Betænkning afgivet den 15. maj 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    L209

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L209/bilag/8/1896316.pdf

    Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 15. maj 2018
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om social service
    (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet)
    [af ældreministeren (Thyra Frank)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 23. marts 2018 og var til 1.
    behandling den 10. april 2018. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudval-
    get.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og ældreministeren sendte den 11. januar
    2018 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 169.
    Den 23. marts 2018 sendte ældreministeren de indkomne
    høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra branche- og arbejdsgiverforenin-
    gen KA Pleje.
    Ældreministeren har over for udvalget kommenteret den
    skriftlige henvendelse til udvalget.
    Deputationer
    Endvidere har branche- og arbejdsgiverforeningen KA
    Pleje mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning
    til lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 9 spørgsmål til ældreministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ser med me-
    get stor bekymring på de mange konkurser blandt private le-
    verandører, der har været på hjemmehjælpsområdet de sene-
    re år. Konkurserne skaber stor utryghed for de ældre og kos-
    ter samtidig mange ressourcer i kommunerne, når de ofte
    med meget kort varsel skal iværksætte nødberedskab. Derfor
    er Socialdemokratiet glad for, at det lykkedes sammen med
    andre af Folketingets partier at lægge pres på regeringen for
    en aftale om forebyggelse af konkurser. Partiet er positiv
    over for lovforslaget, men havde gerne set flere ambitiøse
    tiltag, der reelt kan forebygge, at konkurserne sker. Social-
    demokratiet vil derfor følge effekten af de nye tiltag i lov-
    forslaget tæt og løbende vurdere, om der er behov for yderli-
    gere tiltag til at forebygge konkurser i ældreplejen for at
    skabe tryghed for ældre, der vælger privat leverandør.
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF)
    Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Mads Fuglede (V)
    Til lovforslag nr. L 209 Folketinget 2017-18
    AX021562
    Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
    L 209 Bilag 8
    Offentligt
    Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
    Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Erik Christensen (S) Julie Skovsby (S) nfmd. Karin Gaardsted (S)
    Lea Wermelin (S) Yildiz Akdogan (S) Stine Brix (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT)
    Marlene Borst Hansen (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 209
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra ældreministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Henvendelse af 1/5-18 fra branche- og arbejdsgiverforeningen KA
    Pleje
    5 1. udkast til betænkning
    6 Materiale fra branche- og arbejdsgiverforeningen KA Plejes foretræde
    den 8. maj 2018
    7 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 209
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til KL’s høringssvar i forhold til deres bemærk-
    ning om, at de fleste kommuner ikke har kompetence til at kunne fore-
    tage en vurdering af private leverandørers økonomi, til ældreministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    2 Spm., om ministeren vil følge anbefalingen i FOA’s høringssvar om at
    udarbejde en grundig vejledning med anbefalinger til indholdet af be-
    redskabsplanerne, til ældreministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, i hvilke tilfælde ministeren mener at det vil være tilrådeligt,
    at der sker en fravigelse af kravet om, at en private leverandør ved
    kontraktindgåelse med kommunen skal dokumentere, at der ikke er
    forfalden gælde på mere end 50.000 kr., til ældreministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    4 Spm., om ministeren vil tage initiativ til at sikre et bredere grundlag
    for vejledningen til kommunerne vedrørende garantistillelsen end de
    retningslinjer, som er udarbejdet af Dansk Industri, Dansk Erhverv og
    KA Pleje, og som baserer sig på erfaringerne fra én kommune, til æl-
    dreministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/5-18 fra branche- og ar-
    bejdsgiverforeningen KA Pleje, til ældreministeren, og ministerens
    svar herpå
    6 Spm. om kommentar til materiale fra branche- og arbejdsgiverforenin-
    gen KA Plejes foretræde den 8. maj 2018, til ældreministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    7 Spm. om prisniveauet for anvendelse af henholdsvis udbudsmodellen
    og godkendelsesmodellen, til ældreministeren, og ministerens svar
    herpå
    8 Spm. om, hvad den eksakte pris er for ATA-tid (ansigt til ansigt-tid),
    når der fraregnes pauser m.v., til ældreministeren, og ministerens svar
    herpå
    3
    9 Spm. om forskellen på betaling for visiteret tid i stedet for budgetteret
    tid, til ældreministeren, og ministerens svar herpå
    4