Spørgsmål og henvendelser modtaget forud for lovforslagets fremsættelse

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Uddannelsesforbundet
Nørre Farimagsgade 15
1364 København K
Tlf.: +45 70 70 27 22
info@uddannelsesforbundet.dk
www.uddannelsesforbundet.dk
Vedr.: Anmodning om foretræde for udvalget.
Uddannelsesforbundet er stærkt bekymrede over, at det i forbindelse med Aftale
om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger er
aftalt bl.a. at finansiere skattelettelser med indførelse af deltagerbetaling for
danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere EU-borgere, studerende m.fl. fra
1. juli 2018. Det betyder, at udover det depositum på 1.250 kroner pr. modul
(som allerede er indført), skal udenlandske arbejdstagere m.fl. med aftalen nu
betale 2.000 kroner pr. påbegyndt modul i egentligt deltagergebyr.
Der er bred enighed om, at en kerneforudsætning for god integration på arbejds-
markedet, er at kunne forstå og tale dansk, f.eks. at kunne læse og forstå hygi-
ejneregler eller en sikkerhedsmanuel mv. Udlændinge er udsat for 60 procent
flere arbejdsulykker, jf. opgørelser fra Arbejdstilsynet. Mestrer man ikke det dan-
ske sprog, kan man heller ikke læse sikkerhedsmanualer.
Samtidig ved vi, at der i gruppen af udenlandske arbejdstagere forekommer en
stor del med lavt betalte job. Den aftalte deltagerbetaling vil derfor, alene af
økonomiske årsager, med garanti afholde mange fra at tilmelde sig danskuddan-
nelserne, og dermed forringe kvaliteten og værdien af det udførte arbejde.
Det forekommer uhensigtsmæssigt og malplaceret, at det er mennesker med
svage danskkundskaber, som gerne skulle integreres godt på det danske ar-
bejdsmarked, som skal betale for skattelettelserne. Gebyret giver et begrænset
provenu og vil have en decideret negative effekt på udlændinges integration, i
såvel det danske samfund (hvis de skulle blive i Danmark i længere tid) som på
arbejdsmarkedet.
Af aftalen fremgår det, at ”deltagerbetaling og depositum vil sikre et incitament
til, at kun de selvforsørgende kursister, der er motiverede, påbegynder uddan-
nelsen”. I forlængelse heraf skal det for god orden skyld understreges, at vores
Dato 08.02.2018
Initialer FRJ
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 87
Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 225 Bilag 4
Offentligt
2
erfaring er, at også kursusdeltagere med behersket eller ingen motivation, ofte
kan udvikle og øge motivationen for uddannelse undervejs i et relevant undervis-
ningsforløb.
Med venlig hilsen
Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 129
Offentligt
Ministeren
Side 1/2
16. marts 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 4035
Akt-id 386118
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 465 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 465:
Vil ministeren oplyse, hvordan fraværet på danskundervisning og ophør af
deltagelse i danskundervisning for integrationsydelsesmodtagere påvirker
sprogskolernes økonomi, herunder hvorvidt der i det nuværende økonomiske
system er en tilskyndelse til at underindberette fravær og ophør fra
sprogskolernes side med henblik på at kunne indberette et gunstigt højt elevtal og
dermed få flere offentlige kroner?
Svar:
Der er for både kommunerne og sprogskolerne et stort økonomisk incitament til
at nedbringe fraværet og sikre en effektiv danskuddannelse.
Efter integrationsloven yder staten et resultattilskud til kommunerne for de
flygtninge og familiesammenførte, der gennemfører danskuddannelse og et
resultattilskud for de flygtninge og familiesammenførte, der kommer i
beskæftigelse eller uddannelse. For de udlændinge, der kommer i beskæftigelse,
vil der for kommunerne også være en væsentlig besparelse på ydelse mv.
Finansieringen af sprogskolerne er reguleret i danskuddannelsesloven, og er
baseret på en taxameterbetaling for hvert bestået modul. Taksten skal for hvert af
de 6 moduler opdeles i henholdsvis en starttakst på 30 pct., som udbetales, når
kursisten påbegynder et modul, og en sluttakst på 70 pct., som udbetales, når
kursisten består modultesten. Et højt fravær vil således belaste sprogskolen
økonomisk.
Finansieringen er derfor tilrettelagt, så både kommuner og sprogskolerne har et
klart incitament til at nedbringe fraværet og sikre progression i undervisningen.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 465
Offentligt
Side 2/2
Til trods herfor er der udfordringer med fravær fra danskundervisningen. Det skal
vi skride hårdt ind for.
Regeringen har derfor netop fremlagt et nyt udspil med i alt 20 forslag til
forenkling af reglerne om rådighed og sanktioner, der skal medvirke til at sikre en
mere effektiv og konsekvent sanktionering for bl.a. integrationsydelsesmodtagers
udeblivelse fra danskundervisning.
Samtidig indgik det i aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om lavere skat
på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. februar
2018, at der indføres delvis deltagerbetaling for udenlandske arbejdstagere,
studerende mv. fra 1. juli 2018. Forslaget forventes at afholde de mindst
motiverede kursister fra at påbegynde danskuddannelserne, hvilket yderligere
forventes bidrage til at nedbringe fraværet.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard
Ministeren
Side 1/2
17. april 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr.
Akt-id 407637
Folketingets Præsidium
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Holger K. Nielsen (SF) har den 6. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. S 688 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål S 688:
Mener ministeren, at den foreslåede brugerbetaling på danskuddannelse i >>
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbeta-
linger<< vil være befordrende for, at flere udlændinge lærer dansk og bidrager til
det danske arbejdsmarked?
Begrundelse
Den 6. februar 2018 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om lavere
skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger. I den indgå-
ede aftale fremgår det, at der aftales en ændring af danskuddannelsesloven,
hvorved der indføres deltagerbetaling for danskuddannelse for udenlandske ar-
bejdstagere, studerende m.v. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Flygtningehjælp,
som er den største private leverandør af danskuddannelse for flygtninge og ud-
lændinge, vil kun omkring 30 pct. af deres kursister være i stand til at betale det
foreslåede gebyr på 12.000 kr. Den økonomiske barriere for udenlandske arbejds-
tagere, studerende mv. vil ifølge Dansk Flygtningehjælp få negative konsekvenser
for disse menneskers integration i det danske samfund. I juni 2017 udtalte mini-
steren følgende på DI Skive/Viborgs erhvervstræf: >> Vi er forhåbentlig kommet
dertil, hvor jeg kan koncentrere mig mere om at være integrations- end udlæn-
dingeminister. Det skal forstås på den måde, at jeg ønsker at sætte langt mere
kraft ind på de mennesker, der er kommet hertil, til at bidrage på arbejdsmarke-
det og til at blive en del af det danske samfund.<<.
Svar:
Det at kunne tale dansk er så afgjort vigtigt for at kunne arbejde og fungere i
Danmark. Jeg går derfor klart ud fra, at det er noget, man som udlænding tager
højde for, når man ønsker at flytte til Danmark. Og at man også er villig til at beta-
le noget for det. Der er tale om voksne mennesker, der træffer voksne valg.
2017-18
S 688 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
Der er tale om en delvis deltagerbetaling på 2.000 kr. pr. modul. En danskuddan-
nelse består af op til 6 moduler, og et enkelt modul kostede i 2016 i gennemsnit
ca. 16.000 kr. Det hele bliver i dag betalt af de danske skatteydere.
Jeg mener bestemt ikke, at det er urimeligt, at en selvforsørgende kursist, der fx
har et arbejde, selv betaler lidt for undervisningen. Derimod mener jeg, at det er
urimeligt, at det offentlige bliver ved med at betale for folk, som i øvrigt selv tje-
ner penge.
Endelig er der ikke noget nyt i, at man selv skal betale lidt for at følge kurser i
Danmark, og jeg kan ikke se, hvorfor danskuddannelse skal være undtagelsen. En
deltagerbetaling på 2.000 kr. pr. modul vil efter min mening ikke udgøre en hin-
dring for dem, der reelt gerne vil lære dansk som led i deres studier eller arbejde
her i landet.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til: Udlændinge- og integrationsministeren
Dato: 24. april 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 574
Vil ministeren oplyse, om ministeriet har kendskab til oplysninger om, hvorvidt
der er flere udenlandske studerende som bliver i Danmark efter færdiggjort
studie, hvis de har modtaget vederlagsfri danskundervisning, end hvis de ikke
har?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Mattias.Tesfaye@ft.dk og til
lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Martin Henriksen
formand
1/1
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Spørgsmål 574
Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til: Udlændinge- og integrationsministeren
Dato: 24. april 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 573
Vil ministeren oplyse, hvor stor personkredsen for deltagerbetaling for dansk-
uddannelse har været i hvert af årene fra 2013 til og med 2017, samt hvor
stor personkredsen skønnes at blive i de kommende år med indførelse af del-
vis deltagerbetaling på 2.000 kr. pr. model?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Mattias.Tesfaye@ft.dk og til
lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Martin Henriksen
formand
1/1
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Spørgsmål 573
Offentligt