Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 15. maj 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21570

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l196/20171_l196_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 15. maj 2018
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om
    sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
    (Styrkede incitamenter til at repatriere samt systematisk kommunal vejledningspligt)
    [af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Alternati-
    vets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1
    og 2 om deling af lovforslaget. Udlændinge- og integrati-
    onsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 21. marts 2018 og var til 1.
    behandling den 4. april 2018. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrati-
    onsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
    sendte den 19. januar 2018 dette udkast til udvalget, jf. UUI
    alm. del – bilag 66. Den 21. marts 2018 sendte udlændinge-
    og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et
    notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 8 spørgsmål til udlændinge- og inte-
    grationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
    svaret.
    3. Udtalelse fra beskæftigelsesministeren
    Beskæftigelsesministeren har over for udvalget oplyst
    følgende:
    »Udmøntning af vejledningspligten på Beskæftigelsesmi-
    nisteriets område.
    Det fremgår af finanslovsaftalen for 2018, at regeringen
    og Dansk Folkeparti er enige om en styrket repatrieringsind-
    sats. Det fremgår videre af aftalen, at regeringen og Dansk
    Folkeparti er enige om at ændre integrationsloven og den
    generelle beskæftigelseslovgivning, så kommunerne forplig-
    tes til en systematisk vejledning af udlændinge om mulighe-
    derne for at repatriere. Den systematiske vejledning vil ske i
    forbindelse med den løbende opfølgning på integrationskon-
    trakten og via jobcentrene.
    På Beskæftigelsesministeriets område skal vejlednings-
    pligten for jobcentrene udmøntes på bekendtgørelsesniveau.
    På baggrund af bemærkninger fra bl.a. KL under den eks-
    terne høring af lovforslaget tilkendegav Beskæftigelsesmini-
    steriet i høringsnotatet og i lovforslagets bemærkninger, at
    vejledningspligten på beskæftigelsesområdet ville blive ud-
    møntet således, at der skulle vejledes, når det blev vurderet
    relevant i forhold til udlændingens integrations- og beskæf-
    tigelsesmuligheder.
    For regeringen er det imidlertid vigtigt, at alle udlændin-
    ge, som er omfattet af repatrieringsloven, vejledes systema-
    tisk om muligheden for repatriering.
    På den baggrund kan det oplyses, at på beskæftigelses-
    området vil vejledningspligten blive udmøntet som en syste-
    matisk vejledningspligt, således at der vejledes ved alle
    samtalerne under kontaktforløbet efter lov om en aktiv be-
    skæftigelsesindsats og som led i sygedagpengeopfølgningen
    efter sygedagpengeloven. Udmøntningen vil ske på bekendt-
    gørelsesniveau. Dermed fastholdes det nødvendige fokus på
    repatrieringsmulighederne for udlændinge.«
    4. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændrings-
    forslag.
    Til lovforslag nr. L 196 Folketinget 2017-18
    AX021570
    Et mindretal i udvalget (S og SF) vil stemme for æn-
    dringsforslag nr. 1 og 2 om deling af forslaget. Mindretallet
    indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse.
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter lov-
    forslaget. Integration er svært og lykkes ikke for alle. Nogle
    føler sig, selv efter mange år i Danmark, stærkere knyttet til
    deres hjemland – hvor de taler sproget, og hvor det stadig er
    hjemlandets værdier og hjemlandets kultur, der gælder. Hvis
    integrationen skal lykkes, har vi brug for, at dem, der bor
    her, også har et reelt ønske om at leve deres liv i Danmark
    og blive en del af det danske samfund.
    Socialdemokratiet vil derfor give de udlændinge, der ikke
    har fundet sig til rette i Danmark og ikke længere ønsker at
    være en del af det danske samfund, bedre muligheder for at
    rejse hjem. Flygtninge eller familiesammenførte, der frivil-
    ligt ønsker at vende tilbage til deres hjemland, skal ikke bli-
    ve i Danmark af økonomiske grunde. De skal tværtimod ha-
    ve et tilbud om hjælp til at starte på en frisk og blive reinte-
    grerede i deres hjemlande.
    I dag har personer med dobbelt statsborgerskab ikke mu-
    lighed for at repatriere. Socialdemokratiet har på den bag-
    grund foreslået, at også personer med dobbelt statsborger-
    skab skal have mulighed for at give afkald på deres danske
    statsborgerskab og repatriere. Socialdemokratiet noterer sig
    med tilfredshed, at regeringen har taget positivt imod forsla-
    get og nu vil igangsætte en nærmere undersøgelse af de rele-
    vante juridiske og administrative spørgsmål med henblik på
    udarbejdelse af et lovforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (EL og ALT) vil stemme
    for ændringsforslag nr. 1 og 2 om deling af lovforslaget.
    Mindretallet indstiller det under A nævnte lovforslag til ved-
    tagelse. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovfor-
    slag til forkastelse ved 3. behandling.
    Et tredje mindretal i udvalget (RV) vil stemme for æn-
    dringsforslag nr. 1 og 2 om deling af lovforslaget. Mindre-
    tallet vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod
    de under A og B nævnte lovforslag.
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (S, EL, RV og
    SF):
    a
    Ændringsforslag om deling af lovforslaget
    1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
    og indhold:
    A. »Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven, lov om
    sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
    (Styrkede incitamenter til at repatriere)« omfattende §§ 1 og
    3-5.
    B. »Forslag til lov om ændring af integrationsloven (Syste-
    matisk kommunal vejledningspligt)« omfattende § 2 og § 5,
    stk. 1 og 2.
    [Forslag om deling af lovforslaget]
    b
    Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
    Til § 5
    2) I § 5, stk. 2, udgår », dog jf. stk. 3«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
    Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et fler-
    tal (DF, V, LA og KF):
    c
    Ændringsforslag til det udelte lovforslag
    Til § 2
    3) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 17 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
    »Kommunalbestyrelsen kan endvidere fravige kravet efter
    stk. 1, hvis en udlænding deltager i praktik eller uddannel-
    sesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller
    det tidligere opholdsland, med henblik på senere at træffe
    beslutning om repatriering.««
    [Mulighed for at fravige kravet om maksimalt 6 uger mel-
    lem hvert virksomhedsrettet tilbud for udlændinge, der del-
    tager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosce-
    ringsrejser]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 2
    Med ændringsforslagene udskilles den tvungne systema-
    tiske vejledningspligt i et separat forslag. Det er ikke hen-
    sigtsmæssigt, at vejledning om repatriering indgår i alle
    samtaler med den pågældende. Det skaber en unaturlig og
    bureaukratisk situation, hvilket bl.a. er fremhævet af KL i
    deres høringssvar.
    Til nr. 3
    Efter integrationsloven mødes alle flygtninge og familie-
    sammenførte som jobparate, og de skal senest 1 måned efter
    overgangen til en kommune tilbydes et virksomhedsrettet
    tilbud og dernæst en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats.
    Efter 3 måneder gennemføres en egentlig visitation af den
    enkelte udlænding som enten jobparat eller aktivitetsparat.
    For jobparate må der højst være 6 uger mellem hvert virk-
    somhedsrettet tilbud.
    Det indebærer, at der kan opstå tvivl om muligheden for
    at tilbyde en jobparat udlænding at deltage i praktik eller ud-
    2
    dannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet
    eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at
    træffe beslutning om repatriering, idet praktik eller uddan-
    nelsesforløb eller rekognosceringsrejser til hjemlandet ty-
    pisk har en varighed på ca. 8 uger. Det er muligt at tilbyde
    praktik eller uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser
    med en kortere varighed, men for at give kommunerne mu-
    ligheden for at planlægge ensartede forløb for aktivitetspara-
    te og jobparate udlændinge foreslås det at give kommunerne
    en øget fleksibilitet i forbindelse med tilbud til udlændinge
    om at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekog-
    nosceringsrejser.
    Konkret foreslås det, at kommunerne får mulighed for at
    fravige kravet om, at der for en jobparat udlænding maksi-
    malt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i
    form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud
    efter integrationslovens §§ 23 b og 23 c, hvis en udlænding
    deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosce-
    ringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med
    henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.
    Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)
    Pernille Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V)
    Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF)
    Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S)
    Jette Gottlieb (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT)
    Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 196
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministe-
    ren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Kopi af UUI alm. del – svar på spm. 508
    5 Udtalelse fra beskæftigelsesministeren om styrkede incitamenter til at
    repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt, fra udlændinge-
    og integrationsministeren.
    6 Ændringsforslag, fra udlændinge- og integrationsministeren
    7 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 196
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der sik-
    rer, at personer med dobbelt statsborgerskab, der frasiger sig deres
    danske statsborgerskab, får mulighed for at kunne benytte repatrie-
    ringsordningen, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    2 Spm. om, hvor mange ikkevestlige indvandrere der er repatrieret,
    siden repatrieringsordningerne blev indført og frem til i dag, til udlæn-
    dinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om et skøn over de økonomiske konsekvenser af at give pensio-
    nister mulighed for at tage deres brøkpension med til hjemlandet, til
    udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om, hvilke fordele og ulemper ministeren ser i at give mulighed
    for livslang sundhedsforsikring i hjemlandet til udlændinge, der øn-
    sker at repatriere, til udlændinge- og integrationsministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    5 Spm. om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med tilhø-
    rende bemærkninger om deling af lovforslaget m.v., til udlændinge-
    og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm., om ministeren er enig med Kommunernes Landsforening i, at
    spørgsmålet om repatriering ikke bør rejses i alle samtaler med flygt-
    ninge, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
    herpå
    7 Spm., om ministeren vil redegøre for, hvordan pligten »til som led i
    integrationsprogrammet at vejlede udlændingen om mulighederne for
    repatriering« skal forstås, til udlændinge- og integrationsministeren,
    og ministerens svar herpå
    8 Spm., om ministeren er enig med Institut for Menneskerettigheder i, at
    man skal rådgive om alle rettigheder og muligheder, når man vejleder
    om repatriering, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    4
    5