L 232 - svar på spm. 8 om, hvordan personoplysninger opbevares fra ministeren for offentlig innovation
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for offentlig innovation
- Adressat: ministeren for offentlig innovation
- Stiller: Susanne Eilersen (udpeget af DF)
Svar på spm 8 ad L 232 opbevaring personoplysninger(1).docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L232/spm/8/svar/1490270/1896687.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Christiansborg 17. maj 2018 Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 8 (L 232) af 9. maj 2018 stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF) Spørgsmål Vil ministeren oplyse, hvordan personoplysninger opbevares, hvor længe de op- bevares, herunder om personoplysninger slettes, når f.eks. en borger er identifice- ret som en del af målgruppen for en helhedsorienteret plan, og hvem der er an- svarlig for opbevaringen af personoplysningerne? Svar Behandlingen af personoplysninger i relation til udarbejdelsen af helhedsoriente- rede planer vil skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og data- beskyttelsesforordningen, herunder de heri indeholdte krav til god databehand- lingsskik i forhold til f.eks. opbevaring og sletning af data samt behandlingssikker- hed. Det følger bl.a. af databeskyttelsesforordningens artikel 5, at oplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrere- de, være korrekte og om nødvendigt ajourførte og skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles. I forhold identifikation af målgruppen påtænkes det at udarbejde en særskilt be- kendtgørelse herom, som i relevant omfang vil fastsætte mere detaljerede regler om f.eks. opbevaring, adgangsbegrænsning og sletning af oplysninger vedrørende identifikation af målgruppen. Kommunerne vil være dataansvarlige for behandlin- gen af data i kommunen. Bekendtgørelsen forventes at blive sendt i høring snarest muligt, efter databeskyt- telsesloven forventes vedtaget. I overensstemmelse med Retsudvalgets betænk- ning d. 9. maj 2018 vedr. L68 og L69 vil bekendtgørelsen blive sendt til det rele- vante udvalg i Folketinget og til Retsudvalget, samtidig med at bekendtgørelsesud- kastet sendes i høring hos Datatilsynet og organisationer m.v. Med venlig hilsen Sophie Løhde Minister for offentlig innovation Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 L 232 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt