L 219 - svar på spm. 3 om en japansk turist, der – under normale vejr- og luftforureningsforhold – opholder sig på gaden i Danmark, kunne straffes for at dække mund og næse med en hvid stofmaske, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse REU 3 (L219).docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L219/spm/3/svar/1489998/1896221.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud) (L 219), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. april 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL). Søren Pape Poulsen / Henrik Hjort Elmquist Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 17. maj 2018 Kontor: Insolvensretskontoret Sagsbeh: Asger G. Aagaard Sagsnr.: 2018-0037-0022 Dok.: 715708 Retsudvalget 2017-18 L 219 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 3 (L 219) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil en japansk turist, der – under normale vejr- og luftforure- ningsforhold – opholder sig på gaden i Danmark, kunne straffes for at dække mund og næse med en hvid stofmaske, idet der hen- vises til artiklen ”Bis zu 150 Euro Strafe” fra østrigsk radio/tv ORF den 21. september 2017, hvoraf det fremgår, at en sådan ma- ske vil være omfattet af det østrigske tildækningsforbud? http://orf.at/stories/2407892/2407891/” Svar: Som nærmere beskrevet under pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, omfatter det foreslåede forbud tildækning af ansigtet, der sker ved beklædningsgenstande, herunder huer, hætter, tørklæder, masker, hjelme, heldækkende dragter, kunstige skæg mv. Det foreslåede forbud om- fatter herunder tildækning af ansigtet, der sker ved samtidig brug af flere beklædningsgenstande, også uden at nogen enkelt beklædningsgenstand alene kan anses for at skjule ansigtet. Det fremgår også af lovforslaget, at det vil bero på en konkret vurdering, om ansigtet må anses for skjult i strid med tildækningsforbuddet. Burka og niqab er eksempler på beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet. Elefant- huer og lignende, hvor alene øjne og mund er synlige, er ligeledes eksempler på beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet. Det bemærkes i den forbindelse, at det er Justitsministeriets opfattelse, at en maske, der alene dækker personens næse- og mundåbning, som udgangs- punkt ikke kan anses for at skjule ansigtet i strid med tildækningsforbuddet. Det tilføjes, at det under alle omstændigheder – som det også fremgår af pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget – vil bero på en konkret vurdering, om ansigtet må anses for skjult, hvorved navnlig skal indgå, om det er muligt at se og aflæse personens ansigtsudtryk. I forlængelse heraf bemærkes i øvrigt, at det er Justitsministeriets opfattelse, at det ikke – i det omfang det ville være muligt – er hensigtsmæssigt med en oplistning, som er fuldstændig udtømmende og ikke efterlader rum for no- gen konkret vurdering fra politiet og domstolene, f.eks. af beklædningsgen- stande, der alene eller ved samtidig brug af én eller flere andre beklædnings- genstande kan anses for at skjule ansigtet.