Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri
Tilhører sager:
Aktører:
Udenrigsministeriets følgebrev
https://www.ft.dk/samling/20131/kommissionsforslag/KOM(2013)0407/bilag/1/1278090.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. september 2013 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens meddelelse ”Handlingsplan for en konkurrence- dygtig og bæredygtig stålindustri” Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervs- og Vækstministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse ”Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stål- industri” KOM (2013) 0407. Nick Hækkerup Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0407 Bilag 1 Offentligt
Grund- og nærhedsnotat stålhandlingsplan KOM_2013_407 TC.DOC
https://www.ft.dk/samling/20131/kommissionsforslag/KOM(2013)0407/bilag/1/1278091.pdf
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Stålhandlingsplan 1. Resumé Kommissionen har den 11. juni 2013 fremsendt meddelelsen ”Handlings- plan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri” (KOM(2013) 407). Meddelelsen følger op på meddelelser fra Kommissionen om industripoli- tikken fra hhv. 2010 og 2012 samt anbefalinger fra rundbordskonference om stålindustrien, nedsat af Kommissionen, med deltagelse af virksomhe- der, sociale partnere og 16 medlemslande. I meddelelsen fokuserer Kommissionen på udviklingen af en mere konkur- rencedygtig og bæredygtig stålindustri baseret på følgende elementer: 1) den rette juridiske ramme; 2) fremme af efterspørgslen efter stål; 3) lige vilkår på internationalt niveau; 4) politikker for energi, klima og ressour- ce- og energieffektivitet med henblik på at øge konkurrenceevnen; 5) inno- vation; samt 6) den sociale dimension: omstrukturering og kvalifikations- behov. Endvidere foreslår Kommissionen, at der formelt nedsættes en gruppe på højt niveau om stål med et årligt møde for at sikre en europæisk platform for dialog. Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. 2. Baggrund Kommissionen fremsendte den 11. juni meddelelsen ”Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri” (KOM(2013) 407). Medde- lelsen følger op på Kommissionens meddelelse ”En stærkere industripolitik for vækst og økonomisk genopretning – ajourføring af meddelelsen om in- dustripolitikken” (KOM(2012) 582) samt Kommissionens meddelelse ”En integreret industripolitik for en globaliseret verden” (KOM(2010) 614). Sidstnævnte blev vedtaget af Kommissionen i 2010 som led i Europa 2020- strategien. 15. august 2013 Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0407 Bilag 1 Offentligt 2/7 I juli 2012 blev en rundbordskonference på højt plan etableret af næstfor- mand og kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, Antonio Tajani, i sam- arbejde med kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmar- kedsforhold og inklusion, Laszlo Andor. Rundbordskonferencen har tjent som platform for dialog om stålindustriens udfordringer mellem virksomhe- der, sociale partnere og 16 medlemslande1 , der har betydelig stålproduktion. Højniveaugruppen afleverede sine anbefalinger den 12. februar 2013. Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde i marts 2013 at følge op på Kommissionens arbejde med specifikke industrielle sektorer. 3. Formål og indhold Med meddelelsen påpeger Kommissionen, at en stærk og konkurrencedygtig stålsektor er vigtig for Europas industrielle base, men at den europæiske stålsektor i dag står i en vanskelig situation grundet ændringer i de globale markeder samt teknologisk udvikling. På denne baggrund, og på baggrund af de afholdte møder i regi af rund- bordskonference på højt plan, foreslår Kommissionen, at der formelt ned- sættes en gruppe på højt niveau om stål med et årligt møde for at sikre en europæisk platform for dialog. Endvidere vil Kommissionen fokusere på følgende udfordringer for konkurrencedygtigheden i den europæiske stålin- dustri: Den rette juridiske ramme Til sikring af de rette juridiske rammer vil Kommissionen i overensstem- melse med dagsordenen for smart regulering identificere for store byrder, manglende overensstemmelse, huller eller ineffektive foranstaltninger. Lige- ledes vil Kommissionen gennemføre en samlet omkostningsvurdering af specifikke sektorer samt konkurrenceevnetests af nye initiativer. Lovgivningen bør ifølge Kommissionen være skruet sammen på en intelli- gent og ambitiøs måde, således at denne kan fungere som en afgørende drivkraft for innovation, herunder henvises til strengere miljømål, offentlige indkøb og brugen af europæiske standarder til fremme af bæredygtig pro- duktion. Fremme af efterspørgslen efter stål Kommissionen vil som led i at øge efterspørgslen af stål sikre genopretning af stålforbrugende sektorer, såsom bygge- og anlægssektoren og automobil- sektoren. Dette skal særligt ske gennem nuværende EU-initiativer, herunder ”CARS 2020”, som bl.a. fremmer efterspørgslen efter køretøjer, der bruger alternative brændstoffer. 1 Tyskland, Østrig, Belgien, Spanien, Finland, Frankrig, Italien, Letland, Luxembourg, Hol- land, Polen, Tjekkiet, Rumænien, UK, Slovakiet og Sverige. 3/7 Lige vilkår på internationalt niveau Gennem markedsadgangsstrategien vil Kommissionen arbejde for at sikre rimelig international konkurrence og lige vilkår for den europæiske industri på internationalt niveau. På kort sigt vil Kommissionen anvende sine forskellige handelspolitiske værktøjer og instrumenter (fx træffe foranstaltninger mod urimelig handels- praksis i stålsektoren, afgive rettidige rapporter om udviklingen inden for stålimport fra tredjelande og konsekvensanalyser af planlagte frihandelsafta- ler). På kort sigt vil Kommissionen også skabe bedre vilkår for adgang til råstoffer bl.a. gennem tiltag såsom overvågning af skrotmarkeder, vedtagel- se af retsakt om kontroller af overførsler af affald og dialog med de vigtigste stålproducerende tredjelande. På langt sigt vil Kommissionen forfølge en dagsorden for handelsliberalise- ring og fortsætte sit samarbejde med Rådet og Parlamentet i bestræbelserne på at modernisere instrumenterne til beskyttelse af handelen for hurtigt at opdatere antidumping- og antisubsidiegrundforordningerne. Politikker for energi, klima og ressource- og energieffektivitet med henblik på at øge konkurrenceevnen Kommissionen vil fokusere på overkommelige energipriser og forsyning, klimapolitiske spørgsmål, global sammenlignelighed og stålsektoren som bidragsyder til at nå klima- og ressourceeffektivitetsmål. For at skabe lovgivningsmæssige rammer, der fremmer bæredygtig vækst vil Kommissionen på kort sigt bl.a. udarbejde vejledning om støtteordninger for vedvarende energi, foretage en analyse af drivkræfterne for energipriser samt indvirkningen af ETS på elpriser i EU. Ift. klimapolitik vil Kommissi- onen udarbejde forslag til EU’s klimapolitiske rammer frem til 2030 på så- dan måde, at der tages højde for omkostningseffektiviteten og potentielle konsekvenser for industrien. Ligeledes skal der fokuseres på energieffektivi- tet gennem fremme af bedste praksis og investeringer. På mellemlangt sigt vil Kommissionen forfølge forhandlinger med henblik på indgåelse af en bindende international aftale om klimaændringer, opfordre til udvikling af en standard for vurdering af drivhusgasemissioner i energiintensive indu- strier samt udvikle livscyklustilgangen, bl.a. gennem bedre integration af rå- stoffers genanvendelighed i relevante forslag og strategier. For at fremme innovation indenfor energi, klima og ressource- og energief- fektivitet vil Kommissionen på kort sigt inddrage stålindustrien i forsknings- , udviklings-, investerings-, demonstrations-, udbredelses- og markedsfø- ringsforanstaltninger for energieffektive produkter og teknologier samt fore- tage en vurdering af, hvorledes ETS-indtægter kan øremærkes og anvendes til finansiering af klimamål. 4/7 Endvidere opfordrer Kommissionen bl.a. medlemslandene til at vurdere na- tionale tiltags effekt på energipriser og overveje hensigtsmæssige foranstalt- ninger til at sænke energipriser for energiintensive industrier. Innovation Moderne anlæg i EU’s stålindustri er ifølge Kommissionen tæt på grænser- ne for de nuværende teknologiers ydeevne og vil komme til at kæmpe med at opnå yderligere nedbringelser af CO2-emissionerne, hvis der ikke indfø- res banebrydende teknologier. For at imødekomme dette vil Kommissionen overveje støtte til FoU-, demonstrations- og pilotprojekter gennem Horizon 2020 med henblik på nye mere ressource- og energieffektive teknologier. Ligeledes sættes fokus på internationalt samarbejde i upstreamforsknings- projekter og højere grad af økonomisk støtte i opskalerings- og pilotfasen frem for kun forskningsfasen. I tillæg opfordrer Kommissionen Den Europæiske Investeringsbank til at overveje langsigtede finansieringsinstrumenter for stålprojekter. Den sociale dimension: omstrukturering og kvalifikationsbehov For at imødekomme omstrukturering og kvalifikationsbehov i forhold til stålindustrien i Europa peger Kommissionen, udover egne tiltag, på tiltag fra medlemslandene og industrien. Kommissionen vil fokusere på den sociale dimension gennem tiltag, der skal fremme beskæftigelse for unge og tiltag, der skal sikre de rette kvalifi- kationer, herunder bl.a. støtte aktiv uddannelse og livslang læring, og opfor- drer til et europæisk sektorråd for kvalifikationer for stålindustrien. Medlemslandene opfordres bl.a. til at anvende Den Europæiske Socialfond (ESF) til omskoling og efteruddannelse og indtænke muligheden for anven- delse af strukturfonde til at afbøde sociale konsekvenser af omstrukturering i stålsektoren. Slutteligt opfordrer Kommissionen til dialog mellem ar- bejdsmarkedets parter for at indføre ordninger for fleksibilitet på arbejds- markedet i forhold til konjunkturbetingede justeringer. Industrien opfordres til at spille en aktiv rolle i at afhjælpe kvalifikationsfor- skelle og -mangler samt fortsætte den nødvendige tilpasning af industrien. Samtidig opfordres til samarbejde med andre interesserede parter for at sik- re, at konjunkturbetinget overkapacitet håndteres med midlertidige støtte- løsninger for at bevare arbejdspladser på lang sigt. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Ikke relevant. 5. Nærhedsprincippet Ikke relevant. 5/7 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. 8. Samfundsøkonomiske konsekvenser Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. 9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli- vet. 10. Høring Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 28. juni 2013. I den forbindelse er modtaget følgende bemærkninger: Danske Maritime er enig i meddelelsens fokus, nemlig på lavere omkostnin- ger, innovation og initiativer til at bistå stålindustrien med at blive mere kon- kurrencedygtig. Danske Maritime mener, at en konkurrence- og bæredygtig stålindustri i Euro- pa sikres bedst via åbenhed og fri konkurrence. Hvis der tages instrumenter i brug til fremme af industrien, skal der være tale om markedsbaserede instru- menter. Danske Maritime kan således overordnet støtte initiativer oplistet i handlingsplanen, som fokuserer på åbenhed og konkurrence, og lægger vægt på, at det europæiske stålmarked forbliver åbent overfor tredjelande. I den for- bindelse stiller Danske Maritime sig skeptisk overfor øget brug af handelsde- fensive instrumenter som fx anti-dumpingtold. I stedet finder Danske Maritime det væsentligt, at EU både via WTO og via bilaterale handelsforhandlinger ar- bejder for åbne markeder for stål globalt, samt for at eventuel forvridende støt- te til stålproduktion og -eksport elimineres. Danske Maritime noterer sig Kommissionens betoning af betydningen af overholdelse af statsstøtteregler i forbindelse med støtteprogrammer og noterer sig endvidere Kommissionens forslag om en højniveaugruppe med det formål at skabe en platform for dialog, men vil være skeptisk, hvis fokus for højni- veaugruppen bliver overvågning af markeder med henblik på anbefalinger om introduktion af handelsdefensive tiltag. 6/7 11. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre landes holdninger er ikke kendte. 12. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen er overordnet enig i, at europæisk industri har en central rolle at spille ift. at skabe vækst og jobs i Europa og støtter målet om, at der skal ske en genoplivning af den europæiske industri og skabes flere produktionsar- bejdspladser i Europa. Regeringen hilser meddelelsen fra Kommissionen om stålindustrien velkom- men, men ser med en vis skepsis på sektorspecifikke tiltag. Det er derimod re- geringens holdning, at EU’s industripolitik bør fokusere på at sikre bedre hori- sontale rammevilkår for europæisk industri. Ikke desto mindre er det regeringens foreløbige generelle holdning, at Kom- missionen med meddelelsen om den europæiske stålindustri har valgt det rette fokus ved at fokusere på mere innovative stålprodukter og omstilling til en me- re ressourceeffektiv sektor. I den forbindelse noteres det, at regeringen støtter, at der sikres bedst mulige vilkår for forskning og innovation i stålindustrien. Ift. klimapolitiske tiltag er det regeringens foreløbige generelle holdning, at klima- og energipolitikken ikke udgør en begrænsende faktor for stålindu- strien, særligt i lyset af udviklingen i kvoteprisen og tildelingen af gratis- kvoter. Ift. til den fremtidige ramme for klima- og energipolitikkerne er det regeringens holdning, at der skal arbejdes for en stabilisering af kvoteprisen, samt rammer, der kan sikre et langsigtet prissignal til gavn for investeringer i lavemissionsteknologier. Yderligere er det regeringens holdning, at afgi- velse af provenu fra ETS til industrien ikke kan støttes. Ift. en særlig indsats for stålindustrien under Socialfonden og Regionalfonden er det regeringens generelle holdning, at programmerne bør forblive sektor- neutrale. Det kan dog støttes, at der under Socialfonden iværksættes en indsats for at højne arbejdsstyrkens kompetencer generelt – åben for stålsektoren på lige fod med andre sektorer. Ift. de handelspolitiske elementer i meddelelsen er det regeringens foreløbige generelle holdning, at Kommissionen skal forfølge udvidet liberalisering og markedsadgang via WTO og bilaterale frihandelsaftaler i overensstemmelse med Kommissionens betragtninger i meddelelsen. Regeringen ser dog med skepsis på eventuelt udvidet brug af handelspolitiske instrumenter som adgang til markeder i tredjelande og lægger vægt på, at svaret på udfordringerne ikke må blive at indføre protektionistiske foranstaltninger, der skal skærme stålin- dustrien mod konkurrence udefra. 7/7 13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.