ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og ophævelse af direktiv 2010/65/EU
Tilhører sager:
Aktører:
1_DA_resume_impact_assessment_part1_v2.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.5.2018
SWD(2018) 182 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og ophævelse af direktiv
2010/65/EU
{COM(2018) 278 final} - {SEC(2018) 230 final} - {SWD(2018) 181 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0278
Offentligt
1
Resumé
Konsekvensanalyse af et forslag om et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Meldemiljøet for skibet er yderst ineffektivt i dag som følge af ikke-harmonisering, meldinger anmodet via flere
indgangspunkter og et lavt niveau af deling af forelagte data (søfartsoperatører anmodes hyppigt om at indsende de samme
data til flere myndigheder). Samlet set er melding derfor blevet en belastende opgave for søfartsoperatører. I EU bruges
der årligt ca. 4,6 millioner personaletimer på melding, og der findes et stort potentiale for en reduktion af den
administrative byrde.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Forslaget stiler mod at etablere et helt harmoniseret, forenklet og omfattende meldemiljø. Denne burde styrke det indre
marked, forbedre søtransportens konkurrencedygtighed og bidrage til den digitale multimodale transportkæde.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
For at lykkes med at skabe et harmoniseret meldemiljø er det nødvendigt med juridisk handling på EU-niveau. Politikker
udviklet og gennemført på internationalt eller nationalt niveau vil med stor sandsynlighed ikke skabe harmonisering på dette
område.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Følgende løsningsmodeller overvejes:
A) Bindende tekniske specifikationer for opnåelse af harmoniserede meldingsgateways (front-ends) til de
nationale miljøer med ét kontaktpunkt enten med omfattende informationsomfang (løsningsmodel A1) eller
begrænset informationsomfang (løsningsmodel A2);
B) Fælles IT-løsning til en front-end-komponent til en meldingsgateway i alle nationale miljøer med ét
kontaktpunkt med omfattende (løsningsmodel B1) eller begrænset (løsningsmodel B2) informationsomfang;
C) En meldingsgateway til et centralt søfartsmiljø med ét kontaktpunkt oprettet på EU-niveau med omfattende
(løsningsmodel C1) eller begrænset (løsningsmodel C2) informationsomfang.
Baseret på accept fra interesserede parter, effektivitet, omkostningseffektivitet, risici og sammenhæng
foretrækkes løsningsmodel B1.
Hvem støtter hvilken løsning?
Initiativet har stærk støtte fra de primære interessentgrupper. Rederiselskaber og skibsagenter foretrækker
generelt et omfattende omfang og en centraliseret løsning som garanti for harmonisering. Medlemsstaterne
foretrækker primært det omfattende omfang og en decentraliseret løsning (harmonisering af front-ends for de
nationale miljøer med ét kontaktpunkt).
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Den primære fordel er den betydelige nedbringelse af den administrative byrde for søfartsoperatørerne: der
spares 22-25 millioner personaletimer i 2020-2030 til en værdi af EUR 625-720 millioner. Den reducerede
byrde og forbedrede effektivitet vil øge søtransportens konkurrencedygtighed, hvilket vil medføre en positiv
indvirkning på jobs, vækst og reduceret CO2-udledning. Andre forventede fordele er effektivitetsforøgelser
(multimodale) fra bedre brug af data i havnene; øget jobtilfredshed og højere tiltrækningskraft til erhvervet;
forøget tryghed og sikkerhed.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
De primære omkostninger er til udvikling og tilpasning af software samt årlige driftsomkostninger, herunder
regelmæssige opdateringer af softwaren. De samlede estimerede omkostninger for 2020-2030 er EUR 29,4
millioner (MS + COM).
2
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Det reducerede administrative byrde og forenklede indberetning vil frigøre personaleressourcer, hvorved der
skabes merværdi for især de små og mellemstore virksomheder.
Vil den foretrukne mulighed få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
De estimerede gennemsnitlige omkostninger per medlemsstat er EUR 1,15 millioner for 2020-2030. Dette
inkluderer engangsinvesteringer og årlige omkostninger.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Nej
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Der påbegyndes en evaluering af virkningerne 5 år efter indførelsen. Regelmæssige opdateringer vil blive
planlagt sammen med juridiske og tekniske udviklinger.