Svar på spm. 1 om statsrevisorernes praksis.

NOTAT
1/4
TIL UDVALGET FOR FORRETNINGSORDENEN
Statsrevisorernes svar på spørgsmål til B143 om ændring af Folketings-
beslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed
Udvalget for Forretningsordenen har stillet disse spørgsmål til Statsreviso-
rerne efter 1. behandling af B143 om ændring af Folketingsbeslutning om
statsrevisorernes valg og virksomhed:
Spørgsmål 1
Det bedes oplyst, hvor mange gange en enkelt statsrevisor har fremsat an-
modning om at optage en sag. I givet fald bedes oplyst, hvilke slags sager det
drejer sig om.
Svar
Spørgsmål 1 er besvaret nedenfor.
Spørgsmål 2
Statsrevisorerne bedes give en uddybende begrundelse for forslaget om at
indføje en bestemmelse om, at mindst to statsrevisorer skal være enige om at
anmode rigsrevisor om at iværksætte en undersøgelse, hvis ikke konsensus
kan opnås.
Svar
Spørgsmål 2 er besvaret nedenfor.
Spørgsmål 3
Hvornår er der tidligere ændret på reglerne for statsrevisorerne, hvilken pro-
cedure blev dengang brugt, og hvilke ændringer blev der foretaget?
Svar
Folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed blev vedtaget
den 20. juni 1975, og er ændret 28. maj 1986, 7. december 1993, 31. maj
1996, 17. december 1999, 9. maj 2006, 2. juni 2006, 30. maj 2007 og 1. marts
2012.
Der henvises til Lovsekretariatets besvarelse af dette spørgsmål.
21. maj 2018
Ref.: 17-000761-29
Udvalget for Forretningsordenen 2017-18
B 143 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2/4
Spørgsmål 4
Hvilke forslag havde statsrevisorerne med i deres første runde i de indle-
dende drøftelser?
Svar
Statsrevisorerne besvarer dette spørgsmål på mødet med Udvalget for Forret-
ningsordenen 23. maj 2018.
Statsrevisorernes svar på spørgsmål 1
Statsrevisorerne har i perioden 2014 - 2018 fremsat i alt 14 anmodninger om
undersøgelser til Rigsrevisionen svarende til ca. 12 % af Rigsrevisionens be-
retninger til Statsrevisorerne i samme periode1.
Ingen af disse anmodninger – heller ikke i tidligere år – er fremsat af en enkelt
statsrevisor. Statsrevisorerne tilstræber konsensus i deres beslutninger, også
når det gælder anmodninger til Rigsrevisionen. I enkelte tilfælde har ikke alle
statsrevisorer sluttet op om en anmodning, men et flertal har altid sluttet op.
Initiativet til at anmode om en undersøgelse tages dog oftest af en enkelt
statsrevisor.
Når en statsrevisor ønsker at anmode Rigsrevisionen om en undersøgelse fo-
regår det ved, at han går i dialog med Statsrevisorernes Sekretariat. Sekreta-
riatet bistår med at formulere anmodningen skriftligt, herunder research, bag-
grundsoplysninger, lovhenvisninger, nøgletal, forslag til metode mv. Samtidig
undersøger Sekretariatet, hvordan det passer med Rigsrevisionens planlæg-
ning, fx kan Rigsrevisionen allerede være i gang med at undersøge sagen,
hvorfor anmodningen ikke fremsættes. Statsrevisoren og Sekretariatet vurde-
rer også, om anmodningen er af revisionsmæssig karakter, og om den har
den fornødne væsentlighed og/eller risiko til, at man vil bruge Rigsrevisionens
ressourcer på sagen.
Herefter præsenterer den pågældende statsrevisor anmodningen for sine
statsrevisorkolleger på et møde. Kan statsrevisoren opnå enighed eller et fler-
tal for anmodningen, vil statsrevisorerne fremsætte anmodningen over for
Rigsrevisionen. Det bemærkes i den forbindelse, at statsrevisorerne er enige
om at strække sig meget langt i forhold til at imødekomme den enkelte stats-
revisors ønske om en anmodning.
Enkelte gange vælger en statsrevisor at præsentere et forslag til en anmod-
ning mundtligt på et møde inden dialogen med Sekretariatet. Dialogen og den
skriftlige fremstilling af anmodningen foregår i givet fald efterfølgende.
1 Statsrevisorernes anmodninger til Rigsrevisionen offentliggøres løbende på Statsrevisorernes
hjemmeside www.ft.dk/statsrevisorerne.
3/4
Initiativretten til at anmode er altså fortsat hos den enkelte statsrevisor, mens
retten til at fremsætte anmodningen over for Rigsrevisionen fortsat er kollek-
tiv.
Svar på spørgsmål 2
Statsrevisorernes begrundelse for at indføje en bestemmelse i forslaget om,
at mindst to statsrevisorer skal være enige om at anmode rigsrevisor om at
iværksætte en undersøgelse, hvis konsensus ikke kan opnås, er først og
fremmest at skabe overensstemmelse mellem regler og den praksis, som er
beskrevet ovenfor.
Statsrevisorernes konsensusprincip er en meget vigtig del af Statsrevisorer-
nes arbejdsform. Det har været praktiseret i mange år, men har ikke tidligere
fremgået af reglerne. Med forslaget har Statsrevisorerne ønsket at stadfæste
deres konsensusprincip. Til dét hører en beskrivelse af, hvordan konsenses-
princippet skal iagttages i alle de beslutninger, som Statsrevisorerne træffer,
herunder beslutninger om at anmode rigsrevisor om en undersøgelse.
Hensigten med bestemmelsen om, at mindst to statsrevisorer skal være
enige, er en beskyttelse af mindretallet og mulighed for demokratisk kontrol
gennem den statslige revisions arbejde. Med forslaget vil det fortsat være mu-
ligt for den enkelte statsrevisor at foreslå en anmodning om en undersøgelse.
En enkelt statsrevisor kan imidlertid ikke gennemtvinge en anmodning uden
opbakning fra mindst én anden statsrevisor. Sådan har den hidtidige praksis
været, og sådan foreslås det også at være med det nye forslag.
Et andet hensyn er, at Statsrevisorerne ønsker at udforme saglige og velbe-
grundede anmodninger til Rigsrevisionen, som lever op til velkendte revisions-
kriterier om risiko og væsentlighed (både økonomisk og politisk væsentlig-
hed). Det ligger Statsrevisorerne på sinde ikke at bruge Rigsrevisionens res-
sourcer til at undersøge mindre væsentlige sager. Det er Statsrevisorernes er-
faring, at når alle eller flere af statsrevisorerne er enige om en anmodning, er
der større sikkerhed for, at anmodningen til Rigsrevisionen lever op til de
nævnte kriterier.
Et tredje hensyn, som Statsrevisorerne har taget - og fortsat vil tage - er, at
antallet af anmodninger fra Statsrevisorerne til Rigsrevisionen skal være på et
passende niveau, så det ikke truer Rigsrevisionens uafhængighed. Rigsrevisi-
onen skal uafhængigt kunne iværksætte undersøgelser af egen drift, dvs. at
Statsrevisorerne skal være påpasselige med ikke at overdrive antallet af an-
modninger.
Endelig kan det til sammenligning oplyses, at det i Norden alene er Statsrevi-
sorerne i Danmark og Lagtingsrevisorerne på Færøerne, der kan anmode
4/4
Rigsrevisionen om at iværksætte undersøgelser. Statsrevisorerne (eller ud-
valg med en tilsvarende funktion) i de andre nordiske parlamenter har ikke
denne mulighed. I Island kan Altingets Præsidium dog anmode Rigsrevisio-
nen om undersøgelser, og i Norge kan Stortinget i plenum anmode Rigsrevisi-
onen om en undersøgelse, men der sker sjældent. Baggrunden herfor er, at
anmodninger om undersøgelser fra parlamentet til Rigsrevisionen vurderes at
kunne være i konflikt med Rigsrevisionens uafhængighed.