Svar på spm. 3 om reglerne for statsrevisorerne m.m.

1/1
Udvalget for Forretningsordenen Folketingets formand
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
ft@ft.dk
18. maj 2018
Udvalget for Forretningsordenen har den 18. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål (B 143 – spørgsmål 3):
”Hvornår er der tidligere ændret på reglerne for statsrevisorerne, hvil-
ken procedure blev dengang brugt, og hvilke ændringer blev der fore-
taget?”
Svar:
Der henvises til vedlagte notat om tidligere ændringer i folketingsbeslutning
om statsrevisorernes valg og virksomhed.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
Udvalget for Forretningsordenen 2017-18
B 143 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt


NOTAT
1/12
1. Notatets indhold:
De nærmere retningslinjer for statsrevisorernes valg og virksomhed
fastsættes af Folketinget i en folketingsbeslutning. I notatets afsnit 2 findes
en oversigt over tidligere ændringer i beslutning om statsrevisorernes valg og
virksomhed siden 1928. Afsnit 3 indeholder en kortfattet beskrivelse af de
ændringer i beslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed, der er
foretaget siden 1993, herunder en beskrivelse af Præsidiets behandling af de
pågældende ændringsforslag. Det bemærkes, at flere af ændringsforslagene
har været behandlet i sammenhæng med ændringer i rigsrevisorloven eller i
sammenhæng med ændringer i reglerne om vederlag i lov om valg til
Folketinget.
Det kan nævnes, at Præsidiets medlemmer ligeledes fremsætter lov- og
beslutningsforslag på øvrige områder, der vedrører Folketingets egne
forhold, herunder i relation til Folketingets parlamentariske kontrol. Der kan i
den forbindelse blandt andet nævnes lov nr. 473 af 12. juni 1996 om
Folketingets Ombudsmand, lov nr. 452 af 9. juni 2004 om ændring af lov om
undersøgelseskommissioner (Ændring af revisionsbestemmelse) og lov nr.
1272 af 21. december 2011 om ændring af lov om revisionen af statens
regnskaber m.m. (Fastsættelse af mandatperiode for rigsrevisor, udpegning
af sætterigsrevisor, ændring af fristen for afgivelse af ministerredegørelser,
ansættelse og afskedigelse af medarbejdere i 37. lønramme eller højere og
etablering af hjemmel til opkrævning af betaling for visse revisionsydelser).
Det er i fremsættelsestalen for to beslutningsforslag om statsrevisorernes
valg og virksomhed, jf. afsnit 3, anført, at forslagene er fremsat af Præsidiet
til fri debat, og at der således ikke i forbindelse med fremsættelsen er taget
18. maj 2018
Ref.: 17-000771-15
LOVSEKRETARIATET
OM TIDLIGERE ÆNDRINGER I FOLKETINGSBESLUTNING OM
STATSREVISORERNES VALG OG VIRKSOMHED
LOVSEKRETARIATET
Udvalget for Forretningsordenen 2017-18
B 143 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2/12
politisk stilling til forslagene. Som et lignende eksempel i et forslag fremsat af
Præsidiets medlemmer på et andet område kan nævnes fremsættelsestalen
til forslag nr. L 139 fremsat af Præsidiets medlemmer om lov om ændring af
lov om Folketingets ombudsmand (Ændringer som følge af
kommunalreformen, lovens anvendelse på Færøerne og i Grønland m.v.):
”Lovforslaget fre sættes til fri debat, idet forslagsstillerne har fundet det
rimeligst at udskyde en detaljeret realitetsbehandling til efter fremsættelsen. Der
er således ikke i forbindelse med fremsættelsen taget politisk stilling til
forslage e eller til e kelte dele heraf.” (Folketingstidende 2004-05, 2. samling,
tillæg A, side 6499).1
Notatet er udarbejdet på baggrund af spørgsmål af 16. marts 2018 fra 3.
næstformand Christian Juhl til Folketingets formand.
2. Tidligere ændringer af folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og
virksomhed
De tidligste beslutninger om statsrevisorernes valg og virksomhed går
antageligvis tilbage til 1858 og 1867.2
Rigsdagen vedtog den 4. april 1928 beslutning om valget af statsrevisorer og
disses virksomhed, der senere blev ændret ved rigsdagsbeslutning af 4. marts
1947 og folketingsbeslutninger af 3. juni 1959, 3. maj 1962 og 16. marts
1966.
Rigsdagsbeslutningen af 4. april 1928 med de nævnte ændringer blev i 1969
erstattet af folketingsbeslutning om valget af statsrevisorer og disses
virksomhed af 12. december 1969. Denne beslutning blev erstattet af
folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed af 20. juni
1975, der blev ændret ved folketingsbeslutning af 28. maj 1986, 7. december
1993, 31. maj 1996, 17. december 1999, 9. maj 2006, 2. juni 2006, 30. maj
2007 og 1. marts 2012.
1
Tilsvarende findes der eksempler på lov- og beslutningsforslag fremsat af et
medlem fra alle partier, typisk partiernes gruppeformænd, hvor lignende er anført i
fremsættelsestalen. Se f.eks. fremsættelsestalen til forslag nr. L 33 til lov om
undersøgelseskommissioner (Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 1205) og til
forslag nr. L 170 til lov om ændring af lov om økonomisk støtte til politiske partier
m.v. (Frister for ansøgning om og udbetaling af tilskud, præcisering af
anvendelseskravet, straf for urigtige erklæringer m.v.) (Folketingstidende 2000-01,
tillæg A, side 5044).
2
Der henvises til Peter Christensen, Statens revision – regler og procedurer, 1.
udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, kapitel 2 og 3, for en beskrivelse af
statsrevisorernes historiske udvikling.
3/12
3. Ændringer i folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og
virksomhed siden 1993
Nedenfor følger en oversigt over ændringerne i beslutning om
statsrevisorernes valg og virksomhed siden 1993 med en kortfattet
beskrivelse af forslagets indhold samt en beskrivelse af Præsidiets
behandling af forslagene. Sidstnævnte beskrivelse er baseret på referaterne
fra Præsidiets møder i den samling, hvor ændringerne er vedtaget.
A) Folketingsbeslutning nr. B 29 om ændring af folketingsbeslutning om
statsrevisorernes valg og virksomhed (Ændring i pensionsbestemmelser) af
7. december 1993.
Forslaget blev fremsat den 25. november 1993 af Præsidiets medlemmer.
Følgende fremgår af fremsættelsestalen (Folketingstidende 1993-94, tillæg F,
spalte 2439):
”Jeg he viser til de be ærk i ger, der ledsager forslaget, og a befaler det til
Tingets velvillige beha dli g.”
Beslutningsforslaget blev behandlet sammen med to lovforslag om ændring i
pensionsreglerne for folketingsmedlemmer. Forslagene blev drøftet på
præsidiemødet den 18. og 19. november 1993. Følgende fremgår af referatet
fra det pågældende møde:
”For a de henviste til Ledelsessekretariatets notat af 15. november 1993 om
ændring af valglovens pensionsbestemmelser for folketingsmedlemmer og
Folketingets Formand. Formanden gennemgik de forskellige bestemmelser
vedrørende tjenestemænds og ministres pensioner, som måtte ses i forbindelse
med skattereformen, især reglerne om at pensionsindkomster ikke vil blive
reduceret som følge af indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget - den såkaldte
bruttoskat, men der vil blive opnået betydelige fordele ved nedsættelsen af
indkomstskatten. Der var tale om ændrede pensionsberegninger og nye
principper for pensionssammensætningen, ligesom der var tale om forbedrede
regler for ægtefællepensioner og for børnepensionstillæg og børnepensioner.
De nødvendige konsekvenslove for folketingsmedlemmers og
folketingsformandens vedkommende medfører ændringer i valgloven bl.a. ved,
at samtlige bestemmelser om samordningsfradrag ophæves, ligesom
pensionsberegningerne skal ændres som følge af skattereformen. Det drejer sig
såvel om nuværende som om fremtidige pensionister, og der er ved
overgangsordninger skabt sikkerhed for, at nuværende pensionister ikke får
lavere pension ved omlægningen. Som en anden konsekvens forhøjes
aldersgrænsen for indgåelse af ægteskab med pensionsvirkning fra de
4/12
nuværende 60 år til 65 år. I denne forbindelse traf Præsidiet beslutning om, at
der ikke foretages ændringer i valgloven med hensyn til at tillægge ægtefællen
minimum 15 års pensionsanciennitet og om, at der heller ikke gennemføres
ændringer vedrørende svageligheds- og kvalificeret svagelighdspension.
For så vidt angår svagelighedspension, var der i Præsidiet enighed om, at den
gældende bestemmelse i valgloven om bevilling af pension til tidligere
medlemmer, som ikke er fyldt 60 år, i princippet vil blive administreret som hidtil.
Præsidiet vil dog for fremtiden fortolke bestemmelsen i overensstemmelse med
de regler, der gælder for tjenestemænds svagelighedspension, således at et
forhenværende folketingsmedlem, som er under 60 år, og som tilkendes laveste,
mellemste eller højeste sociale førtidspension, vil få tilkendt folketingspension
beregnet på grundlag af folketingsmedlemmets faktiske medlemsandennitet
(ordinær svagelighedspension).
Efter yderligere drøftelser om hele pensionssystemet for folketingsmedlemmer
set i relation til pensionsregler for andre befolkningsgrupper traf Præsidiet
beslutning om at forelægge det udarbejdede udkast for Udvalget for
Forretningsordenen med henblik på forslagenes vedtagelse - såvidt muligt inden
jul.”
Om forslagets formål og indhold anføres bl.a. i bemærkningerne til forslaget
(Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 2021):
”Ved lov r. af . ju i har Folketi get vedtaget ophævelse af regler om
samordningsfradrag og tilpasning til skattereform og arbejdsmarkedsbidrag i
tjenestemandspensionsloven.
Ifølge folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed er størrelsen
af statsrevisorernes pension og reglerne om samordning af pensioner fastsat med
henvisning til loven om tjenestemandspension. Da lovgivningen på disse områder
nu er ændret, får det konsekvenser for udformningen af folketingsbeslutningen,
da der heri er særlige bestemmelser om størrelsen 'af pensionsoptjeningen over
20 år og særlig bestemmelse om samordning efter den sociale lovgivning,
ligeledes over år.”
B) Folketingsbeslutning nr. B 98 om ændring af folketingsbeslutning om
statsrevisorernes valg og virksomhed af 31. maj 1996.
Forslaget blev fremsat den 23. februar 1996 af Præsidiets medlemmer.
Følgende fremgår bl.a. af fremsættelsestalen (Folketingstidende 1995-96,
tillæg F, side 4047):
”De af statsrevisorerne fremsendte forslag fremsættes uændret til fri debat, idet
Præsidiets medlemmer har fundet det rimeligst at udskyde en detaljeret
realitetsbehandling til udvalgsbehandlingen. Der er således ikke i forbindelse med
denne fremsættelse taget politisk stilling til forslagene eller deres enkelte dele.”
5/12
Beslutningsforslaget blev behandlet sammen med et forslag til lov om
ændring af rigsrevisorloven. Forslagene blev drøftet på møde den 31. januar
og 22. februar 1996. Følgende fremgår af referaterne fra de to møder:
Præsidemøde den 31. januar 1996:
”For anden henviste til Statsrevisorernes forslag og Lovsekretariatets notat af
25. januar 1996 vedrørende forslag til ændring af lov om revisionen af statens
regnskaber m.m. og lov om statsrevisorerne (Revision og gennemgang af visse
selskaber og virksomheder m.v.)
Hovedformålet med lovforslaget er at sikre Rigsrevisionen og Statsrevisorerne
fyldestgørende indsigt, hvor statslige opgaver henlægges til organisationsformer
uden for det normale statslige bevillingssystem. Forslagene havde været til
høring i samtlige ministerier og en række organisationer repræsenterende
private revisorer og advokater.
Statsrevisorerne har nu med skrivelse af 15. januar 1996 fremsendt et ændret
udkast til lovforslag og beslutningsforslag og indstillet, at Præsidiet fremsætter
forslagene med henblik på mulig vedtagelse i indeværende samling.
Lovsekretariatet forbereder sammen med Statsrevisorernes sekretariat forslagets
fremsættelse, og der vil i den forbindelse formentlig være behov for en afklaring
af visse lovtekniske spørgsmål. Til præsidiemødet i februar måned vil der blive
udarbejdet et udkast til fremsættelsestale og forslag til folketingsbeslutning med
bemærkninger.
Formanden foreslog, at Præsidiet fremsatte lovforslaget på samme måde, som
man havde fremsat ombudsmandslovforslaget, og således at den videre
forhandling foregik i Udvalget for Forretningsordenen.
Præsidiet ku e tiltræde For a de s i dstilli g.”
Præsidiemøde den 22. februar 1996:
”For a de he viste til de udse dte forslag til love o æ dri g af love e o
den statslige revision samt forslag om ændring af folketingsbeslutning om
statsrevisorerne.
Der var tilslut i g til fre sættelse af forslage e.”
Om forslagets formål og indhold anføres bl.a. i bemærkningerne til forslaget
(Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 4264):
”Forslaget i deholder ale e æ dri ger so følge af det sa tidig fre satte
lovforslag nr. L 210 om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
og lov om statsrevisorerne. (Revision og gennemgang af regnskaber for visse
selskaber og virkso heder .v. .”
C) Folketingsbeslutning nr. B 61 om ændring af folketingsbeslutning om
statsrevisorernes valg og virksomhed (Løn og pension) af folketinget af 17.
december 1999.
6/12
Forslaget blev fremsat den 7. december 1999 af Præsidiets medlemmer med
undtagelse af 3. næstformand Poul Nødgaard (DF). Følgende fremgår af
fremsættelsestalen (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3564):
”Jeg he viser i øvrigt til de be ærk i ger, der ledsager forslaget, og a befaler
det til Ti gets velvillige beha dli g.”
Beslutningsforslaget indgik som del af en reform af vederlæggelsen af
ministre og folketingsmedlemmer, der bl.a. blev drøftet på Præsidiets
ekstraordinære møder den 26. og 30. november og den 2. og 3. december
1999. Følgende fremgår af det samlede referat fra de nævnte møder i
Præsidiet om drøftelserne af vederlagsreformen:
”Ad pu kt . Drøftelse af vederlagsrefor beha dlet på øder e nr. 6, 6a, 6b og
6c)
Præsidiet har på de pågældende møder drøftet det nærmere indhold af en
reform vedrørende vederlag, omkostningstillæg m.v.
Resultatet af drøftelserne fremgår af det bilag (alm. del – bilag 13), som blev
omdelt til møde i Udvalget for Forretningsordenen den 3. december 1999 kl.
14.00.
Fire medlemmer af Præsidiet (Ivar Hansen, Ole Løvig Simonsen, Henning Grove
og Margrethe Auken) støtter det pågældende forslag, mens Poul Nødgaard har
erklæret, at han ikke kan støtte forslaget.
Poul Nødgaard har under drøftelserne i Præsidiet givet udtryk for, at det
nuværende vederlagsniveau for folketingsmedlemmerne er rimeligt. For så vidt
angår omkostningstillæg, har det været hans opfattelse, at man bør gøre op med
den hidtidige model, idet der, efter Poul Nødgaards opfattelse, alene bør være
mulighed for at få dækket dokumenterede udgifter efter regning. De udgifter han
har nævnt, der burde refunderes, har været boligudgifter, telefonudgifter o.lign.
samt et skattemæssigt fradrag for kørsel mellem arbejde og hjem. Han har under
drøftelserne givet udtryk for den opfattelse, at det nuværende omkostnings-
tillæg i en række situationer faktisk repræsenterer en overdækning i forhold til de
faktiske udgifter. Poul Nødgaard har kunnet støtte forslaget om, at der gives
folketingsmedlemmer, som ikke oppebærer boligtilskud, mulighed for et antal
hotelovernatninger i København i forbindelse med afholdelse af sene møder i
Folketinget.
Margrethe Auken har under drøftelserne givet udtryk for det synspunkt, at hun
helst havde set, at der i forbindelse med udbetaling af eftervederlag skete
modregning af anden offentlig eller privat indkomst fra den 1. dag og ikke som i
det fremlagte forslag først fra den 13. måned.
7/12
Finansministeren har deltaget i (dele af) møderne med henblik på koordinering af
de forslag vedrørende revision af reglerne for ministervederlag og
ministerpension, som regeringen fremsætter parallelt med Præsidiets forslag om
æ dri ger i vederlag og o kost i gstillæg .v. for folketi gs edle er e.”
Om forslagets formål og indhold anføres bl.a. i bemærkningerne til forslaget
(Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3564):
”I forbi delse ed forhøjelse af folketi gs edle er es vederlag har det
været overvejet også at foretage en justering af statsrevisorernes vederlag. Det
foreslås, at der gennemføres en procentuel stigning i statsrevisorernes vederlag
svarende til stigningen for folketingsmedlemmerne. Det foreslås derfor, at
statsrevisorernes vederlag fremover fastsættes til halvdelen af lønnen i
lønramme 38 svarende til 232.829 kr. årligt. I konsekvens heraf er endvidere
foreslået en ændring af pensionsreglerne for statsrevisorerne, således at disse
reguleres tilsvare de.”
D) Folketingsbeslutning nr. B 97 om ændring af folketingsbeslutning om
statsrevisorernes valg og virksomhed af 9. maj 2006.
Forslaget blev fremsat den 22. marts 2006 af Præsidiets medlemmer.
Følgende fremgår af fremsættelsestalen (Folketingstidende 2005-06, tillæg A,
side 6001):
”Jeg he viser i øvrigt til de be ærk i ger, der ledsager forslaget, og a befaler
det til Ti gets velvillige beha dli g.”
Beslutningsforslaget blev behandlet på Præsidiets møde den 28. februar
2006. Følgende fremgår af referatet om det pågældende dagsordenspunkt:
”Ad . Regler for statsrevisorer es a dre hverv.
Lovsekretariatets notat af 23. februar 2006 er vedlagt.
Til brug for Præsidiets drøftelser af reglerne om statsrevisorernes andre hverv
(habilitet) var forelagt gældende regler i folketingsbeslutningen om
statsrevisorernes valg og virksomhed, forarbejderne hertil, Udvalget for
Forretningsordenens tilladelsespraksis samt to modeller, der begge skal sikre, at
statsrevisorer i videre udstrækning kan varetage hverv/stillinger hos statslige
myndigheder m.v. , uden at der stilles spørgsmålstegn ved deres uafhængighed.
Problemstillingen var aktuel i forbindelse med kommunalreformen, fordi en
række stillinger, der hidtil ikke har været statslige stillinger, overgår fra amterne
og kommunerne til staten med den mulige konsekvens, at disse hverv/stillinger
ikke i fremtiden vil kunne varetages af statsrevisorer.
De to modeller var,
8/12
- at indstille til Udvalget for Forretningsordenen, at udvalget fremkommer med
en tilkendegivelse om, at man agter at imødekomme ønsker om dispensation fra
den gældende bredt formulerede regel om uforenelighed, når der er tale om
stillinger og hverv, som er uden konsekvenser for statsrevisorernes generelle
uafhængighed,
eller
- at Præsidiet stiller forslag om en ændring af § 2, stk. 2, i folketingsbeslutning om
statsrevisorernes valg og virksomhed, således at reglen i højere grad afspejler
den fremtidige holdning. Denne model kunne suppleres med en regel om, at
forvaltningslovens regler om speciel habilitet (dvs. at en statsrevisor afstår fra at
deltage i behandlingen af en konkret sag) finder anvendelse for statsrevisorernes
virke med de nødvendige tilpasninger.
Det var foreslået, at kriteriet i begge modeller for at få tilladelse til at virke som
statsrevisor kunne være, at den statslige stilling, som pågældende statsrevisor
varetager, alene/højst indebærer et ubetydeligt økonomisk eller ledelsesmæssigt
ansvar.
Præsidiet tilsluttede sig den forelagte model to, hvorefter § 2, stk. 2 i
folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed præciseres. Sagen
forelægges for Udvalget for Forret i gsorde e de . arts .”
Om forslagets formål og indhold anføres bl.a. i bemærkningerne til forslaget
(Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6000):
”I forlæ gelse af ko u alrefor e har der vist sig at være behov for e
ændring af reglerne om, hvilke stillinger og hverv en statsrevisor kan beklæde.
Baggrunden herfor er, at en række stillinger, der hidtil ikke har været statslige
stillinger, overgår fra amterne og kommunerne til staten. Samtidig gives mulighed
for, at statslige stillinger og hverv, der alene indebærer et ubetydeligt økonomisk
eller ledelsesmæssigt ansvar, kan varetages af statsrevisorer uden tilladelse fra
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.
Statsrevisorerne, som ikke er omfattet af forvaltningslovens regler, har i deres
virke efterlevet forvaltningslovens regler om speciel inhabilitet, i det omfang
reglerne er relevante. En statsrevisor medvirker således ikke ved behandlingen af
en revisionssag, hvor vedkommende er inhabil. I praksis forlader den pågældende
statsrevisor statsrevisormødet, mens sagen behandles, og det anføres i de
relevante dokumenter, hvis en statsrevisor ikke har deltaget i behandlingen på
grund af inhabilitet. På den baggrund foreslås endvidere, at de relevante regler i
forvaltningsloven om speciel inhabilitet finder anvendelse med de nødvendige
tilpas i ger for statsrevisorer e.”
E) Folketingsbeslutning nr. B 96 om ændring af folketingsbeslutning om
statsrevisorernes valg og virksomhed af 2. juni 2006.
9/12
Forslaget blev fremsat den 22. marts 2006 af Præsidiets medlemmer.
Følgende fremgår bl.a. af fremsættelsestalen (Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 5974):
”Forslagene, der er udarbejdet af Statsrevisoratet og Rigsrevisionen, fremsættes
til fri debat, idet forslagsstillerne har fundet det rimeligst at udskyde en detaljeret
realitetsbehandling til efter fremsættelsen. Der er således ikke i forbindelse med
fremsættelsen taget politisk stilling til forslagene eller til enkelte dele heraf.”
Beslutningsforslaget blev sammen med forslag til ændring af rigsrevisorloven
behandlet af Præsidiet på møder af 15. oktober 2005 og 28. februar 2006.
Begge forslag var i det væsentligste en genfremsættelse af lignende forslag
fremsat i den forudgående samling (2004-05, 2. samling). Følgende fremgår
af referaterne fra de to møder:
Præsidiemøde den 15. oktober 2005:
”Ad Statsrevisorer es forslag til æ dri g af Rigsrevisorlove
Lovsekretariatets notat af 23. september 2005, brev af 22. september 2005 fra
Statsrevisoratet og lovudkast var vedlagt.
I maj 2005 blev det besluttet at udsætte gennemførelsen af forslag til lov om
ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om
statsrevisorerne (Regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber m.v.) samt
forslag til folketingsbeslutning om ændring af folketingsbeslutning om
statsrevisorernes valg og virksomhed (L 140 og B 49) til det nye folketingsår
(2005/2006). Ændringerne vedrører i det væsentlige konsekvensændringer som
følge af kommunalreformen.
Det var hensigten, at Præsidiet skulle genfremsætte forslagene i oktober 2005
med samme ikrafttrædelsestidspunkt.
Statsrevisoratet har den 22. september 2005 sendt et nyt udkast til lovforslag.
Udkastet er ændret i forhold til tidligere, så det nu – ud over
konsekvensændringer i relation til kommunalreformen - også indeholder en
bestemmelse om udskydelse af retten til aktindsigt i visse af Rigsrevisionens
dokumenter, jf. det i foråret 2005 drøftede forslag til ændring af instruksen til
rigsrevisor. Det foreslås nu at lovfæste den ønskede tidsforskydning af retten til
aktindsigt i de beretninger og notater, som Rigsrevisionen udarbejder til
statsrevisorerne.
Præsidiet besluttede, at det foreliggende lovudkast kan sendes i høring efter en
lovteknisk gennemgang. Lovforslaget forventes at kunne fremsættes i Folketinget
i begyndelsen af 2006. Lovudkastet vil sammen med høringssvar og
statsrevisorernes eventuelle bemærkninger hertil blive forelagt Præsidiet inden
fre sættelse .”
Præsidiemøde den 28. februar 2006:
10/12
”Ad . Æ dri g af lov o revisio af state s reg skaber so ko sekve s af
kommunalreformen
Udkast til folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed, udkast
til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen(ændring af reglerne
om forelægges for Udvalget for Forretningsordenen af ansættelse og afskedigelse
af medarbejdere hos Rigsrevisor og udkast til lov om revisionen af statens
regnskaber m.m. (aktindsigt) var vedlagt.
Formanden konkluderede, at forslagene vil blive fremsat når habilitetsreglerne er
afklaret efter. Forslagene fremsættes efter planen den 16. marts efter det
kommende møde i Udvalget for Forretningsordenen den 15. marts 2006.
Poul Nødgaard bad om, at antallet af statsrevisorer gennem tiderne vil blive
forelagt Udvalget for Forret i gsorde e til udvalgets beha dli g af forslage e.”
Om forslagets formål og indhold anføres i bemærkningerne til forslaget
(Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5973):
”Beslut i gsforslaget er e uæ dret ge fre sættelse af beslut i gsforslag r. B
49 fra folketingsåret 2004-05,2. samling (se Folketingstidende 2004-05,2.
samling, forhandlingerne side 1935 og tillæg A side 6382 og 6384).
Beslutningsforslag nr. B 49 blev behandlet sammen med lovforslag nr. L 140,
forslag til ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om
statsrevisorerne. (Regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber m.v.). Ved
lovforslag nr. L 177 har Folketingets Præsidium fremsat forslag til lov om ændring
af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om statsrevisorerne.
(Regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber m.v. og udskydelse af
tidspunktet for retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed
i forvaltningen i visse af Rigsrevisionens dokumenter). Der er redegjort for
baggrunden for dette forslag i bemærkningerne dertil. Nærvende
beslutningsforslag indeholder de forslag til konsekvensændringer af
folketingsbeslutningen om statsrevisorernes valg og virksomhed, der er en følge
af forslaget til lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og
lov om statsrevisorerne. Endvidere foreslås der i § 1, nr. 1, en sproglig rettelse,
der er ude ateriel betyd i g.”
F) Folketingsbeslutning nr. B 157 om ændring af folketingsbeslutning om
statsrevisorernes valg og virksomhed af 30. maj 2007.
Forslaget blev fremsat den 13. april 2007 af Præsidiets medlemmer.
Følgende fremgår af fremsættelsestalen (Folketingstidende 2006-07, tillæg A,
side 7580):
”Jeg he viser i øvrigt til de be ærk i ger, der ledsager forslaget, og a befaler
det til Ti gets velvillige beha dli g.”
11/12
Beslutningsforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring
af lov om valg til Folketinget på Præsidiets møde den 28. marts 2007.
Følgende fremgår af referatet om det pågældende dagsordenspunkt:
”Ad. pkt. "Forslag til lov o æ dri g af lov o valg til Folketi get" Æ dri ger
som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.) og
"Forslag til folketingsbeslutning om ændring af folketingsbeslutning om
statsrevisorers valg og virksomhed", Mulighed for dækning af udgifter til
hotelovernatning i forbindelse med møder i valgkredsen for
folketingsmedlemmer med bopæl i f.eks. København, men valgt i Jylland.
Personalekontorets notat af 7. marts 2007 og udkast til lovforslag om ændring af
lov om valg til Folketinget og ændring af folketingsbeslutning om
statsrevisorernes valg og virksomhed var vedlagt.
Forslagene var en opfølgning på udmøntningen af den del af aftalen af 20. juni
2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer til
sikring af fremtiden velstand og velfærd og investeringer i fremtiden
(velfærdsreformen), der vedrører senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Præsidiet vedtog, at såvel det forelagte forslag til lov om ændring af lov om valg
til Folketinget og forslag til folketingsbeslutning om ændring af
folketingsbeslutning om statsrevisorers valg og virksomhed forelægges Udvalget
for Forret i gsorde e og derefter fre sættes i Folketi get.”
Om forslagets formål og indhold anføres bl.a. i bemærkningerne til forslaget
(Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7579):
”Beslut i gsforslaget er e opfølgning på udmøntningen af den del af aftalen af
20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer til
sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden
(velfærdsreformen), der vedrører senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Denne del af aftalen er primært udmøntet ved lov nr. 1586 af 20. december 2006
om ændring af lov om social pension, der vedrørte en gradvis forhøjelse af
folkepensionsalderen til 67 år, og ved lov nr. 1540 af 20. december 2006 om
ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der vedrørte en gradvis
forhøjelse af efterlønsalderen.
Som en konsekvens af den gradvise forhøjelse af folkepensions- og
efterlønsalderen blev der ved lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af
en række love, herunder tjenestemandspensionsloven og lov om vederlag og
pension m.v. for ministre, gennemført konsekvensændringer, således at der i de
love, hvor der var refereret til den konkrete folkepensionsalder (65 år) eller
efterlønsalder (60 år), i stedet refereres til henholdsvis folkepensionsalderen som
fastsat i § 1 a i lov om social pension og efterlønsalderen som fastsat i § 74 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Aldersgrænserne i de enkelte love vil hermed
12/12
automatisk blive ændret, når folkepensions- og efterlønsalderen gradvis forhøjes,
og i forbindelse med en eventuel indeksering.
Nærværende beslutningsforslag har til formål at foretage tilsvarende
konsekvensændringer i § 12 i folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og
virksomhed. Ændringerne svarer til de ændringer af folketingsmedlemmers
pensionsalder m.v., der er foreslået i lovforslag nr. 210 ligeledes fremsat
Folketi gets Præsidiu .”
G) Folketingsbeslutning nr. B 35 om ændring af folketingsbeslutning om
statsrevisorernes valg og virksomhed af 1. marts 2012.
Forslaget blev fremsat den 31. januar 2012 af Præsidiets medlemmer.
Følgende fremgår af fremsættelsestalen (Folketingstidende 2011-12, tillæg A,
beslutningsforslag nr. B 35):
”Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler
det til Tingets velvillige behandling.”
Beslutningsforslaget blev behandlet på Præsidiets møde den 25. januar 2012.
Følgende fremgår af referatet om det pågældende dagsordenspunkt:
”Ad pu kt . Udkast til æ dri g af folketi gsbeslut i g o statsrevisorer es valg
og virksomhed
Notat af 14. december 2011 og notat af 4. maj 2011 var vedlagt.
Birgit Thostrup Christensen præsenterede udkastet til forslag til
folketingsbeslutning om ændring af folketingsbeslutning om Statsrevisorernes
valg og virksomhed. Baggrund for forslaget var et ønske om at skabe
overensstemmelse mellem den eksisterende praksis og formuleringen i
folketingsbeslutningen, således, at det blev præciseret i § 10, at en beretning fra
Rigsrevisionen, udarbejdet på foranledning af et folketingsudvalg, skal behandles
af Statsrevisorerne på deres førstkommende møde, hvorefter den straks
fremsendes til udvalget med Statsrevisorernes bemærkninger.
Præsidiet godke dte, at beslut i gsforslaget fre sættes hurtigst uligt.”
Om forslagets formål og indhold anføres bl.a. i bemærkningerne til forslaget
(Folketingstidende 2011-12, tillæg A, beslutningsforslag nr. B 35):
”Forslaget har til for ål at ge nemføre en mindre ændring i ordningen for
behandling af beretninger fra rigsrevisor, som er udarbejdet efter et
folketingsudvalgs anmodning til statsrevisorerne om fremskaffelse af
revisionsmæssige oplysninger. Forslaget er et led i opfølgningen på den
gennemgang af den danske statslige revisionsordning, som statsrevisorerne
iværksatte i ja uar .”