MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.5.2018
COM(2018) 269 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge
{SWD(2018) 168 final} - {SWD(2018) 169 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0269
Offentligt
1
1. Mod en ny EU-strategi for unge
Unge mennesker er ivrige efter at styre deres eget liv og samarbejde med og støtte andre. Dog
er der mange, som står over for en usikker fremtid, hvilket skyldes teknologiske forandringer,
den demografiske udvikling, diskrimination, social udstødelse, falske nyheder og populisme,
der har en hidtil ukendt indvirkning på arbejdsmarkedet, færdigheder og måden, vores
demokratier fungerer på. Unge skal nu mere end nogensinde være modstandsdygtige over for
og kunne tilpasse sig disse udfordringer. De skal tilegne sig de færdigheder, der er
nødvendige for at bidrage til velstående, demokratiske og sammenhængende samfund i og
uden for Europa. I dagens tæt forbundne verden er mange unge mennesker bekymret for
globale problemstillinger såsom klimaforandringer eller fred og sikkerhed.
På trods af det økonomiske opsving og den lave arbejdsløshed er der fortsat uligheder, også
mellem generationer. For første gang siden Anden Verdenskrig er der en reel risiko for, at
nutidens unge ender med at blive fattigere end deres forældre1
. 29 % af de 16-29-årige er i
risiko for fattigdom eller social udstødelse, og 11,6 % af de 15-24-årige er hverken i
beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er)2
, mens 15,9 % af de unge mennesker i denne
aldersgruppe er arbejdsløse, hvilket er dobbelt så mange som i den generelle befolkning.
Socioøkonomisk og demokratisk udstødelse går hånd i hånd3
. Unge, der kæmper med
problemer, er generelt set mindre aktive borgere og har mindre tillid til institutioner. De får
også mindre gavn af mobilitetserfaringer, herunder Erasmus+.
Europa har ikke råd til, at unge spilder deres talenter, bliver socialt udstødt eller
marginaliseret. Unge mennesker skal ikke kun være i stand til at forme deres eget liv, men bør
også bidrage til en positiv forandring i samfundet. Det nye europæiske solidaritetskorps er et
bevis på mange unge europæeres bestræbelser på at vise solidaritet over for betrængte
personer og steder, hvilket er en central værdi i det europæiske samarbejde.
EU-lederne anerkendte i 2016 behovet for tiltag til at støtte unge4
. I Bratislava-køreplanen5
forpligtede de sig til at skabe bedre muligheder for unge, og der er efterfølgende blevet fulgt
op på disse ambitioner, eksempelvis i forbindelse med arbejdet med at skabe et europæisk
uddannelsesområde6
.
For at unge mennesker kan få det fulde udbytte af EU's tiltag, er disse nødt til at afspejle deres
forventninger, kreativitet og evner. Til gengæld beriger unge mennesker EU's ambitioner:
denne generation er den mest veluddannede nogensinde og en af de mest kreative, hvad angår
brugen af informations- og kommunikationsteknologi og sociale medier.
EU har siden 2002 forvaltet et dedikeret samarbejde om en europæisk ungdomspolitik baseret
på principperne om aktivt medborgerskab og lige adgang til muligheder i samspil med andre
politikker, der er målrettet mod unge mennesker såsom uddannelse og beskæftigelse.
Samarbejdet opfordrede til politiske og lovgivningsmæssige ændringer i medlemsstaterne og
bidrog til kapacitetsopbygning af ungdomsorganisationer. Men der er stadig store
udfordringer, der skal tages hånd om såsom at involvere flere unge mennesker fra forskellige
baggrunde, herunder unge med færre muligheder, og mere udbredelse på græsrodsniveau.
1
Hvidbog om Europas fremtid, marts 2017.
2
Eurostat, 2016.
3
Eurofound – afsnit om NEET'er: https://www.eurofound.europa.eu/topic/NEETs.
4
Meddelelse fra Kommissionen om investering i Europas unge (COM(2016)940).
5
http://www.consilium.europa.eu/media/21250/160916-bratislava-declaration-and-roadmapen16.pdf
6
https://ec.europa.eu/commission/news/towards-european-education-area-2025-2017-nov-14_en
2
Ved at involvere og mobilisere unge kvinder og mænd kan en ungdomspolitik bidrage til en
vellykket imødegåelse af visionen om et kontinent, hvor unge mennesker kan gribe
muligheder og relatere til europæiske værdier, som fastsat i meddelelsen fra Kommissionen
om "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur"7
.
Et fornyet EU-samarbejde på ungdomsområdet kan bidrage til at overvinde det nuværende
deltagelsesparadoks. Unge mennesker viser interesse i politik8
og er socialt aktive: 53 % er
involveret i organiserede aktiviteter, næsten en tredjedel er aktive frivillige, og andre støtter
en god sag gennem omtale i medierne eller bevidste forbrugervalg. De har dog en tendens til
at fravælge de traditionelle former for medborgerskab. Unge, der er i risiko for at blive socialt
udstødt, er underrepræsenterede over hele linjen. Beslutningstagerne er nødt til at virkeliggøre
et aktivt medborgerskab for alle unge mennesker: at være transparente omkring tiltag, som
kan gavne dem, at nå ud til dem og kommunikere på en tilgængelig måde via deres foretrukne
kanaler (såsom sociale medier) og fremme deres inddragelse i beslutninger.
Kommissionen forpligtede sig i sin meddelelse fra december 2016 til at styrke unges aktive
medborgerskab i perioden efter 20189
. Til gengæld opfordrede Rådet til at "opretholde og
forbedre et effektivt europæisk samarbejde på ungdomsområdet efter 2018"10
.
Derfor foreslår Kommissionen en ny EU-strategi for unge for at markere den fælles
forpligtelse mellem Kommissionen og medlemsstaterne til denne politik under fuld
hensyntagen til subsidiaritetsprincippet. For at tilpasse ungdomspolitikken endnu mere
effektivt til EU-finansiering, der støtter dens mål, skal strategien fortsætte indtil udløbet af
den næste flerårige finansielle ramme. Dens prioriteringer trækker på solide datakilder11
, en
ekstern evaluering12
, holdninger, som europæiske institutioner har givet udtryk for, og
høringer foretaget i 2017 som en del af "Lytteåret"13
og "En ny fortælling om Europa"14
.
Disse understreger entydigt, at EU-samarbejdet på ungdomsområdet har medført
håndgribelige fordele og henviser til dets potentiale. Den nye strategi bygger videre på
resultaterne fra den foregående ved at forbedre dens tilgængelighed, synlighed og indvirkning
for at sikre, at flere unge mennesker deltager.
Oversigt over primære tiltag
- Forbedre tværsektorielt samarbejde på tværs af politiske områder, herunder ved
hjælp af en EU-ungdomskoordinator, for at give unge mulighed for at komme til
orde i forbindelse med udformningen af EU-politikker
- Spore EU's udgifter til ungdomsområdet
7
Meddelelse fra Kommissionen om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur
(COM(2017)673).
8
Se Flash Eurobarometer-undersøgelse nr. 455.
9
Meddelelse fra Kommissionen om investering i Europas unge (COM(2016)940).
10
Rådets konklusioner om strategiske perspektiver for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter
2018, maj 2017.
11
Se Flash Eurobarometer-undersøgelse nr. 455. Eurostat
(http://ec.europa.eu/eurostat/web/youth/data/database).
12
SWD(2017) 280 og SWD(2017) 281 om evalueringen af EU-strategien for unge.
13
Udtalelser fra medlemsstater, Europa-Parlamentet, EU's Regionsudvalg og det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg samt udfaldet af den strukturerede dialog, fokusgrupper, onlinehøringer og en konference for
interessenter. Se det ledsagende arbejdsdokument vedrørende resultaterne af den åbne koordinationsmetode
på ungdomsområdet for 2010-2018.
14
http://europa.eu/youth/have-your-say/new-narrative-for-europe_da
3
- Indlede en ny og mere omfattende ungdomsdialog i EU med fokus på unge med
begrænsede muligheder
- Fjerne hindringer for og lette deltagelsen i frivilligt arbejde og solidarisk mobilitet
- Gennemføre en dagsorden for ungdomsarbejde for at øge anerkendelsen af ikke-
formel læring
- Styrke forbindelsen mellem EU's ungdomspolitik og relaterede EU-programmer
(Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps).
2. Engagement. Netværk. Mobilisering.
EU's samarbejde på ungdomsområdet skal udnytte ungdomspolitikkens potentiale bedst
muligt. Det kan fremme unges deltagelse i det demokratiske liv i henhold til artikel 165 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det kan også støtte det sociale
engagement samt medborgeraktiviteter og socialpædagogiske aktiviteter (ungdomsarbejde),
der giver unge mennesker livsfærdigheder og fungerer som en bro til samfundet, især for
socialt dårligt stillede unge.
I de kommende år bestræber strategien sig på at:
- gøre unge mennesker i stand til at forme deres eget liv, styrke deres
modstandsdygtighed og udstyre dem med livsfærdigheder til at klare sig i en verden
i forandring
- opfordre unge mennesker til at blive aktive medborgere, fortalere for solidaritet
og positiv forandring for samfund i hele Europa inspireret af EU's værdier og en
europæisk identitet
- hjælpe med at forebygge social udstødelse blandt unge
- forbedre virkningen af politiske beslutninger om unge mennesker via dialog og
hensyntagen til deres behov på tværs af sektorer.
For at opnå dette vil samarbejdet om ungdomspolitikken iværksætte aktiviteter opdelt i tre
indsatsområder.
ENGAGEMENT: Fremmer unges deltagelse i det demokratiske liv
NETVÆRK: Bringer unge mennesker sammen på tværs af EU og uden for EU's grænser for
at fremme frivilligt engagement, læringsmobilitet, solidaritet og interkulturel forståelse
MOBILISERING: Støtter mobilisering af unge via kvalitet, innovation og anerkendelse af
unges arbejde
Strategien har særligt fokus på:
at nå ud til alle unge mennesker: den skal bestræbe sig på at give bedre udsigter for alle unge
mennesker, uanset deres baggrund og sociale status. Erasmus+ Ungdom har værktøjerne til at
nå ud til personer med begrænsede muligheder, og disse udgør over 36 % af programmets
støttemodtagere15
. Dog er der behov for yderligere tiltag for at EU's ungdomspolitik og
Erasmus+ kan blive fuldstændigt inkluderende.
15
Årsrapporten om Erasmus+ for 2016.
4
Fra globalt til lokalt plan: unge mennesker er fast besluttet på at tage fat på de globale
udfordringer, særligt målene for bæredygtig udvikling. Omvendt starter mobiliseringen af
unge på græsrodsniveau og afhænger af de forskellige situationer, som de unge mennesker
befinder sig i. EU's samarbejde på ungdomsområdet skal etablere en bedre forbindelse til
beslutningstagere og aktører på regionalt og lokalt plan og opfordre unge til at starte
græsrodsinitiativer.
... og den virtuelle verden: digitale teknologier har revolutioneret unge menneskers liv på
mange måder, og politikker er nødt til at overveje både muligheder og udfordringer ved at
udnytte de sociale mediers potentiale, udvikle de unges digitale færdigheder og fremme
kritisk tænkning og mediekendskab.
2.1. ENGAGEMENT
På baggrund af overvejelserne om Europas fremtid er det nu på tide at
lytte til de unge mennesker og mobilisere dem for at kunne realisere
deres drømme.
Mange ønsker at være involveret i det politiske liv, men forventer at deres
holdning tæller. Selv om de ofte er mindre engageret i at stemme eller i
politiske partier end ældre grupper er, angiver de at have interesse i politik og har den mest
positive opfattelse af EU. Følelsen af at være en EU-borger er stærkere blandt personer født
efter 1980 (73 %) end hos dem, der er født før 1946 (54 %)16
. Som understreget i rapporten
om unionsborgerskab fra 201717
er unges engagement altafgørende i forhold til valget til
Europa-Parlamentet i 2019.
EU's ungdomspolitik inddrager i dag unge mennesker gennem den strukturerede dialog18
,
som siden 2010 er nået ud til over 200 000 af de unge. Selv om den er blevet et
indflydelsesrigt værktøj, foreslår Kommissionen af gå et skridt videre og forny den. Ved også
at bygge videre på erfaringer opnået fra "En ny fortælling om Europa" skal den udvide sin
rækkevidde, så den ikke kun omfatter ungdomsorganisationer, der er aktive i forbindelse
med EU-anliggender, men i stedet inddrage et mere blandet publikum, herunder på lokalt
plan. Den skal være mere målrettet mod socialt dårligt stillede grupper, for eksempel ved at
bygge videre på strategien om inklusion og mangfoldighed19
under Erasmus+, samtidig med
at unge eksperters og forskeres ekspertise udnyttes. Som supplement til de anerkendte EU-
ungdomskonferencer og -møder vil ungdomsdialogen i EU inddrage nye og alternative
former for deltagelse, herunder onlinekampagner, høringer via digitale platforme, der er
forbundet med Den Europæiske Ungdomsportal. Dialogen vil blive koordineret på EU-plan
med input fra unge på alle niveauer og støttet af nationale arbejdsgrupper med forbedrede
overvågningstiltag. Den skal være transparent og synlig, hvad angår indvirkninger. For at
gøre det muligt for unge mennesker at danne deres egen holdning baseret på fakta og
argumenter er det afgørende, at der er adgang til oplysninger af høj kvalitet.
Samarbejdet på EU-plan vil fokusere på:
- Indledning af en ny ungdomsdialog i EU for at flere forskellige unge kan komme
til orde og bidrage til politiske beslutninger i EU
16
Standard Eurobarometer 86, 2016.
17
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-17-118_da.htm
18
Den strukturerede dialog er høringsprocessen for unge under strategien for 2010-2018.
19
http://ec.europa.eu/assets/eac/youth/library/reports/inclusion-diversity-strategy_en.pdf
5
- Konsolidering af Den Europæiske Ungdomsportal som et digitalt fælles
adgangspunkt for unge mennesker til at engagere sig i EU
- Intensivering af unges deltagelse i det demokratiske liv, herunder adgang til
oplysninger af høj kvalitet, der er valideret af troværdige kilder, og fremme af
deltagelsen i europæiske og andre valg
- Støtte af "læring i deltagelse" og at vække interessen for inddragende tiltag på
tværs af og uden for Europa gennem Erasmus+.
Medlemsstaterne opfordres til at fokusere på at:
- fremme dialogen og inddragelsesmekanismer på alle niveauer i
beslutningstagningen, eksempelvis i form af ungdomsråd, der har særligt fokus på
feedbackmekanismer og på at nå ud til unge med forskellige baggrunde. Dette kunne
omfatte støtte til offentlige myndigheder, så de kan inddrage offentligheden, for
eksempel ved hjælp af værktøjssæt
- opfordre unge mennesker til socialt engagement og aktivt medborgerskab,
herunder deltagelse i ungdomsorganisationer eller onlineaktivisme
- hjælpe med at forberede unge mennesker på deltagelse, gennem ungdomsarbejde,
ungdomsparlamenter eller simuleringer, tiltag forbundet med medborgerskab og
mediekendskab i samspil med formel uddannelse og offentlige myndigheder
- udforske innovative og alternative former for demokratisk deltagelse
- anvende værktøjer til at fremme debatten om EU såsom værktøjssættet, der blev
udviklet i forbindelse med "En ny fortælling om Europa".
2.2. NETVÆRK
Strategien for unge vil underbygge unge menneskers muligheder for selv
at opleve udvekslinger, samarbejde og aktivt medborgerskab i en
europæisk kontekst.
Erasmus+, et af EU's mest succesfulde instrumenter, hjælper unge
mennesker med at udvide deres horisont og bygge broer på tværs af og
uden for kontinentet. Fra 2014 til 2020 vil over 500 000 deltagere have opnået erfaringer og
færdigheder i udlandet som følge af ungdomsudvekslinger og frivilligt arbejde. Erasmus+
Virtual Exchanges20
muliggør en dialog mellem unge i EU og i de sydlige Middelhavslande.
Sådanne erfaringer styrker beskæftigelsesevnen og hjælper med til at opnå en forståelse af
europæiske værdier og tolerance21
. EU bør udvide udbuddet af innovative måder til at
bringe unge mennesker sammen på, mens velafprøvede formater såsom
ungdomsudvekslinger og samarbejde mellem ungdomsorganisationer udnyttes.
Unge mennesker deltager i stigende grad i frivilligt arbejde22
, dog er det kun 8 %, der gør det i
udlandet. EU har i mere end 20 år støttet frivilligt arbejde. Det foreslås nu at udvide denne
støtte for at tilbyde nye muligheder, hvorved unge kan udtrykke deres solidaritet (såsom jobs
20
https://europa.eu/youth/erasmusvirtual
21
http://www.researchyouth.net/documents/ray_policybrief_2014.pdf
22
31 % af unge mennesker har deltaget i frivillige aktiviteter i løbet af de seneste 12 måneder (en stigning på 6
procentpoint siden 2014, Eurobarometer 455).
6
eller praktikophold) under det europæiske solidaritetskorps. For at udnytte strategiens fulde
potentiale og sikre, at nationale ordninger gør det muligt at opnå erfaringer på tværs af
landegrænser, skal Kommissionen og medlemsstaterne arbejde sammen om et støttende
politisk, retligt og administrativt miljø.
7
Samarbejdet på EU-plan vil fokusere på at:
- bringe unge mennesker i og uden for Europa sammen, under hensyntagen til
erfaringer fra "Europas ungdom sammen"23
, opbygge netværk bestående af unge
mennesker fra forskellige dele af Europa, Erasmus+ Virtual Exchanges og andre
tiltag i forbindelse med Erasmus+ Ungdom
- støtte gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps gennem et politisk
samarbejde og etablering af fællesskaber, især ved at ajourføre og udvide Rådets
henstilling af 2008 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union og
styrke potentialet for det europæiske solidaritetskorps' portal til at nå ud til unge
og hjælpe med at etablere et fællesskab
- øge deltagelsen i grænseoverskridende læringsmobilitet og solidaritet under
Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps med særlig vægt på personer med
begrænsede muligheder.
Medlemsstaterne opfordres til at fokusere på at:
- tilskynde unge mennesker til at engagere sig i solidaritet: fremme støtteordninger
og kapacitetsopbygning af organisationer, der er aktive på dette område, oplyse om
mulighederne og tilvejebringe oplysninger om rettigheder og fordele ved at være
frivillig eller i en civiltjeneste. I forbindelse med udarbejdelsen af nationale
ordninger skal medlemsstaterne tilstræbe komplementaritet og synergier med det
europæiske solidaritetskorps
- gennemgå og fjerne retlige og administrative hindringer for
grænseoverskridende solidaritet: medlemsstaterne skal identificere og forpligte sig
til at fjerne hindringer for unge mennesker, der er villige til at engagere sig i frivilligt
arbejde på tværs af grænser (hvad angår sociale ydelser, sygesikring osv.)
- fremme anerkendelsen af erfaringer fra frivilligt arbejde og validere
læringsresultater: færdighederne, som volontører tilegner sig, fortjener at blive
anerkendt på arbejdsmarkedet, ud over den iboende værdi, som samfundet får fra
frivilligt arbejde.
2.3. MOBILISERING
Ungdomsarbejde giver enestående fordele for unge mennesker i
forbindelse med deres overgang til voksenlivet24
, det skaber et sikkert
miljø for dem, hvor de kan opbygge deres selvtillid og lære på en ikke-
formel måde. Ungdomsarbejde er kendt for at give unge
nøglekompetencer og færdigheder såsom holdarbejde, lederskab,
interkulturelle kompetencer, projektstyring, problemløsning og kritisk
tænkning. I nogle tilfælde fungerer ungdomsarbejde som en bro til uddannelse eller
beskæftigelse, hvilket dermed forebygger udstødelse.
23
https://eacea.ec.europa.eu/erasmus-plus/funding/european-youth-together-eacea162018_en
24
Ekspertgruppen for "ungdomsarbejdes og ikke-formel og uformel lærings bidrag til håndteringen af de
udfordringer, som unge står over for, navnlig overgangen fra uddannelse til beskæftigelse".
http://ec.europa.eu/assets/eac/youth/library/reports/contribution-youth-work-summary_en.pdf
8
For at kunne få gavn af disse fordele er der et større behov for anerkendelse af ikke-formel
læring opnået gennem ungdomsarbejde, hvilket især er en fordel for personer med få formelle
kvalifikationer, som en måde hvorpå beskæftigelses- og iværksætterevnen kan forbedres.
Anerkendelsen kan forbedres ved en mere systematisk anvendelse af kvalitetsværktøj.
På den anden side skal ungdomsarbejdere selv være i stand til at tilpasse sig unge menneskers
skiftende behov og vaner og teknologiske forandringer. Ungdomsarbejdere skal forbedre
deres færdigheder for at forstå problemstillingerne, som unge står over for online, og udnytte
de nye muligheder, som digital læring tilbyder, i overensstemmelse med den europæiske
digitale kompetenceramme for borgerne25
og handlingsplanen for digital uddannelse26
.
Ungdomsarbejde har være ramt af nedskæringer i mange dele af Europa27
, derfor er en sådan
investering ofte en udfordring.
Samarbejdet på EU-plan vil fokusere på gennemførelsen af en dagsorden for
ungdomsarbejde, som indeholder kvalitet, innovation og anerkendelse af
ungdomsarbejde:
- Udvikling og formidling af praktiske værktøjssæt for at sikre ungdomsarbejde af
høj kvalitet
- Støtte til græsrodsaktiviteter vedrørende anerkendelse, innovation og
kapacitetsopbygning af ungdomsarbejde i forbindelse med Erasmus+
- Støtte til gensidig læring og evidensopbygning om digitalt ungdomsarbejde,
ungdomsarbejderes færdigheder og finansiering af ungdomsarbejde
25
Også kaldet DigComp.
26
COM(2018) 22 final.
27
Undersøgelse "Working with young people: the value of youth work in the EU", ICF-GHK, 2014, Europa-
Kommissionen.
9
Medlemsstaterne opfordres til at fokusere på at:
- udvikle kvalitet: kvalitetsværktøjer og -systemer, som skal anvendes til uddannelse
af ungdomsarbejdere, skal kunne reagere på de skiftende omstændigheder i unge
menneskers liv og være en del af en bredere kvalitetsbaseret tilgang, som skal styrke
organisationer
- tilpasse sig til digitale muligheder: strukturen, metoderne og
kommunikationskanalerne i forbindelse med ungdomsarbejde skal tilpasses den
digitale verden: det skal anvende teknologiske og pædagogiske praksisser til at øge
adgangen og hjælpe unge mennesker med at håndtere digitale midler. Digitalt
ungdomsarbejde skal være en del af ungdomsarbejderes uddannelse og
ungdomsarbejdes arbejdsmæssige og faglige standarder, hvis sådanne forefindes.
- fremme anerkendelse: for at underbygge værdien af ungdomsarbejde for unge
mennesker, der er involveret heri, skal der udvikles passende og godkendte
anerkendelsesværktøjer i overensstemmelse med Rådets henstilling om validering af
ikke-formel og uformel læring og dagsordenen for udvikling af færdigheder28
.
- nå ud til alle unge mennesker, især personer med begrænsede muligheder:
ungdomsarbejde har et enestående potentiale for at nå ud til de mest udsatte personer
og tage hånd om deres individuelle behov.
3. Effektiv, fokuseret og sammenhængende gennemførelse på tværs af
sektorer
3.1. Arbejde på tværs af sektorer
Situationen for unge i Europa er forskelligartet og kendetegnet ved udfordringer, der skal
tages hånd om på forskellige politiske områder. På trods af de positive tendenser, såsom større
deltagelse i højere uddannelser, et fald i antallet af personer, der forlader skolen tidligt og en
faldende (dog stadig høj) ungdomsarbejdsløshed29
, er der fortsat store udfordringer, som tit er
indbyrdes forbundet. Blandt disse er meget høj arbejdsløshed i visse medlemsstater, regioner
og grupper, stigende ungdomsarbejdsløshed, usikre ansættelsesforhold, ulige adgang til
uddannelse af høj kvalitet og sundhedsmæssige problemer.
Inden for dette område har bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden og det høje antal af unge
mennesker, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), været en
prioritering for EU, som blev støttet af særlige initiativer: flere end 3,5 millioner unge
mennesker har hvert år draget fordel af ungdomsgarantien, som blev lanceret i 2013. Den
Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet investerer fra 2014 til 2020
tilsammen 14,5 mia. EUR i ungdomsbeskæftigelsestiltag. På trods af fremgang fremhævede
EU-strategien for unge og evalueringsrapporten om gennemførelsen af ungdomsgarantien i
medlemsstaterne behovet for at bygge broer mellem ungdoms- og erhvervssektorerne samt at
nå mere effektivt ud til NEET'er, som står over for mange forhindringer. Desuden anerkendte
28
"Uddannelse og erhvervsuddannelse 2020" (2015/C 417/04), en ny dagsorden for færdigheder i Europa,
COM(2016) 381.
29
Ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende unges situation i EU.
10
handlingsplanen for integrationen af tredjelandsstatsborgere30
og meddelelsen om beskyttelse
af migrantbørn31
vigtigheden af at støtte integrationen af unge migranter og flygtninge.
Ikke alle otte indsatsområder32
gav tilsvarende positive resultater. Evalueringen viste, at de
var for bredde. Der var ingen medlemsstater, som behandlede alle disse områder, eftersom de
ikke var lige relevante over hele linjen.
For at øge effektiviteten foreslog Kommissionen en tostrenget tilgang:
1) Styrkelse af ungdomsperspektivet på tværs af politiske områder på EU-plan ved at:
 sikre, at unge menneskers bekymringer høres i forbindelse med udarbejdelsen af
politikker i EU, særligt i form af en EU-ungdomskoordinator, som vil være en
kontakt til Europa-Kommissionen og et synligt referencepunkt for unge mennesker.
EU-ungdomskoordinatoren får til opgave at rådgive den ansvarlige kommissær om
ungdomspolitik, hjælpe med at sikre koordinering og sammenhæng og oplyse om EU's
tiltag på området i tæt samarbejde med EU-institutioner og -agenturer samt
medlemsstaterne, og at dele resultaterne fra ungdomsdialogen i EU og give feedback
til unge mennesker, herunder via Den Europæiske Ungdomsportal og platformen for
EU-strategien for unge33
,
 Øge gennemsigtigheden vedrørende EU-tiltag for unge mennesker, herunder
sporing af EU's udgifter til unge mennesker34
.
 Fremme inddragelsesmodeller til udarbejdelse af politikker, som inddrager unge
mennesker såsom Youth Policy Labs35
.
 støtte medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af ungdomspolitikker,
gennem indsamling af dokumentation, gensidig læring og udveksling af god praksis,
herunder nye værktøjer såsom peerevalueringer og peerrådgivning
 bidrage ved hjælp af samarbejdsinstrumenter for unge såsom gensidig læring,
dokumentation, koordinatoren eller dialogen til tværsektorielle initiativer for unge
30
COM(2016) 377.
31
COM(2017) 211 final.
32
Uddannelse, beskæftigelse og iværksætterkultur, sundhed og trivsel, deltagelse i samfundet, frivilligt arbejde,
social inklusion, unge og verden, kreativitet og kultur.
33
EU-ungdomskoordinatoren vil være en rådgiver, der arbejder ved tjenestegrenene, og som støttes af
Generaldirektoratet med ansvar for ungdomspolitik. Koordinatorens opgaver vil omfatte at føre den nye EU-
ungdomsdialog på Kommissionens side, idet vedkommende behandler unge menneskers holdninger og
resultaterne fra EU-ungdomsdialogen for at dele dem med relevante tjenestegrene i Kommissionen samt at
videreformidle til Europa-Parlamentet og nationale politiske beslutningstagere. Koordinatoren vil også
fungere som et første kontaktpunkt for unge mennesker og deres repræsentanter og styre informations- og
kommunikationstiltag, der er rettet mod unge mennesker, i samarbejde med andre relevante afdelinger af
Kommissionen.
34
Dette vil omfatte finansiering, der er tiltænkt enkeltpersoner, og vil også anvende skøn med henblik på at
undgå at skabe en ekstra administrativ byrde i forbindelse med rapportering og dataindsamling, særligt for
følgende programmer: Erasmus+, det europæiske solidaritetskorps, programmet for beskæftigelse og social
innovation, Horisont 2020, Et Kreativt Europa, Europa for Borgerne, programmet for rettigheder, ligestilling og
unionsborgerskab, EU's sundhedsprogram, Erasmus for unge iværksættere (COSME),
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, de europæiske struktur- og investeringsfonde, ordningen for unge
landbrugere (den fælles landbrugspolitik), EU-bistandsfrivillig, det europæiske naboskabsinstrument.
35
Det første Youth Policy Labs blev afholdt i 2017 med tre nabolande: https://blogs.ec.europa.eu/eupolicylab/
11
såsom ungdomsgarantien, European Apprentices Network36
og opfordringen fra Tartu
om en sund livsstil37
.
2) Forbedring af strategiens fokus: Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at
koncentrere sig om målrettede tiltag, der overfører EU's prioriteringer til den nationale
kontekst, hvilket skal fremgå af de nationale handlingsplaner.
Disse planer skal tage udgangspunkt i samarbejde på tværs af sektorer mellem
ungdomsområdet og andre politiske områder, og de skal bygge videre på eksisterende
forvaltningsmekanismer, for eksempel som en del af gennemførelsen af den nationale
ungdomsgarantiordning.
De skal sikre stærke forbindelser mellem tværnationale samarbejdsaktiviteter38
under de
nationale agenturer, som gennemfører Erasmus+-programmet, og de områder, der er fastsat i
nationale handlingsplaner med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem
gennemførelsen af politikker og programmer.
Samarbejde på tværs af sektorer skal styrkes på alle niveauer i beslutningstagningen,
idet der søges synergier, komplementaritet mellem tiltagene og inddrages et større antal unge.
Medlemsstater skal opfordre unge og andre interessenter til at etablere fælles initiativer, for
eksempel inden for uddannelse, beskæftigelse, digitalisering, sport, bæredygtighed og
internationalt samarbejde ved at anvende EU-finansieringens fulde potentiale.
I løbet af 2017, "Lytteåret", fastlagde interessenter følgende udfordringer, der kunne fungere
som områder til strømlining af tiltagene: uddannelse beskæftigelse - iværksætterkultur
sundhed, herunder mental sundhed fattigdom - social udstødelse integration af unge med
indvandrerbaggrund39
internet - mediekendskab bæredygtighed - klimaforandringer.
3.2. Deltagerorienteret forvaltning på flere niveauer
Forvaltningen vil blive forbedret i form af:
Evidensbaseret politikudformning og -overvågning: Effektiv gennemførelse forudsætter klar
dokumentation. Oversigten over ungdomsindikatorer er blevet et værdsat værktøj til at
overvåge tendenserne blandt unge. EU-samarbejdet skal desuden undersøge anvendelsen af
politikindikatorer til overvågning af gennemførelsen af strategien40
. Der vil i 2019 blive
udført en gennemgang af politikken i EU-finansierede forskningsprojekter for at udtage de
relevante resultater for dette område.
Fokus og fleksibilitet: Strategien vil fokusere på delte EU-ungdomsprioriteringer på tværs af
medlemsstaterne ved samtidig at muliggøre fleksibilitet, hvad angår strømlining af tiltag for at
tilpasse EU-prioriteringer til nationale forhold. Det forventes, at Rådet opstiller treårige EU-
arbejdsplaner sammen med Kommissionen.
Deltagerorienteret forvaltning: En ny platform vil give interessenter en større rolle i
forbindelse med koordinering af strategiens gennemførelse, idet de får mulighed for at
udveksle oplysninger om aktiviteter og resultater. Kommissionen vil organisere særlige møder
36
http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1147
37
https://ec.europa.eu/sport/news/20170922-ewos-navracsics-health-call-tartu_fr
38
Aktiviteter organiseret af nationale kontorer med ansvar for Erasmus+.
39
Udenlandsk fødte unge og indfødte med udenlandsk fødte forældre udgjorde i 2014 20 % af de 15-29-årige i
EU, og denne andel forventes at stige hurtigt grundet tilstrømningen af migranter, der har fundet sted siden
starten af 2000'erne.
40
Forslag fremgår af det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende
resultaterne af den åbne koordineringsmetode.
12
for repræsentanter fra ungdomsorganisationer, organisationer i civilsamfundet, EU-
institutioner og arbejdsmarkedets parter.
Strømlinet rapportering og evaluering: Kommissionen vil rapportere om gennemførelsen
hvert tredje år baseret på oplysninger fra medlemsstaterne, Youth Wiki41
og indikatorer. Dette
vil omfatte oplysninger om anvendelsen af EU-programmerne til opfyldelse af politiske mål.
Kommissionen vil gennemføre en midtvejsevaluering i 2023 og muligvis en gennemgang i
2024. Medlemsstaterne opfordres ligeledes til at gøre dette.
Gensidig læring og formidling: Ekspertgrupper vil fortsat udvikle politiske retningslinjer,
praktiske værktøjer og dele god praksis. Strategien vil gøre det muligt at anvende nye
værktøjer til gensidig læring såsom peerevalueringer og peerrådgivning. Den vil benytte en
mere systematisk tilgang til oplysninger om unge, opsøgende virksomhed og formidling af høj
kvalitet ved at tage udgangspunkt i dens eksisterende netværk.
Mobilisering af EU-programmer og -midler: Strategien vil fremme den effektive anvendelse
af EU-programmer og -midler såsom Erasmus+, det europæiske solidaritetskorps, europæiske
struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020, herunder Marie Skłodowska-Curie-aktioner, Et
Kreativt Europa samt deres efterfølgere. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at
undersøge eventuelle synergier mellem finansieringskilder på EU-plan, nationalt, regionalt og
lokalt plan.
Konklusioner og næste skridt
Unge mennesker har legitime ambitioner for deres fremtid i Europa. Til gengæld er Europa
nødt til at tilbyde dem bedre muligheder og tage deres bekymringer til efterretning.
Strategien vil skabe et stærkere bånd mellem EU og unge mennesker ved at indgå en
inddragende og digital dialog, opnå effektive resultater som følge af fokuserede prioriteringer
og tiltag samt skabe en mere effektiv struktur til at indsamle og videregive unge menneskers
ideer og dele oplysninger om tiltag, der er iværksat til deres fordel.
Alt dette vil blive støttet af stærkere forbindelser til EU-midler. Strategien for unge vil også
søge større medbestemmelse for interessenter ved hjælp af en øget involvering af unge og nye
platforme i og uden for EU. En fleksibel fastsættelse af prioriteringer og gennemførelse på
EU-plan vil gøre det mere relevant for lokale forhold, samtidig med at kompetencerne ved
hvert forvaltningsniveau respekteres, og med støtte fra Europa-Kommissionen.
Kommissionen opfordrer Rådet til at bakke op om den foreslåede EU-strategi for unge for
2019-2027, som også bygger videre på målsætningerne for unge42
, som blev foreslået i
forbindelse med EU's ungdomskonference i april 2018.
Rådet opfordres desuden til at vedtage en arbejdsplan for 2019-2021 under hensyntagen til de
foranstaltninger, som blev foreslået i nærværende meddelelse og udarbejdet i
arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende resultaterne af den åbne
koordineringsmetode.
41
https://eacea.ec.europa.eu/national-policies/en/youthwiki
42
http://www.youthgoals.eu/