ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og ophævelse af direktiv 2010/65/EU

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_resume_impact_assessment_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2018)0278/kommissionsforslag/1490041/1906384.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 17.5.2018
    SWD(2018) 182 final
    ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
    RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
    Ledsagedokument til
    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og ophævelse af direktiv
    2010/65/EU
    {COM(2018) 278 final} - {SEC(2018) 230 final} - {SWD(2018) 181 final}
    Europaudvalget 2018
    KOM (2018) 0278
    Offentligt
    1
    Resumé
    Konsekvensanalyse af et forslag om et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt
    A. Behov for handling
    Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
    Meldemiljøet for skibet er yderst ineffektivt i dag som følge af ikke-harmonisering, meldinger anmodet via flere
    indgangspunkter og et lavt niveau af deling af forelagte data (søfartsoperatører anmodes hyppigt om at indsende de samme
    data til flere myndigheder). Samlet set er melding derfor blevet en belastende opgave for søfartsoperatører. I EU bruges
    der årligt ca. 4,6 millioner personaletimer på melding, og der findes et stort potentiale for en reduktion af den
    administrative byrde.
    Hvilke resultater forventes der af initiativet?
    Forslaget stiler mod at etablere et helt harmoniseret, forenklet og omfattende meldemiljø. Denne burde styrke det indre
    marked, forbedre søtransportens konkurrencedygtighed og bidrage til den digitale multimodale transportkæde.
    Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
    For at lykkes med at skabe et harmoniseret meldemiljø er det nødvendigt med juridisk handling på EU-niveau. Politikker
    udviklet og gennemført på internationalt eller nationalt niveau vil med stor sandsynlighed ikke skabe harmonisering på dette
    område.
    B. Løsninger
    Hvilke lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
    bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
    Følgende løsningsmodeller overvejes:
    A) Bindende tekniske specifikationer for opnåelse af harmoniserede meldingsgateways (front-ends) til de
    nationale miljøer med ét kontaktpunkt enten med omfattende informationsomfang (løsningsmodel A1) eller
    begrænset informationsomfang (løsningsmodel A2);
    B) Fælles IT-løsning til en front-end-komponent til en meldingsgateway i alle nationale miljøer med ét
    kontaktpunkt med omfattende (løsningsmodel B1) eller begrænset (løsningsmodel B2) informationsomfang;
    C) En meldingsgateway til et centralt søfartsmiljø med ét kontaktpunkt oprettet på EU-niveau med omfattende
    (løsningsmodel C1) eller begrænset (løsningsmodel C2) informationsomfang.
    Baseret på accept fra interesserede parter, effektivitet, omkostningseffektivitet, risici og sammenhæng
    foretrækkes løsningsmodel B1.
    Hvem støtter hvilken løsning?
    Initiativet har stærk støtte fra de primære interessentgrupper. Rederiselskaber og skibsagenter foretrækker
    generelt et omfattende omfang og en centraliseret løsning som garanti for harmonisering. Medlemsstaterne
    foretrækker primært det omfattende omfang og en decentraliseret løsning (harmonisering af front-ends for de
    nationale miljøer med ét kontaktpunkt).
    C. Den foretrukne løsnings virkninger
    Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
    fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
    Den primære fordel er den betydelige nedbringelse af den administrative byrde for søfartsoperatørerne: der
    spares 22-25 millioner personaletimer i 2020-2030 til en værdi af EUR 625-720 millioner. Den reducerede
    byrde og forbedrede effektivitet vil øge søtransportens konkurrencedygtighed, hvilket vil medføre en positiv
    indvirkning på jobs, vækst og reduceret CO2-udledning. Andre forventede fordele er effektivitetsforøgelser
    (multimodale) fra bedre brug af data i havnene; øget jobtilfredshed og højere tiltrækningskraft til erhvervet;
    forøget tryghed og sikkerhed.
    Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
    ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
    De primære omkostninger er til udvikling og tilpasning af software samt årlige driftsomkostninger, herunder
    regelmæssige opdateringer af softwaren. De samlede estimerede omkostninger for 2020-2030 er EUR 29,4
    millioner (MS + COM).
    2
    Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
    virksomheder og mikrovirksomhederne?
    Det reducerede administrative byrde og forenklede indberetning vil frigøre personaleressourcer, hvorved der
    skabes merværdi for især de små og mellemstore virksomheder.
    Vil den foretrukne mulighed få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
    De estimerede gennemsnitlige omkostninger per medlemsstat er EUR 1,15 millioner for 2020-2030. Dette
    inkluderer engangsinvesteringer og årlige omkostninger.
    Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
    Nej
    D. Opfølgning
    Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
    Der påbegyndes en evaluering af virkningerne 5 år efter indførelsen. Regelmæssige opdateringer vil blive
    planlagt sammen med juridiske og tekniske udviklinger.