Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 17. maj 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21583

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l191/20171_l191_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 17. maj 2018
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om
    kommunale og regionale valg og regionsloven
    (Bindende kommunale folkeafstemninger)
    [af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)]
    1. Ændringsforslag
    Økonomi- og indenrigsministeren har stillet 3 ændrings-
    forslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 21. marts 2018 og var til 1.
    behandling den 12. april 2018. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Bør-
    neudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte
    den 6. februar 2018 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm.
    del – bilag 155. Den 21. marts 2018 sendte økonomi- og in-
    denrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat her-
    om til udvalget.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af RV)
    indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til
    forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
    de stillede ændringsforslag.
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) I den under nr. 1 foreslåede § 9 d ændres i 2. pkt.
    »kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1« til: »dens
    afholdelse«.
    [Sproglig præcisering]
    Til § 2
    2) I det under nr. 2 foreslåede kapitel 11 a ændres i § 105
    h, stk. 3, »den kommunalbestyrelse« til: »kommunalbesty-
    relsen i den kommune«.
    [Sproglig præcisering]
    3) I det under nr. 2 foreslåede kapitel 11 a indsættes i §
    105 j, stk. 3, 1. pkt., efter »regler fastsat i medfør af § 105 i,
    stk.«: »6.«
    [Indsættelse af stykkeangivelse]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det fremgår af den i lovforslaget foreslåede § 9 d i lov
    om kommunernes styrelse, at er der afholdt folkeafstemning
    efter §§ 9 b og 9 c, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe en
    beslutning i strid med resultatet af folkeafstemningen i kom-
    munalbestyrelsens funktionsperiode uden at afholde en ny
    folkeafstemning efter §§ 9 b og 9 c om den pågældende be-
    slutning. Dette gælder dog ikke, hvis resultatet af folkeaf-
    Til lovforslag nr. L 191 Folketinget 2017-18
    AX021583
    stemningen efter dens afholdelse kommer i strid med lov-
    givningen eller en afgørelse, eller hvis den beslutning, der
    holdes folkeafstemning om, efter kommunalbestyrelsens be-
    slutning efter stk. 1 bliver omfattet af § 9 b, stk. 2, nr. 1 eller
    5.
    Med ændringsforslaget præciseres § 9 d, 2. pkt., således,
    at det i bestemmelsen fastsættes, at begrænsningen i 1. pkt.
    dog ikke gælder, hvis resultatet af folkeafstemningen efter
    dens afholdelse kommer i strid med lovgivningen eller en
    afgørelse, eller hvis den beslutning, der holdes folkeafstem-
    ning om, efter dens afholdelse bliver omfattet af undtagel-
    sesgrundene i § 9 b, stk. 2, nr. 1 eller 5.
    Bliver den beslutning, der holdes folkeafstemning om,
    forud for dens afholdelse, men efter kommunalbestyrelsens
    beslutning om at udskrive en folkeafstemning efter den fore-
    slåede § 9 b, stk. 1, omfattet af undtagelsesgrundene i § 9 b,
    stk. 2, nr. 1 eller 5, vil denne situation være reguleret af den
    foreslåede § 9 b, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
    Der er alene tale om en sproglig præcisering af bestem-
    melsens indhold. Med ændringen bringes bestemmelsen i
    overensstemmelse med indholdet af bemærkningerne til § 9
    d.
    Til nr. 2
    Det fremgår af det i lovforslaget foreslåede § 105 h, stk.
    3, i lov om kommunale og regionale valg, at brevstemmeaf-
    givning på sygehuse efter § 60, stk. 1, kun kan finde sted på
    sygehuse beliggende i den region, hvor kommunen er belig-
    gende, og i andre regioner efter aftale med vedkommende
    regionsråd og den kommunalbestyrelse, hvor folkeafstem-
    ningen afholdes.
    Med ændringsforslaget præciseres § 105 h, stk. 3, såle-
    des, at det i bestemmelsen fastsættes, at brevstemmeafgiv-
    ning på sygehuse efter § 60, stk. 1, kun kan finde sted på sy-
    gehuse beliggende i den region, hvor kommunen er belig-
    gende, og i andre regioner efter aftale med vedkommende
    regionsråd og kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
    folkeafstemningen afholdes.
    Der er alene tale om en sproglig præcisering af bestem-
    melsens indhold, således at formuleringen af bestemmelsen
    svarer til formuleringerne i tilsvarende bestemmelser, f.eks.
    § 105 h, stk. 5.
    Til nr. 3
    Det fremgår af det i lovforslaget foreslåede § 105 j, stk.
    3, i lov om kommunale og regionale valg, at for hvert af-
    stemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling
    og bedømmelse af de afgivne stemmer efter § 105 i, stk. 1,
    3. pkt., og stk. 2, og regler fastsat i medfør af »§ 105 i, stk.«.
    Med ændringsforslaget indsættes i bestemmelsens sidste
    led en henvisning til regler fastsat i medfør af § 105 i, stk. 6.
    Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er
    lov om kommunale og regionale valg § 105 i, stk. 6, bestem-
    melsen skal henvise til. Med ændringsforslaget indsættes så-
    ledes alene en manglende stykkeangivelse i bestemmelsen.
    Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)
    Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S)
    Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Julie Skovsby (S)
    Yildiz Akdogan (S) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV)
    Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 191
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Ændringsforslag fra økonomi- og indenrigsministeren
    5 1. udkast til betænkning
    3