Henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen, Farum

Tilhører sager:

Aktører:


    Et dansk amerikansk ægtepar

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L231/bilag/4/1897705.pdf

    Dansk - amerikansk ægtepar.
    Ida, dansk statsborger, og Bashir, amerikansk statsborger, er hhv. 30 og 34 år. De har kendt hinanden siden
    2009 og var kærester på langdistance indtil 2015, hvor de blev gift og slog sig ned i Williston, North Dakota.
    I mellemtiden tog Ida sin uddannelse og fik erhvervserfaring som sygeplejerske.
    Bashir var i den periode på jævnlige besøg i Danmark på turistvisum i op til tre måneder.
    På det ene besøg gennemførte har dansk 1 på Sprogskolen.
    Parret har igennem det sidste par år talt om at flytte til Danmark, men har holdt sig tilbage p.gr.a.
    tilknytningskravet.
    Nu lægges der op til, at tilknytningskravet erstattes af seks betingelser for familiesammenføring hvoraf
    parret skal kunne leve op til de fire.
    Ida og Bashir kan leve op til alle seks betingelser.
    Ændringen fra maj 17 om, at positivlisten nu også gælder herboende ægtefælle, giver også mulighed for
    familiesammenføring.
    Ida er allerede sikret job på Rigshospitalet og hun har en andelslejlighed, de kan flytte ind i.
    Den økonomiske sikkerhed på 100.000 kr. er heller ikke noget problem.
    Der er dog et problem.
    Ifølge de påtænkte nye regler kan man under ingen omstændigheder blive familiesammenført i et såkaldt
    udsat boligområde.
    Den andelslejlighed, Ida erhvervede for fem år siden, ligger på Stærevej, som i den forbindelse betegnes
    som et udsat boligområde.
    Et kuriosum er, at en anden del af den i øvrigt yderst velfungerende andelsboligforening Ørnegården ligger
    på Sneppevej, som ikke er at finde på listen over udsatte boligområder.
    Vores spørgsmål er, hvad parret skal gøre for at få lov til at bosætte sig i Danmark:
     Gælder reglen om, hvor boligen ikke må ligge også, hvis parret vælger at blive familiesammenført med
    udgangspunkt i positivlisten ?
     Skal parret sælge den lejlighed, de egentlig er glade for, og som kan lette deres integration i Danmark,
    når de ikke skal starte med at finde en ny, men kan flytte ind et sted, de kender og hvor de har været
    glade for at bo – og hvor de kan bidrage til at trække de socioøkonomiske faktorer i området i den
    rigtige retning ?
    MvH
    Bo Finsen og Lene Nielsen
    Alfred Sørensensvej 2
    3520 Farum
    bofinsen@gmail.com
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
    L 231 Bilag 4
    Offentligt
    Herunder en kort beskrivelse af, hvordan parret lever op til de seks betingelser, beskrevet i den nye aftale:
    Herboendes sprogkundskaber:
    Bestået prøve i Dansk 3 eller tilsvarende:
    Født og opvokset i Dk, uddannet sygeplejerske
    Herboendes erhvervserfaring:
    Ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst fem år i Danmark.
    Arbejdet som pædagogmedhjælper i 3 år og efter endt uddannelse som sygeplejerske i 2½ år. Der ud over
    har hun under sin uddannelse haft et studiejob på et plejehjem
    Herboendes uddannelse:
    Uddannelse i mindst seks år, heraf mindst et års uddannelse ud over grundskolen, i Danmark.
    Uddannelse ud over grundskolen omfatter et års fuldtidsuddannelse på en kompetencegivende
    uddannelse.
    10. klasse eller efterskoleophold kan ikke indgå i opgørelse af uddannelse ud over grundskolen.
    Uddannet sygeplejerske i 2013
    Ansøgers sprogkundskaber:
    Engelskkundskaber på B1-niveau eller bestået Prøve i Dansk 1. For så vidt angår engelskkundskaberne, skal
    ansøger vedlægge et prøvebevis fra en anerkendt sprogudbyder.
    Amerikansk statsborger med engelsk som 1. sprog
    Har taget dansk 1 i 2010
    Ansøgers erhvervserfaring:
    Ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre ud af de seneste fem år.
    Fast job i oliefirma i North Dakota i de sidste fem år
    Ansøgers uddannelse:
    Bestået uddannelsesforløb af mindst et års varighed på en uddannelse, der mindst er på niveau med en
    videregående uddannelse her i landet eller kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse.
    Bachelor in Science in Business Administration (2002-06), Bowling Green State University, USA