L 219 - svar på spm. 13 om situationer med tvangsmæssig fjernelse af den eller de beklædningsgenstande, der dækker en persons ansigt, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse REU 13 (L219).docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L219/spm/13/svar/1490021/1896274.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud) (L 219), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. april 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL). Søren Pape Poulsen / Henrik Hjort Elmquist Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 17. maj 2018 Kontor: Insolvensretskontoret Sagsbeh: Asger G. Aagaard Sagsnr.: 2018-0037-0022 Dok.: 715856 Retsudvalget 2017-18 L 219 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 13 (L 219) fra Folketingets Retsudvalg: ”Kan ministeren svare klart ja eller nej til spørgsmålet om, hvor- vidt der, hvis lovforslaget vedtages uanset det i bemærkninger og høringsnotat anførte om, at politiet skal optræde ”skånsomt og hensynsfuldt” – kan opstå situationer, hvor det vil være tilladt for politiet at foretage en tvangsmæssig fjernelse af den eller de be- klædningsgenstande, der dækker en persons ansigt, og i givet fald ønskes nærmere beskrevet, hvilke retningslinjer der vil gælde for en sådan tvangsmæssig fjernelse, herunder om det kan ske på åben gade?” Svar: 1. Som nævnt under pkt. 3.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforsla- get, vil det foreslåede tildækningsforbud i praksis indebære, at politiet efter omstændighederne kan påbyde en person at bringe den ulovlige adfærd til ophør, det vil sige f.eks. fjerne en beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet, eller at fjerne sig fra et offentligt sted, ligesom politiet vil kunne indbringe personen til en politistation. Som også nævnt i lovforslaget, forudsættes det, at tildækningsforbuddet håndhæves under behørig hensyntagen til personens integritet og uden unø- dig krænkelse af den pågældende. Politiet skal således også i forhold til håndhævelsen af tildækningsforbuddet gå frem så skånsomt og hensyns- fuldt, som situationen tillader. Det vil også blive understreget i den oriente- ringsskrivelse til politikredsene, som Justitsministeriet og Rigspolitiet vil udarbejde, hvis lovforslaget vedtages, jf. hertil pkt. 3.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt pkt. 2.4 i den kommenterede oversigt over høringssvar vedrørende lovforslaget. Det er i øvrigt generelt Justitsministeriets opfattelse, at det ikke, i det om- fang det ville være muligt, er hensigtsmæssigt med f.eks. en oplistning af politiets håndtering af forskellige overtrædelser af tildækningsforbuddet – herunder i forhold til beklædningsgenstandens karakter, den konkrete brug samt den situation, hvori beklædningsgenstanden bæres – som er fuldstæn- digt udtømmende, og som ikke efterlader rum for nogen konkret vurdering fra politiet og domstolene. Politiets konkrete fremgangsmåde ved håndhæ- velsen af tildækningsforbuddet må – ligesom ved politiets håndhævelse i øvrigt – bero på et politifagligt skøn af, hvad der er hensigtsmæssigt og nød- vendigt for at håndtere den enkelte situation, hvad enten der er tale om en person, der f.eks. bærer niqab eller elefanthue eller noget helt tredje. 3 2. Jeg vil gerne tilføje, at jeg er optaget af, at tildækningsforbuddet håndhæ- ves på en god og hensynsfuld måde. Fra udlandet har man kunnet høre me- diehistorier om ydmygende scener i forbindelse med håndhævelse af lig- nende forbud. Jeg kender ikke den nærmere baggrund for historierne. Uan- set hvad, vil jeg gerne meget klart understrege, at jeg ikke ønsker at se yd- mygende eller nedværdigende scener i Danmark, og at jeg derfor bestemt heller ikke ser for mig, at politibetjente skal hive tøjet af folk eller lignende. Det vil også blive understreget i den nævnte orienteringsskrivelse, der laves til politikredsene. Jeg har tillid til, at politiet – ligesom i så mange andre sammenhænge – kan håndtere håndhævelsen af tildækningsforbuddet på en god og ordentlig måde.