaler, at efter fast retspraksis og af hensyn til de generelle retsprin-
cipper, navnlig retssikkerhedsprincippet og princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft, kan
direktivet og fortolkningen af dette ikke danne grundlag for at afvise selvstændige gruppers frita-
gelse.
Side 3/4
Hvis ændringen af dansk praksis indføres med virkning fra 1. juli 2018, vil disse grupper de facto
nægtes fritagelse med tilbagevirkende kraft, da disse grupper på baggrund af den hidtil gældende
praksis har indrettet deres økonomi og forretningsgange m.v. på denne fritagelse. For en lang
række af disse grupper modtages regningen for eventuelle udgifter i forbindelse med de leverede
ydelser periodevis, og en række af de selvstændige grupper opkræver medlemmerne betaling år-
ligt opgjort på baggrund af de faktiske udgifter og ressourcetræk. Hvis disse selvstændige grupper
skal ændre momsprincip midt i en regnskabsperiode, vil dette de facto medføre, at de nægtes fri-
tagelse med tilbagevirkende kraft.
Det vil således af retssikkerhedsmæssige årsager være ønskeligt, at de selvstændige grupper ind-
rømmes længere tid til at indrette sig på den ændrede praksis, og som minimum indrømmes ret
til at afslutte igangværende regnskabsperioder efter den hidtidige praksis.
Såfremt ikrafttrædelsestidspunktet for denne praksisændring fastholdes, bør der tages aktivt stil-
ling til, at de selvstændige grupper får mulighed for at medtage alle omkostninger og ydelser, der
er leveret frem til 1. juli 2018, og efter denne dato kan opkræve medlemmerne den andel, der nøj-
agtigt svarer til medlemmets ressourcetræk uden moms.
Lovforslagets § 9, nr. 3, 5 og 9 – ændringer i personskatteloven
Formålet med denne del af lovforslaget er at tilpasse lovgivningen således, at der opnås skatte-
mæssig neutralitet i forhold til formidlingsprovision videregivet til en kunde (investor).
Lovforslagets § 9, nr. 3, henviser blandt andet til lov om finansiel virksomhed § 46 b og synes der-
for for så vidt angår blandt andet pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber at begrænse den skat-
temæssige neutralitet til de tilfælde, hvor provisionen specifikt videregives i medfør af § 46 b.
Dansk Erhverv mener, at det enten i lovtekst eller bemærkninger skal præciseres, at anvendelses-
området for lovforslagets § 9, nr. 3, og dermed den skattemæssige neutralitet også skal gælde føl-
gende:
 Videregivelse af provision i medfør af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1202 af 15. november
2017 om tredjepartsbetalinger.
 Videregivelse af provision ud fra en kommerciel beslutning omkring kundeforholdet.
Lovforslagets §§ 11 og 12 – ændringer i skatteindberetningsloven og skattekontrollo-
ven
Lovforslagets §§ 11 og 12 pålægger pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
m.fl. at indberette oplysninger om videregiven formidlingsprovision til skattemyndighederne.
Mens penge- og realkreditinstitutter i dag allerede indberetter oplysninger om deres kunder til
skattemyndighederne, vil lovforslaget – i dets nuværende form – pålægge langt de fleste fonds-
mæglerselskaber en ny selvstændig indberetningspligt. Det er kun 2 af ca. 40 danske fondsmæg-
lerselskaber, der i dag har tilladelse til at opbevare kundernes midler og dermed indberetter op-
lysninger om kunderne.
Side 4/4
Indberetningspligten for fondsmæglerselskaberne vil således ikke blot medføre indberetning om
”endnu en oplysning”, men derimod en særskilt ny indberetning for fondsmæglerselskaber til
skattemyndighederne.
Fondsmæglerselskaber er små og mellemstore virksomheder med begrænsede ressourcer til ad-
ministrative opgaver. Den særskilte indberetningspligt vil derfor, særligt hvis indberetningen skal
ske via en systemløsning uden mulighed for brug af papirblanketter eller et web-interface hos
SKAT, være en uforholdsmæssig stor byrde for disse selskaber.
Dansk Erhverv foreslår på denne baggrund, at lovforslaget tilpasses, således at fondsmæglersel-
skaber, der ikke opbevarer kundernes midler, ikke bliver forpligtet til at indberette oplysninger. I
stedet bør disse fondsmæglerselskaber forpligtes til at give kundernes pengeinstitutter de nødven-
dige oplysninger til brug for pengeinstitutternes indberetning.
Dansk Erhverv har ikke umiddelbart bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skat.dk
J.nr. 2017-1675
København, den 23. marts 2018
Høring vedr. bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper
Dansk Taxi Råd skal hermed fremkomme med vores bemærkninger vedr. ændring af momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 19.
Dansk Taxi Råds medlemmer har hidtil efter gældende momsregler dannet momsfrie fællesskaber
til modtagelse og formidling af taxikørsel, idet taxivognmænd er tilsluttet et bestillingskontor, hvorfra
håndtering af taxikørsel sker. Gennemføres ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 vil det
medføre, at omkostningen til at drive en taxicentral vil stige. Den øgede omkostning kan medføre, at
taxipriserne stiger, idet udgiften vil blive væltet over på forbrugeren.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget s. 76, at sygetransport udført med tilladelse givet af
en kommune/Taxinævnet i Region Hovedstaden fortsat vil kunne drives som en momsgruppe med
momsfritagelse. Det giver anledning til to bemærkninger: Den siddende sygetransport udbydes af
regionerne, hvor virksomheder med tilladelse til taxikørsel og virksomheder med tilladelse til
sygetransport, er i konkurrence om den pågældende kørsel. En momsfritagelse for virksomheder
med sygetransport, men ikke for taxi vil medføre en konkurrenceforvridning i forhold til konkurrencen
om den siddende patienttransport. Derfor bør reglerne i momsloven være ens for begge typer
virksomheder. Derudover skal det bemærkes, at taxiloven er ændret pr. 1. januar 2018, hvor
tilladelse til sygetransport er afskaffet og afløst af tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring.
Tilladelse til sygetransport vil således bortfalde, når gyldighedsperioden udløber og
sygetransportkørsel vil fremover blive udført af tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring. Det
fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt virksomheder, der helt eller delvis udfører sygetransport
beroende på tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring, fremover også vil være omfattet af
momsfritagelsen. Vi mangler således en stillingtagen hertil.
Giver nærværende anledning til spørgsmål, er Skatteministeriet naturligvis velkommen til at rette
henvendelse til undertegnede.
Med venlig hilsen
Dansk Taxi Råd
Trine Wollenberg
direktør
*SAG*
*SAGDI-2018-02753*
Lovudkast om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
Ved brev af 23. februar 2018 har Skatteministeriet sendt ovennævnte udkast til lov-
forslag i høring, jf. j.nr. 2017-1675.
Lovforslaget tilsigter med en række elementer, at skabe klare og enkle regler med hen-
blik på, at virksomhederne og borgerne ikke pålægges uhensigtsmæssige eller utilsigtede
økonomiske eller administrative byrder.
I lovudkastet foreslås som et element en justering af reglerne for, hvornår der udøves er-
hvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i Danmark. Justering skal sikre, at Dan-
mark er attraktivt at investere i for udenlandske investorer, således at danske virksom-
heder kan rejse den nødvendige kapital og dermed fastholde konkurrenceevnen over for
udlandet.
DI kvitterer for det overordnede sigte med lovforslaget.
Sammen med andre erhvervsorganisationer har DI været i en forudgående dialog med
Skatteministeriet om forslaget vedrørende udenlandske investeringer. DI er bekendt
med, at nogle af disse organisationer har en række tekniske bemærkninger til lovudka-
stet og DI henviser til disse.
For DI er det centralt, at det overordnede formål med lovforslaget ikke undermineres af
unødvendige detailregler.
Udgangspunktet for lovforslaget er at følge regler kendt fra andre lande, der kan anses
for en international standard. Det er vigtigt, at det også gælder eventuelle værnsregler.
Danske særregler, som vil stå i vejen for udenlandske investeringer, bør så vidt muligt
undgås. Særregler medfører retsusikkerhed og øgede administrative omkostninger for
udenlandske investeringer.
Det er vigtigt, at reglerne ses i sammenhæng med blandt andet Regeringens Strategi for
Danmarks digitale vækst, herunder målet om at styrke virksomheder, der igennem mo-
derne teknologi og innovation udbyder finansielle services (”fintech”).
Eventuelle danske særregler vil generelt ikke føre til højere skattebetalinger i Danmark,
men afholde udenlandske investorer fra at investere i Danmark.
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendes pr. e-mail:
lovgivningogoekonomi@skm.dk
23. marts 2018
SUHB
DI-2018-02753
De øvrige elementer i lovudkastet vedrørende andre emner giver ikke DI anledning til
særlige bemærkninger.
Med venlig hilsen
Sune Hein Bertelsen
Seniorchefkonsulent, advokat
Høringssvar
23. marts 2018
Høringssvar vedr. Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og
forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering
via transparente enheder)
Skatteministeriet har den 23. februar 2018 sendt Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og
forskellige andre love i høring. Høringsfristen er angivet til den 23. marts 2018 og har bl.a. til formål at
justere reglerne for, hvornår der udøves erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i Danmark med
henblik på at sikre, at Danmark er attraktivt at investere i for udenlandske investorer.
1. DVCAs overordnede bemærkninger
Indledningsvis vil DVCA takke Skatteministeriet for at få sendt lovforslaget i høring og samtidig rose de
overordnede intentioner med forslaget: At skabe klare og enkle regler, så virksomheder og borgere ikke
pålægges uhensigtsmæssige eller utilsigtede økonomiske eller administrative byrder. For DVCA er det således
vigtigt at pointere, at stabile rammevilkår med en høj grad af forudsigelighed er af afgørende betydning i
forhold til danske virksomheders mulighed for at kunne tiltrække sig risikovillig kapital fra udenlandske
investorer og dermed fastholde konkurrenceevnen overfor udlandet.
I den kontekst finder vi det positivt, at man med dette lovforslag vil justere reglerne for, hvornår der udøves
erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i Danmark således, at det sikres, at Danmark er et attraktivt
land at investere i for udenlandske investorer. På dette grundlag hilser DVCA lovforslaget velkomment, men
vil samtidig benytte lejligheden til at kommentere på den del af lovforslaget, der vedrører justering af reglerne
om fast driftssted, da det ønskede formål med lovforslaget ikke ses at blive tilgodeset således, som lovforslagets
§ 1, nr. 3 er formuleret.
2. Kommentarer til forslagets § 1, nr. 3 vedr. justering af reglerne om fast driftssted -
erhvervsmæssig virksomhed:
Efter gældende ret er udenlandske selskaber og foreninger mv. begrænset skattepligtige til Danmark, hvis de
udøver erhverv med fast driftssted her i landet.
Begrebet fast driftssted er ikke defineret i lovgivningen, men skal efter praksis fortolkes i overensstemmelse
med OECD´s modeloverenskomst (artikel 5 og 7), hvorefter en stat kun kan beskatte et ikke-hjemmehørende
foretagendes fortjeneste, såfremt foretagendet driver erhvervsvirksomhed i kildestaten gennem et dér
beliggende fast driftssted.
Heller ikke begrebet erhvervsvirksomhed er nærmere defineret – hverken i dansk skatteret eller i OECD´s
modeloverenskomst – hvilket i praksis gør fortolkningen af ”fast driftssted” til en kompliceret øvelse. Ikke
kun for de virksomheder, for hvem det er af afgørende betydning at kunne tiltrække udenlandske investorer.
Også SKAT har gennem årene udviklet en svingende og uforudsigelig fortolkning af regelsættet, hvilket
kompliceres yderligere af, at det til tider har krævet en årelang proces at få et bindende svar på området.
Retssikkerhedsmæssigt er det derfor positivt, at man med lovforslaget vil fjerne den retsusikkerhed og
kompleksitet, som de nugældende regler giver anledning til og at man med lovforslaget vil sikre, at
”udenlandske investorer, som investerer via transparente enheder såsom kommanditselskaber, ikke får fast
driftssted i Danmark”. Som lovforslaget er formuleret, vil man imidlertid ikke i praksis opnå det ønskede
formål, hvilket begrundes i den fortolkning af ”næringsbegrebet” og den ”værnsregel”, som lovforslaget ligger
op til.
2.1. Næringsvirksomhed
Med lovforslaget ligges op til at indføre et nyt stk. 7 i SEL § 2, som har til formål at sikre, at passive
investeringer i form af aktier, fordringer, gæld og finansielle kontrakter kun anses for udøvelse af erhverv i
relation til fast driftsstedsbestemmelsen, når aktiviteterne udgør ”næringsvirksomhed” efter skatterettens
traditionelle fortolkning. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet
af kursgevinstloven anses kun for udøvelse af erhverv […] når der foreligger næringsvirksomhed. Dette
gælder dog ikke, såfremt en fysisk eller juridisk person, hvormed selskabet har en forbindelse som
omhandlet i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark, der står i forbindelse med den i 1.
pkt. omhandlede virksomhed”.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at bestemmelsen har som formål at sikre, at udenlandske
investorers passive investeringer ikke i sig selv anses for erhvervsudøvelse, der kan indebære fast driftssted
her i landet. Det er kun ”næringsvirksomheden” der skal udløse fast driftssted, hvilket – ifølge
Skatteministeriets bemærkninger – gælder uanset om investeringerne er foretaget alene eller sammen med
andre fysiske og juridiske personer ved anvendelse af en enhed, der er skattemæssigt transparent.
Spørgsmålet om hvorvidt en investering skal anses for foretaget som led i næring eller ej, skal – ifølge
bemærkningerne - afgøres efter de almindelige principper for fastlæggelsen af det skatteretlige
næringsbegreb. Skatteministeriet påpeger i den forbindelse, at næring efter aktieavancebeskatningsloven kun
foreligger, såfremt aktierne anses for anskaffet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg, men
henviser samtidig til praksis vedrørende venturevirksomheder, hvis aktivitet består i erhvervelse af aktier
med henblik på udvikling af porteføljevirksomhederne og senere salg af aktierne. I betragtning af
lovforslagets overordnede formål – at passive investeringer ikke i sig selv skal anses for at være
erhvervsudøvelse – finder DVCA det hensigtsmæssigt med en præcisering af, at dette netop ikke betragtes
som næring. (Samtidig bør man præcisere hvilken afgørelse, der menes på s. 49, idet SKM 2002.605 LSR ser
ud til at handle om momspligt ved opbevaring af bohave).
Af bemærkningerne fremgår derudover, at såfremt flere investerer i fællesskab via en skattemæssigt
transparent enhed – fx via en kapital- eller venturefond – vil hver enkelt deltager skulle vurderes individuelt i
forhold til, om deres investering sker som led i næring. Den praktiske konsekvens af, at hver enkelt investor
vil skulle vurderes individuelt i forhold til, om de bedriver næring eller ej er, at lovforslaget ikke vil skabe den
klarhed og forudsigelighed over regelsættet, som er dets overordnede formål. Nemlig at skabe klarhed om
reglerne og sikre, at ”udenlandske investorer, som investerer via transparente enheder såsom
kommanditselskaber, ikke får fast driftssted i Danmark”.
DVCA anerkender udfordringen i at skabe et klart og forudsigeligt regelsæt, som samtidig harmonerer med
skatterettens grundlæggende principper om bl.a. transparente enheder. Alligevel er det værd at bemærke, at
hvis man – som angivet i lovforslaget – ønsker at ”fjerne den retsusikkerhed og kompleksitet, som de
nugældende regler kan give anledning til”, herunder ”sikre, at udenlandske investorer, som investerer via
transparente enheder såsom kommanditselskaber, ikke får fast driftssted i Danmark”, bør man udforme
reglerne således, at næringsbegrebet ikke vurderes i forhold til hver enkelt bagvedliggende investor, men
derimod i forhold til den danske virksomhed, som investeringen foregår i. På den måde vil man opnå den
forudsigelighed og gennemsigtighed, som er formålet med lovforslaget og som er nødvendigt, hvis danske
virksomheder skal kunne tiltrække sig udenlandske investeringer.
Alternativt bør lovforslaget suppleres med konkrete eksempler og formodningsregler for, hvornår
udenlandske investorers investeringer i danske fonde ikke vil være omfattet af næringsbegrebet.
3. Værnsregel i SEL § 2, stk. 7, 2. pkt.
Lovforslaget indeholder derudover en værnsregel, jf. det nye stk. 7 i SEL § 2, at 1. pkt., som – med henvisning
til LL § 2 – skal sikre, at køb og salg af aktier, fordringer, gæld og finansielle kontrakter også uden for
næringstilfælde kan medføre fast driftssted her i landet, når aktiviteterne har forbindelse med
erhvervsaktiviteter, der er i øvrigt skattepligtige i Danmark.
Henvisningen til LL § 2 indebærer imidlertid, at investorer i en kapitalfond som udgangspunkt vil blive anset
for at have en sådan ”interesseforbundethed” med selve porteføljeselskaberne ejet af kapitalfonden, når der
er indgået en aftale om udøvelse af fællesbestemmende indflydelse, hvilket ofte er tilfældet. Da
porteføljeselskaberne selvsagt kan have erhvervsaktiviteter, der er skattepligtige her i landet, vil en
udenlandsk investor således alligevel risikere at få fast driftssted i Danmark qua sin investering, selv uden for
næringstilfælde, jf. betænkning til L116 hvoraf fremgår:
”Når det skal bedømmes om en kapitalfond har bestemmende indflydelse i et selskab, medregnes ejerandele
og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem kapitalfonden har en aftale
om udøvelse af bestemmende indflydelse.”
Det følger endvidere, at ”Bestemmelsen medfører ikke, at selskabsdeltagerne indbyrdes er
koncernforbundne. Bestemmelsen medfører alene, at selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende
indflydelse i det fællesejede selskab”.
På dette grundlag foreslår DVCA, at det i det videre lovarbejde arbejdes med en værnsregel der ikke baserer
sig på LL § 2."
! "#
$
% & ' (
# !
) *
+ #
!
! " "#
, - ./
0
$
, - 1 2
2 / ./ 0 - #
0 - 1
' , / 2 #
2 / - ./ #
/
, 2 $ 3- 2
/ - 0
./ 2 -
, $ . 0& 2
- 2 0 0 #
, . 0& 2 4
! "#
• 5 0
0 0 - - 3- #
• - - #
6$7 2 . 3 &
6, 8,2 - 6 3
. 3 2 - 6, 8,
• -
9 2 2 -
/ . 0 -
, / 2 ./ 0
/ : 0 2 0
. ./2 $ 2
$ ) . 3- ; &
!
, 3- 9
;2 2 "2 / '5#. 2 3
./ / 2 <#; 6 <# 6
: 0 2 / 0 - #
9 ;2 2 "
= . -& 1 > 0 #
- & 2
2 - & 8)#
- & 0 / 2 #
0 2 #
0 . -& 1
, 2 1 3
/ 0 6 . 1
" #
.- . ./ ? ;2 3-
$ - 1 2
2 - 1 2
- 1 / - 9 >2
;
! "#
. 0& ,
0 - 1 2 ,
$ 0 2 . 0#
& 2 / -
2 0
, 2 $ 0 . . 0 #
9 2 2 . 2 / 2 $% & '
( !
) * + ) + +
*+ ,$
@. 0 2 / - / - 2
. A8 - -
- 1 B A : 0 2
- - / #
- , - A - A - #
2 / - -
, 0 2 - 2 . #
0 - 1
• 9 2 ;2 ; . = AB -
/ - 2 3
"A
• 9 2 2 . = AB -
/ - 9 >2
• 9 2 "2 . = AB -
/ - 9 >2
B A
C
% &' '
4 D! ;; ;
C 4 &*
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
taenk.dk · fbr@fbr.dk · +45 7741 7741
CVR: 6387 0528
Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og
forskellige andre love i høring.
Forbrugerrådet Tænk har gennemgået den del af lovforslaget der vedrører tilbagebetaling af
provisioner. Dette forslag giver ikke i sig selv anledning til bemærkninger, men Forbrugerrådet Tænk
finder det problematisk at skattesystemet diskriminerer investeringsrådgivningsvirksomheder, der
alene opkræver honorar direkte fra kunderne. Investeringsrådgivningsvirksomheder (fx banker) der
tager sig betalt i form af formidlingsprovison, i stedet for honorar, opnår en række skattemæssige
fordele. Det forvrider konkurrencen mellem uvildige og provisionsfinansierede
rådgivningsvirksomheder og begrænser dermed forbrugernes adgang til at købe ”rigtig”
investeringsrådgivning. Den nye investeringslovgivning (MiFID II) kræver at enhver
rådgivningsvirksomhed handler i kundens bedste interesse og forbyder i princippet betalinger der er i
strid med denne pligt. Der er således en konflikt mellem investeringslovgivningens formål om at
fremme sunde forretningsmodeller på investeringsrådgivningsområdet og skattelovgivningen som
belønner forretningsmodeller med indbyggede interessekonflikter. Forbrugerrådet Tænk opfordrer til,
at der snarest muligt tages skridt til at sikre en level playing field mellem sunde og usunde
forretningsmodeller på investeringsrådgivningsområdet.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Troels Hauer Holmberg
Vicedirektør Seniorøkonom
Skatteministeriet
22-03-2018
Dok. 175301/thh
Høringssvar vedrørende beskatning af formidlingsprovision
23.03.2018
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
Fax: 41 91 91 92
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Torsten Schiøler
Chefkonsulent, cand. polit.
Dir. 41 91 90 94
tsc@forsikringogpension.dk
Vores ref. tsc
Sagsnr. GES-2009-00202
DokID 357039
Deres ref. j.nr. 2017 - 1675
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. lovgivningogoekonomi@skm.dk
Bemærkninger til lovforslagsudkast om ændring af selskabs-
skatteloven mfl. (Justering af reglerne om fast driftssted mv.)
F&P har modtaget lovforslagsudkast om ændring af selskabsskatteloven m.fl. love
i høring.
Neden for følger vores kommentarer. I overskriften til de enkelte afsnit henviser
vi til det relevante afsnit i udkastets almindelige bemærkninger.
1. Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig virksomhed
(2.1)
1.1 Generelle bemærkninger
Forsikring & Pension skal kvittere for, at Skatteministeriet har lyttet til branchen
og fremsat lovforslag med henblik på at skabe klarere regler på området for fast
driftssted for udenlandske investorers investeringer i danske skattemæssigt trans-
parente selskaber. Klarere regler vil bl.a. medvirke til at sikre en sund dansk
fondsbranche med gode muligheder for risikospredning for de danske pensions-
selskaber.
Desværre giver lovforslaget på flere punkter anledning til uklarhed og fortolk-
ningstvivl. Vi har naturligvis taget som udgangspunkt, at lovforslaget har til formål
at lempe og ikke skærpe den nuværende retstilstand, som er godkendt af Skat-
terådet.
Det bemærkes i den anledning, at det ikke synes formålstjenligt at skabe tvivl om
holdbarheden af den nuværende praksis med en generel henvisning til den nye
affattelse af agentreglen i artikel 5, stk. 5 i OECD’s Modeloverenskomst uden en
nærmere kvalifikation af denne. Det er ikke klart, hvorvidt den nye affattelse af
agentreglen vil medføre, at de eksisterende fondsstrukturer i Danmark vil medføre
fast driftssted for de udenlandske investorer, og rækkevidden debatteres interna-
tionalt. Dette bidrager ikke til at skabe retssikkerhed og klarhed på området.
1.2 Næringsvirksomhed
Fritagelsen for fast driftssted efter SEL § 2, stk. 2 er betinget af, at aktiviteter i
form af investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og fi-
nansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven ikke udgør næringsvirksomhed.
Forsikring & Pension
Vores ref. tsc
Sagsnr. GES-2009-00202
DokID 357039
Side 2
Det er centralt at holde sig de praktiske realiteter for øje nemlig, at en udenlandsk
investor, der vælger at investere i en dansk kapital- eller infrastrukturfond, som
overvejende hovedregel vil gøre dette som en passiv investor og som udgangs-
punkt med langsigtet investering for øje qua fondenes investeringsperioder på 10
– 20 år. Det er derfor uheldigt, hvis en sådan udenlandsk investor, der efter en
konkret vurdering måtte falde ind under det danske næringsbegreb, eksempelvis
fordi investoren er en bank, som udgangspunkt vil få fast driftssted, medmindre
det konkret afklares, at investoren ikke er næringsdrivende, investeringen udgør
anlægsaktier eller at der under alle omstændigheder ikke er tale om et fast drifts-
sted.
Skatteministeriet opfordres til at sondre mellem næring i forhold til den udenland-
ske investors egen næringsaktivitet og fondens investeringsvirksomhed. Således
foreslås det at præcisere, at næring i henhold til 1. pkt. skal vurderes som næ-
ringsvirksomhed i selve den danske virksomhed med investering i aktier og er-
hvervelse af fordringer, gæld og finansielle instrumenter, og ikke i forhold til den
enkelte investor. Herved kan investering i danske fonde, der driver næringsvirk-
somhed med køb af salg af aktier og værdipapirer (eksempelvis hedgefonde) ud-
løse fast driftssted for udenlandske investorer.
Uden den nødvendige sondring vil danske fonde i hvert enkelt tilfælde skulle tage
forbehold i relation til, om udenlandske investorer i form af eksempelvis banker
vil få fast driftssted i Danmark udelukkende fordi den pågældende udenlandske
investor muligvis efter en grundig analyse kan betragtes som næringsdrivende
med køb og salg af værdipapirer i henhold til de danske regler på området. Og
det uagtet, at en sådan investor utvivlsomt foretager investeringen i den danske
fond med langsigtet og passiv investering for øje. Dette vil give anledning til uklar-
hed og fortolkningstvivl og kan i værste fald bremse for udenlandske institutionelle
investorers investeringer i danske fonde.
Alternativt opfordres Skatteministeriet til at opstille nogle konkrete formodnings-
regler for, hvornår udenlandske investorers investeringer i danske fonde ikke vil
være omfattet af næringsbegrebet. Eksempelvis at investeringer i danske kapital-
eller infrastrukturfonde med langsigtede investeringsperioder på 10 – 20 år som
udgangspunkt anses for at udgøre anlægsaktier, medmindre konkrete kriterier
peger i den modsatte retning, eksempelvis at den udenlandske investor på for-
hånd har tilkendegivet en hensigt om at sælge ejerandelene i den danske fond.
Endeligt bedes Skatteministeriet bekræfte, at en udenlandsk investor ikke er om-
fattet af formodningsreglen om næringsaktivitet, hvis den udenlandske investor
ikke selvstændigt er næringsdrivende, men er 100% ejet af et moderselskab, som
er næringsdrivende med handel med aktier, fordringer, gæld eller finansielle kon-
trakter
Hvis forslaget ikke justeres, således at næring i henhold til 1. pkt. skal vurderes
som næringsvirksomhed i selve den danske virksomhed, og ikke i forhold til den
enkelte investor, vil det medføre en skærpelse i forhold til gældende ret for uden-
landske investorer, der er næringsskattepligtige.
1.3 Værnsregel i SEL § 2, stk. 7, 2. pkt. og KSL § 2, stk. 11, 2. pkt.
I 2. pkt. af SEL § 2, stk. 7 og KSL § 2, stk. 11 foreslås det, at fritagelsen for fast
driftssted efter 1. pkt. ikke finder anvendelse, såfremt den udenlandske investor
Forsikring & Pension
Vores ref. tsc
Sagsnr. GES-2009-00202
DokID 357039
Side 3
er koncernforbundet med en fysisk eller juridisk person, som udøver erhvervs-
virksomhed i Danmark, der står i forbindelse med den passive investeringsvirk-
somhed. Ved koncerndefinitionen henvises til ligningslovens § 2.
Det er vores forståelse, at værnsreglen i 2. pkt. sigter mod at forhindre udnyttelse
af reglen ved fragmentering, eksempelvis ved opsplitning af en sammenhæn-
gende virksomhed i flere mindre aktiviteter.
Den brede henvisning til LL § 2 synes imidlertid at gøre undtagelsen til fast drifts-
sted stort set uvirksom.
LL§ 2 (L116 2005) skaber således koncernforbindelse mellem investorer i kapital-
fonde og deres porteføljeselskaber, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 2, og bilag 4,
p. 10, L 10 (2012/13). De af fonden forvaltede porteføljeselskaber vil umiddelbart
"stå i forbindelse med den i 1. pkt. omhandlede virksomhed".
Da danske kapital- og infrastrukturfonde oftest struktureres som danske kom-
manditselskaber, vil investorerne være koncernforbundne med de selskaber, som
kapital- og infrastrukturfonden investerer i, hvis fonden har kontrol med disse
selskaber, hvilket som udgangspunkt er tilfældet. Eksempelvis vil en udenlandsk
investor ud fra en ordret læsning af bestemmelsen falde uden for fritagelsen i SEL
§2, stk. 7 som følge af, at kapital- eller infrastrukturfonden har aktiviteter i un-
derliggende selskaber uden tilknytning til kapital- eller infrastrukturfondens akti-
vitet med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle
kontrakter, eksempelvis hvor en infrastrukturfond har et underliggende driftssel-
skab, eller hvor en infrastrukturfond etablerer et serviceselskab til servicering af
fondens projekter.
Det er endvidere uklart, hvilke konstruktioner, som Skatteministeriet forsøger at
undtage med det foreslåede 2. punktum til SEL § 2, stk. 7, når der netop er tale
om passive langsigtede investeringer i danske fonde. Bør en udenlandsk investor
(eksempelvis en svensk institutionel investor) med et søsterselskab i Danmark få
fast driftssted i Danmark, når den udenlandske investor foretager en investering
i en danske kapital- eller infrastrukturfond som passiv investor med en langsigtet
investeringshorisont? Er det ikke netop investorer som denne, som lovforslaget
har til formål at fritage for fast driftssted?
Såfremt Skatteministeriet anser det for nødvendigt at beholde henvisningen til LL
§ 2, opfordres Skatteministeriet 1) til at præcisere, at henvisningen til LL § 2
udelukkende finder anvendelse, når den udenlandske investor har sådan koncern-
forbindelse med en fysisk eller juridisk person, som hverken er den pågældende
fond eller er fysisk eller juridisk kontrolleret eller på anden vis beslægtet med den
pågældende kapital fond, og 2) opstille konkrete eksempler på, hvornår en fysisk
eller juridisk person, hvormed den udenlandske investor har en forbindelse som
omhandlet i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark, der kan
siges at stå i forbindelse med investeringen i den danske kapital-eller infrastruk-
turfond.
1.4 Investering i transparente selskaber
Visse fonde, eksempelvis infrastrukturfonde har i tillæg til investeringer i aktier
og fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven også
investeringer (i form af eksempelvis vindmølleparker) i skattemæssigt transpa-
rente strukturer i udlandet. Sådanne skattemæssige transparente strukturer vil
Forsikring & Pension
Vores ref. tsc
Sagsnr. GES-2009-00202
DokID 357039
Side 4
have fast driftssted i udlandet qua infrastrukturaktiverne jf. Modeloverenskom-
stens artikel 5. Skatteministeriet bedes bekræfte, at udenlandske investorers in-
vesteringer i danske kapital- eller infrastrukturfonde med investeringer i uden-
landske skattemæssigt transparente strukturer ikke vil give anledning til fast
driftssted i Danmark, når sådanne udenlandske skattemæssigt transparente
strukturer har fast driftssted i udlandet (eksempelvis som følge af etablering af en
vindmøllepark), jf. SKM2008.713.SR. Såfremt Skatteministeriet anser danske
fondes investeringer i udenlandske skattemæssige transparente strukturer med
faste driftssteder i udlandet som værende uden for anvendelsesområdet af den
foreslåede regel i SEL § 2, stk. 7, eksempelvis fordi, at der ikke kan statueres fast
driftssted i Danmark af et fast driftssted i udlandet, bedes Skatteministeriet i for-
arbejderne præcisere, at dette er tilfældet.
2. Beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v. (2.2)
Vi har ikke vurderet dette forslag.
3. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter (2.3)
Vi kan støtte forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.
4. Utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers
faste driftssteder beliggende i Danmark (2.4)
Vi har ikke vurderet dette forslag.
5. Skattefri fusion mellem andelskasser og aktieselskaber (2.5)
Vi har ikke vurderet dette forslag.
6. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsin-
stitutters investeringer i fast ejendom (2.6)
F&P har ikke indvendinger mod forslagets overordnede sigte, men alene nogle
bemærkninger af mere teknisk art.
Vi er enige i, at forslaget må kunne begrænses til at omfatte udenlandske pensi-
onsinstitutter inden for EU/EØS-området.
Med dette udgangspunkt er det så valgt at anvende IORP II-direktivet (Dir.
2016/2341/EU) som afsæt for afgrænsningen af de pensionsinstitutter, der kan
omfattes af den foreslåede bestemmelse, SEL § 13 J.
I den forbindelse skal man være opmærksom på, at det er muligt for livsforsik-
ringsselskaber at drive arbejdsmarkedsrelaterede pensionsaktiviteter under IORP
II, hvis hjemlandet vælger at tillade dette, jf. direktivets artikel 4. Sådan aktivitet
skal i givet fald blot holdes adskilt (øremærket) fra de øvrige midler i selskabet,
jf. igen artikel 4.
Livsforsikringsselskaber med hjemsted i DK (på nær arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsselskaber, jf. FIL § 307) er ikke omfattet af PAL §§ 6 eller 7, men er
derimod selskabsskattepligtige af afkastet af deres ejendomsinvesteringer. Det er
Forsikring & Pension
Vores ref. tsc
Sagsnr. GES-2009-00202
DokID 357039
Side 5
de uanset, om disse investeringer foretages direkte eller ved anvendelse af SEL §
3 A.
Derfor bør den foreslåede bestemmelse ikke omfatte udenlandske livsforsikrings-
selskabers direkte ejendomsinvesteringer foretaget med øremærkede IORP-mid-
ler.
Den foreslåede formulering i SEL§ 13 J, stk. 3: ”1) har tilladelse til at drive pen-
sionskassevirksomhed i et land, som har gennemført direktiv 2016/2341/EU…” er
desuden lidt upræcis.
Det bør kræves af det udenlandske pensionsinstitut, at det rent faktisk er omfattet
af IORP II – direktivets regler i sit hjemland. Udenlandske pensionsinstitutter, der
er omfattet af artikel 2, eller artikel 5, bør endvidere kun være omfattet af be-
stemmelsen, hvis de som hjemhørende i DK ville være omfattet af PAL §§ 6 eller
7.
På denne måde minimeres risikoen for at udenlandske selskaber mv. kan opnå en
lavere skattesats på et uberettiget grundlag.
Endelig bør det for en sikkerheds skyld, i det mindste i bemærkningerne, præci-
seres, at anskaffelses- og afståelsessummer i relation til den foreslåede SEL § 13
J skal opgøres efter skattemæssige principper.
7. EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering (2.7)
Vi har vurderet forslaget, og har ingen bemærkninger.
8. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige
grupper (2.8)
Vi er enige i, at de i lovforslaget omtalte domme nødvendiggør en tilpasning af
momslovens bestemmelse om selvstændige grupper.
Det kan dog diskuteres, hvor hurtigt, og hvorledes dansk lovgivning skal rettes
til. Dommenes udfald er kommet bag på de fleste medlemsstater og ikke mindst
Eu-kommissionen, og det bør vurderes, om DK løber (og bør løbe) forrest i tilpas-
ningen til den nye retstilstand. Der foregår i øjeblikket overvejelser på EU-plan
om, hvorvidt momsdirektivet skal ændres, således at fritagelsen bevares, ligesom
der for den finansielle sektors vedkommende er overvejelser om at genoplive den
revision af momsreglerne, som var indeholdt i forslag til ændringsdirektiv i 2007
(og siden trukket tilbage i 2011).
Uanset at ændret EU-retspraksis skal respekteres, og som her implementeres via
ændret lovgivning, bør tempoet nødvendigvis overvejes i lyset af den noget eks-
traordinære situation.
Det er teknisk muligt at vedtage den foreslåede lovændring nu, men at lægge
ikrafttrædelsestidspunktet et stykke ude i tid - f.eks. 1. januar 2020. Derved ville
der være en passende stykke tid til at vurdere, om overvejelser på EU-plan peger
i retning af en hurtig genindførelse af fritagelsen. Vi anbefaler denne løsning.
Forsikring & Pension
Vores ref. tsc
Sagsnr. GES-2009-00202
DokID 357039
Side 6
Men under alle omstændigheder skal den foreslåede ikrafttrædelse 1. juli 2018
ændres til tidligst 1. januar 2019 af forretningsmæssige og momsadministrative
årsager.
Lovændringer, der indebærer registrering eller afmelding af afgiftspligter som
moms og lønsumsafgift for den finansielle sektor mfl. bør træde i kraft primo
regnskabsåret (kalenderåret), hvis ikke særlige forhold peger på et andet valg.
For Taksatorringens vedkommende vil den foreslåede ikrafttrædelse pr. 1. juli
2018 blandt andet gøre det vanskeligt at fordele betalingen for gruppens ydelser
korrekt, jf. bestemmelsens krav, på medlemmerne for 2018.
For de selvstændige grupper, der fortsætter deres drift uanset lovændringen, er
en implementeringsfrist på ca. 1 – 1½ måned regnet fra lovforslagets forventelige
vedtagelse for kort til, at den fornødne systemtilpasning mv. kan nås.
De selvstændige grupper, som ifølge lovforslagets omtale af de økonomiske kon-
sekvenser vurderes nedlagt som følge af lovændringen, skal gennemføre nedlæg-
gelsen pr. 1. juli 2018, da de ellers pålægges moms på ydelserne (og tilhørende
administrativt set-up) for en ganske kort periode – f.eks. resten af 2018 – indtil
nedlæggelsen er effektueret.
På baggrund af ovenstående foreslår vi ikrafttrædelsen fastsat til 1. januar 2020
subsidiært 1. januar 2019.
9. Udvidelse af værnsregel om omgåelse af udbyttebeskatning (2.9)
Vi har ikke vurderet dette forslag.
10. Tilbagesalg til det udstedende selskab (2.10)
Vi har vurderet forslaget og har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
Torsten Schiøler
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
H042-18
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
23. marts 2018
Ændring af selskabsskatteloven og forskellige
andre love (Justering af reglerne om fast
driftssted ved investering via transparente
enheder mv.)
Skatteministeriet har den 23. februar 2018 fremsendt ovennævnte til FSR -
danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
FSR- danske revisorer har gennemgået udkastet og har følgende kommentarer
hertil:
Ændring af fast driftssteds-definitionen, jf. den
foreslåede SEL § 2, stk. 7
FSR ser positivt på, at der indføres regler, der hindrer, at passiv
investeringsvirksomhed medfører etablering af et fast driftssted både i relation
til, hvornår der anses for udøvet et erhverv gennem et fast forretningssted og i
relation til, hvornår der efter agentreglen anses for udøvet et erhverv, herunder
den kommende udvidelse af agentreglen.
Etablering af fast driftssted begrænses således til de tilfælde, hvor der udøves en
næringsvirksomhed, hvilket ifølge bemærkningerne afgøres efter de almindelige
principper for fastlæggelsen af det skatteretlige næringsbegreb. Dette begreb er
dog ikke i alle tilfælde klart defineret, og der vil derfor fortsat bestå en vis
usikkerhed i forhold til, hvorvidt en aktivitet kvalificerer til udøvelse af erhverv
(næring), og dermed mulig etablering af et fast driftssted.
Det angives således eksempelvis, at aktiviteterne udgør næring, når selskaber
driver næring ved finansiering, såkaldt pengenæring. Vil funktioner i en afdeling
af et udenlandsk koncernselskab, der går ud på at håndtere indlån og udlån til
samtlige selskaber i koncernen (og på ingen måde uden for koncernen) anses for
udøvelse af erhverv (finansieringsnæringsvirksomhed), der kvalificerer til et fast
driftssted, hvis aktiviteten udøves gennem et fast forretningssted i Danmark?
Side 2
Ifølge lovbemærkningerne er det i de tilfælde, hvor investeringer foretages af
flere investorer gennem en transparent enhed, den enkelte deltagers
forhold/hensigt, der er afgørende for, om denne foretager investeringerne som
led i næring og dermed udøvelse af erhverv. Dette vil i praksis kunne give
anledning til usikkerhed. Skal de investorer, der anses for at drive
næringsvirksomhed, anses for at drive den i fællesskab i den transparente
enhed, eller ses der bort fra den transparente enhed, således at der består et
antal faste driftssteder svarende til det antal investorer, der anses for at drive
næring? Spørgsmålet har fx betydning, hvis en investor, der til at starte med
ikke anses for at være i næring, efterfølgende – måske som følge at
vedkommendes øvrige aktiviteter – tillige må anses for i næring med sin andel af
den transparente enhed. Vil denne ændring have konsekvenser for de investorer,
der hele tiden har været anset for at være i næring? Kan investorer, der bedømt
efter deres egne forhold ikke er næringsdrivende, alligevel risikere at blive anset
for næringsdrivende, fordi investeringsaktiviteterne udøves sammen med
næringsdrivende investorer i en skattetransparent enhed (”smitte” – enten fra de
næringsdrivende investorer eller fra den skattetransparente enhed)?
Det anføres s. 18 i bemærkningerne til udkastet, at den nye affattelse af fast
driftssted begrebet i artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst fra 2017 betydning
for fortolkningen i intern dansk skatteret. Dette er efter FSR’s opfattelse ikke
korrekt, idet OECD med 2017 modellen har ændret indholdet af fast driftssted
begrebet, og ikke som ved tidligere opdateringer blot præciseret indholdet. Det
anførte bør derfor udgå af bemærkningerne.
Betydningen af den ændrede fast driftssteds-definition for
danske selskaber
De ændrede kriterier for, hvornår der er tale om udøvelse af erhverv, får også
betydning for danske selskaber. Når passiv investering ikke længere kan
kvalificeres som udøvelse af erhverv, og dermed ikke længere kan udgøre et fast
driftssted, kan denne indkomst således ikke længere undtages fra dansk
beskatning med henvisning til territorialprincippet. Dette medfører dog ifølge
lovbemærkningerne ikke en øget beskatning, fordi der allerede nu sker dansk
CFC-beskatning af indkomsten i det faste driftssted. Den ændrede definition
medfører således blot, at en CFC-beskatning udskiftes med en almindelig
indkomstbeskatning.
Side 3
FSR er usikre på, om dette nu også er helt korrekt? Hvis de pågældende
udlande, hvor danske selskaber nu har faste driftssteder, ikke har en tilsvarende
regel om, at passiv investering ikke anses for udøvelse af erhverv, kan der
således være situationer, hvor der efter udenlandske regler fortsat består et fast
driftssted, mens dette ikke er tilfældet efter de nye danske regler. Resultat er da,
at indkomsten dobbeltbeskattes, nemlig dels som dansk indkomst og dels i
udlandet som indkomst fra et fast driftssted.
Den foreslåede ændring kan således medføre, at Danmark og udlandet beskatter
den samme indkomst, men på to forskellige grundlag – dels som indkomst
optjent i Danmark og dels som indkomst optjent i udlandet.
Tidligere kunne dobbeltbeskatning lempes for det danske selskab via CFC-
reglernes adgang til dobbeltbeskatningslempelse, men dette er ikke længere
muligt, når den danske beskatning ikke sker på grundlag af CFC-reglerne.
Nu vil eventuel lempelse skulle ske efter ligningslovens § 33 eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatteministeriet bedes bekræfte, at
bestemmelsen i ligningslovens § 33, stk. 2 ikke er til hinder for, at der kan opnås
lempelse for eventuel udenlandsk skat, enten efter ligningslovens § 33 eller efter
en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, uanset at indkomsten efter dansk
ret nu anses for ikke at vedrøre et udenlandsk fast driftssted.
Tilsvarende problemstilling er aktuel i forhold til fysiske personer og den
ændrede definition i KSL § 2, stk. 11. Her angives det også i
lovbemærkningerne, at ændringen er uden betydning for fysiske personer
skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, fordi de som følge af
globalindkomstprincippet i forvejen er skattepligtige.
Skatteministeriet bedes bekræfte, at hvis et dansk selskab efter de foreslåede
regler ophører med at have et fast driftssted i udlandet, da vil aktiver og
passiver, der kommer under dansk beskatning, enten indgå med de
anskaffelsessummer mv., der er fastlagt ifølge den tidligere CFC-beskatning,
eller hvis der ikke er sket CFC-beskatning, da vil anskaffelsessummen være
handelsværdien på overførselstidspunktet.
Side 4
Værnsreglen
Der er foreslået en værnsregel, der ifølge bemærkningerne skal imødegå en
kunstig udskillelse af investeringsaktiviteterne, når de vedrører erhvervsmæssige
aktiviteter her i landet.
Der opstår umiddelbart en forskelsbehandling, når værnsreglen kun skal gælde
for erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, dvs. kun i forhold til udenlandske
selskaber. Bør danske selskaber også anses for at have fast driftssted i udlandet,
selvom de ikke driver næring i udlandet, men fordi de har en forbindelse til en
virksomhed, der udøver erhvervsvirksomhed i udlandet?
Efter værnsreglen kan det anses for udøvelse af erhverv (og dermed eventuelt
etablering af fast driftssted i Danmark), selvom investeringsaktiviteterne ikke
udgør næringsvirksomhed. Det gælder, når det udenlandske selskabs
investeringsaktiviteter i Danmark har forbindelse med en erhvervsvirksomhed,
der udøves i Danmark af et selskab, der er interesseforbundet med det
udenlandske selskab efter LL § 2.
Værnsreglen gælder ifølge lovteksten, når den udenlandske virksomhed, der ikke
driver næring, har en forbindelse som omhandlet i LL § 2 til ”en fysisk eller
juridisk person”, der ”udøver erhvervsvirksomhed i Danmark”. I den forbindelse
hører FSR gerne, hvor værnsreglen kun gælder, hvis denne virksomhed ud fra en
selvstændig vurdering har fast driftssted, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a, i Danmark?
Gælder værnsreglen også, hvis den udenlandske virksomhed, som ikke driver
næring i Danmark, har en forbindelse som omhandlet i LL § 2 med et dansk
selskab, der er fuldt skattepligtig i Danmark?
Det angives i lovudkastet, at der består den fornødne forbindelse mellem
investeringsaktiviteterne og erhvervsaktiviteterne, når aktiverne og passiverne i
investeringsvirksomheden ville skulle allokeres til det faste driftssted, som
erhvervsaktiviteterne skaber, hvis investeringsaktiviteterne var blevet udøvet af
den samme, som udøver erhvervsaktiviteterne.
- Denne værnsregel forekommer meget uklar. Skatteministeriet bedes
fremkomme med nogle eksempler på, hvornår den ”kvalificerede”
forbindelse mellem investeringsaktiviteterne og erhvervsvirksomheden er
tilstede, herunder: Hvornår skal anlægsaktier således anses for at
vedrøre erhvervsaktiviteterne?
Side 5
- Hvornår skal besiddelse af fordringer anses for at vedrøre
erhvervsaktiviteterne?
- Hvornår skal udlån anses for at vedrøre erhvervsaktiviteterne?
Er det korrekt forstået, at hvis værnreglen gælder, og investeringsaktiviteter, der
ikke udgør næring, således kan udgøre et fast driftssted, er dette så et
selvstændigt fast driftssted for det udenlandske selskab, der driver
investeringsaktiviteterne, eller bliver investeringsaktiviteterne en del af det faste
driftssted, der er etableret af erhvervsaktiviteterne (altså af den enhed, hvortil
der haves en forbindelse som omhandlet i LL § 2)?
Udvidelse af værnsreglen i SEL § 2 D, stk. 2 og 4
FSR har selvfølgelig forståelse for, at yderligere værnsregler må indføres, hvis
der sker omgåelse.
Den foreslåede udvidelse af virkeområdet for SEL § 2 D forekommer dog meget
vidtgående, idet ethvert salg af porteføljeaktier inden for en eksisterende
koncern til et tomt erhvervende selskab synes at ville blive omfattet af reglen
med den følge, at et kontant salgsvederlag skal behandles som udbytte.
Baseret på det i bemærkningerne anførte om den sag, der har afstedkommet den
foreslåede stramning, synes den foreslåede stramning at gå langt ud over hvad
der er nødvendigt, og Skatteministeriet opfordres derfor til i højere grad at
målrette stramningen til den konstaterede misbrugssituation.
Skatteministeriet bedes herunder overveje, om der kan gøres en udtagelse,
sådan at der ikke sker udbyttebeskatning, når de ”fysiske og juridiske personer
hvormed overdrageren har en forbindelse om omhandlet i ligningslovens § 2”
ejede aktierne i det erhvervende selskab eller et hermed koncernforbundet
selskab længe før SEL § 2 D, stk. 2-overdragelsen blev foretaget.
Den foreslåede stramning synes bl.a. at medføre, at følgende situation er
omfattet af stramningen:
Et moderselskab ejer to datterselskaber, D1 og D2 (der således er
søsterselskaber). D1 ejer en post porteføljeaktier i et andet selskab. Disse
porteføljeaktier overdrages til D2 mod kontant betaling. D2 er ”tomt” i SEL §
2D’s forstand. Eftersom D1 har en forbindelse som omhandlet i LL § 2 med M, og
Side 6
eftersom M ejer aktierne i D2, synes salgssummen for porteføljeaktierne at skulle
behandles som udbytte hos D1.
Er Skatteministeriet enigt heri? Hvis ja bedes Skatteministeriet bekræfte, at D1
anses for at have modtaget ”udbyttet” (=salgssummen for porteføljeaktierne) fra
D2. Efter ordlyden af den foreslåede bestemmelse kvalificeres salgssummen som
udbytte. Kan det være rigtigt i denne situation, hvor ”udbyttet” ikke hidrører fra
et underliggende selskab, men derimod fra et søsterselskab? Skal salgssummen i
denne situation i stedet kvalificeres som et tilskud? Hvis kvalifikationen ikke er
som tilskud, men derimod som udbytte, synes udbyttet hverken at være
omfattet af SEL § 13 eller SEL § 31D.
I relation til fusioner synes udvidelsen også at ramme meget bredt.
Gennemførelse af fusion er således en almindelig metode, hvis
forretningsområder ønskes opdelt på nye måder inden for en koncern, og netop
for at ændre koncernstrukturen kan det være nødvendigt at yde
kontantvederlæggelse. Når fusioner foretages koncerninternt, vil den foreslåede
udvidelse altid udløse udbyttebeskatning, hvis der udelukkende ydes kontant
salgsvederlag, fordi koncernselskaber efter fusionen ejer aktier i det modtagende
selskab. Kan situationer, hvor der ikke er sket ændringer i ejerforholdene op til
fusionen mv., ikke undtages fra den foreslåede udvidelse, idet det i disse tilfælde
vil være klart, at fusionen mv. ikke gennemføres for at undgå
udbyttebeskatning?
Tynd kapitalisering – Skattefrie renteindtægter
FSR hører gerne følgende:
Når det efter den foreslåede regel skal vurderes, om debitorselskabet ville have
været omfattet af SEL § 11, hvis det havde været et dansk selskab, skal
debitorselskabet da vurderes:
- På basis af en konsolideret opgørelse med de danske koncernselskaber,
hvorved koncerninterne fordringer/gæld inden for konsolideringen
udlignes, eller skal vurderingen ske på stand alone basis?
En konsolidering, hvori det udenlandske debitorselskab medtages i den
danske konsolidering, vil kunne medføre, at der slet ikke foreligger en
koncerngæld fra det udenlandske debitorselskab til det danske
kreditorselskab, der rammes af tynd kapitalisering, hvorfor der heller
ikke er behov for en skattefrihedsregel (skattefrihedsreglen bliver da
nærmest illusorisk). Der kan derfor alternativt være tale om en
Side 7
konsolideret opgørelse, hvori det udenlandske debitorselskab indgår
sammen med koncernforbundne selskaber hjemmehørende i samme
land, dvs. der foretages en opgørelse svarende til, at det udenlandske
debitorselskab var et dansk selskab, men uden at konsolidere med
danske selskaber (herunder kreditorselskabet).
Vil det udenlandske debitorselskab ikke blive anset for begrænset efter SEL § 11,
hvis dets kontrollerede gæld på stand alone basis udgør mindre end 10 mio.kr.
eller skal 10 mio.kr. grænsen vurderes inden for (den danske eller en
udenlandsk, jf. ovenfor) konsolidering med medregning af det udenlandske
debitorselskab?
Skal størrelsen af den gæld, der skal konverteres efter SEL § 11 hos det
udenlandske debitorselskab, opgøres på stand alone basis eller på basis af den
konsoliderede opgørelse, der opgøres for danske selskaber?
Til belysning af ovenstående fortolkningsproblemer bedes Skatteministeriet
fremkomme med et antal eksempler på, hvordan det i forskellige
koncernstrukturer nærmere vurderes (opgøres), om det udenlandske
debitorselskab ville have været fradragsbegrænset efter SEL § 11, såfremt
debitorselskabet havde været skattepligtigt til Danmark, herunder med
inddragelse af konsolidering, hvis dette skal ske.
Skal der gælde særlige krav til den udenlandske rentefradragsbegrænsning? Hvis
der eksempelvis i udlandet sker en fradragsbegrænsning, som ikke er baseret på
en tynd kapitaliseringsopgørelse, men derimod baseret på en EBIT-regel
svarende til SEL § 11 C, vil den udenlandske fradragsbegrænsning da opfylde
betingelsen i den foreslåede regel, sådan at kreditor kan modtage
rentebetalingerne skattefrit?
I forlængelse heraf: Vil Skatteministeriet oplyse, hvad der i den foreslåede SEL §
11, stk. 7, nærmere forstås ved ”regler om tynd kapitalisering” i det andet land?
Hvis det udenlandske debitorselskab efter reglerne i sit hjemland ikke kan
fradrage årets renteudgifter i det aktuelle år, men fx kan fremføre dem til et
efterfølgende indkomstår, som det eksempelvis kendes efter EBIT-reglen i SEL §
11 C, vil renteindtægterne stadig være skattefrie for det modtagende danske
selskab efter den nye regel?
Lempelsen vedrørende skattefrihed af renteindtægter kunne vel lige så godt få
virkning fra indkomstår 2018, uanset hvornår dette påbegyndes (i lovudkastet
Side 8
foreslås virkning for indkomstår påbegyndt den 1. juli 2018 eller senere)? Dette
var vel mere smidigt for alle parter (både SKAT og skatteyder). Da der er tale
om en lempelse, er det vel uproblematisk, at virkningstidspunktet ligger tilbage i
tid i forhold til tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.
Kontantvederlag ved skattefri fusion m.v.
Ændringen af SEL § 2 D, jf. ovenfor, har også som konsekvens, at
kontantvederlag ved skattefrie fusioner mv. skal behandles som udbytte, hvis
overdrageren eller en LL § 2-enhed ejer aktier i det indskydende eller det
modtagende selskab efter fusionen.
Igen synes det unødvendigt at ramme tilfælde, hvor de pågældende har været
aktionærer i længere tid før fusionen mv. FSR hører gerne ministeriets
kommentarer hertil.
Genoptagelsesregel vedrørende lagerbeskatning af
fast ejendom
Det angives i lovbemærkningerne, at den foreslåede genoptagelsesregel
vedrørende lagerbeskatning af fast ejendom foruden tilfælde, hvor
lagerprincippet fejlagtigt ikke er anvendt, tillige skal gælde situationer, hvor den
skattepligtige har foretaget en forkert værdiansættelse ved opgørelsen af gevinst
og tab efter lagerprincippet.
Reglen svarer til den tidligere indførte særlige genoptagelsesregel vedrørende
forkert beskatningsprincip efter aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven.
FSR hører gerne, hvorvidt det i lovbemærkningerne anførte, betyder at
genoptagelsesreglen vedrørende forkert beskatningsprincip efter
aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven også kan anvendes, hvis
lagerprincippet er korrekt anvendt, men værdiansættelsen af værdipapirerne
ikke er korrekt foretaget?
I forhold til det netop anførte: Hvis en skatteyder omfattet af den foreslåede SEL
§ 13 J har anvendt lagerprincippet, men blot efter SKATs opfattelse har anvendt
en forkert værdi ved lagerbeskatningen, ses det ikke muligt, at den foreslåede
regel kan anvendes i disse situationer, henset til, at det fremgår af den
foreslåede ordlyd, at bestemmelsen (kun) finder anvendelse, hvor den
skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og ikke lagerprincippet?
Side 9
Efter ordlyden af den foreslåede bestemmelse gælder denne kun, hvor
realisationsprincippet fejlagtigt er anvendt af skattepligtige, der efter den
foreslåede SEL § 13 J (dvs. udenlandske pensionsinstitutter) burde have anvendt
lagerprincippet. Bør den foreslåede regel i lovudkastets § 10, nr. 2, ikke også
omfatte situationer, hvor danske pensionsinstitutter fejlagtigt har anvendt
realisationsprincippet, selvom de efter PAL § 15, stk. 3, burde have anvendt
lagerprincippet?
Den foreslåede bestemmelse omfatter udelukkende direkte ejet ejendom. De
særlige regler i SEL § 3 A for indirekte ejerskab af fast ejendom bør også
tilsvarende tilrettes en ensartet behandling.
Den nye regel finder kun anvendelse for pensionskasser, der er hjemmehørende i
EU /EØS, jf. SEL § 13 J, stk. 3. Da lovændringen imidlertid er udløst af en
overtrædelse af kapitalens frie bevægelighed (TEUF art. 63), og da denne
bestemmelse også gælder i relation til tredjestater, må anvendelsesområdet for
SEL § 13 J udvides.
Faste driftssteders ret til at modregne udbytteskat
Udvidelse af reglen i KSL § 67, stk. 1-2, således at faste driftssteder af
udenlandske fysiske personer og selskaber får samme ret som her
hjemmehørende fysiske personer og selskaber til at modregne betalte
udbytteskatter, skal ifølge lovudkastet først have virkning 1. juli 2018. Eftersom
det må ses som en fejltagelse, at faste driftssteder af de nævnte ikke tidligere
har været omfattet af reglen, skal FSR foreslå, at virkningstidspunktet sættes
tilbage i tid, således at der i hvert fald kan ske modregning i indkomstår, der kan
genoptages ordinært.
I lovudkastets § 4, nr. 10, hvorved der foreslås en ændring i KSL § 67, stk. 1, 1.
pkt., skal ”litra 4” rettes til ”nr. 4”.
Ændring af udbyttebestemmelsen i ligningslovens §
16 A
Ved § 5, nr. 1, i lovudkastet foreslås, at det i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1,
indsættes, at udbyttebegrebet efter ligningslovens § 16 A også omfatter
”afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1”.
Side 10
FSR formoder, at afståelsessummer, der efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, samt
stk. 4-5, undergives en særlig behandling (beskatning efter
aktieavancebeskatningsloven eller skattefrihed), ikke anses for
”afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1” i forhold til den
ændrede formulering af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Ministeriet bedes
bekræftet dette.
For at fjerne enhver tvivl herom kan det overvejes at ændre den foreslåede
indsættelse i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, sådan at indsættelsen får
følgende ordlyd: ”og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1,
som ikke omfattes af ligningslovens § 16 B, stk. 2 og stk. 4-5”.
Hvorfor benytter man ikke lejligheden til at lappe det hul, at skattepligtige
afståelsessummer efter SEL § 2D og KSL § 2, nr. 6, 3. og 4. pkt. ikke er omfattet
af udbyttebegrebet i hverken KSL § 65 eller LL § 16A, stk. 2?
Vedrørende den foreslåede EU-retlig tilpasning af
reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper
Bemærkninger vedrørende personbefordring
FSR har ingen bemærkninger til hensigten med lovændringen om at tilpasse
denne i overensstemmelse med EU-Domstolens domme i sagerne C-326/15, DNB
Banka, C-605/15, Aviva og C-616/15, Kommissionen mod Tyskland.
FSR bemærker dog, at personbefordring er momsfritaget i Danmark, jf.
momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Danmark har benyttet
bemyndigelsesbestemmelsen i direktivets artikel 371, jf. bilag X, Del B, nr. 10,
hvorefter Danmark kan fortsætte med at fritage de transaktioner, der er anført i
nævnte bilag på de betingelser, der var gældende ved 6. momsdirektivs
ikrafttræden.
I forlængelse af ovenstående bemærker FSR endvidere, at formålet med, at
Danmark valgte at bibeholde momsfritagelsen for personbefordring
grundlæggende må anses for at være båret af samme hensyn som de
momsfritagelser, der fremgår af Direktivets kapitel 2, herunder et ønske af
almen interesse om billigere ydelser for borgerne.
Endvidere bemærkes det i denne henseende, at EU-Domstolen naturligt ikke
forholder sig til ovennævnte overgangsordning, som Danmark har benyttet sig af
Side 11
ved opretholdelsen af fritagelsen for personbefordring.
På baggrund af ovenstående bedes Skatteministeriet genoverveje formålet med
at ekskludere momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, fra anvendelsesområdet for
momslovens § 13, stk. 1 nr. 19.
Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte
provisioner mv.
Ved lovudkastet foreslås indsat hjemmel til, at tilbagebetalte provisioner mv.
beskattes som kapitalindkomst (lovudkastets § 9, nr. 3) eller som aktieindkomst
(lovudkastets § 9, nr. 9).
Efter FSRs vurdering bør ordet ”omfattet” tre steder i lovudkastets § 9, nr. 3,
henholdsvis § 9, nr. 9, ordensmæssigt ændres til ”efter” på samme måde, som
ordet ”efter” anvendes i lovudkastets § 11, nr. 2 (idet beløbene modtages ”efter”
de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed mv.).
Skatteindberetningsloven - Indberetning efter lov om
finansiel virksomhed
Skatteministeriet bedes bekræfte, at pligten til indberetning af beløb, der
videregives til kunder efter FIL § 46 b, gælder med virkning for refusioner, der
foretages fra den 1. juli 2018 og senere. Refusioner foretaget før dette tidspunkt
skal ikke indberettes til SKAT.
Bemærkninger til ikrafttrædelsesreglerne
Til § 13, stk. 1
Som FSR læser ikrafttrædelsesbestemmelsen foreslås lovændringen fsva. § 7,
stk. 1 om ændring i momsloven, at træde i kraft 1. juli 2018.
FSR finder dette beklageligt og skal bemærke, at et ikrafttrædelsestidspunkt med
så kort et varsel kan blive en betydelig administrativ udfordring for de berørte,
som ikke længere kan omfattes af momsfritagelsen for selvstændige grupper.
Eksempelvis kan det nævnes, at boligorganisationer ikke blot kan forhøje
huslejen og derved få dækket meromkostningen på moms som følge af, at
momsfritagelsen for selvstændige grupper ikke længere finder anvendelse. At
huslejen i nævnte tilfælde ikke blot kan hæves skyldes, at lejeloven foreskriver,
at huslejeforhøjelse skal varsles med min. 3 måneders varsel.
Side 12
Den delvise fradragsret i virksomheder med blandede aktiviteter skal opgøres på
baggrund af omsætningen i et helt kalenderår. Det bør generelt undgås at ændre
momspligten for sådanne virksomheder midt i et kalenderår, da det vil medføre
en uhensigtsmæssig opgørelse af momsfradragsretten for disse og vanskeliggøre
eventuel opgørelse af momsreguleringsforpligtelser.
FSR skal derfor opfordre til, at det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt
genovervejes med henblik på at fastsætte en mere rimelig overgangsperiode,
som ikke giver en unødvendig administrativ byrde for de berørte. Det skal i
denne henseende bemærkes, at det for en række berørte ligeledes vil kræve
betydelige ændringer i deres IT-systemer, organisation og forretningsgange, så
disse tilpasses til korrekt at reflektere, at fritagelsen ikke længere finder
anvendelse. Henset til den korte varsel for ikrafttrædelsestidspunktet må det
forventes, at sådanne tilpasninger må medføre unødvendige meromkostninger
for de berørte, hvorimod de berørte kan imødekomme sådanne ændringer med
begrænset meromkostninger, såfremt ikrafttrædelsestidspunktet udskydes til
eksempelvis dagen efter gruppens regnskabsafslutningstidspunkt (f.eks. 31.
december 2018) 1. januar 2019.
FSR bemærker i denne henseende, at der ved bortfald af bindende svar ved
bristende forudsætninger, som følge af domme mv., som udgangspunkt
fastsættes et varsel på seks måneder. Dette bør også gælde i denne situation.
Til § 13, stk. 5:
Efter den foreslåede § 13, stk. 5, kan en pensionskasse vælge, at den foreslåede
bestemmelse i SEL § 13 J skal have virkning fra og med det indkomstår, hvor
pensionskassen blev omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra b, ”dog ikke tidligere end
indkomstår 2013”. Anses dette som lex specialis i forhold til, at indkomstår 2013
jo p.t. ellers er forældet?
Det anføres i lovbemærkningerne (s. 92), at den foreslåede bestemmelse i
lovudkastets § 13, stk. 5, giver de udenlandske pensionskasser mulighed for
bagudrettet at få en lavere beskatning af overskud ved drift af fast ejendom og
eventuelt realiseret avance herpå, såfremt de ønsker det. I lovudkastets § 13,
stk. 5, henvises til, at det kan vælges, at SEL § 13 J, stk. 1-2
(lagerbeskatningen), som indsat ved lovudkastets § 1, nr. 11, skal have virkning
fra et tidligere indkomstår. Den nedsatte skattesats (15,3 %) fremgår af
lovudkastets § 1, nr. 12. I lovudkastets § 13, stk. 5, synes der dermed at
Side 13
mangle en henvisning til, at også lovudkastets § 1, nr. 12 (den nedsatte
skattesats) skal kunne tilvælges virkning fra et tidligere indkomstår?
I lovbemærkningerne (s. 91) – bemærkningerne til § 13, stk. 5 – henvises i
næstsidste afsnit til ”stk. 3”. Dette skal så vidt ses være ”stk. 4”.
I lovbemærkningerne (s. 92) – bemærkningerne til § 13, stk. 5 – henvises i
sidste afsnit til ”stk. 6”. Dette skal så vidt ses være ”stk. 5”.
Af ikrafttrædelsesbestemmelsen fremgår også, at udenlandske
pensionsinstitutters afskrivningsberettigede danske ejendomme skal anses for
afstået efter AL § 21, jf. den foreslåede § 13, stk. 4, med heraf følgende
beskatning af genvundne afskrivninger. Den nye regel, der skulle komme de
udenlandske pensionsinstitutter i møde, har dermed også som konsekvens, at de
bringes ud i en beskatningssituation, som de på ingen måde har bedt om. FSR
hører gerne i den forbindelse, hvorvidt Skatteministeriet anser dette for i
overensstemmelse med EU-retten? Herudover om det vil være muligt at få
henstand med skatten? Tillige hører FSR gerne om med hvilken skattesats de
genvundne afskrivninger i øvrigt skal beskattes med? Den nye sats på 15,3 %
eller 22 %?
FSR-danske revisorer står gerne til rådighed for en drøftelse af ovenstående
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing Mette Bøgh Larsen
Formand for skatteudvalget Skattechef
ADVOKATFIRMA
WWW.PLESNER.COM
AMERIKA PLADS 37
2100 KØBENHAVN Ø
TLF +45 33 12 11 33
FAX +45 33 12 00 14
26. marts 2017
Høring – Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
- SKM j.nr. 2017-1675
Jeg skal hermed fremkomme med bemærkninger til to punkter i ovennævnte lovforslag.
Ad § 1, nr. 5 - Ændring af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2
Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, er en værnsregel, der har til hensigt at hindre omgåelse
af beskatning af udbytter til selskaber vedrørende deres porteføljeaktier.
Bestemmelsen var ifølge lovforarbejderne især møntet på situationer, hvor selskaber med for-
skellige aktionærkredse (navnlig kapitalfonde) i forbindelse med (skattepligtige) udbytteud-
lodninger alternativt gennemførte aktieombytninger med delvis kontantvederlag, hvorved
denne del blev "konverteret" til en skattefri udligningssum.
Med lovforslaget ønskede Skatteministeren således at indføre udbyttebeskatning af de kon-
tante udligningssummer, som aktionærerne modtager, dog kun når der indskydes tomme sel-
skaber. Ifølge lovforslaget var det netop indskydelsen af et tomt selskab, samtidig med at der
trækkes kontanter ud, der i høj grad sås at være motiveret af et ønske om at omgå udbytte-
beskatningen.
Tilføjelsen af stk. 2 i selskabsskattelovens § 2 D havde den - formentlig utilsigtede - konse-
kvens, at tilfælde, der klart lå uden for det uønskede, også blev ramt. Den helt almindelige
situation, hvor en ledende medarbejder gennem et personligt ejet holdingselskab har foretaget
en medinvestering (oftest langt under 10 %) i det selskab, hvor vedkommende er ansat, og
hvor en køber, f.eks. en kapitalfond, køber dette selskab gennem et nystiftet køberselskab og
EMAIL lovgivningogoekonomi@skm.dk
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
AEP@PLESNER.COM
2
ønsker, at medarbejderen skal geninvestere en andel af salgsprovenuet i det købende selskab,
indebærer således, at medarbejderens holdingselskab bliver udbyttebeskattet af den del af
salgsvederlaget, der ikke udgøres af aktier i køberselskabet.
Dette er ret klart ikke en situation, hvor "overdrageren af skattefri porteføljeaktier tilrettelæg-
ger" et salg mod delvis kontanter, delvis aktier, "ved indskud af et tomt selskab med det formål
at omgå udbyttebeskatningen, idet der flyttes penge ud af de eksisterende virksomheder".
Blandt andet vil medarbejderen ofte ikke eje andet end en meget lille andel af det købte selskab
(og har dermed ingen indflydelse på transaktionen), ligesom der ikke er tale om, at der flyttes
penge ud af en eksisterende virksomhed. Og den omstændighed, at køberen anvender et ny-
stiftet "tomt" holdingselskab, skyldes som regel alene et hensyn til købers finansiering af kø-
bet, dvs. et hensyn til de långivende banker.
Ikke desto mindre er situationen altså omfattet af lovens § 2 D, stk. 2.
Med det lovforslag, der nu er sendt i høring, udvides værnsreglen imidlertid betydeligt og
umuliggør nærmest medarbejderinvesteringer i køberselskabet.
Reglen foreslås således udvidet, således at den også finder anvendelse i tilfælde, hvor det ikke
er overdrageren (altså medarbejderens holdingselskab), der laver investeringen i køberselska-
bet.
Under de nugældende regler kan medarbejderen i det ovennævnte eksempel alternativt - dvs.
for ikke at blive ramt af værnsreglen - lade sit holdingselskab sælge udelukkende mod kon-
tantvederlag, mens han foretager investeringen i køberselskabet ved en nyinvestering person-
ligt, dvs. for beskattede midler.
Den mulighed ses ikke længere at være til stede, såfremt lovforslaget vedtages, da han jo så
som fysisk person vil være aktionær i køberselskabet. I så tilfælde vil hele salgsvederlaget
altså skulle beskattes i holdingselskabet, selv om der er tale om et salg udelukkende mod
kontanter - og det endda uden at kunne få fradrag for anskaffelsessummen.
Ifølge lovforslaget er baggrunden for den påtænkte udvidelse, at det i praksis er konstateret,
at det nugældende regelsæt er søgt omgået på den måde, at det ikke er overdrageren selv,
der beholder eller generhverver aktierne, men derimod et koncernforbundet selskab eller bag-
vedliggende fysiske personer (aktionærer).
3
Ud over det beskrevne scenarie i forvejen ligger langt uden for det område, som lovgiver
ønskede at ramme med indførelsen af bestemmelsens stk. 2, jf. ovenfor, er det ikke umiddel-
bart helt klart, hvordan der skulle kunne ske omgåelse af reglen ved at lade en fysisk person
eje aktier i et køberselskab efterfølgende. Fysiske personer har således bl.a. ikke mulighed for
at modtage skattefrit udbytte, ligesom de, som ovenfor nævnt, som udgangspunkt vil skulle
geninvestere for beskattede midler.
På den baggrund opfordres ministeren derfor til at ændre forslaget således, at udvidelsen alene
gælder i forhold til interesseforbundne juridiske personer, der efterfølgende ejer aktier i det
"tomme" selskab.
Ad § 1, nr. 9 - ny selskabsskattelov § 11, stk. 7
Der foreslås indsat et nyt stk. 7 i selskabsskattelovens § 11 som følge af EU-Domstolens dom
af 21. december 2016 i sag C-593/14, Masco Denmark.
I sagen fandt EU-Domstolen, at det ikke er i overensstemmelse med den fri etableringsret, når
et selskab i Danmark ikke får fritagelse for beskatning af renteindtægter fra et koncernforbun-
det selskab i en anden medlemsstat, som ikke har fået fradrag for renteudgiften som følge af
regler om tynd kapitalisering i den anden medlemsstat. Et dansk kreditorselskab får således
efter lovens stk. 6 fritagelse for beskatning af renteindtægter fra et dansk koncernforbundet
debitorselskab, der ikke har fradrag for de pågældende renteudgifter som følge af, at selskabet
er tyndt kapitaliseret.
Lovforslaget kan forstås på den måde, at Skatteministeriet tilsyneladende fortolker EU-Dom-
stolens dom således, at det er en betingelse for Danmarks forpligtelse efter EU-retten, at det
udenlandske datterselskab ville være rentefradragsbegrænset efter de danske regler om tynd
kapitalisering, såfremt selskabet havde været hjemmehørende i Danmark (og i så fald alene i
det omfang det ville have været tilfældet).
Efter lovforslaget skal der således alene gives skattefritagelse for renteindtægter i den situa-
tion, hvor debitor på grund af de danske regler om tynd kapitalisering ikke kunne have fået
fradrag for de tilsvarende renteudgifter, og debitor ikke har fået fradrag for de tilsvarende
renteudgifter efter regler om tynd kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller
EØS. Ifølge bemærkningerne kan det "for eksempel være et dansk selskab, der har udlånt
penge til et koncernforbundet selskab i Tyskland. Muligheden gives, hvis det tyske selskab som
en følge af de tyske regler om tynd kapitalisering ikke har fået fradrag for rentebetalingen til
4
Danmark i Tyskland, og såfremt det tyske selskab ikke kunne have fået fradrag efter de danske
regler om tynd kapitalisering, hvis det havde været et dansk selskab".
Skatteministeriets fortolkning af EU-Domstolens dom synes ikke at være i overensstemmelse
med dommen, og det pågældende forslag vil ikke fuldt ud ophæve den ulovlige forskelsbe-
handling, som EU-Domstolen har fastslået.
Hertil kommer, at lovforslaget - som vi forstår det - vil føre til, at fritagelsen vil afhænge af,
hvordan ejerstrukturen er i det konkrete tilfælde. Dette kan næppe være ønskeligt, da det gør
bestemmelsens anvendelsesområde vilkårlig og meget lidt forudberegnelig.
Et par eksempler kan illustrere dette:
Eksempel 1
DK A/S er ejet af 2 fysiske personer, der er hjemmehørende i Danmark. DK A/S ejer et tysk
datterselskab, D GmbH, og et dansk datterselskab DK 2 ApS, der begge har optaget et lån på
2.000 hos DK A/S med en årlig rentetilskrivning på 100. Der er ikke optaget øvrige lån. For
eksemplet skyld harde to selskaber i øvrigt har samme balance mv. D GmbH er tyndt kapita-
liseret efter de tyske regler herom, hvorfor selskabet ikke har fradrag for nogen del af rente-
udgifterne. Også DK 2 ApS er tyndt kapitaliseret efter de danske regler om tynd kapitalisering.
Efter disse regler beskæres rentefradraget med 60.
Illustration:
Da debitor (D GmbH) ikke har fået fradrag for rentebetalingen til Danmark efter regler om
tynd kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, skal renterne ikke medreg-
nes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (hos DK A/S), hvis debitor (D GmbH) ikke
kunne have fået fradrag for de tilsvarende beløb efter § 11. Hvis D GmbH havde været et
Renter
DK A/S
D GmbH DK 2 ApS
Renter
Lån Lån
5
dansk hjemmehørende selskab, ville selskabet også være tyndt kapitaliseret efter § 11 - altså
i samme position som DK 2 ApS - men der ville alene være sket rentefradragsbegrænsning
med 60 (ikke de fulde renteudgifter på 100). Det betyder konkret, at DK A/S efter den nye §
11, stk. 7, kan undlade at medregne renteindtægter fra D GmbH på 60 i dette eksempel (og
tilsvarende et beløb på 60 hidrørende fra DK 2 ApS efter § 11, stk. 6).
Eksempel 2
Som eksempel 1 med den ændring, at DK A/S er ejet af et svensk selskab, SV AB, der er ejet
af to svenske fysiske personer:
Efter lovforslaget skal D GmbH stilles som om det var dansk, dvs. som DK 2 ApS.
I modsætning til eksempel 1 er DK 2 ApS imidlertid ikke længere tyndt kapitaliseret. Det
skyldes konsolideringsreglen i selskabsskattelovens § 11, stk. 4, hvorefter der ved opgørelsen
af, om et selskab er tyndt kapitaliseret, skal ske en samlet anvendelse på aktiver og passiver
i (danske) koncernforbundne selskaber, og der bortses fra danske selskabers aktier i andre
selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse. Der ses
således bort fra lånet fra DK A/S til DK 2 ApS.
Grunden til, at dette ikke var tilfældet i eksempel 1 - på trods af at de økonomiske forhold,
herunder kapitaliseringen, er de samme - er, at konsolideringsreglen kun finder "anvendelse
på danske selskaber, der også uden at inddrage de udenlandske aktionærer eller et eventuelt
dansk ultimativt moderselskab kan anses for at være koncernforbundne", jf. bestemmelsens
2. pkt.
Som lovforslaget forstås, indebærer det i eksempel 2, at D GmbH kunne have fået fradrag for
alle renteudgifterne efter § 11, såfremt selskabet havde været dansk, da selskabet som følge
af konsolideringsreglen pludselig ikke længere er tyndt kapitaliseret.
Renter
SV AB
D GmbH DK 2 ApS
Renter
Lån Lån
DK A/S
6
Resultatet er således, at dette tilfælde falder uden for anvendelsesområdet for den nye frita-
gelsesregel i stk. 7 - alene som følge af, at der er et svensk moderselskab.
Det bør være klart, at det naturligvis ikke ophæver den danske restriktion, at den danske
konsolideringsregel, som i øvrigt varetager et helt andet hensyn (ønsket om at undgå "kaska-
deeffekt" ved ved opgørelsen af debt-to-equity ratioen), for et dansk direkte ejet debitorsel-
skab ville have ført til, at der slet ikke forelå tynd kapitalisering.
Sagen er jo den, at der i et rent nationalt tilfælde (altså i forholdet mellem DK A/S og DK 2
ApS) - som følge af den tvungne sambeskatning - under alle omstændigheder er koncernsym-
metri for rentebeskatningen i det tilfælde, hvor der sker en konsolideret opgørelse (og der
altså ikke foreligger tynd kapitalisering og hvor fritagelsesreglen i stk. 6 dermed ikke er i spil).
Der kan tænkes flere vilkårlige tilfælde.
Eksempel 3
I dette eksempel er SV AB's koncern i eksempel 2 udvidet med en tilsvarende dansk/tysk
underkoncern, og DK A/S har også her ydet lån til denne strengs tyske og danske koncernfor-
bundne selskab (nu "niece"-selskaber), hvis økonomiske forhold er identiske med D GmbH og
DK 2 ApS:
Så vidt ses, finder konsolideringsreglen alene anvendelse mellem DK A/S og DK 2 ApS. DK 4
ApS er således tyndt kapitaliseret, og DK A/S skal dermed ikke medregne de renteindtægter
hidrørende fra DK 4 ApS, der fradragsbeskæres, jf. § 11, stk. 6.
Forstås forslaget igen korrekt, er den paradoksale konsekvens, at den foreslåede skattefrita-
gelsesregel i § 11, stk. 7, alene finder anvendelse i forhold til renteindtægterne fra D 2 GmbH,
Renter
SV AB
D GmbH DK 2 ApS
Renter
Lån Lån
DK A/S
D 2 GmbH DK 4 ApS
Renter
Lån
Lån
DK 3 A/S Renter
7
men ikke i forhold til dem fra D GmbH, på trods af at der ikke er nogen forskel på låneforhol-
dene, kapitaliseringen osv. Og igen alene som følge at der er et svensk moderselskab.
Ud over at den foreslåede regel medfører disse vilkårlige forskelle, er det, som nævnt, også
opfattelsen, at det pågældende forslag ikke fuldt ud vil ophæve den ulovlige forskelsbehand-
ling, som EU-Domstolen har fastslået, at den nugældende lovgivning fører til.
EU-Domstolen har i dommen fastslået, at TEUF er "til hinder for en medlemsstats lovgivning
som den i hovedsagen omhandlede, der indrømmer et hjemmehørende selskab skattefritagelse
for renteindtægter fra et hjemmehørende datterselskab, i det omfang sidstnævnte selskab ikke
har fået fradrag for de korresponderende renteudgifter som følge af regler om rentefradrags-
begrænsning i tilfælde af tynd kapitalisering, men udelukker en sådan fritagelse, som ville
følge af en anvendelse af medlemsstatens egen lovgivning om tynd kapitalisering, når datter-
selskabet er hjemmehørende i en anden medlemsstat".
EU-Domstolen har således taget stilling til en situation, hvor det udenlandske koncernfor-
bundne selskab er rentefradragsbegrænset lokalt, i hvilket tilfælde Danmark skal give skatte-
fritagelse - svarende til den skattefritagelse, der ville have gjaldt, såfremt der havde fundet
en rentefradragsbegrænsning sted efter danske regler.
Med lovforslaget opstår der som påvist situationer, hvor dette ikke er tilfældet.
Det siger sig selv, at sammenligningstesten skal foretages i forhold til et dansk rentefradrags-
begrænset selskab - ikke med et dansk datterselskab, der ikke er rentefradragsbegrænset som
følge af konsolideringsreglen. EU-Domstolens dom giver ikke støtte for den "sammenlignings-
test", som Skatteministeriet forudsætter. En sådan "sammenligningstest" ville i øvrigt altid
ophæve enhver restriktion, eftersom det udenlandske selskab skulle anskues, som var det
dansk og underlagt netop det regelsæt, som det udenlandske selskab forskelsbehandles i for-
hold til.
Konsolideringsreglen sikrer - qua - den tvungne sambeskatning, at der i det interne danske
forhold er fuld skatteneutralitet for renterne. På samme måde som selskabsskattelovens § 11,
stk. 6, gør det i de tilfælde, hvor konsolideringsreglen ikke finder anvendelse.
Og det er denne koncernneutralitet, som EU-Domstolen har fundet, at Danmark tillige skal
sikre i grænseoverskridende tilfælde (dog kun med et beløb svarende til den danske rentefra-
dragsbegrænsning/skattefritagelse).
8
Lovforslaget ses ikke at leve op hertil.
Med venlig hilsen
Anders Endicott Pedersen
advokat, partner
Marts 2018
Høring over forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven mv., mini-
steriets j.nr. 2017-1675
SEGES takker for at have modtaget lovudkastet i høring.
Kommentar til § 1, nr. 5 og 6, samt § 3, nr. 1.
Der er tale om en udvidelse af værnsregler, der i forvejen er meget komplicerede og nemme at
”fare” vild i. Det opfordres til, at der i bemærkningerne lægges op til, at der bør være en lempelig
adgang til omgørelse i de situationer, hvor rækkevidden af reglerne er overset.
Venlig hilsen
Jens Jul Jacobsen
Specialkonsulent
Jura & Skat
D +45 8740 5129
M +45 3092 1759
E jsj@seges.dk
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
Til: Lovgivning og økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk)
Fra: Jesper Kiholm Andersen (Jesper.Kiholm@Skat.dk)
Titel: Høringssvar til forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
Sendt: 21-03-2018 10:18:07
Til Skatteministeriet
Høringssvar til forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om
fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner,
hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende
udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i
momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper, og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af
udbytter m.v.), j.nr. 2017-1675
SRF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger
til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Specialkonsulent
Skatterevisor / Master i skat
SRF Skattefaglig Forening
Formand for SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg
Skattecenter Tønder
Pioner Allé 1
6270 Tønder
Telefon: 72389468
Mail: jesper.kiholm@skat.dk
Mobiltelefon: 20487375
Analytical Thinking Clear Answers
2
3
4
5
6
7


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Juste-
ring af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af
beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godt-
gjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsin-
stitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse
for selvstændige grupper, og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter
m.v.)
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
3. maj 2018
J.nr. 2017 - 1675
Skatteudvalget 2017-18
L 237 Bilag 3
Offentligt
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18
L 237 , L 237 A , L 237 B
Offentligt
Side 2 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Justering af reglerne om fast driftssted
Advokatrådet bemærker, at beskri-
velsen af næringsvirksomhed med
aktier er for upræcis, idet økono-
misk udbytte ikke kan danne
grundlag for statuering af nærings-
virksomhed, da der skal foreligge
en egentlig videresalgshensigt. Ud
over videresalgshensigten er det
også et krav, at der skal foreligge
en vis aktivitet og regelmæssighed i
aktiviteterne. Advokatrådet skal
derfor anbefale, at begrebet næ-
ringsvirksomhed præciseres i lov-
forslaget.
Advokatrådets forståelse af begre-
bet næringsvirksomhed er korrekt,
og den vurderes at være i overens-
stemmelse med bemærkningerne
til høringsforslaget.
I lovforslagets bemærkninger er
spørgsmålet om afgrænsningen af
næringsbegrebet udbygget, og det
er nu bl.a. udtrykkeligt anført, at
der kun vil kunne foreligge næ-
ringsvirksomhed, såfremt aktivite-
terne har et vist regelmæssigt om-
fang.
Advokatrådet bemærker videre til
lovforslaget vedrørende fast drifts-
sted, at henvisningen til SKM
2002.650 LSR forekommer at være
forkert.
Henvisningen i lovforslaget er æn-
dret til SKM2002.284.LSR.
Udvidelse af værnsregel om omgåelse af
udbyttebeskatning
Advokatrådet bemærker, at beskri-
velsen af gældende ret på et enkelt
punkt er stærkt tvivlsom. Advokat-
rådet henviser i den forbindelse til,
at det i bemærkningerne anføres,
at en højesteretsdom fra 2016 kan
danne grundlag for samme retstil-
stand som den ændring af reglen,
der følger af lovforslaget. Dette
må efter Advokatrådets opfattelse
bero på en meget udvidet forstå-
else af højesteretsdommen, og Ad-
vokatrådet lægger til grund, at re-
gelændringen først får virkning fra
1. juli 2018 og ikke allerede nu un-
der påskud af en højesteretsdom.
Selskabsskattelovens § 2 D skal
forhindre, at skattepligtige udbyt-
ter omkvalificeres til skattefrie
avancer, samtidig med at ejerska-
bet til selskabet bevares.
En konkret sag har imidlertid vist,
at værnsreglen er blevet udfordret
og kan omgås i strid med lovgivers
hensigt. Det er i den anledning
vurderingen, at den konkrete sag
og tilsvarende sager kan løses ved
at anvende den praksisskabte om-
gåelsesklausul, jf.
SKM.2016.16.HR. Dette er fortsat
vurderingen.
Side 3 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det er klart, at den foreslåede re-
gelændring i overensstemmelse
med lovforslagets ikrafttrædelses-
bestemmelse først vil kunne an-
vendes med virkning fra den 1. juli
2018.
ATAX – Arbejdsgiver-
forening for persontrans-
port
EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
ATAX anfører, at taxibranchen
bliver belastet økonomisk af den
foreslåede begrænsning af moms-
fritagelsen for selvstændige grup-
per. Hidtil har branchens bestil-
lingskontorer kunnet levere ydelser
momsfrit til taxivognmændene ef-
ter momsfritagelsen for selvstæn-
dige grupper. I den nye taxilov af-
løses disse kontorer af kørselskon-
torer, og det bliver obligatorisk for
taxivognmænd at være tilknyttet et
sådant, når de bruger deres tilladel-
ser til erhvervsmæssig personbe-
fordring til taxikørsel. Forslaget
om at fjerne momsfritagelsen vil
øge de enkelte vognmænds om-
kostninger.
Forslaget om begrænsning af
momsfritagelsen for selvstændige
grupper er nødvendig, fordi EU-
Domstolen har afgjort, at fritagel-
sen kun kan anvendes i forbindelse
med helt specifikke tilfælde i
momsdirektivet. Ydelser til brug
for personbefordring er ikke et af
disse, bortset fra transport af syge
eller tilskadekomne personer med
transportmidler specielt konstrue-
ret til dette formål.
ATAX anfører, at forslaget desu-
den vil føre til konkurrenceforvrid-
ning i branchen, idet vognmænd,
der kun anvender deres kørselstil-
ladelse til kørsel i forbindelse med
offentlige trafikselskabers såkaldt
”Åben Flex” kørsel, ikke skal være
knyttet til et kørselskontor, og der-
med vil kunne have lavere omkost-
ninger end vognmænd med almin-
delig taxikørsel.
Det er korrekt, at den nye taxilov
kræver, at vognmænd med tilla-
delse til erhvervsmæssig personbe-
fordring skal anvende kørselskon-
torer, når tilladelsen bruges til taxi-
kørsel. Alle vognmænd vil efter
forslaget skulle betale moms af
ydelser, som de modtager fra kør-
selskontorer, ligesom de skal be-
tale moms af varer eller ydelser,
som de indkøber fra andre moms-
registrerede virksomheder.
Side 4 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ATAX har forståelse for, at EU-
reglerne skal overholdes. ATAX
anfører, at lønsumsafgiften steg
markant for et par år siden og op-
fordrer til, at forslagets skadevirk-
ning afbødes ved nedsættelse af af-
giftssatsen. Som minimum bør en
længere overgangsperiode overve-
jes.
Lønsumsafgiftssatsen for virksom-
heder uden for den finansielle sek-
tor blev senest hævet med virkning
fra 1. januar 2013.
Det anerkendes, at overgangen til
at opkræve moms af de leverede
ydelser vil medføre visse tilpasnin-
ger – f.eks. i relation til fakture-
ringssystemet. Af denne grund er
forslagets ikrafttrædelsestidspunkt
ændret fra 1. juli 2018 til 1. januar
2019.
Bus & Tog (Deloitte) EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
Deloitte anfører, at forslaget om at
begrænse anvendelsesområdet for
momsfritagelsen for selvstændige
grupper vil have vidtrækkende
konsekvenser for deres kunde Bus
& Tog – som er et frivilligt samar-
bejde mellem udbydere af kollektiv
trafik og private operatører med
koncession til at forestå kollektiv
trafik, og som leverer ydelser til
trafikselskaberne.
Deloitte er af den opfattelse, at
forslaget på grund af Danmarks
stand still-klausul ikke bør omfatte
personbefordring. Det anføres, at
Domstolen direkte anfører, at der
ved fortolkning af en EU-bestem-
melse ikke blot skal tages hensyn
til dens ordlyd, men også den sam-
menhæng, som den indgår i. Grup-
pebestemmelsens placering indike-
rer, at den alene omfatter selvstæn-
dige grupper, hvis medlemmer
Der henvises til kommentaren til
FSR.
Side 5 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
udøver virksomhed af almen inte-
resse. Deloitte anfører, at den dan-
ske momsfritagelse for personbe-
fordring bygger på en stand still-
klausul, som betyder, at den er gyl-
dig i Danmark på lige fod med de
fritagelser, der fremgår direkte af
direktivet. Såfremt momsfritagel-
sen for personbefordring er af al-
men interesse – hvilket der ikke
kan være tvivl om - kan momsfri-
tagelsen for grupper derfor anven-
des på leveringer til dette formål.
Deloitte anfører, at såfremt argu-
mentationen om, at lovforslaget
ikke skal berøre personbefordring,
ikke tages til efterretning, bør tids-
punktet for ikrafttrædelse ændres
til 1. januar 2019. Bus & Tog har
ikke anvendt momsfritagelsen for
selvstændige grupper mere end et
par år, og overgangen hertil var
tung og kostbar, idet der skulle fo-
retages ændringer i it-systemer,
kontoplaner, faktureringsprocedu-
rer mv. Tilsvarende vil en tilbage-
rulning af momshåndteringen
kræve betydelige ressourcer i Bus
& Tog.
Det anerkendes, at en overgang til
at opkræve moms af de leverede
ydelser vil medføre visse tilpasnin-
ger f.eks. i relation til fakturerings-
systemet. Ikrafttrædelsestidspunk-
tet er derfor foreslået udskudt til 1.
januar 2019.
Dansk Byggeri Dansk Byggeri takker for hørings-
muligheden, men har ingen kom-
mentarer til lovforslaget.
Dansk Erhverv Justering af reglerne om fast driftssted
Dansk Erhverv bemærker, at det
er godt, at man justerer reglerne
Side 6 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
for, hvornår der udøves erhvervs-
mæssig virksomhed med fast
driftssted i Danmark, således at det
sikres, at Danmark er et attraktivt
land at investere i for udenlandske
investorer. Formålet om at fjerne
den nuværende retsusikkerhed op-
nås dog ikke, idet investeringer via
en kapitalfond eller venturefond
kan udløse fast driftssted for en
udenlandsk investor, der er næ-
ringsdrivende. Dansk Erhverv me-
ner ikke, at næringsbegrebet skal
vurderes i forhold til den enkelte
investor, men derimod i forhold til
den danske virksomhed, som der
investeres i.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension.
Hjemmel til godtgørelse af moms af godt-
gjorte energiafgifter
Dansk Erhverv kvitterer for, at der
lægges op til, at der nu skabes
hjemmel til godtgørelse af moms
af godtgjorte energiafgifter, således
at der skabes momsmæssig neutra-
litet mellem at få varerne leveret
afgiftsfrit og få energiafgifterne
godtgjort. Dansk Erhverv er ligele-
des positiv overfor, at der med
lovforslaget lægges op til en lige-
stilling af godtgørelse efter elpatro-
nordningen og andre godtgørelser
ved at lade bestemmelsen have
virkning fra 1. november 2011.
EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
Dansk Erhverv anerkender beho-
vet for de foreslåede ændringer af
Side 7 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
lovgivningen i relation til anven-
delsen af momsfritagelsen for selv-
stændige grupper.
Dansk Erhverv anfører, at EU-
Domstolen i dommene henviste til
generelle retsprincipper, navnlig
retssikkerhedsprincippet og prin-
cippet om forbud mod tilbagevir-
kende kraft. Dansk Erhverv anfø-
rer, at grupperne har indrettet de-
res økonomi og forretningsgange
på den gældende momsfritagelse.
Mange grupper opkræver medlem-
mernes betaling periodevis - nogle
gange årligt. En ændring med virk-
ning fra 1. juli 2018 vil de facto
have tilbagevirkende kraft. Dansk
Erhverv mener derfor, at grup-
perne bør kunne afslutte igangvæ-
rende regnskabsperioder efter gæl-
dende regler.
Regeringen finder retssikkerheds-
princippet meget væsentligt, og an-
erkender, at en overgang til at op-
kræve moms af de leverede ydelser
vil medføre visse tilpasninger –
f.eks. i relation til faktureringssy-
stemet. Ikrafttrædelsestidspunktet
er derfor foreslået ændret til 1. ja-
nuar 2019.
Tilbagebetalte provisioner mv.
Dansk Erhverv mener, at forslaget
om aktie- eller kapitalindkomstbe-
skatning af provisioner, som pen-
geinstitutter m.fl. har pligt til at vi-
deregive til deres kunder (investo-
rerne) bør udvides til også at gælde
ved videregivelse af provisioner,
hvor der ikke foreligger uafhængig
rådgivning, jf. kapitel 3 i bekendt-
gørelse nr. 1202 af 15. november
2017 om tredjepartsbetalinger, og
hvor der sker videregivelse af pro-
visioner baseret på en kommerciel
beslutning.
Lovforslaget er ændret, således at
bestemmelserne om aktie- hen-
holdsvis kapitalindkomstbeskat-
ning af tilbagebetalte provisioner
er udformet generelt. Kriteriet er
herefter, at det beløb, som kunden
modtager, skal være relateret til en
provision, som pengeinstituttet
m.fl. har modtaget fra et investe-
ringsinstitut.
Det er endvidere Dansk Erhvervs
opfattelse, at de foreslåede regler
Det vil ved den nærmere udmønt-
ning af indberetningspligten indgå,
Side 8 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
om indberetningspligt vil indebære
en uforholdsmæssig stor byrde for
fondsmæglerselskaberne, særligt
hvis indberetningen skal ske uden
mulighed for brug af et web-inter-
face hos SKAT. Derfor foreslås en
tilpasning, således at fondsmægler-
selskaber, der ikke opbevarer kun-
demidler, alene forpligtes til at give
kundernes pengeinstitutter de nød-
vendige oplysninger til brug for
pengeinstitutternes indberetning.
at de administrative byrder for
fondsmæglerne kan holdes nede
ved at skabe mulighed for indbe-
retning via Tast-Selv.
Det vurderes ikke at være hensigts-
mæssigt at pålægge pengeinstitut-
terne at indberette oplysninger,
som ikke opstår i forbindelse med
pengeinstitutternes egen virksom-
hed. Imidlertid er der intet til hin-
der for, at fondsmæglerselskaberne
søger at indgå aftale fx med deres
pengeinstitut om, at pengeinstitut-
tet indberetter de pågældende op-
lysninger på vegne af fondsmæg-
lerne.
Dansk Taxi Råd EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
Dansk Taxi Råd anfører, at taxi-
vognmænd i dag er tilsluttet bestil-
lingskontorer, som efter reglen om
selvstændige grupper momsfrit har
leveret ydelser til vognmændene i
form af modtagelse og formidling
af kørsel. Forslaget om at fjerne
denne momsfritagelse vil øge om-
kostningerne og kan medføre sti-
gende taxipriser.
Forslaget om at begrænse moms-
fritagelsen for selvstændige grup-
per vil bl.a. medføre, at bestillings-
kontorerne ikke kan levere ydelser
momsfrit til vognmændene. Hvor-
vidt og i hvilket omfang bestil-
lingskontorer og vognmænd vil
overvælte øgede omkostninger på
deres kunder, vil være op til de en-
kelte virksomheder.
Dansk Taxi Råd ønsker præciseret,
om virksomheder, der helt eller
Det er præciseret i bemærknin-
gerne til forslaget, at kun den del
Side 9 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
delvist udfører sygetransport bero-
ende på tilladelser til erhvervsmæs-
sig personbefordring, også frem-
over vil være omfattet af momsfri-
tagelsen.
af personbefordringen, der vedrø-
rer transport af syge eller tilskade-
komne personer med transport-
midler specielt konstrueret til dette
formål, er omfattet af EU-regler-
nes momsfritagelser af almen inte-
resse. Forslaget betyder, at moms-
fritagelsen for selvstændige grup-
per fortsat kan anvendes i relation
til denne transport. Der henvises i
øvrigt til kommentarerne til
ATAX og FSR.
Danske Advokater Justering af reglerne om fast driftssted
Danske Advokater bemærker, at
det i høringsforslagets bemærknin-
ger er anført, at vurderingen af,
om der foreligger næring, vil skulle
foretages efter de almindelige prin-
cipper for fastlæggelsen af, om der
foreligger næring. Danske Advoka-
ter anmoder Skatteministeriet om
at bekræfte, at vurderingen skal fo-
retages i overensstemmelse med
definitionerne af og praksis for,
om der foreligger ”handelsnæ-
ring”, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens § 17 og kursgevinstlovens §
13.
Dette kan kun delvist bekræftes.
Efter kursgevinstloven vil der også
kunne foreligge finansieringsnæ-
ring, hvilket fremgår udtrykkeligt
af lovens § 13.
Hvad angår den foreslåede værns-
regel, der skal finde anvendelse, så-
fremt den udenlandske investor er
koncernforbundet, jf. ligningslo-
vens § 2, med en fysisk eller juri-
disk person, som udøver erhvervs-
virksomhed i Danmark, der står i
forbindelse med den passive inve-
steringsvirksomhed, finder Danske
Advokater, at henvisningen til lig-
ningslovens § 2 kan skabe unød-
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret til Forsikring & Pen-
sion. Som anført i disse kommen-
tarer er både værnsreglens ordlyd
og bemærkningerne hertil præcise-
ret i lovforslaget.
Side 10 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
vendig fortolkningstvivl. Skattemi-
nisteriet bør derfor angive nogle
klare retningslinjer for, hvordan
bestemmelsen skal fortolkes. Dan-
ske Advokater fremhæver i den
forbindelse, at der er koncernfor-
bindelse mellem investorer i kapi-
tal- og infrastrukturfonde og deres
porteføljeselskaber.
Danske Advokater anmoder end-
videre Skatteministeriet om at be-
kræfte, dels at der ikke er koncern-
forbindelse mellem investorer i ka-
pital- og infrastrukturfonde, dels at
en udenlandsk passiv investor ikke
har fast driftssted i Danmark, selv
om et datterselskab eller et fast
driftssted har erhvervsmæssige ak-
tiviteter i Danmark, når investe-
ringsbeslutningen er truffet, uden
at det danske datterselskab eller fa-
ste driftssted har været involveret i
beslutningen.
Det forhold, at fx to selskaber er
investorer i samme kapitalfond,
skaber ikke i sig selv koncernfor-
bindelse mellem disse selskaber ef-
ter ligningslovens § 2. I øvrigt hen-
vises til præciseringen af lovforsla-
get og bemærkningerne hertil, jf.
kommentarerne umiddelbart oven-
for.
Udvidelse af værnsregel om omgåelse af
udbyttebeskatning
Danske Advokater anser det ikke
for dækkende, når det i bemærk-
ningerne er anført, at Højesterets
dom i SKM2016.16 er udtryk for
en praksisskabt omgåelsesklausul.
Dommen er ifølge Danske Advo-
kater blot et blandt mange eksem-
pler på, at domstolene ved lovfor-
tolkningen tillægger de faktiske re-
aliteter og omgåelseshensyn betyd-
ning, når der ikke er påvist en for-
rentningsmæssig begrundelse for
transaktionerne. Dommen vedrø-
rer desuden de meget enkle færø-
Udsagnet i bemærkningerne ved-
rører en konkret sag, der har vist,
at værnsreglen om omgåelse af ud-
byttebeskatning på ny er blevet ud-
fordret og søgt omgået i strid med
lovgivers hensigt. Det er fortsat
vurderingen, at den konkrete om-
gåelse kunne have været imødegået
ud fra de hensyn, som domstolene
bl.a. har anvendt i dommen i
SKM.2016.16.HR. Der er tale om
en dom fra Højesteret, og der er
derfor ikke grundlag for at anse
dommen for kun at være relevant
for omgåelse af de færøske regler.
Side 11 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ske regler, der ikke i samme om-
fang som de danske regler indehol-
der værnsregler og en detaljeret re-
gulering af, hvornår der foreligger
udbytter.
Det er nøjagtig samme hensyn og
fortolkningsmomenter, der vil
indgå ved vurderingen af, om der
er sket en omgåelse af de danske
værnsregler.
Danske Advokater mener ikke, at
der hverken i denne dom eller an-
detsteds er støtte for, at der består
nogen domstolsskabt omgåelses-
klausul, der kan anses for at ud-
gøre en selvstændig hjemmel for at
gennemføre en beskatning.
Det er fortsat opfattelsen, at rets-
praksis, der i skattemæssig hen-
seende omkvalificerer transaktio-
ner uden forretningsmæssig be-
grundelse, og i den forbindelse
lægger afgørende vægt på, at der er
forfulgt et omgåelsesformål, dæk-
kende kan betegnes som udslag af
en praksisskabt omgåelsesklausul.
Det er desuden Danske Advoka-
ters opfattelse, at den foreslåede
udvidelse af værnsreglen vil med-
føre en utilsigtet retstilstand. Den
vil således fx medføre udbyttebe-
skatning, hvis et selskab deltager i
en kapitalfond og derved ejer en
minoritetsaktiepost i et selskab,
som kapitalfonden sælger til delta-
gerens datterselskab.
Det har vist sig nødvendigt at ud-
vide værnsreglen på ny, fordi det
selv efter den seneste udvidelse er
konstateret, at reglen er søgt om-
gået. Der henvises i øvrigt til kom-
mentarerne til høringssvaret fra
FSR.
Danske Advokater finder derud-
over, at der kan sættes spørgsmåls-
tegn ved, om det er hensigtsmæs-
sigt at lade fysiske aktionærers gen-
investeringer være omfattet, da
disse sker for beskattede midler.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Plesner.
Den danske Fondsmæg-
lerforening
Tilbagebetalte provisioner mv.
Det er Fondsmæglerforeningens
opfattelse, at forslaget om den
skattemæssige behandling af tilba-
gebetalte provisioner mv. ikke i til-
strækkeligt omfang tager højde for
Det skal bemærkes, at det opnåede
afkast efter skat ikke pr. definition
vil blive lavere, hvor den videre-
givne provision mv. beskattes som
personlig indkomst fremfor som
aktie-eller kapitalindkomst. Det
Side 12 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
den måde, hvorpå fomidlingspro-
vision rent faktisk videregives til
kunderne. Med den nuværende ud-
formning indebærer forslaget, at
kunder i et fondsmæglerselskab,
som yder uafhængig rådgivning, vil
opnå et højere afkast efter skat,
end kunden i et fondsmæglersel-
skab, som yder ikke-uafhængig
rådgivning.
beror på personens indkomstfor-
hold i øvrigt. Netop dette forhold
er begrundelsen for, at der i ikraft-
trædelsesbestemmelsen indgår en
regel om, at personer kan vælge, at
de foreslåede regler ikke skal have
virkning fra den 1. juli 2017, men
først fra den 1. januar 2019.
Efter Fondsmæglerforeningens
opfattelse bør de foreslåede regler
derfor ikke begrænses til beløb,
der videregives efter § 46 b i lov
om finansiel virksomhed, dvs.
hvor der foreligger uafhængig råd-
givning og skønsmæssig porteføl-
gepleje, og hvor pengeinstitutterne
mv. har en pligt til videregivelse.
De bør også gælde i forhold til
provisioner mv., hvor der ikke fo-
religger uafhængig investeringsråd-
givning, men hvor det alligevel øn-
skes at videregive hele eller dele af
en modtaget provision, jf. kapitel 3
i bekendtgørelse nr. 1202 af 15.
november 2017 om tredjepartsbe-
talinger. Endvidere bør de foreslå-
ede regler også omfatte de situatio-
ner, hvor det er valgt at videregive
provisioner mv. ud fra en kom-
merciel beslutning, dvs. uden at
der er et lovkrav herom.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Det er Fondsmæglerforeningens
opfattelse, at de foreslåede regler
om indberetningspligt vil være eks-
tra byrdefulde for fondsmæglersel-
skaber. Det er kun 2 af 43 danske
fondsmæglerselskaber, der i dag
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Side 13 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
har en særskilt tilladelse til at opbe-
vare kundernes midler. I langt de
fleste tilfælde forvalter fondsmæg-
lerselskaberne således kundernes
midler via en fuldmagt til kundens
konto eller depot hos et pengein-
stitut, hvorfor det er pengeinstitut-
tet, der indberetter renter og ud-
bytter. En indberetningspligt for
fondsmæglerselskaber vil dermed
medføre en særskilt ny indberet-
ning. Et krav om indberetning til
SKAT – særligt hvis indberetnin-
gen skal foretages via en system-
løsning uden mulighed for indbe-
retning via papirblanketter eller
indtastning af oplysninger via et
web-interface – vil således være en
uforholdsmæssig stor byrde for
fondsmæglerselskaberne. Fonds-
mæglerforeningen opfordrer der-
for til, at forslaget ændres, således
at fondsmæglerselskaber, der ikke
opbevarer midler for kunder, ikke
bliver forpligtet til at indberette
oplysninger til SKAT, men der-
imod alene bliver forpligtet til at
give kundens pengeinstitut de nød-
vendige oplysninger i forbindelse
med videregivelse af provisionen.
Forudsat at de forslåede regler om
tilbagebetalte provisioner mv. ud-
vides som anført, er det Fonds-
mæglerforeningens opfattelse, at
ikrafttrædelsestidspunktet bør æn-
dres til den 12. juni 2014, som var
det tidspunkt, hvor Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv nr.
2014/65 - MiFID II blev offentlig-
gjort. Alternativt foreslås, at ikraft-
trædelsen ændres til den 30. marts
2016, som var det tidspunkt, hvor
Det er vurderingen, at de foreslå-
ede regler har en sådan karakter, at
der hverken er behov eller grund-
lag for at indføre dem med tilbage-
virkende kraft. Det skal i den for-
bindelse bemærkes, at forslaget
ikke ubetinget udgør en lempelse,
jf. ovenstående kommentar om, at
det beror på personens indkomst-
forhold i øvrigt, hvorvidt beskat-
ning som personlig indkomst eller
Side 14 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
lovændringen, der indførte § 46 b i
lov om finansiel virksomhed, blev
fremsat i Folketinget.
som aktie-eller kapitalindkomst er
den mest fordelagtige.
DI Justering af reglerne om fast driftssted
DI bemærker, at det for DI er cen-
tralt, at det overordnede formål
med lovforslaget ikke undermine-
res af unødvendige detailregler.
Udgangspunktet for lovforslaget er
at følge regler kendt fra andre
lande, der kan anses for en interna-
tional standard, hvilket også bør
gælde eventuelle værnsregler. Dan-
ske særregler, som vil stå i vejen
for udenlandske investeringer, bør
så vidt muligt undgås. Særregler
medfører retsusikkerhed og øgede
administrative omkostninger for
udenlandske investeringer.
Det vurderes, at forslaget lever op
til de af DI nævnte mål.
DVCA Justering af reglerne om fast driftssted
DVCA finder det retssikkerheds-
mæssigt positivt, at man med lov-
forslaget vil fjerne den retsusikker-
hed og kompleksitet, som de nu-
gældende regler giver anledning til,
men DVCA finder dog, at lov-
forslagets henvisning til de almin-
delige principper for fastlæggelsen
af det skatteretlige næringsbegreb
gør, at lovforslaget ikke opnår det
tilsigtede formål. Ifølge DVCA
bør det i bemærkningerne præcise-
res, at venturevirksomheder, hvis
aktivitet består i erhvervelse af ak-
tier med henblik på udvikling af
porteføljevirksomhederne og se-
nere salg af aktierne, efter praksis
ikke betragtes som næringsdri-
vende. Når hver enkelt investor ef-
Det bemærkes, at det ikke er hen-
sigten med lovforslaget at indføre
en generel bestemmelse om skatte-
frihed for udenlandske investorers
aktiviteter i Danmark. Dette ville
udgøre en væsentlig fravigelse af
almindelige danske skatteretlige
principper, og det ville heller ikke
være i overensstemmelse med
OECD’s Modeloverenskomst helt
at undtage investeringsaktiviteter,
når de efter intern dansk ret utvivl-
somt betragtes som udøvelse af
næringsvirksomhed, således som
tilfældet er med f.eks. næringsvirk-
somhed med køb og salg af aktier.
Lovforslaget vedrører derfor kun
passive investeringsaktiviteter, som
også efter dansk ret naturligt kan
anses for ikke at udgøre udøvelse
Side 15 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ter forslaget vil skulle vurderes in-
dividuelt i forhold til, om de udø-
ver næring eller ej, indebærer det
ifølge DVCA endvidere, at lov-
forslaget ikke vil skabe den klarhed
og forudsigelighed over regelsæt-
tet, som er dets overordnede for-
mål, nemlig at skabe klarhed om
reglerne og sikre, at ”udenlandske
investorer, som investerer via
transparente enheder såsom kom-
manditselskaber, ikke får fast
driftssted i Danmark”. I stedet
burde man udforme reglerne såle-
des, at næringsbegrebet ikke vur-
deres i forhold til hver enkelt bag-
vedliggende investor, men der-
imod i forhold til den danske virk-
somhed, som investeringen fore-
går igennem. Alternativt bør lov-
forslaget suppleres med konkrete
eksempler og formodningsregler
for, hvornår udenlandske investo-
rers investeringer i danske fonde
ikke vil være omfattet af nærings-
begrebet.
af erhverv her i landet. Det er i
lovforslagets bemærkninger præci-
seret, at den foreliggende praksis
om venturevirksomheder vedrører
tilfælde, hvor aktiviteterne er anset
for anlægsaktiviteter. Der henvises
i øvrigt til kommentarerne til hø-
ringssvaret fra Forsikring & Pen-
sion.
Hvad angår værnsreglen, der skal
sikre mod kunstig opsplitning af
erhvervsmæssige aktiviteter, be-
mærker DVCA, at investorer i en
kapitalfond som udgangspunkt vil
blive anset for at være ”interesse-
forbundet”, jf. ligningslovens § 2,
med porteføljeselskaberne ejet af
kapitalfonden, når der er indgået
en aftale om udøvelse af fællesbe-
stemmende indflydelse, hvilket
ofte er tilfældet. Da porteføljesel-
skaberne selvsagt kan have er-
hvervsaktiviteter, der er skatteplig-
tige her i landet, vil en udenlandsk
investor således alligevel risikere at
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension. Som omtalt i disse kom-
mentarer er værnsreglens ordlyd
præciseret, ligesom bemærknin-
gerne er uddybet for at præcisere
reglens anvendelsesområde.
Side 16 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
få fast driftssted i Danmark qua
sin investering, selv uden for næ-
ringstilfælde. DVCA foreslår der-
for, at der i stedet arbejdes med en
værnsregel, der ikke baserer sig på
ligningslovens § 2.
Finans Danmark Justering af reglerne om fast driftssted
Finans Danmark bemærker vedrø-
rende fast driftssted, at det bør
præciseres, at udenlandske enheder
ikke kan anses for næringsdrivende
i videre omfang end de i bemærk-
ningerne nævnte institutter uanset
deres juridiske form.
Ved næringsvurderingen er det ka-
rakteren af de udøvede aktiviteter,
der er afgørende, og ikke den juri-
diske form for den, der udøver ak-
tiviteterne.
Derudover ønskes det præciseret,
at det faste driftssted ikke kun
bortfalder for udenlandske delta-
gere i danske K/S´er, men at en-
hver porteføljeforvaltning fra en
dansk domicileret forvalter/FAIF,
ikke skaber fast driftssted for den
udenlandske fond/ejer af porteføl-
jerne, uanset antallet af mandater
hos den danske forvalter/FAIF.
Det er korrekt, at en dansk forval-
ters udøvelse af porteføljeforvalt-
ning ikke udløser fast driftssted for
ikke-næringsdrivende investorer.
Det skyldes aktiviteternes karakter
og ikke ”antallet af mandater” til
forvalteren.
Endelig ønskes det præciseret, at
der mellem fx udenlandske fonde
initieret af danske banker ikke er
en forbindelse i ligningslovens § 2,
der gør, at den udenlandske fond
får fast driftssted i Danmark pga.
bankens næringsstatus.
Det lægges til grund, at Finans
Danmark spørger til den foreslå-
ede værnsregel, der skal hindre en
kunstig opsplitning af erhvervs-
mæssige aktiviteter. Ordlyden af
og bemærkningerne til denne
værnsregel er præciseret i lov-
forslaget.
EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
Side 17 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Finans Danmark anerkender beho-
vet for at justere og begrænse be-
stemmelsen om momsfritagelsen
for selvstændige grupper således,
at der er overensstemmelse mel-
lem momsloven og EU-retsprak-
sis.
Finans Danmark mener dog, at
EU-Domstolens begrænsning er i
strid med fritagelsens hensigt, som
er at ligestille egenproduktion og
eksterne ydelser. Begrænsningen
kan skabe konkurrenceforvridning
mellem større og mindre virksom-
heder, da mindre virksomheder
ikke har så mange ressourcer til
egenproduktion. Desuden kan eks-
terne leverandører miste omsæt-
ning som følge af, at flere virk-
somheder, som er omfattet af æn-
dringen, vil begynde at producere
ydelser internt.
EU-Domstolen lægger afgørende
vægt på, at momsfritagelsen for
selvstændige grupper, skal ses i
sammenhæng med direktivets fri-
tagelser af almen interesse. De fri-
tagelser, der findes i direktivets ka-
pitel 2, gælder for virksomhed af
almen interesse. Fritagelsen for
selvstændige grupper er fastsat for
at undgå, at denne form for virk-
somhed af almen interesse får eks-
traomkostninger som følge af
momsopkrævning. At momsfrita-
gelsen for de selvstændige grupper
også ligestiller egenproduktion og
eksterne ydelser, tillægges af EU-
Domstolen ikke så stor betydning,
at fritagelsen kan anvendes på alle
momsfri områder.
Finans Danmark anbefaler, at de
danske skattemyndigheder arbej-
der for at få ændret/tilpasset frita-
gelsesbestemmelsen i momsdirek-
tivet.
Ændringer af momsreglerne for
den finansielle sektor bør ske ved
en generel revision af reglerne og
ikke kun ved ændring af momsfri-
tagelsen for selvstændige grupper.
Tilbagebetalte provisioner mv.
Finans Danmark kvitterer for den
måde, hvorpå der foreslås indført
aktie- og kapitalindkomstbeskat-
ning af tilbagebetalte provisioner
mv. og sætter stor pris på, at der
Det bemærkes, at forslaget efter
høringen er ændret, således at skat-
teministeren bemyndiges til at fast-
sætte ikrafttrædelsestidspunktet for
Side 18 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ikke skal foretages indberetning
for tilbagebetalinger foretaget i pe-
rioden 1. juli til 31. december
2017.
indberetningspligten. Begrundel-
sen er, at der herved sikres fornø-
den tid til de systemændringer, der
er nødvendige.
Tilbagesalg til udstedende selskab
Finans Danmark ønsker at få be-
kræftet, at der med den foreslåede
udtrykkelige angivelse af afståelses-
summer ved tilbagesalg til det ud-
stedende selskab i definitionen af
udbytte alene er tale om en præci-
sering.
Det kan bekræftes.
Derudover bemærkes det, at der er
behov for yderligere justeringer af
bestemmelsen i kildeskattelovens §
65 om indeholdelse af udbytteskat.
Udbetaling eller godskrivning af
afståelsessummer beror ikke altid
på en vedtagelse eller en beslut-
ning, hvorfor der i den henseende
er behov for at skelne mellem ud-
bytte og afståelsessum. Endvidere
mangler der konsekvensrettelser i
kildeskattelovens § 65, stk. 3, 7 og
9.
Der er i lovforslaget medtaget en
yderligere justering af kildeskatte-
lovens § 65, hvorefter opkøb af
egne aktier udtrykkeligt sidestilles
med en beslutning om udbetaling
eller godskrivning, ligesom de kor-
rekt påpegede manglende konse-
kvensrettelser af bestemmelsens
stk. 7 og 9 indgår.
Derimod er det opfattelsen, at der
i kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3.
pkt., fortsat skal henvises specifikt
til afståelsessummer, idet denne re-
gel kun finder anvendelse i forhold
til afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1, og
ikke til udbytter i øvrigt. Reglen vil
derfor fortsat være relevant.
Forbrugerrådet Tænk Tilbagebetalte provisioner mv.
Forbrugerrådet Tænk finder det
problematisk, at skattesystemet
diskriminerer investeringsrådgiv-
ningsvirksomheder, der alene op-
kræver honorar direkte fra kun-
Med lovforslaget reguleres alene
den skattemæssig behandling af
beløb, der måtte blive betalt til
kunderne på grundlag af de civil-
retlige regler, der er gældende. Det
Side 19 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
derne. Investeringsrådgivnings-
virksomheder (fx banker), der ta-
ger sig betalt i form af formidlings-
provision, i stedet for honorar, op-
når en række skattemæssige for-
dele.
ligger uden for lovforslagets ram-
mer at ændre i reguleringen af,
hvorledes investeringsrådgivnings-
virksomheder kan og må tage sig
betalt for deres rådgivningsvirk-
somhed.
Forsikring & Pension Justering af reglerne om fast driftssted
Forsikring & Pension kvitterer for,
at man har lyttet til branchen og
fremsat lovforslag med henblik på
at skabe klarere regler på området
for fast driftssted for udenlandske
investorers investeringer i danske
skattemæssigt transparente selska-
ber. Klarere regler vil bl.a. med-
virke til at sikre en sund dansk
fondsbranche med gode mulighe-
der for risikospredning for de dan-
ske pensionsselskaber. Forsikring
& Pension har taget som udgangs-
punkt, at lovforslaget har til formål
at lempe og ikke skærpe den nuvæ-
rende retstilstand. Der bør ifølge
Forsikring & Pension ikke skabes
tvivl om holdbarheden af den nu-
værende praksis med en generel
henvisning til den nye affattelse af
agentreglen i artikel 5, stk. 5 i
OECD’s Modeloverenskomst, idet
det ikke er klart, om denne vil in-
debære fast driftssted i Danmark
for de eksisterende fondsstruktu-
rer.
Det er ikke hensigten med lov-
forslaget at lempe gældende regler
om, hvilken tilknytning til Dan-
mark der medfører fast driftssted
her i landet. Lovforslaget indebæ-
rer således ikke en lempelse af de
betingelser, der ifølge OECD’s
Modeloverenskomst er afgørende
for, om der foreligger fast drifts-
sted. Når der i bemærkningerne er
henvist til den nye affattelse af
modeloverenskomstens artikel 5,
stk. 5, skal det ses i lyset af, at
denne bestemmelse – når den er
implementeret i dansk ret – for
visse fondsstrukturer vurderes at
kunne medføre fast driftssted i vi-
dere omfang end efter hidtidig
praksis. En gennemførelse af for-
slaget vil sikre, at passive investo-
rer ikke i kraft af investeringerne
vil opnå fast driftssted her i landet,
selv om bedømmelsen sker i over-
ensstemmelse med den nye affat-
telse af modeloverenskomsten.
Forsikring & Pension bemærker
videre, at det praktisk relevante er,
at en udenlandsk investor, der væl-
ger at investere i en dansk kapital-
eller infrastrukturfond, vil gøre
dette som en passiv investor og
med langsigtet investering for øje.
Udenlandske passive investorer –
forstået som investorer, der ikke
foretager investeringerne som led i
udøvelse af næringsvirksomhed –
vil ved en gennemførelse af forsla-
get ikke få fast driftssted her i lan-
det som følge af investeringerne.
Side 20 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Forsikring & Pension anser det
derfor for uheldigt, at en uden-
landsk næringsdrivende investor
som udgangspunkt vil få fast
driftssted efter forslaget.
Det er korrekt, at næringsdrivende
investorer fortsat vil kunne få fast
driftssted her i landet.
Forsikring & Pension opfordrer til,
at næringsvurderingen foretages i
forhold til fondens virksomhed og
ikke i forhold til den enkelte inve-
stor. Ellers vil danske fonde i hvert
enkelt tilfælde skulle tage forbe-
hold i relation til, om udenlandske
investorer i form af eksempelvis
banker vil få fast driftssted i Dan-
mark. Dette vil give anledning til
uklarhed og fortolkningstvivl og
kan i værste fald bremse for uden-
landske institutionelle investorers
investeringer i danske fonde. Al-
ternativt opfordres Skatteministe-
riet til at opstille nogle konkrete
formodningsregler for, hvornår
udenlandske investorers investe-
ringer i danske fonde ikke vil være
omfattet af næringsbegrebet. En-
deligt bedes Skatteministeriet be-
kræfte, at en udenlandsk investor,
hvis moderselskab er næringsdri-
vende, ikke er omfattet af formod-
ningsreglen om næringsaktivitet.
Det kan oplyses, at næringsvurde-
ringen skal foretages for hver en-
kelt (potentielt) skattepligtige fysi-
ske eller juridiske person, og at et
selskab derfor ikke bliver nærings-
drivende udelukkende som følge
af, at fx moderselskabet driver næ-
ring. Derudover bemærkes, at det
som nævnt ikke er hensigten med
lovforslaget at gennemføre en lem-
pelse af de betingelser, der gælder
for, hvornår en erhvervsvirksom-
hed skal anses for udøvet fra et
fast driftssted her i landet. Det
ville stride fundamentalt mod
dansk praksis om næringsvirksom-
hed, såfremt næringsbedømmelsen
skulle foretages i relation til en
transparent enhed frem for i rela-
tion til hver enkelt investor, og det
er ikke hensigten med forslaget at
fravige grundlæggende skatteretlige
principper. Det er heller ikke hen-
sigten, at der i relation til reglerne
om fast driftssted skal gælde sær-
lige formodningsregler, som ikke
kan udledes af gældende praksis.
Forsikring & Pension anfører, at
hvis forslaget ikke justeres, således
at næring ikke skal vurderes i for-
hold til den enkelte investor, vil
det medføre en skærpelse i forhold
til gældende ret for næringsskatte-
pligtige investorer.
Der findes ikke at være grundlag
for at anse lovforslaget for at inde-
bære en skærpelse for næringsskat-
tepligtige investorer.
Side 21 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Hvad angår den foreslåede værns-
regel, der skal finde anvendelse, så-
fremt den udenlandske investor er
koncernforbundet, jf. ligningslo-
vens § 2, med en fysisk eller juri-
disk person, som udøver erhvervs-
virksomhed i Danmark, der står i
forbindelse med den passive inve-
steringsvirksomhed, forstår For-
sikring & Pension, at den sigter
mod at forhindre udnyttelse af reg-
len ved fragmentering, eksempel-
vis ved opsplitning af en sammen-
hængende virksomhed i flere min-
dre aktiviteter.
Dette er korrekt forstået.
Henvisningen til ligningslovens § 2
synes imidlertid at gøre lovændrin-
gen vedrørende fast driftssted stort
set uvirksom, idet der er koncern-
forbindelse mellem investorer i ka-
pitalfonde og deres porteføljesel-
skaber. De af fonden forvaltede
porteføljeselskaber vil umiddelbart
"stå i forbindelse med den i 1. pkt.
omhandlede virksomhed".
Det er ikke hensigten med værns-
reglen, at de erhvervsmæssige akti-
viteter, der udøves af et selskab,
hvori der er foretaget (passive) in-
vesteringer, i sig selv skal medføre
fast driftssted for de udenlandske
investorer. Værnsreglen og be-
mærkningerne hertil er på den bag-
grund præciseret i lovforslaget.
Da danske kapital- og infrastruk-
turfonde oftest struktureres som
danske kommanditselskaber, vil in-
vestorerne være koncernfor-
bundne med de selskaber, som ka-
pital- og infrastrukturfonden inve-
sterer i. Eksempelvis vil en uden-
landsk investor ud fra en ordret
læsning af forslaget falde uden for
fritagelsen for fast driftssted som
følge af, at fonden har aktiviteter i
underliggende selskaber uden til-
knytning til fondens aktivitet med
investering i aktier og erhvervelse
Som Forsikring & Pension selv
gør opmærksom på, har aktivite-
terne i de underliggende selskaber
typisk ikke forbindelse med fon-
dens investeringsaktiviteter, jf.
også ovenfor. Det er som nævnt
præciseret i lovforslaget. Det er
heller ikke hensigten med værns-
reglen, at aktiviteter, der udeluk-
kende består i at sikre, at investe-
ringerne varetages på den mest
hensigtsmæssige måde, skal være
omfattet. Dette er der også taget
Side 22 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
af fordringer, gæld og finansielle
kontrakter, eksempelvis hvor en
infrastrukturfond har et underlig-
gende driftsselskab, eller hvor en
infrastrukturfond etablerer et ser-
viceselskab til servicering af fon-
dens projekter.
højde for ved en præcisering af
værnsreglen.
Det er endvidere ifølge Forsikring
& Pension uklart, hvilke konstruk-
tioner, som Skatteministeriet for-
søger at undtage med værnsreglen.
Forsikring & Pension spørger, om
en udenlandsk investor med et sø-
sterselskab i Danmark bør få fast
driftssted i Danmark, når den
udenlandske investor foretager en
investering i en dansk kapital- eller
infrastrukturfond som passiv inve-
stor med en langsigtet investe-
ringshorisont. Efter Forsikring &
Pensions opfattelse er det netop
sådanne investorer, som lovforsla-
get har til formål at fritage for fast
driftssted?
Som nævnt vil der i en situation
som den af Forsikring & Pension
beskrevne ikke opstå fast driftssted
her i landet udelukkende som følge
af søsterselskabets aktiviteter her i
landet. Der er derfor i lovforsla-
gets bemærkninger indsat et ek-
sempel på en kunstig opsplitning,
som værnsreglen har til hensigt at
hindre.
Forsikring & Pension anfører, at
Skatteministeriet, såfremt henvis-
ningen til ligningslovens § 2 opret-
holdes, bør 1) præcisere, at henvis-
ningen udelukkende finder anven-
delse, når den udenlandske inve-
stor har koncernforbindelse med
en fysisk eller juridisk person, som
hverken er den pågældende fond
eller er fysisk eller juridisk kontrol-
leret eller på anden vis beslægtet
med den pågældende fond, og 2)
opstille konkrete eksempler på,
hvornår en fysisk eller juridisk per-
son, hvormed den udenlandske in-
Der henvises til kommentarerne
ovenfor. Som nævnt er værnsreg-
len i lovforslaget præciseret.
Side 23 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
vestor har en forbindelse som om-
handlet i ligningslovens § 2, udø-
ver erhvervsvirksomhed i Dan-
mark, der kan siges at stå i forbin-
delse med investeringen i den dan-
ske kapital-eller infrastrukturfond.
Forsikring & Pension fremhæver
endelig, at visse fonde, eksempel-
vis infrastrukturfonde, også har in-
vesteringer (i form af eksempelvis
vindmølleparker) i skattemæssigt
transparente strukturer i udlandet.
Sådanne skattemæssigt transpa-
rente strukturer vil have fast drifts-
sted i udlandet qua infrastrukturak-
tiverne jf. Modeloverenskomstens
artikel 5. Forsikring & Pension op-
fordrer Skatteministeriet til at be-
kræfte, at udenlandske investorers
investeringer i danske kapital- eller
infrastrukturfonde med investerin-
ger i udenlandske skattemæssigt
transparente strukturer ikke vil
give anledning til fast driftssted i
Danmark, når sådanne udenland-
ske skattemæssigt transparente
strukturer har fast driftssted i ud-
landet. Såfremt Skatteministeriet
anser danske fondes investeringer i
udenlandske skattemæssige trans-
parente strukturer med faste drifts-
steder i udlandet som værende
uden for anvendelsesområdet af
den foreslåede regel, eksempelvis
fordi der ikke kan statueres fast
driftssted i Danmark af et fast
driftssted i udlandet, anmoder For-
sikring & Pension Skatteministe-
riet om at præcisere det i forarbej-
derne.
Lovforslaget vedrører udeluk-
kende spørgsmålet om, hvornår in-
vesteringer i aktier samt fordringer
mv. omfattet af kursgevinstloven
udgør erhvervsmæssig virksom-
hed. Investeringer (via transpa-
rente strukturer) i infrastrukturpro-
jekter, hvor dette anlæg mv. i sig
selv udgør et fast driftssted, er ikke
berørt af forslaget. Det bemærkes
dog, at der ved fx investeringer via
en dansk transparent fond i infra-
strukturprojekter med fast drifts-
sted i udlandet vil foreligge et fast
driftssted i det pågældende land
for de deltagende investorer og
ikke for den danske (transparente)
fond.
Side 24 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Endelig bemærker Forsikring &
Pension, at det for en sikkerheds
skyld bør præciseres, at anskaffel-
ses- og afståelsessummer i relation
til den foreslåede § 13 J i selskabs-
skatteloven skal opgøres efter skat-
temæssige principper.
Det er opfattelsen, at det er ud-
gangspunktet i skattelovgivningen,
at skattemæssige værdier – i dette
tilfælde anskaffelses- og afståelses-
summer i relation til den foreslå-
ede § 13 J i selskabsskatteloven
skal opgøres efter skattemæssige
principper – med mindre andet
fremgår.
Bemærkningerne til den foreslåede
§ 13 J i selskabsskatteloven er dog
præciseret for, at der ikke skal være
tvivl om, at anskaffelses- og afstå-
elsessummer i relation til den fore-
slåede § 13 J i selskabsskatteloven
skal opgøres efter skattemæssige
principper.
EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd
kapitalisering
Forsikring & Pension har vurderet
denne del af lovforslaget, men har
ingen bemærkninger hertil.
EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
Forsikring & Pension er enig i, at
EU-Domstolens domme nødven-
diggør en tilpasning af den danske
bestemmelse om selvstændige
grupper.
Forsikring & Pension er af den op-
fattelse, at dommenes udfald er
kommet bag på både medlems-
lande og EU-Kommissionen. Der
er derfor overvejelse på EU-plan
om, hvorvidt momsdirektivet skal
Den hidtidige praksis i relation til
momsfritagelsen for selvstændige
grupper har ikke været ens i alle
EU-lande. Nogle lande har, som
Danmark, fortolket bestemmelsen
bredt, mens andre – herunder
Side 25 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ændres. Forsikring & Pension me-
ner, at det bør vurderes, om Dan-
mark bør løbe forrest i tilpasnin-
gen til den nye retstilstand.
Tyskland – har fortolket den rela-
tivt snævert. Alle EU-lande skal
hurtigst muligt tilpasse deres natio-
nale lovgivning efter Domstolens
afgørelser. Danmark vil opfylde
denne forpligtigelse ved gennem-
førelse af lovforslaget. Herudover
er det vurderingen, at såfremt der
skal ske ændringer i momsreglerne
for den finansielle sektor, bør dette
ske ved en generel revision af reg-
lerne, jf. kommentaren til Finans
Danmark.
Forsikring & Pension opfordrer til,
at ikrafttrædelsestidspunktet for
ændringen i gruppereglen udsky-
des til 1. januar 2020 eller subsidi-
ært 1. januar 2019.
Det anerkendes, at ændringen vil
medføre visse tilpasninger i de be-
rørte virksomheder. Ikrafttrædel-
sestidspunktet er derfor foreslået
ændret til 1. januar 2019.
Tilbagesalg til det udstedende selskab
Forsikring & Pension har vurderet
denne del af lovforslaget, men har
ingen bemærkninger hertil.
Lovforslagets øvrige elementer
Forsikring & Pension har ikke vur-
deret de øvrige dele af lovforslaget.
FSR – danske revisorer Justering af reglerne om fast driftssted
FSR – danske revisorer (”FSR”)
bemærker vedrørende fast drifts-
sted, at det er positivt, at der ind-
føres regler, der hindrer, at passiv
investeringsvirksomhed medfører
etablering af et fast driftssted, men
mener, at begrebet næringsvirk-
somhed ikke i alle tilfælde er klart
defineret. FSR rejser navnlig
spørgsmålet, om funktioner i en
Forslaget har ikke til formål at ind-
føre en undtagelse fra fast drifts-
stedsbegrebet for næringsdrivende,
jf. herom også kommentarerne til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension. Lovforslagets bemærk-
ninger er forsøgt uddybet vedrø-
rende afgrænsningen af næringsbe-
grebet. Det beror dog på en vurde-
ring af de konkrete aktiviteter, der
Side 26 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
afdeling af et udenlandsk koncern-
selskab, der går ud på at håndtere
indlån og udlån til samtlige selska-
ber i koncernen, skal anses for
udøvelse af erhverv (finansierings-
næringsvirksomhed).
udøves af den pågældende, om der
konkret udøves næring, og det af
FSR rejste spørgsmål kan derfor
ikke besvares abstrakt.
FSR er desuden af den opfattelse,
at det vil kunne give anledning til
usikkerhed, at det ved investerin-
ger via transparente enheder ifølge
bemærkningerne er den enkelte
deltagers forhold/hensigt, der er
afgørende for, om investeringerne
foretages som led i næring. FSR
rejser i den forbindelse spørgsmå-
let, om eventuelle næringsdrivende
investorer skal anses for at drive
næringsvirksomhed i fællesskab i
den transparente enhed, eller om
der ses der bort fra den transpa-
rente enhed, således at der består
flere faste driftssteder. Dette kan
have betydning, hvis en investor
først anses for at være i næring ef-
terfølgende med sin andel af den
transparente enhed, idet spørgsmå-
let er, om denne ændring vil have
konsekvenser for de investorer,
der hele tiden har udøvet næring.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension. Det er ved investering via
transparente enheder ikke denne
enhed, der er relevant ved bedøm-
melsen af, om der udøves næring,
men derimod den enkelte investor.
Eventuel næringsvirksomhed dri-
ves derfor også af hver enkelt in-
vestor, og det er derfor den en-
kelte investor, der i tilfælde af næ-
ringsvirksomhed kan få fast drifts-
sted i Danmark, såfremt betingel-
serne herfor i øvrigt er opfyldt.
Den enkelte investors forhold har i
sådanne tilfælde ikke betydning for
de øvrige investorer.
Endvidere rejser FSR spørgsmålet,
om investorer, der bedømt efter
deres egne forhold ikke er næ-
ringsdrivende, kan risikere at blive
anset for næringsdrivende som
følge af afsmitning, fordi aktivite-
terne udøves sammen med næ-
ringsdrivende investorer i en skat-
tetransparent enhed.
Der henvises til kommentarerne
umiddelbart ovenfor.
Side 27 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Hvad angår den nye affattelse af
fast driftsstedsbegrebet i artikel 5 i
OECD’s modeloverenskomst fra
2017 er det FSRs opfattelse, at
denne ikke har betydning for for-
tolkningen i intern dansk skatteret,
idet OECD i 2017 har ændret ind-
holdet af fast driftsstedsbegrebet,
og ikke blot præciseret indholdet.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Kromann Reu-
mert.
FSR bemærker, at de ændrede kri-
terier for, hvornår der er tale om
udøvelse af erhverv, også får be-
tydning for danske selskaber, hvis
de hidtil har foretaget passive inve-
steringer via et udenlandsk fast
driftssted, idet sådanne passive in-
vesteringer fremover vil være om-
fattet af skattepligten her til landet.
FSR er usikker på, om det er kor-
rekt, når det i bemærkningerne er
anført, at dette ikke vil medføre
øget beskatning, fordi der allerede
nu sker dansk CFC-beskatning af
indkomsten i det faste driftssted.
Hvis de lande, hvor danske selska-
ber hidtil har haft faste driftssteder
efter dansk ret, fortsat anser aktivi-
teten for skattepligtig virksomhed i
et fast driftssted i det pågældende
land, vil indkomsten blive dobbelt-
beskattet. Hidtil har det danske
selskab kunnet opnå lempelse via
CFC-reglernes adgang til dobbelt-
beskatningslempelse, men frem-
over vil eventuel lempelse skulle
ske efter ligningslovens § 33 eller
efter en dobbeltbeskatningsover-
enskomst. FSR opfordrer derfor
Skatteministeriet til at bekræfte, at
bestemmelsen i ligningslovens §
33, stk. 2 ikke er til hinder for, at
Det er korrekt, at det ikke kan
udelukkes, at der kan være tilfælde,
hvor passive investeringer efter
forslaget vil være skattepligtige her
i landet, mens de tidligere har væ-
ret henført til et fast driftssted i
udlandet. Det er også korrekt, at
dette kan medføre dobbeltbeskat-
ning, hvis det pågældende andet
land anser aktiviteterne for udøvet
gennem et fast driftssted dér. En
eventuel dobbeltbeskatning vil kun
kunne lempes efter ligningslovens
§ 33, såfremt den vedrører ind-
komster med kilde i udlandet. Det
vil f.eks. ikke være tilfældet med
hensyn til aktieavancer. Efter lig-
ningslovens § 33, stk. 2, vil lem-
pelse endvidere kun kunne ind-
rømmes i det omfang, det pågæl-
dende land har en ubetinget ret til
at beskatte indkomsten ifølge en
eventuelt indgået dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst. Dette vil ikke
være tilfældet, såfremt Danmark
og det pågældende land ikke har
samme fortolkning i relation til
spørgsmålet, om der er udøvet er-
hverv i det pågældende land. I så
fald vil eventuel lempelse bero på
en gensidig aftaleprocedure efter
Side 28 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
der kan opnås lempelse for even-
tuel udenlandsk skat, enten efter
ligningslovens § 33 eller efter en
eventuel dobbeltbeskatningsover-
enskomst, uanset at indkomsten
efter dansk ret fremover ikke anses
for at vedrøre et udenlandsk fast
driftssted.
overenskomsten. Lovforslagets be-
mærkninger er tilrettet i overens-
stemmelse hermed.
Det bemærkes, at det må anses for
særdeles teoretisk, at der vil kunne
opstå sådanne dobbeltbeskatning-
stilfælde, da det netop er typisk for
passive investorer, at de ikke øn-
sker at indrette sig sådan, at der er
fast driftssted i investeringslandet,
jf. også den hidtidige praksis fra
Skatterådet, der er omtalt i lov-
forslagets bemærkninger. Ønskes
aktiviteten undtagelsesvist udøvet
på en sådan måde, at den beskattes
i det land, hvor investeringerne fo-
retages, vil dette kunne opnås ved
at lade investeringerne foregå gen-
nem en juridisk person, der er op-
rettet og har sin ledelse i det på-
gældende land.
FSR gør opmærksom på, at en til-
svarende problemstilling er aktuel i
forhold til fysiske personer
Det er korrekt i relation til pro-
blemstillingerne vedrørende lem-
pelse for eventuel dobbeltbeskat-
ning, og der henvises derfor til
kommentarerne ovenfor.
FSR opfordrer endvidere Skatte-
ministeriet til at bekræfte, at hvis et
dansk selskab efter de foreslåede
regler ophører med at have et fast
driftssted i udlandet, da vil aktiver
og passiver, der kommer under
dansk beskatning, enten indgå med
de anskaffelsessummer mv., der er
fastlagt ifølge den tidligere CFC-
beskatning, eller hvis der ikke er
Det vil være de sædvanlige regler
om overgang af aktiver og passiver
fra et fast driftssted i udlandet til
beskatning her i landet, jf. sel-
skabsskattelovens § 8, stk. 4, der
finder anvendelse. Det betyder, at
overgangen betragtes som erhver-
velse fra et koncernforbundet sel-
skab.
Side 29 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
sket CFC-beskatning, da vil an-
skaffelsessummen være handels-
værdien på overførselstidspunktet.
Hvad angår den foreslåede værns-
regel, der skal imødegå en kunstig
udskillelse af investeringsaktivite-
terne, når de vedrører erhvervs-
mæssige aktiviteter her i landet,
finder FSR umiddelbart, at der fo-
religger en forskelsbehandling, når
værnsreglen ikke skal gælde for
danske selskaber, der ikke driver
næring med investeringer i udlan-
det, men hvor investeringsaktivite-
terne har forbindelse til en virk-
somhed, der udøver erhvervsvirk-
somhed i udlandet.
Den foreslåede værnsregel i sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 7, 2.
pkt., skal sikre mod kunstig op-
splitning af erhvervsmæssige akti-
viteter her i landet. I det omfang
samme problemstilling gør sig gæl-
dende med hensyn til danske sel-
skabers investeringer i udlandet, vil
det være det pågældende land, der
vil skulle indføre en eventuel
værnsregel mod kunstig opsplit-
ning af aktiviteter i det pågældende
land.
Efter den foreslåede værnsregel
kan det anses for udøvelse af er-
hverv (og dermed eventuelt etable-
ring af fast driftssted i Danmark),
selv om investeringsaktiviteterne
ikke udgør næringsvirksomhed,
når det udenlandske selskabs inve-
steringsaktiviteter i Danmark har
forbindelse med en erhvervsvirk-
somhed, der udøves i Danmark af
et selskab, der er interesseforbun-
det med det udenlandske selskab
efter ligningslovens § 2. FSR øn-
sker oplyst, om værnsreglen kun
gælder, hvis denne virksomhed ud
fra en selvstændig vurdering har
fast driftssted i Danmark, jf. sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
a, i Danmark, eller om værnsreglen
også gælder, hvis den udenlandske
Værnsreglen efter forslaget vil
kunne gælde i alle tilfælde, hvor
den fysiske eller juridiske person,
hvormed investoren har en forbin-
delse som omhandlet i ligningslo-
vens § 2, udøver erhvervsmæssig
virksomhed her i landet. Det er i
den forbindelse uden betydning,
om denne fysiske eller juridiske
person er fuldt skattepligtig her til
landet eller udøver virksomheden i
et fast driftssted her i landet.
Side 30 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
virksomhed, som ikke driver næ-
ring i Danmark, har en forbindelse
som omhandlet i ligningslovens §
2 med et dansk selskab, der er
fuldt skattepligtigt i Danmark.
FSR anser værnsreglen for meget
uklar og beder Skatteministeriet
fremkomme med nogle eksempler
på, hvornår den ”kvalificerede”
forbindelse mellem investeringsak-
tiviteterne og erhvervsvirksomhe-
den er til stede, således at anlægs-
aktier, besiddelse af fordringer og
udlån skal anses for at vedrøre er-
hvervsaktiviteterne. FSR anmoder
endvidere om, at det bekræftes, at
hvis værnreglen gælder, og investe-
ringsaktiviteter, der ikke selvstæn-
digt udgør næring, kan udgøre et
fast driftssted, vil dette så udgøre
et selvstændigt fast driftssted for
det udenlandske selskab, der driver
investeringsaktiviteterne.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension. Som omtalt i disse kom-
mentarer er værnsreglens ordlyd
præciseret, ligesom bemærknin-
gerne er uddybet for at præcisere
reglens anvendelsesområde. Når
reglen finder anvendelse, vil inve-
steringerne kunne udgøre et fast
driftssted her i landet, selv om de
ikke – isoleret set – kan betragtes
som værende led i investors næ-
ringsvirksomhed. I så fald vil inve-
stors aktiviteter kunne udgøre et
fast driftssted her i landet, men
dette forudsætter dog fortsat, at de
øvrige betingelser for fast drifts-
sted her i landet er opfyldt.
Udvidelse af værnsregel om omgåelse af
udbyttebeskatning
FSR udtrykker forståelse for, at
yderligere værnsregler må indføres,
hvis der sker omgåelse. Imidlertid
er det FSRs opfattelse, at den fore-
slåede stramning rækker langt ud
over det nødvendige. FSR anfører,
at kontant overdragelse af porte-
føljeaktier til et tomt søsterselskab
efter forslaget åbenbart vil udløse
udbyttebeskatning, og at denne
udbyttebeskatning vil finde sted,
selv om vederlaget, der kvalificeres
som udbytte, modtages fra et sø-
sterselskab. Reglerne om skattefri
Det er korrekt, at en situation som
den af FSR beskrevne efter lov-
forslaget vil være omfattet af
værnsreglen. Det har vist sig nød-
vendigt at udvide værnsreglen på
ny, fordi det selv efter den seneste
udvidelse er konstateret, at reglen
er søgt omgået. Det kan ikke afvi-
ses, at der vil kunne være tilfælde,
hvor den foreslåede værnsregel
medfører en udbyttebeskatning,
som konkret kan forekomme util-
sigtet, men det vurderes imidlertid
ikke at være muligt at udforme
Side 31 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tilskud fra søsterselskaber vil nem-
lig næppe kunne finde anvendelse,
når vederlaget kvalificeres som ud-
bytte.
værnsreglen på en sådan måde, at
den opfylder sit formål om at hin-
dre omgåelse af udbyttebeskatnin-
gen og samtidig udelukkende inde-
bærer beskatning af netop de til-
fælde, hvor transaktionerne har
haft dette formål. Reglen er søgt
udformet, således at den så vidt
muligt omfatter de tilsigtede situa-
tioner. Det bemærkes, at præcise-
ringer af værnsreglens anvendel-
sesområde ikke må kunne under-
minere reglens formål om at hin-
dre omgåelser af udbyttebeskatnin-
gen.
Også i relation til fusioner anser
FSR udvidelsen for at ramme me-
get bredt. For at ændre en kon-
cernstruktur kan det være nødven-
digt at yde kontantvederlæggelse i
forbindelse med en fusion, men
når fusionen foretages koncernin-
ternt, vil den foreslåede udvidelse
altid udløse udbyttebeskatning,
hvis der udelukkende ydes kontant
salgsvederlag, fordi koncernselska-
ber efter fusionen ejer aktier i det
modtagende selskab. FSR foreslår,
at situationer, hvor der ikke er sket
ændringer i ejerforholdene op til
fusionen mv., undtages fra den fo-
reslåede udvidelse, idet det i disse
tilfælde vil være klart, at fusionen
mv. ikke gennemføres for at undgå
udbyttebeskatning.
Der henvises til kommentarerne
umiddelbart ovenfor. Derudover
vurderes det umiddelbart ikke, at
det forhold, at der ikke er sket æn-
dringer i ejerforholdene op til fusi-
onen mv., vil gøre det klart, at fusi-
onen mv. ikke gennemføres for at
undgå udbyttebeskatning.
EU-retlig tilpasning af reglerne om
momsfritagelse for selvstændige grupper
Side 32 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR har ingen bemærkninger til
hensigten med at tilpasse lovgiv-
ningen i overensstemmelse med
EU-Domstolens afgørelser.
FSR bemærker dog, at personbe-
fordring er momsfritaget i Dan-
mark efter en særlig bestemmelse i
momsdirektivet, hvorefter med-
lemslandene kan fortætte med de
anførte fritagelser på de betingel-
ser, der var gældende ved 6.
momsdirektivs indførsel. FSR be-
mærker, at formålet med, at Dan-
mark valgte at beholde fritagelsen,
må anses for at være båret af de
samme hensyn af almen interesse,
som de momsfritagelser, der frem-
går af direktivets kapitel 2. FSR be-
mærker, at EU-Domstolen natur-
ligt ikke forholder sig til denne
særlige bestemmelse, som Dan-
mark benytter sig af. FSR opfor-
drer Skatteministeriet til at
genoverveje udelukkelsen af per-
sonbefordring fra anvendelsesom-
rådet for fritagelsen for selvstæn-
dige grupper.
Det er korrekt, at Danmark har til-
ladelse til at opretholde momsfrita-
gelsen for indenrigs personbefor-
dring på de betingelser, der var
gældende ved ikrafttrædelsen af 6.
momsdirektiv. Det er dog alene
personbefordringen, der er omfat-
tet af denne særlige stand still be-
stemmelse. Momsfritagelsen for
selvstændige grupper momsfritager
ikke personbefordring, men der-
imod leveringer, der efter normale
regler er momspligtige – for ek-
sempel administrative ydelser og
it-ydelser.
Herudover bemærkes, at person-
befordring efter de normale EU-
regler er en momspligtig ydelse, og
således ikke på EU-plan betragtes
som en ydelse af almen interesse,
der generelt bør friholdes for
moms. Kun den del af personbe-
fordringen, der vedrører transport
af syge eller tilskadekomne perso-
ner med transportmidler specielt
konstrueret til dette formål, er om-
fattet af EU-reglernes momsfrita-
gelser af almen interesse, hvorfor
momsfritagelsen for selvstændige
grupper fortsat kan anvendes i re-
lation til denne særlige transport.
FSR finder, at ikrafttrædelsestids-
punktet 1. juli 2018 vil give betyde-
lige administrative udfordringer
for de selvstændige grupper, der
Det anerkendes, at en overgang til
at opkræve moms af de leverede
ydelser vil medføre visse tilpasnin-
Side 33 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ikke længere kan anvende moms-
fritagelsen. FSR mener, at de be-
rørte kan imødekomme ændrin-
gerne med begrænsede merom-
kostninger, hvis ikrafttrædelses-
tidspunktet udskydes til 1. januar
2019.
ger – f.eks. i relation til fakture-
ringssystemet. Ikrafttrædelsestids-
punktet er derfor foreslået ændret
til 1. januar 2019.
Tilbagesalg til udstedende selskab
FSR beder Skatteministeriet om at
bekræfte, at afståelsessummer, der
efter ligningslovens § 16 B, stk. 2,
4 eller 5, undergives en særlig be-
handling – beskatning efter aktie-
avancebeskatningsloven eller skat-
tefrihed – ikke anses for afståelses-
summer omfattet af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1.
Det kan bekræftes.
FSR anfører, at det kan overvejes
at ændre ordlyden af den foreslå-
ede ændring, således at ovenstå-
ende fremgår eksplicit – for at
fjerne enhver tvivl.
Det fremgår udtrykkeligt af lig-
ningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4 og
5, at de udgør undtagelser til § 16
B, stk. 1, og det findes derfor hver-
ken nødvendigt eller hensigtsmæs-
sigt at ændre ordlyden af den fore-
slåede bestemmelse.
FSR spørger, hvorfor man ikke har
benyttet lejligheden til at lappe det
hul, at skattepligtige afståelsessum-
mer efter selskabsskattelovens § 2
D og kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 6, 3. og 4. pkt., ikke er omfattet
af udbyttebegrebet i kildeskattelo-
vens § 65 og ligningslovens § 16 A,
stk. 2.
Det følger af den gældende sel-
skabsskattelovs § 2 D, at kontante
vederlag, der modtages ved de af
bestemmelsen omfattede overdra-
gelser af aktier, anses for udbytte.
Derudover indeholder lovforslaget
et forslag til justering af kildeskat-
telovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3., 4. og
5. pkt., således at det af bestem-
melserne fremgår, at de vederlag,
Side 34 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
der efter bestemmelserne er be-
grænset skattepligtige, anses for
udbytte. De nævnte afståelsessum-
mer er således enten allerede om-
fattet af udbyttebegrebet eller vil
med lovforslaget blive omfattet af
udbyttebegrebet. Og forslaget til
ændring af ligningslovens § 16 A,
stk. 2, nr. 1, betyder yderligere, at
det tydeligt fremgår, at afståelses-
summer omfattet af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, falder ind under de-
finitionen af udbytte.
Tilbagebetalte provisioner mv.
FSR beder Skatteministeriet om at
bekræfte, at pligten til indberetning
af beløb, der videregives til kunder
efter § 46 b i lov om finansiel virk-
somhed, gælder med virkning for
refusioner, der foretages fra den 1.
juli 2018 og senere, og dermed at
refusioner foretaget før dette tids-
punkt ikke skal indberettes til
SKAT.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Finans Danmark.
Derudover har FSR et forslag til
en mindre ændring af den foreslå-
ede lovtekst i personskatteloven
vedrørende tilbagebetalte provisio-
ner mv.
Lovforslaget er rettet i overens-
stemmelse med FSR’s forslag.
EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd
kapitalisering
FSR har forskellige konkrete fore-
spørgsler til, hvordan det skal vur-
deres, om et dansk selskab kan få
fritagelse for beskatning efter den
foreslåede bestemmelse, herunder
hvordan det skal vurderes, om det
Reglerne skal anvendes, som om
det udenlandske selskab var et
dansk selskab, dvs. at der skal ske
konsolidering efter selskabsskatte-
lovens § 11, stk. 4, i samme om-
fang, som hvis der var tale om et
Side 35 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
udenlandske selskab ville have væ-
ret omfattet af de danske regler
om tynd kapitalisering, jf. eksem-
pelvis om det udenlandske selskab
skal vurderes for sig selv, eller om
der skal foretages en konsolidering
i overensstemmelse med konsoli-
deringsreglen i selskabsskattelo-
vens § 11, stk. 4.
dansk selskab. Tilsvarende skal 10
mio. kr. grænsen, som bestemmer,
om der skal ske fradragsbegræns-
ning, vurderes, som havde det væ-
ret et dansk selskab, dvs. med kon-
solidering i samme omfang som et
dansk selskab.
Endvidere spørges til, i hvilket
omfang den udenlandske fradrags-
begrænsning skal svare til de dan-
ske regler om tynd kapitalisering,
herunder om udenlandske regler,
der minder om de danske regler i
selskabsskattelovens § 11 C, og
som er baseret på en EBIT-regel,
vil opfylde de krav, der stilles til en
udenlandsk fradragsbegrænsning.
De udenlandske regler skal svare
til de danske regler om tynd kapi-
talisering, dvs. selskabsskattelo-
vens § 11. En udenlandsk fradrags-
begrænsning, der svarer til en be-
grænsning efter en EBIT regel lig
selskabsskattelovens § 11 C, er så-
ledes ikke omfattet. En uden-
landsk regel, hvorefter der ikke
sker fradragsbegrænsning, idet ren-
teudgifterne kan fremføres til se-
nere år, er heller ikke omfattet.
Til slut foreslås virkningstidspunk-
tet for ændringen ændret til ind-
komståret 2018, uanset hvornår
dette påbegyndes.
Forslaget om et ændret virknings-
tidspunkt for ændringen vedrø-
rende tynd kapitalisering er imøde-
kommet i lovforslaget.
EU-retlig tilpasning af beskatning af
ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters
investeringer i fast ejendom
FSR har kommenteret bemærknin-
gerne til den foreslåede genopta-
gelsesregel vedrørende lagerbe-
skatning, herunder anvendelses-
området for den konkrete bestem-
melse, dels i forhold til hvilke situ-
ationer, der er omfattet, og dels i
forhold til, hvilke pensionsinstitut-
ter, der er omfattet. I bemærknin-
gerne til lovforslaget er der henvist
Indledningsvis skal bemærkes, at
det ikke er hensigten at ændre an-
vendelsesområdet for den tilsva-
rende genoptagelsesregel vedrø-
rende aktieavancebeskatningsloven
eller kursgevinstloven. Dernæst
bemærkes, at den foreslåede gen-
optagelsesregel finder anvendelse,
hvor en skatteyder omfattet af den
Side 36 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
til den tilsvarende genoptagelsesre-
gel vedrørende aktieavancebeskat-
ningsloven eller kursgevinstloven.
foreslåede § 13 J har anvendt reali-
sationsprincippet, men skulle have
anvendt lagerprincippet, jf. ordly-
den af den foreslåede bestem-
melse. Dette er præciseret i lov-
forslaget.
Reglen vedrører de foreslåede æn-
dringer af beskatninger af uden-
landske pensionsinstitutters faste
ejendom i Danmark og er således
ikke udvidet til danske pensionsin-
stitutters faste ejendomme. For
danske pensionsinstitutter er det
helt sædvanligt at opgøre gevinst
og tab efter et lagerprincip, hvor-
for den foreslåede regel ikke vur-
deres at være relevant i forhold til
danske pensionsinstitutter.
I forlængelse af disse kommentarer
har FSR nævnt, at de særlige regler
i selskabsskattelovens § 3 A for in-
direkte ejerskab af fast ejendom
også bør tilrettes en ensartet be-
handling.
Lovforslaget er foranlediget af en
henvendelse fra Kommissionen,
der alene vedrørte udenlandske
pensionsinstitutters direkte ejer-
skab af fast ejendom i Danmark,
hvorfor det er denne beskatning,
som foreslås ændret i lovforslaget.
FSR har tillige nævnt, at da over-
trædelsen vedrører en overtrædelse
af den fri bevægelighed af kapital,
bør den foreslåede regel udvides til
også at gælde for pensionsinstitut-
ter i tredjestater.
For så vidt angår FSR’s kommen-
tarer om kapitalens frie bevægelig-
hed og virkningen i forhold til
tredjestater, skal henvises til lov-
forslagets afsnit 9.1., hvor række-
vidden af EU-retten er beskrevet.
Utilsigtet dobbeltbeskatning af uden-
landske personer og selskabers faste
driftssteder beliggende i Danmark
FSR har foreslået en ændring af
virkningstidspunktet for den fore-
Forslaget om et ændret virknings-
tidspunkt for bestemmelsen er
Side 37 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
slåede ændring, hvorefter inde-
holdt udbytteskat modregnes i
årets endelige skat for faste drifts-
steder af udenlandske personer og
selskaber, der ejer danske aktier,
således at ændringen gives tilbage-
virkende kraft.
imødekommet i lovforslaget, da
der er tale om en ren lempelse.
Kromann Reumert Kromann Reumert bemærker ved-
rørende justeringerne af reglerne
om fast driftssted, at lovforslaget
forudsætter, at den nye definition
af fast driftssted i 2017-udgaven af
OECDs modeloverenskomst uden
videre er blevet en del af fast
driftsstedsbegrebet i selskabsskat-
telovens § 2, stk. 1, litra a.
Efter Kromann Reumerts opfat-
telse udgør OECDs reviderede
2017-udgave en væsentlig materiel
ændring af fast driftsstedsbegrebet,
der nødvendiggør en implemente-
ring i intern dansk ret.
Hvis den ændrede udgave af fast
driftsstedbegrebet i OECDs 2017-
udgave skal finde anvendelse ved
fortolkningen af fx selskabsskatte-
lovens § 2, stk. 1, litra a, opfordrer
Kromann Reumert Skatteministe-
riet til at fremsætte lovforslag
herom.
Kromann Reumerts opfattelse kan
tiltrædes, og lovforslaget er ændret,
således at det ikke i bemærknin-
gerne er lagt til grund, at den nye
definition af fast driftssted i 2017-
udgaven af OECDs modelover-
enskomst uden særskilt implemen-
tering vil kunne indfortolkes i fast
driftsstedsbegrebet i selskabsskat-
telovens § 2, stk. 1, litra a.
Plesner Udvidelse af værnsregel om omgåelse af
udbyttebeskatningen
Plesner bemærker, at forslaget vil
udvide værnsreglen i selskabsskat-
telovens § 2 D, stk. 2, betydeligt.
Bestemmelsen medfører udbytte-
Det har vist sig nødvendigt at ud-
vide værnsreglen på ny, fordi det
selv efter den seneste udvidelse er
konstateret, at reglen er søgt om-
gået. Der kan ikke afvises, at der
Side 38 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
beskatning af de kontante udlig-
ningssummer, som aktionærerne
modtager, når der indskydes
tomme selskaber. Bestemmelsen
rammer også tilfælde, hvor fx en
ledende medarbejder gennem et
personligt ejet holdingselskab har
foretaget en medinvestering i det
selskab, hvor vedkommende er an-
sat, og hvor en køber, fx en kapi-
talfond, køber dette selskab gen-
nem et nystiftet køberselskab og
ønsker, at medarbejderen skal gen-
investere en andel af salgsprove-
nuet i det købende selskab.
Hidtil har medarbejderen for ikke
at blive ramt af værnsreglen kun-
net foretage den efterfølgende
nyinvestering personligt, dvs. for
beskattede midler. Den mulighed
vil ikke længere være til stede, så-
fremt lovforslaget vedtages, da han
som fysisk person vil være aktio-
nær i køberselskabet. Det ses ikke,
hvordan der skulle kunne ske om-
gåelse af reglen ved at lade en fy-
sisk person eje aktier i et købersel-
skab efterfølgende, da de ikke har
mulighed for at modtage skattefrit
udbytte, ligesom de som udgangs-
punkt vil skulle geninvestere for
beskattede midler. På den bag-
grund opfordrer Plesner til, at for-
slaget ændres således, at udvidel-
sen af selskabsskattelovens § 2,
stk. 2, alene gælder i forhold til in-
teresseforbundne juridiske perso-
ner, der efterfølgende ejer aktier i
det "tomme" selskab.
vil kunne være tilfælde, hvor både
den gældende værnsregel og den
foreslåede udvidelse heraf kan
medføre en udbyttebeskatning,
som konkret kan forekomme util-
sigtet. Det bemærkes, at det i vi-
dest mulig omfang er tilstræbt at
anvende et så præcist indgreb som
muligt. Der henvises i øvrigt til
kommentarerne til høringssvaret
til FSR.
EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd
kapitalisering
Side 39 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Plesner anfører, at Skatteministeri-
ets fortolkning af og dermed ind-
holdet af lovforslaget ikke er i
overensstemmelse med EU-Dom-
stolens dom. Det anføres således,
at der skal foretages en sammenlig-
ning med et dansk selskab uden at
anvende konsolideringsreglen, så-
fremt denne medfører, at selskabet
ikke ville være blevet fradragsbe-
grænset.
Endvidere anføres, at lovforslaget
vil indebære, at reglernes anven-
delse vil være vilkårlig, idet regler-
nes anvendelse vil afhænge af, om
de danske regler ville indebære en
fradragsbegrænsning.
Af ordlyden af EU-Domstolens
dom fremgår, at EU-retten er til
hinder for lovgivning i en med-
lemsstat, ”der indrømmer et hjem-
mehørende selskab skattefritagelse
for renteindtægter fra et hjemme-
hørende datterselskab, i det om-
fang sidstnævnte selskab ikke har
fået fradrag for de korresponde-
rende renteudgifter som følge af
regler om rentefradragsbegræns-
ning i tilfælde af tynd kapitalise-
ring, men udelukker en sådan frita-
gelse, som ville følge af en anven-
delse af medlemsstatens egen lov-
givning om tynd kapitalisering, når
datterselskabet er hjemmehørende
i en anden medlemsstat.”
Af denne formulering fremgår, at
den danske fritagelse for renteind-
tægter skal udvides til de situatio-
ner, hvor et selskab i et andet EU-
land er blevet fradragsbegrænset
efter dette lands regler om tynd ka-
pitalisering, og som samtidig ville
have været omfattet af de danske
regler om tynd kapitalisering, hvis
selskabet havde ligget i Danmark.
Dvs. at Danmark skal give frita-
gelse for renteindtægter og kursge-
vinster i de situationer, hvor de
danske regler ville have medført en
rentefradragsbegrænsning og som
følge heraf en fritagelse for rente-
indtægter og kursgevinster.
Såfremt Domstolen ikke havde in-
kluderet den sidste betingelse om
de danske regler ville Danmark
skulle give fritagelse i alle de situa-
tioner, hvor et udenlandsk selskab
Side 40 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
var blevet udsat for en fradragsbe-
grænsning i et andet EU-eller
EØS-land. Det vurderes, at dette
ikke har været EU-Domstolens
hensigt.
SEGES SEGES bemærker til den foreslå-
ede udvidelse af værnsreglen mod
omgåelse udbyttebeskatningen, at
de foreslåede ændringer er en ud-
videlse af værnsregler, der i forve-
jen er meget komplicerede og
nemme at ”fare” vild i.
SEGES opfordrer derfor Skatte-
ministeriet til, at der i bemærknin-
gerne lægges op til, at der bør være
en lempelig adgang til omgørelse i
de situationer, hvor rækkevidden
af reglerne er overset.
Det er konstateret, at det fortsat er
muligt at omgå udbyttebeskatnin-
gen. Med lovforslaget sikres det, at
udbytter beskattes, som det er til-
tænkt, nemlig som udbytter. Det
bemærkes, at det i videst mulig
omfang er tilstræbt at anvende et
så præcist indgreb som muligt. Der
henvises i øvrigt til kommenta-
rerne til høringssvaret til FSR.
De almindelige omgørelsesregler
vil finde anvendelse.
SRF Skattefaglig For-
ening
SRF takker for det modtagne lov-
forslag, men har ingen kommenta-
rer til lovforslaget.
Tax Room Justering af reglerne om fast driftssted
TAX ROOM finder, at lovforsla-
gets overordnede sigte er særdeles
positivt, men at der er behov for at
lovteksten, bemærkningerne og
høringssvarene bliver så klare og
entydige som muligt, hvis de sam-
fundsmæssige fordele for etable-
ring af kapitalfonde med uden-
landsk deltagelse skal kunne opnås.
I den forbindelse finder TAX
Der henvises til kommentarerne til
høringssvarene fra henholdsvis
Forsikring & Pension og FSR. Det
bemærkes endvidere, at spørgsmå-
let om, hvad der gælder, hvis inve-
stor ikke er den retmæssige ejer af
de aktier, der er investeret i, ikke
kan besvares abstrakt. Udgangs-
punktet efter dansk ret er dog, at
det i relation til f.eks. aktieavancer
er den juridiske ejer af aktierne,
Side 41 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ROOM, at der ikke opnås tilstræk-
kelig klarhed, hvis bedømmelsen
af, om der foreligger næringsvirk-
somhed, skal foretages individuelt
for hver enkelt investor. Der vil al-
tid være en iboende usikkerhed
ved en sådan bedømmelse, og det
synes ikke fornuftigt at behandle
udenlandske investorer forskelligt,
når de deltager på samme betingel-
ser i en dansk kapitalfond. Endvi-
dere kan man rejse spørgsmålet,
om der vil ske afsmitning, hvis der
stiftes et selskab specifikt til at eje
investeringen i den danske kapital-
fond. TAX ROOM rejser desuden
spørgsmål om, hvordan nærings-
vurderingen skal foretages, hvis in-
vestor ikke er ”beneficial owner”.
Endelig tvivler TAX ROOM på, at
Danmark vil gå glip af skattepro-
venu ved at friholde næringsdri-
vende fra dansk beskatning, idet
de så blot vil foretage investerin-
gerne med base i f.eks. Luxem-
bourg, Irland eller England.
der beskattes, og det er derfor også
dennes aktiviteter, der er afgø-
rende for, om der foreligger næ-
ring.
Derudover bemærkes vedrørende
TAX ROOMs henvisning til, at in-
vestorer fx vil kunne vælge at inve-
stere med base i England, at lov-
forslaget vil indebære, at retstil-
standen i Danmark i relation til
fast driftssted vil blive meget lig
den, der gælder i Storbritannien.
TAX ROOM bemærker desuden,
at Skatterådet i SKM 2013.899 af-
viste at besvare en række spørgs-
mål vedrørende en kontoførende
investeringsforening, der påtænkte
at investere i bl.a. udenlandske
skattetransparente strukturer ved-
rørende fast ejendom, idet Skatte-
rådet henviste til, at foreningen
blev anset for at udøve erhvervs-
mæssig aktivitet i Danmark på
grund af den erhvervsmæssige ak-
tivitet i udlandet. Skatteministeriet
bør derfor bekræfte, at udenland-
ske aktiviteter ikke medtages i be-
dømmelsen af, om der foreligger
Lovforslaget vil ændre den praksis,
der blev fastlagt i den af TAX
ROOM omtalte skatterådsafgø-
relse, hvorefter passive investerin-
ger udgør udøvelse af erhverv. Det
kan ikke bekræftes, at udenlandske
aktiviteter ikke kan indgå ved be-
dømmelsen af, om der udøves er-
hvervsmæssig virksomhed her i
landet. Hvis fx en udenlandsk næ-
ringsdrivendes aktiviteter med køb
og salg af aktier udøves fra et fast
forretningssted her i landet, vil
denne aktivitet også efter forslaget
medføre fast driftssted her i landet.
Side 42 af 42
Organisation Bemærkninger Kommentarer
erhvervsmæssig virksomhed, idet
ministeriet eller ikke vil kunne
opnå de tilsigtede samfundsmæs-
sige fordele.
Der henvises i øvrigt til kommen-
tarerne til høringssvaret fra Forsik-
ring & Pension.
TAX ROOM anmoder Skattemi-
nisteriet om at bekræfte, at uden-
landske transparente kapitalfonde
vil blive bedømt på lige fod med
en dansk transparent kapitalfond,
når fonden drives af et dansk-ba-
seret managementselskab.
Det kan bekræftes.
TAX ROOM anmoder endvidere
Skatteministeriet om at bekræfte,
at investor ikke deltager i erhvervs-
mæssig virksomhed her i landet,
blot fordi investor kan kræve tilba-
gebetaling af eller modregning i
management fee, når management-
selskabet har modtaget honorarer
mv. for gennemførte transaktio-
ner.
Det er ikke muligt at bedømme
denne problemstilling på basis af
TAX ROOMs (korte) beskrivelse.
Det bemærkes dog, at investors af-
taler med managementselskabet
om, hvordan managementselska-
bet vederlægges, som udgangs-
punkt forekommer at være uden
relevans for spørgsmålet om,
hvorvidt investor udøver næring
med aktier og/eller fordringer mv.
omfattet af kursgevinstloven.
TAX ROOM foreslår, at det over-
vejes i stedet at indføre en regel
om skattefrihed for passive inve-
storer i skattetransparente investe-
ringsstrukturer, der ikke investerer
i fast ejendom eller i virksomhe-
der, der i sig selv udgør en er-
hvervsmæssig virksomhed, f.eks.
en vindmølle.
Det bemærkes, at det netop ikke er
hensigten med lovforslaget at ind-
føre en generel bestemmelse om
skattefrihed for udenlandske inve-
storers aktiviteter i Danmark, når
de er næringsdrivende med de på-
gældende aktiviteter. Der henvises
i øvrigt til kommentarerne til hø-
ringssvaret fra DVCA.