L 238 - svar på spm. 1 om, hvor meget det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til pension kunne forhøjes, hvis der varigt skulle være samme provenumæssige konsekvenser som i lovforslaget, men loftet over indbetalingerne fastsættes til 50.000 kr. i stedet for 70.000 kr., fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FIU 204.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L238/spm/1/svar/1490975/1897895.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. marts 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 204 (Alm. del) af 12.
februar stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på den disponible indkomst – både i kr. og pct. –
for hhv. en direktør, en funktionær, en LO’er og en HK’er på mindsteløn (hvor
det antages, at de alle har mindre end 15 år til pensionsalderen) af den netop ind-
gåede skatteaftale, finansloven for 2018 samt erhvervspakken for 2017, idet der
bedes anvendt samme antagelser om anvendelsesgrad af boligjobordningen, ar-
bejdsgiverbetalt telefon, pensionsfradrag m.v., som lå til grund for de respektive
aftaler, og idet der ønskes både særskilte opgørelser for hver enkelt af de tre afta-
ler samt en samlet effekt?
Svar
Til besvarelsen tages udgangspunkt i de fire ønskede familietyper med de forud-
sætninger, som indgår i faktaarket Skattelempelser for familietyper i forbindelse med
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, hvor det
antages, at de alle har mellem 15 og 6 år til egen folkepensionsalder.
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
indebærer en række lempelser af indkomstskatterne, som har en direkte virkning
på familietypernes disponible indkomst, jf. tabel 1. Gevinsterne af aftalen er bereg-
net med udgangspunkt i, at de familietyper, der ikke betaler topskat, benytter sig
af muligheden for at indbetale (en del af) deres pensionsopsparing på en aldersop-
sparingsordning. Skatteværdien af pensionsfradraget og udvidelsen af grundlaget
for beskæftigelsesfradraget skal således ses i sammenhæng med mulighederne for
indbetaling til aldersopsparing. Indbetaling af fx 5.100 kr. efter skat til aldersop-
sparing indebærer en gevinst på udbetalingstidspunktet, der har en nutidsværdi på
ca. 1.600-1.750 kr. for personerne med indkomster under topskattegrænsen, og
som har udsigt til aftrapning af folkepensionens pensionstillæg. For en uddybning
af virkningerne af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensions-
indbetalinger for familietyper henvises til faktaarket Skattelempelser for familietyper.1
1 https://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/skat/faktaark_skattelempelser-for-
familietyper.ashx
Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204
Offentligt
Skatteudvalget 2017-18
L 238 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 af 7
I Aftale om finansloven for 2018 indgår en permanent videreførelse af
BoligJobordningen samt afskaffelse af beskatningen af fri telefon og arbejdsgiver-
betalt datakommunikationsforbindelse.
Med Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer gennemføres en række initiativer, som
bl.a. sigter mod at fremme en stærkere dansk iværksætter- og aktiekultur og gøre
det billigere at være borger og virksomhed i Danmark. For at styrke iværksætter-
og aktiekulturen indføres bl.a. en aktiesparekonto og et investorfradrag,
mulighederne for tildeling af skattefrie medarbejderaktier forbedres, og
beskatningen af investeringsinstitutter ensartes. Desuden forhøjes skattefradraget
for virksomhedernes investering i forskning og udvikling, for at øge
produktiviteten og forbedre danske virksomheders konkurrencevilkår. Hertil
kommer lempelser og afskaffelser af en række afgifter, der sigter mod at lette
erhvervslivets byrder, reducere grænsehandlen og fremme den grønne omstilling.
Bl.a. afskaffes nøddeafgiften og emballageafgiften for pantbelagte drikkevarer.
Der gennemføres en grænsehandelspakke, der nedsætter afgifterne på nogle af de
mest grænsehandelsfølsomme varer. Endelig nedsættes elvarmeafgiften.
Familietypemodellen anvendes til at illustrere konsekvenserne af ændringer i skat-
te- og overførselssystemet på familietypernes reale rådighedsbeløb. For de kon-
struerede familietypeeksempler er der foretaget antagelser vedrørende familiety-
pernes beskæftigelse, løn, bolig, børn, alder mm.
Familietypemodellen indeholder ikke antagelser vedrørende de enkelte familiety-
pers rådighed over personalegoder som fri telefon, om formue og hvilke typer af
aktiver, familierne investerer i, ligesom familietypemodellen ikke indeholder anta-
gelser om sammensætningen af familietypernes forbrug (bortset fra boligudgifter,
udgifter til A-kasse- og fagforeningskontingens samt udgifter til efterlønsordnin-
gen), herunder forbrug af ydelser omfattet af BoligJobordningen, eller opvarm-
ningsform.
Virkningen på rådighedsbeløbet for de ønskede fire familietyper af skatte-
lempelserne i Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger samt af FoU-fradraget i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer,
som kan beregnes på baggrund af familietypemodellens standardantagelser,
fremgår af tabel 1.
Fradraget for investeringer i FoU på 110 pct. i Aftale om erhvervs- og
iværksætterinitiativer er indregnet i familietypeberegningerne under antagelse om, at
fradraget påvirker produktiviteten omtrent som en nedsættelse af selskabsskatte-
satsen. Det skønnes, at lønningerne øges med ca. 0,05 pct., når initiativet er fuldt
indfaset. Det er i beregningerne antaget, at lønnen før skat stiger med samme pro-
centsats for alle. Lønningerne i den offentlige sektor, satsregulerede overførsels-
indkomster og §20-regulerede beløbsgrænser i skattelovgivningen skønnes at stige
tilsvarende. Virkningen af øget produktivitet er derfor fordelingsmæssigt neutral.
Side 3 af 7
Det er som nævnt ikke muligt at opgøre virkningen af initiativerne i Aftale om
finansloven for 2018 direkte i familietypemodellen, da denne ikke indeholder forud-
sætninger om, hvorvidt den enkelte familietype anvender BoligJobordningen og i
givet fald i hvilken udstrækning, samt om den enkelte familietype får stillet fri tele-
fon til rådighed af sin arbejdsgiver. Tilsvarende er det ikke muligt at opgøre virk-
Tabel 1
Økonomisk gevinst af skattelempelser i Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pen-
sionsindbetalinger samt virkningen af større fradrag for virksomheders investering i forskning og udvikling
i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer for personer med mellem 15 og 6 år til egen
folkepensionsalder, fuldt indfaset (2018-niveau) – initiativer der kan beregnes direkte i familietypemodellen
HK’er på
mindsteløn
LO’er Funktionær Direktør
Arbejdsindkomst 214.350 360.000 521.350 1.043.850
Skattebetaling 63.800 122.800 192.800 484.400
Boligstøtte 7.350 - - -
Disponibel indkomst 157.950 237.200 328.550 559.400
Lempelse, kr. årligt pr. person
Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og
større fradrag for pensionsindbetalinger
Fradrag for pensionsindbetalinger 1.550 3.000 5.800 5.800
Jobfradrag 650 650 650 650
Udvidelse af grundlaget for beskæftigelses-
fradraget
550
Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag - 250 250 250
Bundskat reduceres 50 50 100 100
Samlet 2.800 3.950 6.750 6.750
Nutidsværdi af omlægning af aldersopsparing1)
1.750 1.600 1.600 0
Samlet inkl. nutidsværdi af omlægning til al-
dersopsparing
4.550 5.550 8.350 6.750
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
FoU-fradrag 100 150 200 300
Skatteaftale og FoU-fradrag i alt inkl. nutids-
værdi af omlægning til aldersopsparing
4.650 5.650 8.500 7.050
Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. For en uddybning af
forudsætningerne for opgørelsen af virkningerne for familietyper af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og
større fradrag for pensionsindbetalinger henvises til faktaarket Skattelempelser for familietyper. Den disponible ind-
komst er givet ved den enkeltes bruttoindkomst (arbejdsindkomst, nettokapitalindkomst, offentlige overfør-
selsindkomst, private pensionsudbetalinger mv.) fratrukket direkte skatter. Arbejdsindkomsten er opgjort
ekskl. (fradragsberettigede) pensionsindbetalinger. I beregningen af virkningerne af Aftale om erhvervs- og iværk-
sætterinitiativer er alene indregnet virkningen af større fradrag for virksomheders investering i forskning og
udvikling (FoU, initiativ nr. V.1).
1) Skønsmæssigt opgjort på baggrund af nutidsværdien af undgået modregning i folkepensionens pensionstillæg.
Da HK’eren på mindsteløn ikke har optjent det maksimale beskæftigelsesfradrag på indbetalingstidspunktet, har
vedkommende en lavere marginalskat end LO’eren. Det betyder (under gældende regler), at et givet omlagt be-
løb før skat resulterer i et større omlagt beløb efter skat. Nutidsværdien af omlægningen bliver derfor større for
HK’eren på mindsteløn end for LO’eren og funktionæren.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.
Side 4 af 7
ningen af lempelserne i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer vedrørende beskat-
ningen af aktieindkomst mv. eller afgiftslempelserne uden at foretage beregnings-
tekniske antagelser om størrelsen af familietypernes formue, og hvilke typer af
aktiver, familierne investerer i, hhv. familietypernes forbrugssammensætning.
På baggrund af Lovmodellens datagrundlag, der indeholder detaljerede oplysnin-
ger om indkomster mv. for et repræsentativt udsnit af befolkningen, er det imid-
lertid muligt at illustrere de fordelingsmæssige konsekvenser af videreførelsen af
BoligJobordningen og skattefritagelsen af fri telefon i Aftale om finansloven for 2018
samt af lempelserne i beskatningen af aktieindkomst og afkast af opsparing i inve-
steringsforeninger i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer. Tilsvarende kan de
fordelingsmæssige konsekvenser af afgiftslempelserne i Aftale om erhvervs- og
iværksætterinitiativer illustreres på baggrund af data fra Danmarks Statistiks
forbrugsundersøgelse. Familietyperne kan herefter sammenholdes med personer i
stikprøven med tilsvarende disponibel indkomst og familiesammensætning mv.
På baggrund af Lovmodellens datagrundlag skønnes det, at enlige personer i
samme indkomstpercentil som den enlige LO’er i gennemsnit vil opnå en økono-
misk gevinst på omkring 50 kr. som følge af videreførelsen af BoligJobordningen
og en gevinst på omkring 100 kr. som følge af ophævelsen af beskatningen af fri
telefon, jf. tabel 2. Den gennemsnitlige virkning af ophævelsen af beskatningen af
fri telefon er stigende med indkomsten. Det afspejler, at relativt få enlige personer
med indkomst svarende til HK’ere på mindsteløn har fri telefon stillet til rådighed,
mens adgang til fri telefon er relativt udbredt blandt personer med indkomst sva-
rende til direktøren. Ligeledes er anvendelsen af BoligJobordningen større blandt
personer med højere indkomster.
På baggrund af Lovmodellens datagrundlag og forbrugsundersøgelsen skønnes
det, at personer i samme indkomstpercentil som den enlige LO’er i gennemsnit vil
opnå en økonomisk gevinst på omkring 50 kr. som følge af initiativerne vedrø-
rende beskatning af aktieindkomst mv. og en gevinst på omkring 200 kr. som føl-
ge af afgiftslempelserne i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, jf. tabel 2.
Side 5 af 7
Den samlede økonomiske gevinst som følge af skattelempelserne i Aftale om lavere
skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, Aftale om finansloven for
2018 og Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer opgjort inklusiv virkningen af de
indirekte beregnede elementer fremgår af tabel 3. Den samlede virkning af de tre
aftaler opgjort i kroner og øre er størst for de familietyper, der betaler forholdsvis
meget i skat i udgangspunktet, jf. tabel 3. Opgjort i procent af disponibel indkomst
er den samlede virkning af de tre aftaler størst for HK’eren og mindst for direktø-
ren, jf. tabel 3.
Tabel 2
Økonomisk gevinst af skattelempelser i Aftale om finansloven for 2018 og i Aftale om erhvervs- og
iværksætterinitiativer, fuldt indfaset i 2018-niveau – initiativer der kan beregnes indirekte
HK’er på
mindsteløn
LO’er Funktionær Direktør
Lempelse, kr. årligt pr. person
Aftale om Finanslov for 2018
Videreførelse af BoligJobordningen - 50 150 300
Ophævelse af beskatning af fri telefon - 100 300 800
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
Styrket aktie- og iværksætterkultur - 50 100 950
Grænsehandelspakke, sanering af afgifter og
nedsættelse af elvarmeafgiften
200 200 250 400
Anm.: Virkningen af initiativerne er opgjort som den genenmsnitlige virkning for enlige personer med disponibel
indkomst omtrent svarende til familietypens, idet virkningen er opgjort på indkomstpercentiler og
familiesammensætning på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. For den enlige HK’er på mindsteløn, der
modtager boligsikring, er virkningen opgjort for personer i lejebolig. For de øvrige familietyper er virkningen
opgjort for alle boligtyper. I beregningen af virkningerne af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer er
indregnet virkningerne af initiativerne vedr. styrket aktie- og iværksætterkultur (initiativ nr. I.1-I.3, I.5) og
afgiftslempslerne i grænsehandelspakke, sanering af afgifter og nedsættelse af elvarmeafgiften ( initiativ nr.
II.1-II.4, II.6, II.9 og III.4). Beregningen af virkningerne af initiativerne beror på en række antagelser.
Virkningen af initiativerne I.1 aktiesparekonto og I.2 investorfradrag afhænger af, i hvilken rækkefølge
personer med aktieindkomst antages at placere deres aktiebeholdning i de tre beskatningsordninger, der vil
være efter indførelsen af de nye ordninger. Det er lagt til grund, at personer med aktieindkomst først
anvender aktiesparekontoen og dernæst laveste trin i den nuværende aktieindkomstskat. Investorfradraget
antages fordelt svarende til aktieindkomst over progressionsgrænsen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, lovmodelberegnin-
ger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen samt forbrugsundersøgelsen i 2014 opregnet til 2018.
Side 6 af 7
Det bemærkes, at de skønnede virkninger på familietypernes rådighedsbeløb skal
tolkes med forsigtighed, da beregningerne beror på en række antagelser, herunder
særligt virkningen af initiativerne I.1 aktiesparekonto og I.2 investorfradrag. Der
henvises til besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 55 (alm. del) af 14. november 2017
for en nærmere beskrivelse af antagelser og usikkerheden forbundet med bereg-
ningerne.
Endelig bemærkes, at de viste virkninger på familietypernes rådighedsbeløb alene
omfatter lempelserne i de tre aftaler, mens finansieringen heraf beregningsteknisk
antages ikke at påvirke familietypernes reale rådighedsbeløb.
Tabel 3
Økonomisk gevinst af skattelempelser i Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pen-
sionsindbetalinger samt virkningen af større fradrag for virksomheders investering i forskning og udvikling
i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer for personer med mellem 15 og 6 år til egen
folkepensionsalder, fuldt indfaset (2018-niveau) – initiativer der kan beregnes direkte i familietypemodellen
og initiativer der kan beregnes indirekte i alt
HK’er på
mindsteløn
LO’er Funktionær Direktør
Arbejdsindkomst 214.350 360.000 521.350 1.043.850
Skattebetaling 63.800 122.800 192.800 484.400
Boligstøtte 7.350 - - -
Disponibel indkomst 157.950 237.200 328.550 559.400
Lempelse, kr. årligt pr. person
Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og
større fradrag for pensionsindbetalinger (inkl. nu-
tidsværdi af omlægning til aldersopsparing)
4.550 5.550 8.350 6.750
- Heraf nutidsværdi af omlægning til aldersop-
sparing
1.750 1.600 1.600 -
Aftale om Finanslov for 2018 50 150 450 1.100
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer 300 400 550 1.650
Skatteaftale, finanslovsaftale og E&I-aftale i alt 4.900 6.050 9.350 9.500
Lempelse i pct. disponibel indkomst
Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og
større fradrag for pensionsindbetalinger (inkl. nu-
tidsværdi af omlægning til aldersopsparing)
2,9 2,3 2,5 1,2
- Heraf nutidsværdi af omlægning til aldersop-
sparing
1,1 0,7 0,5 -
Aftale om Finanslov for 2018 0,0 0,1 0,1 0,2
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer 0,2 0,2 0,2 0,3
Skatteaftale, finanslovsaftale og E&I-aftale i alt
(inkl. nutidsværdi af omlægning til aldersop-
sparing)
3,1 2,6 2,9 1,7
Anm.: Se anmærkningerne til tabel 1 og tabel 2. Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af
afrunding.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, lovmodelberegnin-
ger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen samt forbrugsundersøgelsen i 2014 opregnet til 2018.
Side 7 af 7
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister


Svar på L 238 spm. 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L238/spm/1/svar/1490975/1897894.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 238 – Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
(Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 3. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
22. maj 2018
J.nr. 2018-3169
Skatteudvalget 2017-18
L 238 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor meget det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til pen-
sion kunne forhøjes, hvis der varigt skulle være samme provenumæssige konsekvenser
som i lovforslaget, men loftet over indbetalingerne fastsættes til 50.000 kr. i stedet for
70.000 kr. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse de fordelingsmæssige virkninger,
hvis en sådan provenuneutral ændring af lovforslaget blev gennemført. Fordelingsvirknin-
gen bedes fremstillet på samme måde, som det er gjort i FIU alm. del – spørgsmål 204,
tabel 1.
Svar
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 6. februar 2018 en Aftale om lavere skat på ar-
bejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger. Et hovedsigte med aftalen er at håndtere
det såkaldte samspilsproblem. Samspilsproblemet indebærer, at det for mange danskere
ikke kan betale sig at spare op til pension. Samtidig sikrer aftalen, at det bedre kan betale
sig at arbejde for fuldtidsbeskæftigede med lave arbejdsindkomster.
Med aftalen indføres der et nyt ligningsmæssigt fradrag for pensionsindbetalinger op til
maksimum 70.000 kr. (opgjort i 2018-niveau) efter arbejdsmarkedsbidrag, jf. tabel 1. For
personer, hvis pensionsindbetalinger udgør ca. 13,7 pct. af lønindkomsten (eksklusive
pension), opnås det maksimale grundlag for beregningen af pensionsfradraget dermed
ved en lønindkomst før arbejdsmarkedsbidrag på ca. 555.300 kr. svarende til topskatte-
grænsen (også opgjort før arbejdsmarkedsbidrag). For personer med højere indbetalings-
procenter opnås det maksimale grundlag for beregningen af pensionsfradraget ved en la-
vere lønindkomst eksklusive pension, mens det for personer med lavere indbetalingspro-
center opnås ved en højere lønindkomst eksklusive pension.
Fuldt indfaset udgør fradraget 12 pct. af pensionsindbetalingerne frem til 15 år før egen
folkepensionsalder og 32 pct. af pensionsindbetalingerne fra 15 år før og frem til folke-
pensionsalderen. Ved en provenuneutral omlægning, hvor det maksimale grundlagsloft
nedsættes fra 70.000 kr. til 50.000 kr., kan procentsatserne forhøjes til hhv. 14,8 pct. og
34,8 pct., jf. tabel 1.
Tabel 1. Satser og beløbsgrænser vedrørende pensionsfradrag
Lovforslag Alternativ model
Grundlagsloft, kroner 70.000 50.000
Sats mere end 15 år, pct. 12 14,8
Sats mindre end 15 år, pct. 32 34,8
Kilde: Egne beregninger.
Af nedenstående tabel 2 fremgår virkningen af denne omlægning for de fire familietyper,
som indgår i svaret på FIU alm. del – spm. 204 af 12. februar 2018. Med den skitserede
omlægning vil HK’eren og LO’eren opnå en større fremgang i de disponible indkomster,
mens funktionæren og direktøren vil opnå en mindre fremgang. Det skyldes, at HK’erens
og LO’erns pensionsindbetalinger er lavere end det maksimale beløb, der kan indgå i be-
regningen, mens funktionærens og direktørens pensionsindbetalinger efter AM-bidrag
overstiger grundlagsloftet i aftalen på 70.000 kr.
Side 3 af 3
Tabel 2. Forskel i fremgang i disponibel indkomst for personer med mellem 15 og 6 år til egen pen-
sionsalder, fuldt indfaset regler, kroner 2018-niveau
HK'er LO'er Funktionær Direktør
Lovforslag 1.550 3.000 5.800 5.800
Alternativ model 1.700 3.250 4.500 4.500
Forskel 150 250 - 1.300 - 1.300
Anm.: Der er anvendt samme beregningsforudsætninger som i besvarelsen af FIU alm. del – spm. 204 af 12. februar 2018.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi og Indenrigsministeriets familietypemodel.
Tabel 3 nedenfor viser virkningerne for de fire familietyper inklusive den alternative mo-
del for pensionsfradraget opstillet på samme måde som i tabel 1 i svar på FIU alm. del
– spm. 204 af 12. februar 2018, som der spørges til. Den eneste forskel i forhold til besva-
relsen af FIU alm. del – spm. 204 er ændringen vedrørende pensionsfradraget.
Tabel 3. Justeret tabel 1, jf. FIU alm. del – spm. 204 af 12. februar 2018, inklusive alternativ model
for pensionsfradraget
HK'er på
mindste
løn LO'er Funktionær Direktør
Arbejdsindkomst 214.350 360.000 521.350 1.043.850
Skattebetaling 63.800 122.800 192.800 484.400
Boligstøtte 7.350 - - -
Disponibel indkomst 157.950 237.200 328.550 559.400
Lempelse, kr. årligt pr. person
Aftale om Lavere skat på arbejds-
indkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger
Fradrag for pensionsindbetalinger 1.700 3.250 4.500 4.500
Jobfradrag 650 650 650 650
Udvidelse af grundlaget for beskæfti-
gelsesfradraget 550 - - -
Forhøjelse af beskæftigelsesfradra-
get - 250 250 250
Bundskat 50 50 100 100
Samlet 2.950 4.250 5.500 5.500
Nutidsværdi af omlægning til alders-
opsparing 1.750 1.600 1.600 -
Samlet inkl. nutidsværdi af omlæg-
ning til aldersopsparing 4.700 5.800 7.050 5.500
Aftale om erhvervs- og iværksæt-
terinitiativer
FoU-fradrag 100 150 200 300
Skatteaftale og FoU-fradrag i alt
inkl. nutidsværdi af omlægning til
aldersopsparing 4.800 5.950 7.250 5.800
Anm.: Der er anvendt samme beregningsforudsætninger som i besvarelsen af FIU alm. del – spm. 204 af 12. februar 2018. To-
taler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrundinger.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi og Indenrigsministeriets familietypemodel.