L 219 - svar på spm. 6 om en kvinde, der har gyldigt pas og om nødvendigt visum, kunne nægtes indrejse i Danmark med den begrundelse, at hun nægter at afføre sig den del af en niqab eller burka, der dækker ansigtet, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse REU 6 (L219).docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L219/spm/6/svar/1489995/1896213.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud) (L 219), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. april 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL). Søren Pape Poulsen / Henrik Hjort Elmquist Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 17. maj 2018 Kontor: Insolvensretskontoret Sagsbeh: Asger G. Aagaard Sagsnr.: 2018-0037-0022 Dok.: 715772 Retsudvalget 2017-18 L 219 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 6 (L 219) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil en kvinde, der har gyldigt pas og om nødvendigt visum, kunne nægtes indrejse i Danmark med den begrundelse, at hun nægter at afføre sig den del af en niqab eller burka, der dækker ansigtet?” Svar: For så vidt angår ind- og udrejsekontrol har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har oplyst føl- gende: ”Efter udlændingeloven foretager politiet ind- og udrejsekontrol ved de ydre grænser efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 399/2016 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (kodifika- tion). Efter Schengengrænsekodeksen skal alle underkastes en kon- trol, der gør det muligt at fastslå deres identitet på grundlag af fore- lagte eller foreviste rejsedokumenter. Hvis en person afviser at lade politiet gennemføre den nødvendige identitetskontrol, herunder nægter at vise sit ansigt, kan den pågældende person nægtes indrejse i landet. Hvis der måtte være genindført midlertidig grænsekontrol, kan en person tilsvarende nægtes indrejse ved de indre grænser, hvis ved- kommende ikke vil vise sit ansigt med henblik på identitetskontrol.” For så vidt angår det foreslåede tildækningsforbud bemærkes mere generelt – som også nævnt under pkt. 3.2.4 i de almindelige bemærkninger til lov- forslaget – at forbuddet i praksis vil indebære, at politiet efter omstændig- hederne kan påbyde en person at bringe den ulovlige adfærd til ophør, det vil sige f.eks. fjerne en beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet, eller at fjerne sig fra et offentligt sted, ligesom politiet vil kunne indbringe personen til en politistation. Hertil bemærkes, at regeringen er optaget af, at tildækningsforbuddet hånd- hæves under behørig hensyntagen til personens integritet og uden unødig krænkelse af den pågældende, jf. f.eks. også den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende lovforslaget. Justitsministeriet har tillid til, at politiet kan håndhæve tildækningsforbuddet på en god og ordentlig måde, herunder i Danmarks grænseområder, og ministeriet ser derfor f.eks. heller ikke anledning til at iværksætte en særlig informationsindsats over for rej- sende e.l.