L 231 - svar på spm. 2 om ministeren vil redegøre for, hvorfor lovforslaget ikke i stedet tager udgangspunkt i de definitioner for udsatte boligområder, der kan findes på ghettoliste, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/1
18. maj 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 8608
Akt-id 431704
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til L 231 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2 til L 231:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor lovforslaget ikke i stedet tager udgangspunkt i
de definitioner for udsatte boligområder, der kan findes på ghettolisten?
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 231.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 231 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt


Ministeren
Side 1/4
18. maj 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 8607
Akt-id 431703
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1 til L 231 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til L 231:
Vil i istere uddybe, hvad der ligger i for uleri ge ”boligo råde o fattet af
den gældende bekendtgørelse om boligkravliste for ægtefællesa e føri g”?
Herunder bedes ministeren specifikt redegøre for, hvilke områder og veje som vil
omfattes af denne liste?
Svar:
1. Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den aftale, som regeringen
den 7. februar 2018 indgik med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om
stramme, afbalancerede og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor
integrationen er i centrum (herefter aftalen af 7. februar 2018). Af aftalen fremgår
bl.a., at regeringen og aftaleparterne er enige om at skærpe boligkravet, så boli-
gen fremover ikke må ligge i et boligområde omfattet af en ny liste over boligom-
råder, der mindst to år i træk opfylder to ud af de fire kriterier vedrørende tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst, der aktuelt
indgår på den såkaldte ghettoliste. Udlændinge- og integrationsministeren fast-
sætter kriterierne og offentliggør én gang årligt, hvilke boligområder der omfattes
af den nye boligkravliste for ægtefællesammenføring.
For uleri ge ”boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse om bolig-
kravliste for ægtefællesa e føri g” skal ses i lyset af, at det som udmøntning
af aftalen af 7. februar 2018 foreslås at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse
i udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne her-
til. Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, 1. pkt., fast-
sætter udlændinge- og integrationsministeren regler om en boligkravsliste for
ægtefællesammenføring, herunder kriterierne for optagelse af et boligområde på
listen.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det er hensig-
ten, at de boligområder, der i første omgang optages på den nye liste, er fysisk
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 231 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2/4
sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, der opfyl-
der kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1,
nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og
bruttoindkomst. Modsat aftalen af 7. februar 2018 er der ikke lagt op til, at krite-
rierne skal være opfyldt mindst to år i træk.
Samtidig forudsættes det, at kriteriernes konkrete udformning vil kunne justeres,
herunder som følge af ændringer af kriterierne i den nugældende bestemmelse i
almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5. Det forudsættes endvidere, at der ikke vil
indgå et kriterium vedrørende andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-
vestlige lande, der svarer til kriteriet i den nugældende bestemmelse i almenbolig-
lovens § 61 a, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, 2. pkt., fastsætter, at
udlændinge- og integrationsministeren hvert år ved bekendtgørelse fastsætter,
hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for
ægtefællesammenføring. Det forudsættes i bemærkningerne, at bekendtgørelsen
om boligkravslisten for ægtefællesammenføring udstedes den 1. december hvert
år, første gang dog den 1. juli 2018 og anden gang den 1. december 2019.
2. Den 9. maj 2018 er der indgået en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om initiativer på boligområdet, der
modvirker parallelsamfund (herefter aftalen af 9. maj 2018). Med aftalen af 9. maj
2018 er der bl.a. enighed om nye ghettokriterier. Det fremgår således af pkt. 1 i
aftalen, at de fem hidtidige ghettokriterier bibeholdes, men at kriterierne vedrø-
rende uddannelse og kriminalitet justeres.
Med aftalen af 9. maj 2018 gælder hermed følgende ghettokriterier for fysisk
sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til ar-
bejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennem-
snit over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleud-
dannelse, overstiger 60 pct.
3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i
området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den
gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffe-
loven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gan-
ge landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger
50 pct.
På baggrund af ghettokriterierne defineres ifølge aftalen af 9. maj 2018 to områ-
delister, som lægges til grund for målretningen af de indsatser, der igangsættes.
Det drejer sig dels om udsatte boligområder, dvs. boligområder der opfylder
mindst to af ghettokriterierne 1 til 4, dels ghettoområder, dvs. boligområder der
opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og tillige opfylder kriterie 5.
Side 3/4
Med udgangspunkt i den seneste opgørelse fra december 2017 vil det ifølge afta-
len af 9. maj 2018 betyde, at der er 55 udsatte boligområder og 30 ghettoområ-
der. I tilknytning til aftalen af 9. maj 2018 har Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet udarbejdet et faktaark om de nye ghettokriterier, der vedlægges som bilag
til besvarelsen. Faktaarket indeholder i tabel 1 en oversigt over de 55 udsatte
boligområder, der er baseret på den seneste opgørelse fra december 2017.
Ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye kriterier forventes
offentliggjort første gang den 1. december 2018 og herefter hvert år den 1. de-
cember.
3. I forbindelse med aftalen af 7. februar 2018 og ved udarbejdelsen af lovforsla-
get er der taget udgangspunkt i gældende ret, herunder den gældende bestem-
melse om ghettoområder i almenboliglovens § 61 a.
Jeg har dog været opmærksom på, at der i forbindelse med forhandlingerne om
regeringens udspil om parallelsamfund, herunder regeringens forslag til ny af-
grænsning af ghettoområder og udsatte boligområder, har været overvejelser om
nye kriterier for, hvornår almene boligområder skal defineres som ghettoområder
og udsatte boligområder.
I bemærkningerne til lovforslaget er der derfor åbnet for, at kriterierne for bolig-
kravslisten for ægtefællesammenføring kan fastsættes på samme måde som krite-
rierne for en eventuelt kommende liste for udsatte boligområder, så det derved
sikres, at antallet af lister med forskellige kriterier begrænses. Dette har jeg også
orienteret aftaleparterne bag aftalen af 7. februar 2018 om.
Henset til, at ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye kriteri-
er først forventes offentliggjort første gang den 1. december 2018, er det imidler-
tid fortsat hensigten, at de boligområder, der den 1. juli 2018 optages på den nye
liste, er fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 bebo-
ere, der opfylder kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens §
61 a, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, ud-
dannelse og bruttoindkomst.
Det er herefter hensigten, at kriterierne for optagelse af boligområder på bolig-
kravslisten for ægtefællesammenføring allerede den 1. december 2018 – dvs.
samtidig med den forventede offentliggørelse af ghettolisten og lister over udsat-
te boligområder efter de nye kriterier – fastsættes på samme måde som kriterier-
ne for udsatte boligområder i aftalen af 9. maj 2018. Det vil sige, at boligområder-
ne skal opfylde mindst to af ghettokriterierne 1 til 4, der vedrører tilknytning til
arbejdsmarkedet eller uddannelse, uddannelse, bruttoindkomst og kriminalitet.
Det forudsættes fortsat, at der ikke vil indgå et kriterium vedrørende andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der svarer til kriterium 5 i
aftalen af 9. maj 2018.
Side 4/4
Det anførte indebærer, at bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægtefælle-
sammenføring vil skulle udstedes første gang den 1. juli 2018, anden gang samti-
dig med offentliggørelsen af listen over udsatte boligområder, dvs. forventeligt
den 1. december 2018, og herefter hvert år den 1. december, hvilket vil være
sammenfaldende med den forventede offentliggørelse af ghettolisten og listen
over udsatte boligområder efter de nye kriterier.
Jeg vil på den baggrund fremsætte et ændringsforslag, der vil gøre det muligt at
udstede bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægtefællesammenføring to gan-
ge i 2018 og 2019 og derefter en gang årligt.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori