L 231 - svar på spm. 3 om ministeren frygter, at lovforslaget vil forhindre ressourcestærke udlændinge i at tilflytte udsatte boligområder, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
18. maj 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 8609
Akt-id 431707
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 3 til L 231 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3 til L 231:
Frygter ministeren, at lovforslaget vil forhindre ressourcestærke udlændinge i at
tilflytte udsatte boligområder?
Svar:
Det er en væsentlig forudsætning for en vellykket integration i det danske sam-
fund, at de udlændinge, der kommer hertil, opnår tilknytning til arbejdsmarkedet
og eventuelt uddannelsessystemet, er selvforsørgende og overholder landets
love. Det er herunder vigtigt, at det så vidt muligt sikres, at de ikke i deres første
år i Danmark bosætter sig i områder, hvor der er problemer med flere af disse
parametre. Det kan også modvirke, at der dannes parallelsamfund.
Regeringen foreslår på den baggrund, at boligens placering i sig selv skal under-
støtte udlændingens integration i det danske samfund. Uanset hvor godt integre-
ret den herboende ægtefælle er, bør integrationen af den udlænding, der kom-
mer hertil, således ikke ske med afsæt i et boligområde, hvor der ofte er en høj
koncentration af personer, der ikke i kraft af arbejde eller uddannelse har kontakt
til omgivende samfund, eller af personer, der har begået kriminalitet. Bosætnin-
gen i et sådant område kan således blive en barriere for den sociale integration,
fordi der kan være færre muligheder for at blive en del af det øvrige samfundsliv.
For den enkelte kan et liv i et udsat boligområde blive et liv, der er præget af fra-
vær af mange af de valgmuligheder, som findes i det øvrige samfund, og i værste
fald tillæring af uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.
Det kan endvidere være problematisk for kommunernes integrationsindsats, når
ægtefællesammenførte indvandrere bor i sådanne udsatte boligområder. De pro-
blemer med isolation fra det øvrige samfund, der kan opstå, bl.a. som følge af
mange beboere uden arbejde eller tilknytning til uddannelsessystemet, kan her-
under vanskeliggøre kommunernes integrationsindsats for den ægtefælle, der
familiesammenføres til Danmark.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 231 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2/2
Hertil kommer, at det alt andet lige må forventes, at de ægtefællesammenførte,
der er mest ressourcestærke, bosætter sig uden for de boligområder, der optages
på den nye liste, og dermed ikke bidrager til at vende udviklingen i de boligområ-
der, hvor problemets kerne er tilflytning af ressourcesvage grupper og fraflytning
af ressourcestærke grupper.
For så vidt angår begrundelsen for den foreslåede skærpelse af boligkravet henvi-
ses i øvrigt til pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori