L 232 - svar på spm. 5 om, hvad der forstås ved behandling af borgernes personlige oplysninger ifm. udmøntning af lovforslaget (f.eks. indsamling, registrering, formidling, samkøring), fra ministeren for offentlig innovation
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for offentlig innovation
- Adressat: ministeren for offentlig innovation
- Stiller: Susanne Eilersen (udpeget af DF)
Svar på spm 5 ad L 232 behandling af personoplysninger (3)
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L232/spm/5/svar/1490284/1896726.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Christiansborg 17. maj 2018 Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 5 (L 232) af 9. maj 2018 stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF) Spørgsmål I bemærkningerne til lovforslaget redegør ministeren for myndighedernes behand- ling af borgernes personlige oplysninger. Vil ministeren uddybe, hvad der forstås ved behandling af borgernes personlige oplysninger ifm. udmøntning af lovforsla- get (f.eks. indsamling, registrering, formidling, samkøring), og i hvilke tilfælde en borger/familie hhv. skal og ikke skal give sit samtykke ifm. kommunernes be- handling af personlige oplysninger om borgeren/familien? Svar Som beskrevet i pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger påtænkes det at give kommunerne mulighed for at kunne samkøre eksisterende data for at identi- ficere målgruppen af borgere, der modtager indsatser fra forskellige kommunale forvaltninger for derefter at kunne vurdere, om det er hensigtsmæssigt at borge- rens forløb i højere grad sammentænkes og koordineres og herunder, at borgeren får tilbud om at få udarbejdet en helhedsorienteret plan i stedet for sektorspecifik- ke planer. Det påtænkes således at benytte den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 5, stk. 3, i forslaget til databeskyttelsesloven til at udstede en bekendtgørelse om samkøring af personoplysninger i forbindelse med udsøgning af målgrupper. Med hjemmel i denne bekendtgørelse vil kommunerne således kunne samkøre infor- mationer om fx, hvilke indsatser borgeren modtager fra kommunen med det for- mål at kunne vurdere, om det er hensigtsmæssigt, at borgerens forløb i højere grad sammentænkes og koordineres i fx en helhedsorienteret plan. Dette giver mulig- hed for, at kommunerne kan samkøre information om, hvilke snitflader en borger har til kommunen. Denne samkøring af oplysninger vil kunne finde sted uden borgerens samtykke. Kommunerne vil på baggrund af en sådan samkøring af oplysninger kunne identi- ficere de borgere, som er i målgruppen for en helhedsorienteret indsats og kan fx tilbydes en helhedsorienteret plan. Hvis borgeren samtykker til tilbuddet om at få en helhedsorienteret plan – og den datadeling, der finder sted i forbindelse her- med – vil kommunen efterfølgende kunne dele de informationer, som er nødven- dige for at udarbejde og følge op på den helhedsorienterede plan. Det er således Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 L 232 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Side 2 af 2 en forudsætning for arbejdet med helhedsorienterede planer, at borgeren samtyk- ker til denne behandling af personlige oplysninger, og det er først efter borgeren har givet samtykke, at kommunen i arbejdet med borgeren vil dele mere detaljere- de informationer om fx årsag til og baggrund for indsatser mv. Der henvises i øvrigt til de samtidige besvarelser af udvalgets spørgsmål nr. 6, 7 og 8 til lovforslaget. Med venlig hilsen Sophie Løhde Minister for offentlig innovation