L 237 - svar på spm. 18 om at uddybe, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at investeringsinstitutter, transparente enheder m.v. bedriver næringsvirksomhed i Danmark, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.). (Spørgsmål 18)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.). (Spørgsmål 18)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og kildeskatteloven. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder). (Spørgsmål 18)
Aktører:
Svar på SAU L 237 - spm. 18.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L237/spm/18/svar/1491029/1898022.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an- dre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, cbeskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reg- lerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og be- stemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 16. maj 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S). Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 22. maj 2018 J.nr. 2017 - 1675 Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237 , L 237 A , L 237 B Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes uddybe, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at investeringsinstitut- ter, transparente enheder m.v. bedriver næringsvirksomhed i Danmark. Svar Efter lovforslaget indføres en bestemmelse, hvorefter udlændinges investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursge- vinstloven kun anses for udøvelse af erhverv i relation til fast driftsstedsbestemmelsen, når der foreligger næringsvirksomhed. Bedømmelsen af, hvorvidt investeringer af denne type indgår i en næringsvirksomhed, skal foretages særskilt for hver enkelt deltager i den transparente enhed, dvs. under ind- dragelse af hver enkelt deltagers samlede aktiviteter. Næringsbedømmelsen skal altså ikke foretages i forhold til investeringsinstituttet, transparente enheder mv, men derimod i for- hold til hver enkelt deltager. Det beror på en konkret vurdering af en investors samlede aktiviteter, hvorvidt vedkom- mende er næringsdrivende med køb og salg af aktier, og det vil i bekræftende fald også bero på en konkret vurdering, om næringsformodningen kan anses for afkræftet i relation til konkrete aktieinvesteringer. Derfor er det vanskeligt at give abstrakte eksempler på, hvornår næringsformodningen kan anses for afkræftet. Efter aktieavancebeskatningsloven foreligger der kun næring, såfremt aktierne anskaffes med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring), og såfremt denne virksomhed har et vist, regelmæssigt omfang. For så vidt angår aktiviteter med erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, vil der på tilsvarende vis foreligge næring, hvis fordringer mv. anskaffes med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring). Derud- over vil aktiviteterne udgøre næring, hvis selskabet mv. driver næring ved finansiering, så- kaldt pengenæring. Er der tale om investeringer foretaget af et selskab, der er næringsdrivende inden for det pågældende område, vil der i overensstemmelse med praksis være en formodning for, at konkrete investeringer skal anses for omfattet af næringsvirksomheden.