Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om elektronisk godstransportinformation

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_ACT_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2018)0279/kommissionsforslag/1489925/1912504.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 17.5.2018
    COM(2018) 279 final
    2018/0140 (COD)
    Forslag til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
    om elektronisk godstransportinformation
    (EØS-relevant tekst)
    {SEC(2018) 231 final} - {SWD(2018) 183 final} - {SWD(2018) 184 final}
    Europaudvalget 2018
    KOM (2018) 0279
    Offentligt
    DA 1 DA
    BEGRUNDELSE
    1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
    • Forslagets begrundelse og formål
    Teknologiske forandringer berører alle dele af samfundet og økonomien og forvandler
    tilværelsen for alle EU-borgere. Transport er ingen undtagelse for denne tendens. Nye
    teknologier forandrer radikalt mobilitetslandskabet. På denne baggrund er EU og dens
    industrier nødt til at imødegå udfordringerne for at blive en global leder inden for innovation,
    digitalisering, og dekarbonisering. Kommissionen har derfor antaget en bred tilgang for at
    sikre, at EU-politikker for mobilitet afspejler disse politiske prioriteter i form af tre "Et mobilt
    Europa"-mobilitetspakker.
    Som opfølgning på strategien for lavemissionsmobilitet vedtog Kommissionen to
    mobilitetspakker i maj og november 2017. Disse pakker fastsætter en positiv dagsorden for
    strategien for lavemissionsmobilitet og sikrer en smidig overgang til ren, konkurrencedygtig
    og forbundet mobilitet for alle. Europa-Parlamentet og Rådet bør sikre en hurtig vedtagelse af
    disse forslag.
    Dette initiativ er en del af den tredje "Et mobilt Europa"-pakke, som bidrager til den nye
    strategi for industripolitik af september 2017, og som er udformet for at fuldende processen
    med at gøre det muligt for Europa fuldt ud at drage nytte af fordelene ved moderniseringen af
    mobilitet. Det er essentielt, at fremtidens mobilitetssystem er sikkert, rent, og effektivt for alle
    EU-borgere. Målet er i fremtiden at gøre mobilitet i Europa sikrere og mere tilgængelig,
    europæisk industri mere konkurrencedygtig, jobs i Europa sikrere og at være renere og bedre
    tilpasset til nødvendigheden af at tackle klimaforandringer. Dette vil kræve fuld forpligtelse
    fra EU, medlemsstaterne og interessenter, ikke mindst med hensyn til at styrke investeringer i
    transportinfrastruktur.
    Samlet godstransport i EU er steget med næsten 25 % i over de seneste 20 år1
    og forventes at
    stige med yderligere 51 % i løbet af 2015-20502
    . Alle disse varebevægelser ledsages af en stor
    mængde af information, der udveksles blandt de forskellige parter, inden for både det private
    og det offentlige domæne. I dag trykkes denne information primært på papir i forskellige
    dokumenter i standardformat.
    Godt 99 % af grænseoverskridende transportoperationer på EU's område involverer stadig
    papirbaserede dokumenter på et eller andet tidspunkt i løbet af processen3
    . Digitaliseringen af
    informationsudveksling har dog potentiale til i betydelig grad at forbedre effektiviteten af
    transport og derved bidrage til, at det indre marked fungerer gnidningsfrit.
    Kommissionen gennemførte en konsekvensanalyse af barriererne for digitalisering af
    godstransportdokumenter og muligheden for at fremme en mere udbredt brug af elektroniske
    dokumenter og informationsudveksling. Det største problem blev udpeget til at være
    myndighedernes begrænsede og varierende accept af information eller dokumenterer, som
    1
    Målt i milliarder ton-kilometer (tkm). Kilde: EU-transport i tal 2017.
    2
    En beskrivelse af udviklingen under nuværende tendenser og politikker (dvs. basislinje) findes i bilag 4 i den
    medfølgende konsekvensanalyserapport.
    3
    Mere specifikt er der ved transportoperationer behov for papirdokumenter på et eller andet tidspunkt i løbet af
    transportprocessen. Med andre ord ledsages kun 1 % af sådanne processer af udveksling af fuldt digitaliseret
    information og dokumentation. Denne procentdel kan dog variere afhængigt af transportformen. Skønnet er baseret
    på Ecorys et al. (2018) støtteundersøgelse til konsekvensanalyse.
    DA 2 DA
    virksomheder har gjort elektronisk tilgængelige, når myndighederne pålægger dem at bevise,
    at de overholder lovgivningsmæssige betingelser for transport af varer på de forskellige EU-
    medlemsstaters områder.
    Der er to primære årsager til dette problem:
    (a) en fragmenteret lovramme, der sætter inkonsekvente forpligtelser for
    myndigheder, når de accepterer elektronisk information eller dokumenter4
    og
    tillader forskellig administrativ praksis med hensyn til at gennemføre
    forpligtelserne og
    (b) et fragmenteret IT-miljø karakteriseret ved et væld af ikke-sammenkoblede
    systemer/løsninger til udveksling af elektronisk transportinformation og
    dokumentation, både for B2A- og B2B-kommunikation.
    De to årsager styrker gensidigt hinanden. Den fragmenterede lovgivning og den deraf
    følgende mangel på accept blandt myndighederne bremser investeringer i digitale løsninger
    for elektroniske dokumenter. Det fragmenterede IT-miljø, specifikt manglen på veletablerede
    eller sammenkoblede løsninger, afholder myndighederne fra at have tillid til brugen af
    elektroniske dokumenter.
    Som konsekvens fortsætter et stort flertal af godstransportoperatører og andre
    transportvirksomhedsinteressenter i EU med at benytte papirdokumenter. Dette forhindrer
    betydelige effektivitetsforbedringer for forskellige markedsdeltagere, især inden for
    multimodal transport og grænseoverskridende transport, og det forhindrer det indre marked i
    at fungere.
    Kommissionen har anerkendt behovet for at fremme accept og brug af elektroniske
    transportdokumenter i et antal politikinitiativer: Hvidbogen om transport, 20115
    , Strategien
    for det digitale indre marked, 20156
    , IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre
    marked, 20167
    EU-handlingsplan for e-forvaltning, 2016-20208
    . Behovet for indgreb er også
    blevet anerkendt af et bredt udvalg af interessenter.
    Siden 2015 har deltagerne i det Digitale Transport- og Logistikforum (DTLF) — en
    ekspertgruppe inden for Kommission bestående af mere end hundrede private og offentlige
    interessenter9
    — gentagne gange understreget behovet for indgreb på EU-niveau med henblik
    på at støtte en mere omfattende brug af elektroniske transportdokumenter. I oktober 2017
    opfordrede medlemsstaterne i Tallinn-erklæringen om digital forvaltning Kommissionen til at
    intensivere bestræbelserne på at opnå effektive, brugerfokuserede, elektroniske procedurer i
    EU. De påpegede betydningen af handlingsplanen for digital forvaltning10
    og visionerne i den
    europæiske interoperabilitetsramme11
    .
    4
    Den elektroniske repræsentation af information, der på nuværende tidspunkt findes i et papirdokument, behøver
    ikke at være et dokumentformat i den forstand, at det er en standardiseret repræsentation af data. I den forstand kan
    udtrykket "dokumenter" være vildledende. En beskrivelse af fordelene ved at gå fra en dokumentcentreret til
    en datacentreret metode findes i bilag 8 i den tilhørende konsekvensanalyserapport.
    5
    COM/2011/0144, s. 13, 19.
    6
    COM(2015) 192, s. 82-84.
    7
    COM(2016) 176, s. 11.
    8
    COM(2016) 179, s. 8.
    9
    DTLF blev etableret af Kommissionen i april 2015 (afgørelse C(2015)2259), for at levere en platform, hvor
    medlemsstaterne og relevante interessenter inden for transport og logistik kan udveksle teknisk viden, samarbejde
    og koordinere med henblik på at støtte tiltag for at fremme effektiv elektronisk udveksling af information inden for
    transport og logistik.
    10
    Tallinn-erklæringen om digital forvaltning blev underskrevet på ministermødet under det estiske formandskab for
    EU-rådet den 6. oktober 2017.
    11
    https://ec.europa.eu/isa2/eif_en.
    DA 3 DA
    I november 2017, under Tallinn Digital Transport Days, konkluderede adskillige offentlige og
    private interessenter fra alle transportsektorer, at det er tid til at høste fordelene ved
    digitalisering, inklusive papirløs deling af data12
    . Efterfølgende opfordrede Rådet i december
    2017 i sine konklusioner om digitalisering af transport Kommissionen til at fortsætte med at
    arbejde med DTLF om at udvikle "tiltag til at støtte13
    mere systematisk brug og accept af
    elektroniske dokumenter og harmoniseret udveksling af information og data i
    logistikkæden"14
    . Tilbage i maj 2017 opfordrede Parlamentet også Kommissionen til at "øge
    harmoniseringen indenfor passagertransport og varetransport", og navnlig til at "sætte mere
    fart på den obligatoriske brug … af elektroniske fragtbreve (e-CMR)"15
    .
    • Sammenhæng med de gældende regler på samme område
    Dette forslag er i overensstemmelse med gældende bestemmelser i EU-lovgivningen
    vedrørende elektronisk udveksling af information gældende for transportsektoren: Disse
    lovbestemmelser varierer betydeligt med hensyn til: i) deres materielle anvendelsesområde,
    dvs. de berørte oplysninger eller dokumenter; ii) det lovgivningsmæssige formål, som
    oplysningerne eller dokumenterne er påkrævet for; iii) hvorvidt muligheden for at udlevere
    oplysningerne elektronisk er fastsat; og iv) om der gives mere detaljerede tekniske
    specifikationer vedrørende elektroniske kommunikationsmidler og form for elektronisk
    information eller dokumenter, når denne mulighed er etableret. Forslaget komplimenterer den
    eksisterende EU-lovgivning i området og, i tilfælde af visse transportsektorspecifikke EU-
    retsakter, supplerer det disse retsakter igennem mere detaljerede funktionelle krav og tekniske
    specifikationer.
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/201416
    fastslår, at et elektronisk
    dokument ikke skal underkendes retsvirkning og antagelighed som bevismateriale i retssager
    udelukkende på grund af, at det er i elektronisk form. Den fastlægger også betingelserne for
    grænseoverskridende anerkendelse og accept af elektronisk identifikation og tillidstjenester på
    det indre marked. Den forpligter imidlertid ikke medlemsstaterne til at acceptere elektroniske
    dokumenter, eller oplysninger deri, som bevis, undtagen i retslige processer. Ved at fastsætte
    en ensartet juridisk ramme inden for EU, der pålægger offentlige myndigheder at acceptere
    elektronisk information om godstransport på tværs af grænser, komplimenterer dette forslag
    forordningens bestemmelser.
    Forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen17
    og direktiv nr. 2010/65/EU om
    meldeformaliteter for skibe18
    indeholder allerede bestemmelser, der tillader opfyldelsen af
    meldeformaliteter i form af elektronisk informationskommunikation, herunder hvad angår
    henholdsvis fragtgods- og transportoperatører. Formålet med dette forslag er at give
    elektronisk kommunikation mulighed for at opfylde de lovgivningsmæssige oplysningskrav
    også efter indgangsstedet, eller før udpassagestedet, i EU, på hele EU's område. Geografisk
    12
    Deklarationen fra Digital Transport Days blev underskrevet i Tallinn den 10. november 2017 og er tilgængelig på
    https://ec.europa.eu/transport/modes/road/news/2017-11-10-digital-transport-days-declaration_en.
    13
    P8_TA(2017)0228.
    14
    Rådets konklusioner om digitalisering af transport, 15050/17 af 5.12.2017.
    15
    Europa-Parlamentets beslutning 2017/2545(RSP) af 18. maj 2017 om vejtransport i EU.
    16
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til
    brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af
    28.8.2014, s. 73).
    17
    Forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447
    om gennemførelsesbestemmelser for visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
    952/2013; Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 til supplering af forordning (EU) nr. 952/2013
    med gennemførelsesbestemmelser angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen.
    18
    Direktiv nr. 2010/65/EU om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne.
    DA 4 DA
    set begynder anvendelsesområdet for dette initiativ derfor, hvor forordningen om EU-
    toldkodeksen og/eller direktivet om meldeformaliteter for skibe (RFD) slutter (eller omvendt
    slutter, hvor sidstnævnte begynder)
    Med hensyn til transportoperationer berørt af oplysningskravene overlapper disse
    anvendelsesområder imidlertid hinanden: dette initiativ vedrører både international transport
    udelukkende inden for EU (som ikke henhører under anvendelsesområdet for forordningen
    om EU-toldkodeks eller direktiv om meldeformaliteter for skibe) såvel som international
    transport med udgangspunkt, bestemmelsessted eller passerende igennem en EU-
    medlemsstats område. Som følge heraf vil den kombinerede anvendelse af dette initiativ og
    disse to EU-retsakter yderligere facilitere international godstransport med udgangspunkt og
    bestemmelsessted uden for EU, såvel som skibsfart inden for EU. Det vil muliggøre brugen af
    elektroniske midler til transmission af lovgivningsmæssige oplysninger om godstransport til
    myndighederne, ikke kun ved ind- og udpassagestedet i EU, men også på hele EU's område.
    I relation til EU-lovgivning, der regulerer betingelserne for transport på EU's område ændrer
    dette ikke på eksisterende bestemmelser i eksisterende relevante retsakter, men søger snarere
    at sikre:
     a) fastsættelsen af en ensartet lovramme for accept, herunder specifikke krav til
    elektronisk information eller dokumenter indeholdende denne information, for så
    vidt angår retsakter, som:
     enten overhovedet ikke giver mulighed for at præsentere information/dokumenter
    elektronisk, nemlig:
     forordning nr. 11/1960 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til
    transportpriser og transportvilkår
     Rådets direktiv 92/106/EØF om indførelsen af fælles regler for kombineret
    godstransport mellem medlemsstater; og
     forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for
    international godskørsel; eller
     omfatter en sådan mulighed, men som ikke angiver eller giver en meget
    begrænset indikation af, hvordan denne information skal præsenteres elektronisk,
    nemlig:
     direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods
     Kommissionens forordning 2015/1998 om gennemførelse af forordning (EF) nr.
    300/2008 om fælles bestemmelser om luftfarssikkerhed
     forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald
     forslagene, aktuelt under overvejelse af Europa-Parlamentet og Rådet, til revision af
    henholdsvis direktiv 92/106/EØF (forslag nr. 2017/0290 (COD)) og forordning (EF)
    nr. 1072/2009 (forslag nr. 2017/0123 (COD)).
     b) interoperabiliteten mellem forskellige IT-systemer for tiden benyttet til de
    retsakter, som:
     allerede giver meget detaljerede, tekniske specifikationer: om myndighedernes
    accept af formatet af udveksling af elektroniske oplysninger og beskeder for visse
    varer og transportaktiviteter, hvad angår oplysninger, uanset den berørte
    transportform, nemlig forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen og dens
    DA 5 DA
    gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, samt direktiv 2010/65/EU om
    meldeformaliteter for skibe
     indeholder detaljerede men transportformspecifikke specifikationer, nemlig
    Kommissionens forordning nr. 164/2010 om tekniske specifikationer for elektronisk
    skibsmelding for sejlads på indre vandveje refereret til i artikel 5 i direktiv
    2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) og Kommissionens
    forordning (EU) nr. 1305/2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet
    gældende for delsystemet Trafiktelematik for jernbanefragt (TAF TSI).
    • Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
    Det generelle formål med initiativet er i større omfang at gøre det muligt at bruge digital
    teknologi for at bidrage til: i) fjernelse af barrierer for et velfungerende indre marked; ii)
    økonomisk modernisering; og iii) større produktivitet i transportsektoren. Ved at fastlægge
    ensartede betingelser for den videre udvikling og implementering af digitale teknologier til
    elektronisk udveksling af oplysninger om godstransport vil det også bidrage til udviklingen af
    et digitalt indre marked.
    2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
    PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
    • Retsgrundlag
    Retsgrundlaget fremgår af artikel 91, artikel 100, stk. 2 og artikel 192, stk. 1, i
    traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
    Henholdsvis artikel 91 og artikel 100, stk. 2, som skal forstås på baggrund af artikel
    90, der pålægger medlemsstaterne at føre en fælles transportpolitik, fastlægger
    kravene til fælles regler gældende for international transport til eller fra en
    medlemsstats område eller passerende igennem en eller flere medlemsstaters område
    og, henholdsvis, passende bestemmelser for sø- og luftfart, fastsat af Europa-
    Parlamentet og Rådet.
    Artikel 192, stk. 1, som skal forstås på baggrund af artikel 191, fastsætter, at Europa-
    Parlamentet og Rådet skal beslutte, hvilke foranstaltninger EU skal træffe for at
    kunne nå målsætningerne om at beskytte bl.a. folkesundheden og miljøet.
    • Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
    Medlemsstaternes unilaterale initiativer med henblik på at facilitere brugen af
    elektroniske transportdokumenter og informationsudveksling vil have begrænset
    effekt, hvis en tilsvarende handling ikke finder sted i andre medlemsstater, hvis
    område også berøres af de relevante transportoperationer.
    Selv hvis de fleste EU-medlemsstater vedtog lovgivning, der gjorde det lettere at
    bruge elektroniske dokumenter, er der samtidig en stor risiko for at hver enkelt
    medlemsstat ved ensidig lovgivning kan vedtage forskellige gyldige og autentiske
    krav for accept af elektroniske dokumenter og for kommunikation af
    lovgivningsmæssige oplysninger mere generelt. I praksis ville elektroniske
    dokumenter og lovgivningsmæssig oplysningskommunikation, som opfylder kravene
    for accept i en medlemsstat, ikke blive accepteret i en anden (andre), og vil derved
    skabe barrierer på det indre marked.
    DA 6 DA
    Det mest hensigtsmæssige niveau til at løse problemet og årsagerne til det er derfor
    på EU-niveau, hvor der kan fastsættes en fælles tilgang til accept af elektroniske
    dokumenter og fælles standarder for dette. I den henseende viderefører og supplerer
    dette initiativ tiltag, der allerede er truffet på EU-niveau for at sikre ensartede forhold
    for accept af elektroniske godstransportoplysninger og dokumenter, herunder ved at
    sikre tillid til de elektroniske midler, der benyttes til at kommunikere dem19
    .
    • Proportionalitetsprincippet
    Forslaget indeholder tiltag, som har til formål at opnå tre forskellige, specifikke politikmål,
    der direkte adresserer de to vigtigste årsager, der er identificeret.
    Med henblik på at adressere hovedårsagen, nemlig den divergerende og begrænsede angivne
    nuværende lovramme, indeholder forslaget tiltag til at:
    (1) sikre fastsættelse, i alle EU-medlemsstater, af alle relevante offentlige myndigheders
    forpligtelse til at acceptere elektroniske godstransportdokumenter/-information
    (2) sikre, at myndighederne gennemfører forpligtelsen til accept på en ensartet måde.
    For at adressere den anden årsag, der er afledt fra nuværende sameksistens af mange og ikke-
    sammenkoblede systemer, indeholder forslaget tiltag til at:
    (3) sikre indbyrdes anvendelighed af IT-systemer og løsninger brugt til elektronisk
    udveksling af godstransportinformation og især til business-to-administration (B2A)
    kommunikation af lovgivningsmæssige oplysninger.
    Ingen at disse tiltag rækker ud over, hvad der er nødvendigt for at adressere problemerne. Det
    første sæt af tiltag fastsætter myndighedernes forpligtelse til at acceptere elektronisk
    information/dokumenter, men pålægger ikke virksomheder en forpligtelse til at benytte
    elektroniske formularer, hverken i B2A eller i B2B (business-to-business) relationer. Indførsel
    af en sådan forpligtelse for B2B-udvekslinger vil sikre fuld digitalisering af
    godstransportinformation og dokumentudveksling, men det er ikke nødvendigt med henblik
    på at sikre accept blandt myndighederne. Derudover argumenterede de fleste
    brancheforeninger for, at virksomheder er klar til og vil bevæge sig mod fuld digitalisering,
    når myndighederne med tiden tillader det.
    På samme tid er myndighederne ikke forpligtet til at acceptere enhver form for information
    leveret af virksomheder. Tiltagene tager snarere hensyn til myndighedernes behov for, at de
    oplysninger/dokumenter, der præsenteres, er autentiske og for sikkerhed for deres integritet.
    Disse tiltag kræver også, at myndighederne accepterer oplysningerne/dokumenterne, hvis de
    elektroniske midler til at præsentere dem opfylder et fastsat sæt af krav.
    Det andet sæt tiltag kræver, at medlemsstater samarbejder med henblik på at tilpasse deres
    (fremtidige) digitaliserede processer for kontrol af information/dokumenter kommunikeret
    elektronisk. Dette inkluderer samarbejde med hensyn til det sæt dataelementer,
    medlemsstaternes myndigheder fastsætter som nødvendige for at opfylde informationskravene
    fastlagt i relevante europæiske og nationale retsakter. Disse tiltag vil sikre ensartede regler for
    verifikation af elektronisk information/dokumenter og vil bidrage til at reducere de
    administrative efterlevelsesomkostninger (og derfor byrde) for virksomheder. Tiltagene
    19
    Bl.a. rammen for grænseoverskridende brug af eID og elektroniske underskrifter, som fastsat i eIDAS
    forordningen.
    DA 7 DA
    indeholder imidlertid ikke krav om ensartethed, hvad angår selve kravene til information som
    fastsat i de respektive europæiske og medlemsstaters lovgivning.
    Det tredje sæt fastsætter de funktionelle krav til de elektroniske midler, som virksomheder
    kan benytte til at give myndighederne de ønskede lovgivningsmæssige oplysninger Disse
    tiltag sørger også for udviklingen af tekniske specifikationer for at gennemføre kravene. Disse
    krav og de relaterede tekniske specifikationer vil sikre, at IT-systemernes benyttelse af de
    forskellige medlemsstaters myndigheder er gensidigt interoperable og omfatter løsninger
    benyttet af virksomheder. Kravene og specifikationerne vil også fremme interoperabiliteten på
    tværs af de (nuværende stærkt transportspecifikke) B2A- og B2B-løsninger.
    • Valg af retsakt
    En konsekvensanalyse fastslog at bindende, lovgivningsmæssige tiltag er nødvendige for at
    opfylde målene. En forordning er den mest hensigtsmæssige retsakt til at sikre ensartet
    gennemførelse af de påtænkte tiltag. Et direktiv ville fastsætte en forpligtelse til at acceptere
    information elektronisk med fælles funktionelle krav, der lever op til de elektroniske midler,
    som gør oplysningerne tilgængelige, men det vil ikke pålægge fælles bindende tekniske krav.
    Den aktuelle udvikling, herunder baggrunden for gennemførelsen af direktiv om
    meldeformalitet, indikerer, at ingen retningslinjer eller frivillige retningslinjer for tekniske
    specifikationer vil medføre introduktion i de forskellige medlemsstater af mange og ikke-
    sammenkoblede systemer20
    . Dette vil øge efterlevelsesomkostningerne for virksomheder, da
    de vil være nødt til at investere i forskellige systemer svarende til de forskellige
    medlemsstaters krav. Som følge heraf vil virksomheder muligvis foretrække fortsat at benytte
    papir, hvilket i betragtelig grad vil hæmme opfyldelsen af målet.
    Initiativet er yderst teknisk, og der er en stor sandsynlighed for, at det hyppigt skal opdateres i
    henhold til den tekniske og lovmæssige udvikling. Som svar på dette er en række
    gennemførelsesforanstaltninger også planlagt. Disse vil i særlig grad fokusere på tekniske
    specifikationer for at gennemføre de funktionelle krav.
    3. RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG
    KONSEKVENSANALYSER
    • Høringer af interesserede parter
    Kommissionen har arbejdet aktivt sammen med interessenter og har gennemført omfattende
    høringer i løbet af konsekvensanalyseprocessen. Høringsaktiviteterne inkluderede:
     en åben offentlig høring (OPC) organiseret af Kommissionen, og som løb fra den
    25. oktober 2017 til 18. januar 2018
     en SMV-panelundersøgelse organiseret af Kommissionen, og som løb fra den
    24. november 2017 til 22. januar 2018
     en juridisk undersøgelse af private og offentlige interessenter organiseret af
    konsulenten ansvarlig for konsekvensanalysens støtteundersøgelse, og som løb fra
    den 23. oktober 2017 til 1. januar 2018
    20
    Forskelle i krav mellem forskellige myndigheder, både inden for og mellem medlemsstaterne kan forventes.
    Eksempler indhentet under konsekvensanalysen er et klart bevis på dette.
    DA 8 DA
     en målrettet undersøgelse af private og offentlige interessenter organiseret af
    konsulenten ansvarlig for konsekvensanalysens støtteundersøgelse, og som løb fra
    den 27. oktober 2017 til 7. januar 2018
     50 interviews med interessenter, inklusive brancherepræsentanter og nationale
    myndigheder gennemført af konsulenten ansvarlig for konsekvensanalysens
    støtteundersøgelse og dens partnere mellem den 20. oktober 2017 og 15. januar 2018
     møder med interessenter og workshops ved flere forskellige lejligheder
     fem casestudier gennemgået af konsulenten ansvarlig for konsekvensanalysens
    støtteundersøgelse mellem den 6. november 2017 og 15. januar 2018.
    Disse høringsaktiviteter leverede vigtige input, der hjalp med at validere og uddybe
    definitionen af problemet og estimere dets størrelse samt kortlægge interessenters præferencer
    for mulige politikvalg. Input på dette område kom primært fra OPC'en, SMV-
    panelundersøgelsen og fra andre benyttede værktøjer vedrørende interessenters engagement21
    .
    Langt størstedelen af de hørte interessenter — dvs. mere end 90 % af de 265 SMV-
    respondenter i SMV-panelundersøgelsen22
    og 88 af de 100 respondenter i OPC-
    undersøgelsen, angav betydelige eller i det mindste nogle forventede fordele ved at tage
    elektronisk informationsudveksling i brug.
    90 % af de private virksomheder og foreninger, som deltog i OPC'en, indikerede, at
    manglende accept af elektroniske transportdokumenter/-information fra medlemsstaternes
    myndigheder er en vigtig årsag til problemet. For mindre virksomheder fandt SMV-
    panelundersøgelsen, at den primære grund til ikke at benytte elektroniske
    transportdokumenter var, at deres kunder og forretningspartnere ikke benytter
    transportdokumenter i elektronisk form. Den e angivne årsag for denne gruppe (der fulgte tæt
    efter) var manglende accept blandt myndighederne. På samme tid understregede
    respondenterne i de målrettede undersøgelser og interviews, at hovedårsagen til, at
    virksomheder ikke accepterer elektroniske dokumenter, er usikkerhed med hensyn til, om
    myndighederne vil acceptere dem. Mere end 70 % af respondenterne i både OPC'en og SMV-
    panelet angav også manglen på interoperabilitet blandt nuværende B2A- og B2B-IT-systemer
    og -løsninger.
    Afspejlende denne vurdering overvejede omkring 90 % af respondenterne i OPC at sikre
    accept blandt medlemsstaternes myndigheder, mens 88 % mente, at en lovmæssigt bindende
    tilgang til at sikre en sådan accept ville være mere effektiv end en ikke-forbindende tilgang.
    90 % af alle OPC-respondenter indikerede også, at interoperabilitet af B2A- og B2B-
    kommunikation var vigtig. Ligeledes indikerede 75 % af de adspurgte i SMV-panelet, at det
    at sikre accept blandt myndighederne er et meget vigtigt politikmål, og andre 13 % angav det
    som moderat vigtigt.
    Mere end 70 % af respondenterne i både OPC'en og SMV-panelet ville også bifalde
    standardiserede tekniske specifikationer for deling af oplysninger mellem logistiske
    operatører og offentlig forvaltning, hvor 88 % af OPC-respondenterne mente, at en juridisk
    21
    Oversigten nedenfor er baseret på svarene modtaget i OPC'en og SMV-panelundersøgelserne. For en mere
    detaljeret beskrivelse af resultaterne af høringen, inklusive input modtaget under interviewene og casestudierne
    udført af eksterne konsulenter, henvises til Ecorys et al. (2018) støtte-undersøgelse til konsekvensanalyse, bilag
    VIII-XI.
    22
    Antallet af respondenter, der svarede på spørgsmålene vedrørende fordele i SMV-panelundersøgelsen, varierede
    mellem 230 og 250, afhængigt af de specifikke fordele identificeret i de forskellige spørgsmål.
    DA 9 DA
    bindende tilgang vil være mere effektiv end ikke-bindende tiltag. Med hensyn til B2B-
    kommunikation anså 67 % af alle 100 OPC-respondenter den juridisk bindende tilgang som
    værende mere effektiv, mens 84 % foretrak frivillige tiltag. 77 % af de adspurgte i SMV-
    panelundersøgelsen indikerede som meget vigtigt (65 %) eller moderat vigtigt (22 %)
    muligheden for at benytte en IT-applikation/-system til udveksling af elektroniske
    transportdokumenter med myndighederne, på lige fod med muligheden for at benytte en
    enkelt applikation/system til elektronisk udveksling med alle andre virksomheder (68 %
    angav det som værende meget vigtigt, og yderligere 19 % som moderat vigtigt).
    • Indhentning og brug af ekspertbistand
    Forslaget er baseret på undersøgelser og høring af eksperter, især med henblik på skøn af
    omkostninger og fordele, herunder modellering af de indirekte effekter og indvirkningen af
    metodeændring. Eksterne konsulenter udarbejdede en støtteundersøgelse om omkostninger og
    indvirkninger. Eksterne konsulenter er også blevet benyttet til at udarbejde en model over de
    indirekte effekter og vurdere indvirkningen af metodeændringen.
    Eksperter fra alle hovedgrupper af interessenter fra både industrien og medlemsstaternes
    myndigheder var nært involveret, især i det Digitale Transport- og Logistikforum. Det var
    med til at sikre et omfattende og multimodalt perspektiv på de berørte emner.
    • Konsekvensanalyse
    Politiktiltagene inkluderet i dette forslag er informeret af resultaterne i konsekvensanalysen.
    Konsekvensanalyserapporten [SWD(2018) 184] modtog en positiv udtalelse fra
    Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol [SEC(2018) 231] I sin udtalelse kom Udvalget
    for Forskriftskontrol med en række anbefalinger til præsentationen af argumenterne i
    konsekvensanalyserapporten. Disse anbefalinger er blevet adresseret: Bilag 1 til
    konsekvensanalyserapporten giver et resumé af, hvordan det er sket.
    En lang liste af politiktiltag vedrørende de to hovedårsager blev overvejet efter omfattende
    høringer af interessenter, ekspertmøder, uafhængig research og Kommissionens egne
    analyser. Listen blev derefter screenet på baggrund af følgende kriterier: i) juridisk, politisk
    og teknisk gennemførlighed; ii) effektivitet; iii) produktivitet; og iv) proportionalitet. På
    baggrund af en indledende screening blev flere politiske foranstaltninger kasseret.
    De valgte politiske foranstaltninger blev inddelt i fire forskellige politikmuligheder:
     Valgmulighed 1: Medlemsstaterne er fuldt forpligtet til at overholde de gældende
    retlige rammer, hvad angår accept af elektroniske transportkontrakter med frivillig
    harmonisering af gennemførelsen
     Valgmulighed 2: Medlemsstaternes myndigheder er fuldt forpligtet til at acceptere
    elektroniske transportkontrakter med minimum harmonisering af gennemførelsen
     Valgmulighed 3: Medlemsstaternes myndigheder er fuldt forpligtet til at acceptere
    lovgivningsmæssig godstransportinformation eller -dokumentation med delvist
    harmoniseret gennemførelse
     Valgmulighed 4: Medlemsstaternes myndigheder er fuldt forpligtet til at acceptere
    lovgivningsmæssig godstransportinformation eller -dokumentation med fuldt
    harmoniseret gennemførelse.
    DA 10 DA
    Alle muligheder omfattede i det store hele det samme sæt politiktiltag. Disse tiltag kan enten
    gennemføres i ikke-forbindende form, som støtteforanstaltninger, der fremmer
    medlemsstaternes frivillige tiltag, eller i lovpligtig form, såsom vedtagelsen af en ny dedikeret
    EU-retsakt og underskrivelsen af bilaterale aftaler med tredjelande. Logikken i konstruktionen
    af de politiske valgmuligheder fulgte en kombination af disse tiltag, med variation langs to
    akser: det materielle anvendelsesområde af politikinitiativet på den ene side og niveauet af
    indgrebets lovgivningsmæssige styrke på den anden.
    En sammenlignende analyse af effektivitet, produktivitet, omkostninger og fordele ved de fire
    valgmuligheder blev derefter gennemført. Denne analyse viste at: i) gennemførelsen af
    politikvalgmulighed 3 eller 4 ville medføre meget enslydende forhold mellem omkostninger
    og udbytte; og ii) begge muligheder vil i betydelig grad bidrage til at løse de identificerede
    problemer med betydelig større effektivitet med hensyn til at opnå de specifikke og samlede
    politikmål end valgmulighed 1 eller 2.
    Den større effekt af valgmulighed 3 og 4 skyldes på den ene side et bredere omfang af
    informationsdækningen i forpligtelsen til accept og på den anden side en større grad af
    specifikation af bindende krav for accept af elektroniske midler. Forpligtelsen til accept er
    ikke defineret med hensyn til specifikke dokumenter, som det er tilfældet med valgmulighed 1
    og 2, men med hensyn til "information" påkrævet af europæisk og national lovgivning, som
    regulerer forholdene for international godstransport på EU-medlemsstaternes områder. Som
    sådan er ikke kun elektroniske fragtaftaler dækket men også gengivelsesformaterne for
    elektroniske oplysninger, på betingelse af, at følgende efterleves: i) krav til
    informationsindholdet i den relevante lovgivning; og ii) kravene til de digitale midler, som
    benyttes til at gøre disse oplysninger tilgængelige, og som er fastsat i rammen for den nye
    foreslåede retsakt.
    Valgmulighed 3 var den foretrukne politiske mulighed, og dette forslag er udarbejdet på
    grundlag af denne mulighed. Valget mellem valgmulighed 3 og 4 tog interessenters synspunkt
    i betragtning, såvel som overvejelser om proportionalitet. Brancheinteressenter inden for
    skibsfart, luftfart og jernbanesektoren især gjorde det klart, at selvom det er nødvendigt at
    benytte en multimodal tilgang, bør Kommissionen undgå at foreslå en "one-size-fits-all"-
    løsning23
    . Hovedovervejelserne vedrører investeringer i relaterede løsninger, der allerede
    eksisterer i disse sektorer. Disse løsninger er blevet udviklet på baggrund af nuværende
    bestemmelser i internationale konventioner og EU-lovgivning, der er specifikke for
    transportformen og varierer betydeligt.
    Indførelsen af fuldt ud fælles tekniske specifikationer for interoperabilitet, for alle løsninger
    benyttet til kommunikation af B2A lovgivningsmæssige oplysninger og inden for alle
    transportformer, som foreslået i valgmulighed 4, ville kræve større forudgående investeringer
    af virksomheder i disse sektorer for at tilpasse sig de nye krav.
    Under valgmulighed 3 vil en specifik konsekvensanalyse blive benyttet til at beslutte i hvor
    høj grad fælles tekniske specifikationer på tværs af transportformer skal fastsættes. Formålet
    med denne konsekvensanalyse er mere præcist at fastsætte de fælles tekniske
    minimumsspecifikationer på tværs af sektorer, der er nødvendige for at sikre indbyrdes
    anvendelighed mellem alle relaterede systemer benyttet af myndigheder og de løsninger, som
    benyttes af virksomheder, og samtidig opnå det bedste cost-benefit-forhold for
    efterlevelsesomkostninger for virksomheder og fremtidige fordele.
    23
    Se f.eks. ECSA og WSC (søfart) såvel som CER's (jernbane) positionspapirer sendt som svar på den indledende
    konsekvensanalyse. IATA har aktivt deltaget i næsten alle organiserede høringsseminarer med interessenter, hvor
    de også tydeligt har angivet en sådan holdning.
    DA 11 DA
    Antagelsen baseret på brancheinteressenters argumenter er, at et tilstrækkeligt niveau af
    indbyrdes anvendelighed kan sikres uden at kræve fuld harmonisering af kravene på tværs af
    transportformer. Mere specifikt vil indbyrdes anvendelighed i følge de fleste
    brancheinteressenter som minimum kræve en fælles, multimodal dataordbog24
    . Tekniske
    specifikationer, der gennemfører andre krav, som dem omhandlende ægthed eller integritet,
    kan udvikles specifikt for forskellige transportformer, såfremt en separat, dedikeret
    konsekvensanalyse konkluderer, at en sådan tilgang ville være det mest omkostningseffektive
    for nogle af de (fælles) krav.
    De vigtigste fordele ved den foretrukne politiske mulighed er af økonomisk og miljømæssig
    art. Branchen forventes at opnå besparelser på 20-27 milliarder EUR i perioden 2018-2040
    sammenlignet med et scenarie, hvor der ikke foretages noget indgreb på EU-niveau
    (basislinje). Besparelsen skyldes en reduktion i administrative omkostninger (dvs.
    omkostninger relateret til forvaltning og udveksling af transportinformation og
    dokumentation). Dette svarer til 75-102 millioner timer sparet årligt (eller svarende til 36-49
    tusinde fuldtidsansatte). Vejtransportvirksomheder, hvoraf 99 % er små og mellemstore
    virksomheder, forventes at drage fordel af omkring 60 % af alle administrative
    omkostningsbesparelser i industrien.
    Der forventes også positive miljømæssige indvirkninger på grund af et fald i vejtransportens
    andel af transporten i 2030 sammenlignet med basislinjen. Samlet set anslås besparelserne i
    CO2-emissionerne til at blive nedbragt med mere end 1 300 tusind ton i løbet af 2018-2040 i
    forhold til basislinjen, hvilket svarer til en besparelse af eksterne omkostninger på 74
    millioner EUR. Overbelastningsomkostningerne forventes at blive nedbragt med næsten 300
    millioner EUR i forhold til basislinjen i løbet af samme tidsperiode. Med et gennemsnit på 1-5
    eksemplarer af hvert dokument pr. sending, der ikke længere vil blive printet, vil der desuden
    kunne spares 2-8 milliarder stykker papir om året, svarende til 180-600 tusind træer årligt.
    De primære forventede omkostninger er relateret til investeringer, der er nødvendige for at
    opfylde de nye politiske krav. Omkostningerne for offentlige myndigheder er anslået til at
    være omkring 268 millioner EUR over den samlede indførelseshorisont for elektroniske
    transportdokumenter i forhold til basislinjen, hvoraf 17 millioner EUR er relateret til
    certificering af udbydere af løsninger og 251 millioner EUR med håndhævelse. Derudover
    forventes nationale forvaltninger at skulle investere i nye IT-systemer eller justere de
    eksisterende. Disse omkostninger vil sandsynligvis ikke være betydelige. For virksomheder
    forventes efterlevelsesomkostningerne at være i omegnen af 4,4 milliarder EUR.
    Indvirkningerne på beskæftigelsen kan være lidt negative, hvis personale, der bliver
    overflødigt som følge af det reducerede omfang af dokumenthåndtering, ikke bliver tildelt nye
    opgaver. Denne negative indvirkning forventes i høj grad at blive udlignet af den samlede
    vækst i sektoren. En større efterspørgsel efter IT-løsninger og -systemer forventes at give flere
    muligheder for IT-udbydere, hvilket medfører en stigning i beskæftigelsen af højt
    kvalificerede.
    Der kan forekomme svagt negative eksterne virkninger fra en stigning i luftforurening fra
    vandbaseret transport, skønnet til omkring 41 millioner EUR over den samlede
    indførelseshorisont af elektroniske transportdokumenter i forhold til basislinjen.
    24
    73 % af respondenterne i en interaktiv feedback-session i løbet af en workshop om elektroniske dokumenter i
    Tallinn gik ind for fastsættelsen af standardiserede tekniske specifikationer for deling af data mellem
    logistikoperatører og den offentlige forvaltning. Ligeledes foreslog TLF EU, at der udarbejdes et fælles datasæt på
    EU-niveau. Ifølge målrettede interviews (kilde Ecorys et al.) understregede gruppen af fragtspeditører vigtigheden
    af et fælles datasæt håndhævet via EU-lovgivningen. Behovet for et fælles datasæt blev også specifikt indikeret i
    den finske regerings positionspapir vedrørende dette initiativ.
    DA 12 DA
    • Målrettet regulering og forenkling
    Forslaget tilbyder betydelig forenkling og forbedret effektivitet ved at reducere den
    administrative byrde for erhvervsdrivende, når de opfylder de lovgivningsmæssige
    oplysningskrav i forbindelse med varetransport på EU's område.
    En reduceret administrativ byrde forventes opnået igennem: sikring af, at erhvervsdrivende
    kan gøre lovgivningsmæssige oplysninger elektronisk tilgængelige; og afstemning af
    procedurerne benyttet af medlemsstaternes myndigheder til at kontrollere lovgivningsmæssige
    oplysninger, der gøres elektronisk tilgængelige. Som understreget tidligere, forventes
    omkostninger for industrien at blive betydeligt reduceret.
    SMV'er og mikrovirksomheder vil især drage fordel af at kunne give myndighederne de
    påkrævede lovgivningsmæssige oplysninger på en forenklet og ensartet måde uafhængigt af
    medlemsstaten eller de kompetente myndigheder. Dette skyldes, at SMV'er og
    mikrovirksomheder proportionalt set er mere sårbare over for ineffektiv forvaltning og mistet
    arbejdstid.
    • Grundlæggende rettigheder
    Forslaget påvirker beskyttelsen af personoplysninger, der er sikret i artikel 8 i charteret.
    Enhver behandling af personoplysninger i medfør af forslaget skal udføres i
    overensstemmelse med EU-lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, især den
    generelle forordning om databeskyttelse.
    4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
    Den foretrukne valgmulighed har ikke nogen virkninger for budgettet.
    5. ANDRE FORHOLD
    • Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
    rapportering
    Kommissionen følger processen, indvirkningen og resultaterne af dette initiativ igennem et
    sæt mekanismer for overvågning/evaluering. Kommissionen måler fremskridt mod opfyldelse
    af de specifikke mål i det nye forslag.
    Kravene til information (rapporter, undersøgelsessvar) vil blive nøje afvejet, for ikke at
    pålægge interessenter yderligere byrder ved at skabe uforholdsmæssige nye krav til
    rapportering.
    Fem år efter slutdatoen for gennemførelsen af lovforslaget vil Kommissionen påbegynde en
    evaluering for at kontrollere, om initiativets mål er blevet opfyldt. Evalueringen bliver baseret
    på medlemsstaternes rapporter, undersøgelser af interessenter og andre input (såsom klager)
    fra shippingoperatører. Derefter vil evalueringen informere fremtidige beslutningsprocesser
    for at sikre de nødvendige justeringer for at opnå de etablerede mål.
    DA 13 DA
    • Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
    Forslaget er inddelt i fem kapitler. Det første og sidste kapitel introducerer det generelle
    anvendelsesområde og nogle horisontale bestemmelser, mens kapitel II-IV indeholder mere
    detaljerede instrumenter.
    Artikel 1 fastlægger denne forordnings anvendelsesområde.
    Artikel 2 indeholder bestemmelser om bemyndigelser delegeret til Kommissionen til at ændre
    ikke-essentielle elementer i bilag 1 til denne forordning, hvor de lovgivningsmæssige
    oplysningskrav, der hører under anvendelsesområdet for denne forordning, er opført.
    Artikel 3 indeholder definitioner.
    Artikel 4 fastsætter kravene vedrørende det elektroniske format, hvor de lovgivningsmæssige
    transportoplysninger (eFTI) gøres tilgængelige for berørte erhvervsdrivende.
    Artikel 5 fastsætter forpligtelsen for medlemsstaternes kompetente myndigheder vedrørende
    lovgivningsmæssige oplysninger, der gøres elektronisk tilgængelige af berørte
    erhvervsdrivende i overensstemmelse med betingelserne fastsat i artikel 4.
    Artikel 6 pålægger de berørte kompetente myndigheder, eFTI-udbydere og erhvervsdrivende
    at gennemføre tiltag til at sikre fortroligheden af de oplysninger, der behandles og udveksles i
    overensstemmelse med denne forordning.
    Artikel 7 fastsætter Kommissionens forpligtelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, der
    opretter et fælles datasæt og undersæt vedrørende de lovgivningsmæssige krav i denne
    forordnings anvendelsesområde, og som fastsætter fælles procedurer og regler for kompetente
    myndigheders adgang til og behandling af lovgivningsmæssige oplysninger leveret
    elektronisk. Disse skal sikre, at medlemsstaternes myndigheder gennemfører tiltag, der
    gennemfører forpligtelsen til at acceptere lovgivningsmæssige oplysninger gjort elektronisk
    tilgængelige, på en ensartet måde.
    Artikel 8 fastsætter de funktionelle krav til eFTI-platforme, ved hjælp af hvilke de
    lovgivningsmæssige oplysninger kan gøres tilgængelige af de berørte erhvervsdrivende, og
    bemyndiger Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsakter fastsættende detaljerede
    regler for deres gennemførelse. Formålet med disse krav er at sikre, at datastyringen ved
    hjælp af disse platforme kan foretages på en måde, der sikrer essentielle aspekter som
    tilgængelighed, ægthed, integritet, fortrolighed og datasikkerhed. Disse krav er generelle, og
    de detaljerede regler for deres gennemførelse forventes også at blive formuleret på en sådan
    måde, at de er åbne for enhver nuværende eller fremtidig teknologi, der er i stand til at
    garantere disse funktioner
    Artikel 9 fastsætter kravene for eFTI-udbydere, der leverer lovgivningsmæssige
    oplysningstjenester til implicerede økonomiske operatører på grundlag af eFTI-platforme.
    Artikel 10, artikel 11 og artikel 12 fastsætter reglerne for et certificeringssystem for eFTI-
    platforme og eFTI-udbydere.
    Artikel 13 fastsætter betingelserne for tildeling af delegerede kompetencer til Kommissionen
    under denne forordning.
    DA 14 DA
    Artikel 14 fastsætter udvalgsproceduren for Kommissionens udøvelse af beføjelser til at
    vedtage gennemførelsesretsakter under denne forordning.
    Artikel 15 kræver, at Kommissionen foretager en evaluering af gennemførelsen af denne
    forordning med henblik på at vurdere resultaterne af denne forordning i forhold til de mål, den
    er formuleret til at arbejde mod. Den pålægger også medlemsstaterne at bistå Kommissionen i
    at indhente den nødvendige information til at udarbejde evalueringsrapporten.
    Artikel 16 fastsætter medlemsstaternes forpligtelse til hvert andet år at levere specifikke årlige
    oplysninger med henblik på at overvåge virkningerne af gennemførelsen af denne forordning.
    Artikel 17 indeholder bestemmelser vedrørende henholdsvis ikrafttrædelsesdatoen og
    anvendelsen af denne forordning.
    DA 15 DA
    2018/0140 (COD)
    Forslag til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
    om elektronisk godstransportinformation
    (EØS-relevant tekst)
    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,
    artikel 100, stk. 2 og artikel 192, stk. 1,
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg25
    ,
    under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget26
    ,
    efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) Effektiviteten af godstransport og logistik er afgørende for EU's økonomi, det indre
    markeds funktion og den økonomiske samhørighed i alle EU-regioner.
    (2) Bevægelsen af varer ledsages af en stor mængde oplysninger, der fortsat udveksles i
    papirformat mellem virksomheder, og mellem virksomheder og offentlige
    myndigheder. Brugen af papirdokumenter udgør en betydelig administrativ byrde for
    logistikoperatører.
    (3) Manglen på en fælles lovramme på EU-plan, der pålægger offentlige myndigheder at
    acceptere relevante godstransportoplysninger påkrævet af lovgivningen i elektronisk
    form, betragtes som hovedårsagen til manglende fremskridt med hensyn til forenkling
    og større effektivitet, som er gjort mulig af tilgængelige elektroniske midler. De
    offentlige myndigheders manglende accept af oplysninger i elektronisk form påvirker
    ikke kun den enkle kommunikation mellem dem og operatører men hindrer indirekte
    også udviklingen af forenklet business-to-business elektronisk kommunikation i hele
    EU.
    (4) Dele af EU's transportlovgivning kræver, at de kompetente myndigheder accepterer
    digitaliseret information, men dette gælder langt fra al EU-lovgivning. Det skal være
    muligt at benytte elektroniske midler til at gøre lovgivningsmæssige oplysninger om
    godstransport tilgængelige for myndigheder på hele EU's område og med respekt for
    alle relevante faser af transportdrift udført i EU. Derudover skal denne mulighed gælde
    for alle lovgivningsmæssige oplysninger inden for alle former for transport.
    25
    EUT C , , s. .
    26
    EUT C , , s. .
    DA 16 DA
    (5) Medlemsstaternes myndigheder skal derfor acceptere oplysninger, der stilles til
    rådighed elektronisk, når erhvervsdrivende er forpligtede til at stille oplysninger til
    rådighed som et bevis på overholdelse af kravene fastlagt i EU's love, der er vedtaget i
    henhold til tredje del, afsnit VI, i traktaten eller, grundet ligheden af situationerne, i
    henhold til EU's lovgivning om overførsel af affald. Det samme skal gælde, hvor en
    medlemsstats nationale lovgivning omhandlende emner reguleret af afsnit VI i
    traktatens tredje del kræver indlevering af lovgivningsmæssige oplysninger, der er helt
    eller delvist identiske med oplysninger leveret i henhold til sådan EU-lovgivning.
    (6) Idet denne forordning kun har til formål at lette indlevering af information, specifikt
    med elektroniske midler, bør den ikke påvirke bestemmelserne i europæisk eller
    national lovgivning, der fastlægger indholdet af lovgivningsmæssige oplysninger, og
    den skal navnlig ikke pålægge yderligere lovgivningsmæssige oplysningskrav. Selv
    om denne forordning har til formål at gøre det muligt at overholde de
    lovgivningsmæssige oplysningskrav ved anvendelse af elektroniske metoder i stedet
    for på papir, skal den ikke på anden vis påvirke de relevante EU-bestemmelser for
    krav vedrørende dokumenterne, der skal anvendes til en struktureret fremlæggelse af
    de pågældende oplysninger. EU-bestemmelserne om overførsel af affald, som
    indeholder procedurekrav for overførslerne, skal ligeledes forblive upåvirket af denne
    forordning. Denne forordning berører heller ikke bestemmelserne om anmeldelsespligt
    i forordning (EU) nr. 952/2013 eller i gennemførelsesretsakter eller delegerede
    retsakter vedtaget under dens betingelser.
    (7) Brugen af elektroniske midler til udveksling af oplysninger i overensstemmelse med
    denne forordning skal tilrettelægges på en måde, der sikrer og respekterer
    fortroligheden af følsomme erhvervsoplysninger.
    (8) Med henblik på at gøre det muligt for operatører at levere relevant information i
    elektronisk form på samme måde i alle medlemsstater, er det nødvendigt at være
    afhængig af ensartede specifikationer, der vedtages af Kommissionen. Disse
    specifikationer skal sikre interoperabilitet af data for de forskellige datasæt og
    undersæt vedrørende de relevante lovgivningsmæssige oplysninger, og fastlægge
    fælles procedurer og detaljerede regler for de kompetente myndigheders adgang til og
    behandling af disse oplysninger.
    (9) Ved fastlæggelsen af disse specifikationer skal der tages behørigt hensyn til
    specifikationer for relevante dataudvekslinger fastsat i relevant EU-lovgivning og i
    relevante europæiske og internationale standarder for multimodal dataudveksling såvel
    som principperne og anbefalingerne fastsat i den europæiske
    interoperabilitetsramme27
    , som er en metode til levering af europæiske digitale
    offentlige tjenester, som medlemsstaterne er blevet enige om. Der bør også tages
    nødvendigt hensyn til, at disse specifikationer forbliver teknologineutrale og åbne for
    innovative teknologier.
    (10) Denne forordning skal fastsætte de funktionelle krav, der gælder for informations- og
    kommunikationsbaserede platforme, der vil blive benyttet af erhvervsdrivende til at
    gøre de lovgivningsmæssige godstransportoplysninger tilgængelige i elektronisk
    format (eFTI) for de kompetente myndigheder (eFTI-platforme). Der bør også
    fastsættes betingelser for tredjeparts udbydere af eFTI-platforme (eFTI-udbydere).
    27
    Den europæiske interoperabilitetsramme — strategi for gennemførelse, meddelelse fra Kommissionen
    til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
    (COM(2017) 134).
    DA 17 DA
    (11) For at opbygge tillid blandt både medlemsstaternes myndigheder og erhvervsdrivende
    med hensyn til eFTI-platformes og eFTI-udbyderes opfyldelse af disse krav, skal
    medlemsstaternes kompetente myndigheder gennemføre et certificeringssystem
    understøttet af akkreditering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EF) 765/200828
    .
    (12) Med henblik på at sikre ensartede forhold for gennemførelsen af forpligtelsen til at
    acceptere de lovgivningsmæssige oplysninger gjort tilgængelige i elektronisk format i
    henhold til denne forordning skal Kommissionen overdrages
    gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser skal udøves i overensstemmelse med
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201129
    .
    (13) Kommissionen skal især tildeles gennemførelsesbeføjelser til at etablere et fælles
    datasæt og undersæt vedrørende de respektive lovgivningsmæssige oplysningskrav
    omfattet af denne forordning, såvel som fælles procedurer og detaljerede regler for
    kompetente myndigheder vedrørende adgang til og behandling af disse oplysninger,
    hvor de berørte erhvervsdrivende gør disse oplysninger elektronisk tilgængelige,
    herunder detaljerede regler og tekniske specifikationer.
    (14) Kommissionen skal også tildeles gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte detaljerede
    regler for gennemførelsen af krav til eFTI-platforme og til eFTI-udbydere.
    (15) For at sikre korrekt anvendelse af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage
    retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten
    om Den Europæiske Unions funktionsmåde:
    - for at ændre del B i bilag I, med henblik på at inkorporere listen med de
    lovgivningsmæssige oplysningskrav i medlemsstaternes lovgivning meddelt
    Kommissionen af medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordning
    - for at ændre del A i bilag I med henblik på at tage hensyn til enhver delegeret
    eller gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen, der fastsætter nye EU-
    lovgivningsmæssige oplysningskrav i relation til varetransport
    - for at ændre del B i bilag I med henblik på at inkorporere nye bestemmelser i
    relevant national lovgivning, der introducerer ændringer til nationale
    lovgivningsmæssige oplysningskrav eller fastsætter nye relevante
    lovgivningsmæssige oplysningskrav, der henhører under denne forordnings
    anvendelsesområde, meddelt til Kommissionen af medlemsstaterne i
    overensstemmelse med denne forordning
    - for at supplere visse tekniske aspekter af denne forordning, nemlig hvad angår
    reglerne for certificering af eFTI-platforme og eFTI-udbydere.
    (16) Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
    forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i
    overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016
    om bedre lovgivning30
    . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede
    retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme
    28
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til
    akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse
    af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
    29
    Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 fastsættende regler og
    almindelige principper vedrørende mekanismer for medlemsstaternes kontrol med Kommissionens brug
    af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
    30
    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1
    DA 18 DA
    tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til
    møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af
    delegerede retsakter.
    (17) Målene for denne forordning, dvs. at sikre en ensartet tilgang til myndighederne i
    medlemsstaternes accept af godstransportoplysninger gjort elektronisk tilgængelige,
    kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af
    arbejdsopgavernes kollektive karakter bedre nås på EU-plan; EU kan derfor vedtage
    foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
    Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
    nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå
    disse mål.
    (18) Automatisk behandling af personoplysninger, der er påkrævet som en del af de
    lovgivningsmæssige oplysninger om godstransport, skal udføres i overensstemmelse
    med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/67931
    .
    (19) Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning. Oplysninger skal
    indhentes med henblik på at informere denne evaluering og med henblik på at vurdere
    resultaterne af lovgivningen med hensyn til de mål, den bestræber sig på at opfylde.
    (20) Denne forordning kan ikke effektivt anvendes, før den delegerede retsakt og
    gennemførelsesretsakten fastlagt i den, er trådt i kraft. Denne forordning skal derfor
    finde anvendelse fra den [indsæt venligst dato], for at give Kommissionen tid til at
    vedtage disse retsakter.
    (21) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse
    med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200132
    og afgav en udtalelse den xx. XXX 20xx33
    —
    VEDTAGET DENNE FORORDNING:
    KAPITEL I
    GENERELLE BESTEMMELSER
    Artikel 1
    Emne og anvendelsesområde
    1. Denne forordning fastsætter en lovramme for elektronisk kommunikation af
    lovgivningsmæssige oplysninger vedrørende godstransport på EU's område. Til det
    formål vil denne forordning:
    (a) fastsætte betingelserne for medlemsstaternes kompetente myndigheders obligatoriske
    accept af lovgivningsmæssige oplysninger, når de gøres elektronisk tilgængelige af
    berørte erhvervsdrivende;
    31
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
    personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
    oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
    af 4.5.2016, s. 1).
    32
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
    fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -
    organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
    33
    EUT C….
    DA 19 DA
    (b) fastsætte regler for levering af tjenesteydelser relateret til at gøre
    lovgivningsmæssige oplysninger elektroniske tilgængelige af berørte
    erhvervsdrivende.
    2. Denne forordning finder anvendelse på de lovgivningsmæssige oplysningskrav, der
    fremgår af EU's love, som fastsætter betingelserne for godstransport på EU's område
    i henhold til tredje del, afsnit VI, i traktaten, eller som fastsætter betingelserne for
    overførsel af affald. Hvad angår overførsel af affald, finder denne forordning ikke
    anvendelse på kontrol gennemført af toldmyndighederne, som anført i de gældende
    EU-bestemmelser. EU's love, som er omfattet af denne forordning, samt de
    tilsvarende lovgivningsmæssige oplysningskrav er anført i bilag I, del A.
    Denne forordning finder også anvendelse på lovgivningsmæssige oplysningskrav,
    som er fastsat i medlemsstaternes lovgivning, og som vedrører emner reguleret af
    afsnit VI i traktatens tredje del, og som kræver tilrådighedsstillelse af information
    identisk, helt eller delvist, med information givet i henhold til de lovgivningsmæssige
    oplysningskrav refereret til i første afsnit.
    Den nationale lovgivning og tilsvarende lovgivningsmæssige oplysningskrav
    refereret til i det andet afsnit, skal opføres i del B af bilag I, i overensstemmelse med
    proceduren fastsat i artikel 2, litra b.
    3. Senest i løbet af [OP indsæt et år fra denne forordnings ikrafttræden] skal
    medlemsstaterne meddele Kommissionen bestemmelserne i national lovgivning og
    tilsvarende lovgivningsmæssige oplysningskrav omhandlet i andet afsnit af stykke 2,
    der skal inkluderes i del B af bilag I. Medlemsstaterne skal også meddele
    Kommissionen alle nye bestemmelser i national lovgivning vedtaget efterfølgende,
    og som er omfattet af det andet afsnit af stykke 2, og som introducerer ændringer til
    disse lovgivningsmæssige oplysningskrav eller fastsætter nye relevante
    lovgivningsmæssige oplysningskrav, inden for en måned efter vedtagelse af sådanne
    bestemmelser.
    Artikel 2
    Tilpasning af bilag I
    Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med
    artikel 13 vedrørende ændring af bilag I med henblik på at:
    (a) medtage en henvisning til enhver delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt
    vedtaget af Kommissionen, som fastsætter nye lovgivningsmæssige oplysningskrav i
    relation til EU-retsakter, der regulerer varetransport i henhold til afsnit VI i traktatens
    tredje del
    (b) indarbejde henvisninger til krav i national lovgivning og lovgivningsmæssige
    oplysningskrav meddelt af medlemsstater i henhold til artikel 1, stk. 3.
    Artikel 3
    Definitioner
    I denne forordning forstås ved:
    (1) "lovgivningsmæssige oplysninger": oplysninger, uanset om de præsenteres som et
    dokument relateret til godstransport på EU's område, herunder som transit, der gøres
    tilgængelige af en berørt erhvervsdrivende i henhold til bestemmelser refereret til i
    DA 20 DA
    artikel 1, stk. 2, med henblik på at dokumentere overholdelse af relevante krav i de
    berørte akter
    (2) "lovgivningsmæssige oplysningskrav": krav om at levere lovgivningsmæssige
    oplysninger
    (3) "elektronik godstransportinformation" (eFTI): ethvert sæt dataelementer behandlet i
    elektronisk support med henblik på at udveksle lovgivningsmæssige oplysninger
    mellem de berørte erhvervsdrivende og med de kompetente offentlige myndigheder
    (4) "behandling": enhver aktivitet eller række af aktiviteter udført på eFTI, uanset om det
    er ved brug af elektronisk databehandling, såsom indsamling, registrering,
    organisering, strukturering, opbevaring, tilpasning eller ændring, indhentning,
    søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller på anden form for
    overladelse, sammenstilling eller samkøring, blokering, sletning eller tilintetgørelse
    (5) "eFTI-platform": enhver løsning baseret på informations- og
    kommunikationsteknologi (IKT), såsom et operativsystem, et operativt miljø eller en
    database beregnet til at blive brugt til at behandle eFTI
    (6) "udvikler af eFTI-platform": enhver fysisk eller juridisk person, der har udviklet eller
    erhvervet en eFTI-platform enten med henblik på at behandle lovgivningsmæssige
    oplysninger relateret til deres egen økonomiske aktivitet eller med henblik på at
    bringe platformen på markedet
    (7) "eFTI-tjenesteydelse": en tjenesteydelse bestående af eFTI-databehandling ved hjælp
    af en eFTI-platform, alene eller i kombination med andre IKT-løsninger, herunder
    andre eFTI-platforme
    (8) "eFTI-udbyder": enhver fysisk eller juridisk person, der leverer en eFTI-
    tjenesteydelse til berørte erhvervsdrivende baseret på en kontrakt
    (9) "berørte erhvervsdrivende": enhver transport- eller logistikoperatør eller enhver
    anden fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for at gøre lovgivningsmæssige
    oplysninger tilgængelige for kompetente myndigheder i henhold til de relevante
    lovgivningsmæssige oplysningskrav
    (10) "menneskeligt læseligt format": en måde at præsentere oplysninger på i elektronisk
    form, der kan bruges som information af en fysisk person uden at kræve yderligere
    behandling
    (11) "maskinlæsbart format": en måde at repræsentere data i elektronisk form, der kan
    benyttes til automatisk maskinbehandling
    (12) "overensstemmelsesvurderingsorgan" et overensstemmelsesvurderingsorgan som
    defineret i artikel 2, nummer 13, i forordning (EF) nr. 765/2008, og som er
    akkrediteret i henhold til denne forordning til at udføre en
    overensstemmelsesvurdering af en eFTI-platform eller en eFTI-udbyder.
    DA 21 DA
    KAPITEL II
    LOVGIVNINGSMÆSSIGE OPLYSNINGER STILLET TIL RÅDIGHED ELEKTRONISK
    Artikel 4
    Krav til berørte erhvervsdrivende
    1. Når berørte erhvervsdrivende gør lovgivningsmæssige oplysninger elektronisk
    tilgængelige, skal de gøre det på basis af oplysninger behandlet i en certificeret eFTI-
    platform og, hvis det er relevant, af en certificeret eFTI-udbyder. De
    lovgivningsmæssige oplysninger skal gøres tilgængelige i maskinlæsbart format og,
    på anmodning fra den kompetente myndighed, i menneskeligt læseligt format.
    Oplysninger i maskinlæsbart format skal gøres tilgængelige via en berigtiget og
    sikker forbindelse til en eFTI-platforms datakilde. Berørte erhvervsdrivende skal
    meddele internetadressen, hvor der er adgang til oplysningerne, sammen med ethvert
    andet element, der er nødvendigt for at give den kompetente myndighed mulighed
    for entydigt at identificere de lovgivningsmæssige oplysninger.
    Oplysninger i menneskeligt læseligt format skal gøres tilgængelige på stedet, på
    skærmen på elektroniske enheder tilhørende den berørte erhvervsdrivende eller de
    kompetente myndigheder.
    2. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der gør det muligt for deres kompetente
    myndigheder at behandle lovgivningsmæssige oplysninger gjort tilgængelige af de
    berørte erhvervsdrivende i maskinlæsbart format i henhold til andet afsnit af stykke
    1, i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat af Kommissionen i henhold til
    artikel 7.
    Artikel 5
    Accept af kompetente myndigheder
    Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal acceptere lovgivningsmæssige oplysninger
    gjort elektronisk tilgængelige af berørte økonomiske aktører i overensstemmelse med artikel
    4.
    Artikel 6
    Fortrolige erhvervsmæssige oplysninger
    De kompetente myndigheder, eFTI-udbydere og berørte erhvervsdrivende skal træffe
    foranstaltninger for at sikre fortroligheden af forretningsoplysninger, der behandles og
    udveksles i henhold til denne forordning.
    Artikel 7
    Fælles eFTI-datasæt, procedurer og regler for adgang
    Kommissionen skal fastsætte følgende ved hjælp af gennemførelsesretsakter:
    (a) et fælles eFTI-datasæt og undersæt i forbindelse med de respektive
    lovgivningsmæssige oplysningskrav, herunder tilhørende definitioner for hvert
    dataelement inkluderet i de fælles datasæt og undersæt
    DA 22 DA
    (b) fælles procedurer og detaljerede regler, herunder fælles tekniske specifikationer, for
    kompetente myndigheders adgang til eFTI-platforme, inklusive procedurer for
    behandling af lovgivningsmæssige oplysninger gjort elektronisk tilgængelige af de
    berørte økonomiske aktører.
    Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2.
    KAPITEL III
    EFTI-PLATFORME OG -TJENESTER
    AFSNIT 1
    KRAV TIL EFTI-PLATFORME OG-TJENESTER
    Artikel 8
    Funktionelle krav til eFTI-platforme
    1. De eFTI-platforme, der benyttes til at behandle lovgivningsmæssige oplysninger,
    skal indeholde funktioner, der sikrer at:
    (a) personoplysninger kan behandles i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679
    (b) erhvervsmæssige data kan behandles i overensstemmelse med artikel 6
    (c) et unikt elektronisk identificerende link kan etableres mellem de behandlede data og
    den fysiske forsendelse af et bestemt sæt af varer, som oplysningerne er relateret til,
    fra udgangspunkt til bestemmelsessted i henhold til vilkårene i en enkelt
    transportkontrakt, uanset kvantitet eller antallet af containere, pakker, eller stykker
    (d) data kun kan behandles på baggrund af autoriseret og attesteret adgang
    (e) alle behandlingsprocesser registreres behørigt med henblik på, som minimum, at
    kunne identificere hver enkelt proces, de fysiske eller juridiske personer involveret i
    processen og sekvensering af processen for hvert individuelt dataelement det
    oprindelige dataelement blive bevaret, hvis en proces involverer ændring eller
    sletning af et eksisterende dataelement
    (f) data kan arkiveres og forblive tilgængelige i en passende tidsperiode i henhold til
    relevante lovgivningsmæssige oplysningskrav
    (g) data er beskyttet mod korruption og tyveri
    (h) behandlede dataelementer svarer til det fælles eFTI-datasæt og -undersæt, og at de
    kan behandles på ethvert af EU's officielle sprog.
    2. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter detaljerede regler vedrørende
    kravene fastsat i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
    undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2.
    DA 23 DA
    Artikel 9
    Krav til eFTI-udbydere
    1. eFTI-udbydere skal sikre at:
    (a) data kun behandles af autoriserede brugere og i henhold til klart definerede
    brugerroller og behandlingsrettigheder inden for eFTI-platformen i
    overensstemmelse med relevante lovgivningsmæssige oplysningskrav
    (b) data opbevares og er tilgængelige i en passende tidsperiode i henhold til relevante
    lovgivningsmæssige oplysningskrav
    (c) myndigheder har umiddelbar adgang til lovgivningsmæssige oplysninger vedrørende
    godstransport behandlet ved hjælp af deres eFTI-platforme, når denne adgang gives
    til myndighederne af en berørt erhvervsdrivende
    (d) data er behørigt sikret, bl.a. mod autoriseret eller ulovlig behandling og mod
    utilsigtet tab, ødelæggelse eller skade.
    2. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter detaljerede regler vedrørende
    kravene fastsat i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
    undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2.
    AFSNIT 3
    CERTIFICERING
    Artikel 10
    Overensstemmelsesvurderingsorganer
    1. Overensstemmelsesvurderingsorganerne skal akkrediteres i henhold til forordning
    (EF) nr. 765/2008 med henblik på at udføre certificeringen af eFTI-platforme og -
    udbydere fastsat i artikel 11 og 12 i denne forordning.
    2. Med henblik på akkreditering skal dette overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde
    kravene fastsat i bilag II.
    3. Medlemsstaterne skal føre en opdateret liste over akkrediterede
    overensstemmelsesvurderingsorganer og over eFTI-platforme og eFTI-udbydere
    certificeret af disse organer i henhold til artikel 11 og 12. De skal offentliggøre denne
    liste på en officiel statslig hjemmeside. Listen vil løbende blive ajourført og senest
    den 31. marts hvert år.
    4. Senest den 31. marts hvert år skal medlemsstaterne indsende den i stk. 3 omhandlede
    liste til Kommissionen sammen med adresserne på de hjemmesider, hvor disse lister
    er blevet offentliggjort. Kommissionen offentliggør et link til disse
    hjemmesideadresser på sin officielle webside.
    Artikel 11
    Certificering af eFTI-platforme
    1. Efter ansøgning fra en udvikler af en eFTI-platform vurderer
    overensstemmelsesvurderingsorganer, hvorvidt eFTI-platformen opfylder kravene
    fastlagt i artikel 8, stk. 1. Hvis vurderingen er positiv, vil et certificeringsdokument
    blive udstedt. Hvis vurderingen er negativ, vil overensstemmelsesvurderingsorganet
    informere ansøgeren om, hvorfor udbyderen ikke opfylder disse krav.
    DA 24 DA
    2. Overensstemmelsesvurderingsorganet fører en ajourført liste over certificerede eFTI-
    platforme samt over dem, der modtog en negativ vurdering. Den ajourførte liste skal
    transmitteres til berørte kompetente myndigheder, hver gang et certifikat eller en
    negativ vurdering udstedes.
    3. Oplysninger, der gøres tilgængelige for kompetente myndigheder ved hjælp af en
    certificeret eFTI-platform, ledsages af et certificeringsmærke.
    4. Udvikleren af eFTI-platforme ansøger om en fornyet vurdering af certificeringen,
    hvis de tekniske specifikationer vedtaget i gennemførelsesretsakterne, refereret til i
    artikel 7, stk. 2, revideres.
    5. Kommission tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
    overensstemmelse med artikel 13 for at supplere denne forordning med regler
    vedrørende certificering, brug af kvalitetsmærker og fornyelse af certificeringen af
    eFTI-platforme.
    Artikel 12
    Certificering af eFTI-udbydere
    1. Efter ansøgning fra en eFTI-udbyder vurderer overensstemmelsesvurderingsorganer,
    hvorvidt eFTI-udbyderen opfylder kravene fastlagt i artikel 9, stk. 1. Hvis
    vurderingen er positiv, vil et certificeringsdokument blive udstedt. Hvis vurderingen
    er negativ, vil overensstemmelsesvurderingsorganet informere ansøgeren om,
    hvorfor udbyderen ikke opfylder disse krav.
    2. Overensstemmelsesvurderingsorganet fører en ajourført liste med certificerede eFTI-
    udbydere samt dem, der modtog en negativ vurdering. Den ajourførte liste skal stilles
    til rådighed for berørte kompetente myndigheder, hver gang der udstedes et certifikat
    eller en negativ vurdering.
    3. Kommission tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til
    artikel 13 for at supplere denne forordning med regler om certificering af eFTI-
    udbydere.
    KAPITEL IV
    DELEGEREDE BEFØJELSER OG
    GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER
    Artikel 13
    Udøvelse af de delegerede beføjelser
    1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
    artikel fastlagte betingelser.
    2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, artikel 11, stk. 5, og artikel
    12, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne
    forordnings ikrafttræden].
    3. Den i artikel 2, artikel 11, stk. 5, og artikel 12, stk. 3, omhandlede delegation af
    beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En
    afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i
    den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter
    DA 25 DA
    offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der
    angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der
    allerede er i kraft.
    4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
    udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
    interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
    5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
    Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
    6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, artikel 10, stk. 5, og artikel 11,
    stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort
    indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt
    til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
    udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at
    gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller
    Rådets initiativ.
    Artikel 14
    Udvalgsprocedure
    1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning
    (EU) nr. 182/2011.
    2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
    KAPITEL V
    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
    Artikel 15
    Revision
    1. Senest [fem år fra datoen for indførelsen af denne forordning] foretager
    Kommissionen en evaluering af forordningen og fremlægger en rapport om de
    vigtigste resultater heraf for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske
    Økonomiske og Sociale Udvalg.
    2. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for
    udarbejdelsen af denne rapport.
    Artikel 16
    Overvågning
    Medlemsstaterne giver hvert andet år Kommissionen følgende oplysninger, og første gang
    senest i løbet af [to år fra datoen for indførelsen af denne forordning]:
    1. antallet af kompetente myndigheder, der har gennemført tiltag for at få adgang til og
    behandling af information stillet til rådighed af erhvervsdrivende, i henhold til artikel
    4, stk. 2
    DA 26 DA
    2. antallet af berørte erhvervsdrivende, der har stillet lovgivningsmæssige oplysninger
    til rådighed for medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til artikel 4,
    stk. 1, opdelt efter transportform.
    Disse oplysninger indleveres for hvert år, der er omfattet af rapporteringsperioden.
    Artikel 17
    Ikrafttrædelse og anvendelse
    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
    Unions Tidende.
    Den finder anvendelse fra [OP indsæt fire år efter sin ikrafttræden].
    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
    Udfærdiget i Bruxelles, den […].
    På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
    Formand Formand
    

    1_DA_annexe_proposition_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2018)0279/kommissionsforslag/1489925/1912505.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 17.5.2018
    COM(2018) 279 final
    ANNEXES 1 to 2
    BILAG
    til
    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    om elektronisk godstransportinformation
    {SEC(2018) 231 final} - {SWD(2018) 183 final} - {SWD(2018) 184 final}
    Europaudvalget 2018
    KOM (2018) 0279
    Offentligt
    DA 1 DA
    BILAG I
    LOVPLIGTIGE OPLYSNINGER, DER ER OMFATTET AF DENNE FORORDNING
    Lovpligtige oplysningskrav, der er fastsat i EU-lovgivningen
    Tabellen nedenfor angiver de lovpligtige oplysningskrav, der fremgår af EU's love, som fastsætter betingelserne for godstransport på EU's
    område i henhold til tredje del, afsnit VI, i traktaten samt betingelserne for overførsel af affald:
    EU-lovgivning
    Oplysning
    Rådets forordning
    nr. 11 vedrørende
    afskaffelse af
    forskelsbehandling
    med hensyn til
    transportpriser og
    transportvilkår
    EUT 052 (af
    16.08.1960, s.
    1121–1126)
    Direktiv
    92/106/EØF om
    indførelse af
    fælles regler for
    visse former for
    kombineret
    godstransport
    mellem
    medlemsstaterne
    EUT L 368 (af
    17.12.1992, s.
    38–42)
    [Forslag til
    COM(2017)
    648 final -
    2017/0290
    (COD) om
    ændring af
    direktiv
    92/106/EØF
    ]
    Forordning
    (EF) nr.
    1072/2009
    om fælles
    regler for
    adgang til
    markedet
    for
    international
    godskørsel
    EUT L
    300/72 (af
    14.11.2009,
    s. 72-87)
    [Forslag til
    COM(2017)
    0281 final -
    2017/0123
    (COD) om
    ændring af
    forordning
    (EF) nr.
    1071/2009
    og
    forordning
    (EF) nr.
    1072/2009]
    Kommissionens
    gennemførelsesforordning
    (EU) nr. 2015/1998 om
    detaljerede
    foranstaltninger til
    gennemførelse af de
    fælles grundlæggende
    normer for
    luftfartssikkerhed
    EUT L 299/1 (af
    14.11.2015, s. 1-142)
    Direktiv
    2008/68/EF om
    indlandstransport
    af farligt gods
    EUT L 260, (af
    30.9.2008, s. 13–
    59)
    Henvisninger til
    ADR, RID, ADN
    1
    Forordning
    (EF) nr.
    1013/2006
    om
    overførsel
    af affald
    (EUT L 190
    af
    12.7.2006,
    s. 1-98)
    Befragterens navn og adresse Artikel 6.1 Artikel 3
    (henvisning til
    artikel 6 i Rådets
    forordning nr. 11)
    Varernes art og vægt Artikel 6.1 Artikel 3
    (henvisning til
    artikel 6 i Rådets
    1
    Henvisninger til ADR, RID og ADN skal forstås som defineret i artikel 2, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, i direktiv 2008/68/EF. Numrene, der henvises til, er numrene på de
    pågældende bilag til ADR, RID og ADN.
    DA 2 DA
    forordning nr. 11)
    Sted og dato for modtagelse af varerne, der skal transporteres Artikel 6.1 Artikel 3
    (henvisning til
    artikel 6 i Rådets
    forordning nr. 11)
    Stedet, hvor varerne skal afleveres Artikel 6.1 Artikel 3
    (henvisning til
    artikel 6 i Rådets
    forordning nr. 11)
    Rute eller afstand, hvis disse faktorer retfærdiggør en fragtberegning,
    som afviger fra det almindelige gældende befordringsvederlag
    Artikel 6.1 Artikel 3
    (henvisning til
    artikel 6 i Rådets
    forordning nr. 11)
    I givet fald grænseovergangsstederne Artikel 6.1 Artikel 3
    (henvisning til
    artikel 6 i Rådets
    forordning nr. 11
    af 27. juni 1960)
    Jernbanepålæsnings- og jernbaneaflæsningsterminaler Artikel 3
    Lastnings- og losningshavne på indre vandveje Artikel 3
    Sølastnings- og sølosningshavne Artikel 3
    Stempel fra jernbane- eller havnemyndighederne, som er påsat på
    jernbanestationerne eller de indre vandveje eller de pågældende
    søhavne, når den del af rejsen, der finder sted med tog eller ad indre
    vandveje eller til søs, er udført
    Artikel 3
    [Afskiberens navn, adresse, kontaktoplysninger og underskrift] [Artikel 3.2,
    litra a)
    (erstatter
    artikel 3 i
    Rådets
    direktiv
    92/106/EØF)]
    DA 3 DA
    [Sted og dato, hvor den kombinerede transport begynder i EU] [Artikel 3.2,
    litra b)
    (erstatter
    artikel 3 i
    Rådets
    direktiv
    92/106/EØF)]
    [Modtagerens navn, adresse og kontaktoplysninger] [Artikel 3.2,
    litra c)
    (erstatter
    artikel 3 i
    Rådets
    direktiv
    92/106/EØF)]
    [Sted og dato, hvor den kombinerede transport slutter i EU] [Artikel 3.2,
    litra d)
    (erstatter
    artikel 3 i
    Rådets
    direktiv
    92/106/EØF)]
    [Afstand i fugleflugtslinje mellem stedet, hvor den kombinerede
    transport begynder, og stedet, hvor den kombinerede transport slutter, i
    EU]
    [Artikel 3.2,
    litra e)
    (erstatter
    artikel 3 i
    Rådets
    direktiv
    92/106/EØF)]
    [En beskrivelse, underskrevet af afskiberen, af ruten for den
    kombinerede transport, der som minimum omfatter følgende detaljer
    for hver etape, herunder hver transportmåde, som udgør etapen, der
    ikke er ad vej i EU:
    i) etapens rækkefølge (dvs. første etape, etape, der ikke er ad vej, eller
    sidste etape)
    ii) transportvirksomhedens navn, adresse og kontaktoplysninger
    iii) transportmåde og rækkefølgen heraf i løbet af transporten.]
    [Artikel 3.2,
    litra f)
    (erstatter
    artikel 3 i
    Rådets
    direktiv
    92/106/EØF)]
    DA 4 DA
    [Identifikation af den intermodale lasteenhed, som transporteres] [Artikel 3.2,
    litra g)
    (erstatter
    artikel 3 i
    Rådets
    direktiv
    92/106/EØF)]
    [For den indledende transportetape ad vej:
    i) stedet til omladning til etapen, der ikke er ad vej
    ii) længden af den indledende transportetape ad vej i fugleflugtslinje
    mellem stedet til lastning og den første omladningsterminal
    iii) hvis den indledende etape ad vej er gennemført,
    transportvirksomhedens underskrift, som bekræfter, at transporten ad
    vej er udført.]
    [Artikel 3.2,
    litra h)
    (erstatter
    artikel 3 i
    Rådets
    direktiv
    92/106/EØF)]
    [For den afsluttende transportetape ad vej:
    i) stedet, hvor varerne [over]tages fra etapen, der ikke er ad vej
    (transport ad jernbane, indre vandveje eller til søs)
    iii) længden af den afsluttende transportetape ad vej i fugleflugtslinje
    mellem stedet til omladning og stedet, hvor den kombinerede transport
    slutter i EU). ]
    [Artikel 3.2,
    litra i)
    (erstatter
    artikel 3 i
    Rådets
    direktiv
    92/106/EØF)]
    [For etapen, der ikke er ad vej:
    i) hvis etapen, der ikke er ad vej, er gennemført,
    transportvirksomhedens (eller transportvirksomhederne i tilfælde af
    flere typer transport på etapen, der ikke er ad vej) underskrift, som
    bekræfter, at transporten på etapen, der ikke er ad vej, er udført
    iii) om muligt en underskrift eller et segl fra de pågældende jernbane-
    eller havnemyndigheder i de pågældende terminaler (jernbanestation
    eller havn) langs transportetapen, der ikke er ad vej, som bekræfter, at
    den pågældende del af transportetapen, der ikke er ad vej, er
    gennemført. ]
    [Artikel 3.2,
    litra j)
    (erstatter
    artikel 3 i
    Rådets
    direktiv
    92/106/EØF)]
    Afsenderens navn, adresse og underskrift Artikel 8.3,
    litra a)
    [Artikel 8.3,
    litra a)
    (ingen
    foreslåede
    ændringer)]
    DA 5 DA
    Transportvirksomhedens navn, adresse og underskrift Artikel 8.3,
    litra b)
    [Artikel 8.3,
    litra b)
    (ingen
    foreslåede
    ændringer)]
    Modtagerens navn og adresse samt — efter at varerne er leveret —
    modtagerens underskrift og datoen for leveringen
    Artikel 8.3,
    litra c)
    [Artikel 8.3,
    litra c)
    (ingen
    foreslåede
    ændringer)]
    Sted og dato for overtagelsen af varerne samt det sted, hvor varerne skal
    leveres
    Artikel 8.3,
    litra d)
    [Artikel 8.3,
    litra d)
    (ingen
    foreslåede
    ændringer)]
    Den almindeligt benyttede betegnelse for varerne og
    emballeringsmetoden samt, hvis der er tale om farligt gods, en alment
    anerkendt beskrivelse af varerne samt antallet af pakker og særlig
    mærkning og særlige numre på pakkerne
    Artikel 8.3,
    litra e)
    [Artikel 8.3,
    litra e)
    (ingen
    foreslåede
    ændringer)]
    Varernes bruttovægt eller mængden af varer udtrykt på anden vis Artikel 8.3,
    litra f)
    [Artikel 8.3,
    litra f)
    (ingen
    foreslåede
    ændringer)]
    Motorkøretøjets og påhængsvognens nummerplader Artikel 8.3,
    litra g)
    [Artikel 8.3,
    litra g)
    (ingen
    foreslåede
    ændringer)]
    Den sikkerhedsgodkendte fragtagents entydige alfanumeriske
    identifikationskode, der er tildelt af den kompetente myndighed
    Bilag 6.3.2.6, litra a)
    En entydig identifikationskode for forsendelsen, f.eks. nummeret på
    (firma- eller hoved)luftfragtbrevet
    Bilag 6.3.2.6, litra b)
    DA 6 DA
    Forsendelsens indhold (**) Bilag 6.3.2.6, litra c)
    Forsendelsens sikkerhedsstatus, dvs.
    - "SPX", der betyder, at forsendelsen er sikret til transport med
    passager-, fragt- og postfly, eller
    - "SCO", der betyder, at forsendelsen kun er sikret til transport med
    fragt- og postfly, eller
    - "SHR", der betyder, at forsendelsen er sikret til transport med
    passager-, fragt- og postfly i overensstemmelse med de krav, der gælder
    for højrisikoforsendelser
    Bilag 6.3.2.6, litra d)
    Årsagen til, at der er udstedt sikkerhedsstatus, med angivelse af:
    - "KC", der betyder, at forsendelsen er modtaget fra en kendt befragter,
    eller
    - "AC", der betyder, at forsendelsen er modtaget fra en registreret
    befragter, eller
    - "RA", der betyder, at forsendelsen er blevet udvalgt af en
    sikkerhedsgodkendt fragtagent
    - De anvendte screeningsmidler eller –metoder, eller
    - Begrundelsen for at undtage forsendelsen fra screening
    Bilag 6.3.2.6, litra e)
    Navnet på den person, der udstedte denne sikkerhedsstatus, eller en
    tilsvarende identifikation samt dato og tidspunkt for udstedelsen
    Bilag 6.3.2.6, litra f)
    Den entydige identifikationskode, der er tildelt af den kompetente
    myndighed, til en sikkerhedsgodkendt fragtagent, der har accepteret
    den sikkerhedsstatus, som en anden sikkerhedsgodkendt fragtagent har
    givet forsendelsen
    Bilag 6.3.2.6, litra g)
    Krav om generelle oplysninger i transportdokumentet 5.4.1.1.1
    Krav om generelle oplysninger vedrørende transport i tankskibe 5.4.1.1.2 – Kun
    ADN
    Krav om specifikke oplysninger, der skal vedlægges i forbindelse med
    bestemte typer farligt gods eller bestemte emballager, eller i tilfælde af
    en transportkæde, der omfatter forskellige transportmåder, i henhold til
    de særlige bestemmelser i kapitel 5.4 i de respektive bilag til ADR, RID og
    ADN
    5.4.1.1.3 til
    5.4.1.1.21 –ADR
    og RID
    5.4.1.1.3 til
    5.4.1.1.22 –ADN
    Krav til supplerende og særlige oplysninger vedrørende bestemte klasser 5.4.1.2
    DA 7 DA
    af farligt gods
    Ikke-farligt gods 5.4.1.5
    Containerpakkeattest 5.4.2
    Skriftlige anvisninger 5.4.3
    Oplysninger i anmeldelsesformularen til overførsler af affald, der er
    underlagt proceduren for forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke i
    henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1013/2006
    Bilag IA
    Oplysninger i transportformularen til overførsler af affald, der er
    underlagt proceduren for forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke i
    henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1013/2006
    Bilag IB
    Oplysninger i formularen, som ledsager overførslerne af affald, der er
    underlagt kravene om generelle oplysninger i artikel 18 i forordning (EF)
    nr. 1013/2006
    Bilag VII
    Medlemsstaternes love
    Tabellen nedenfor angiver medlemsstaternes relevante nationale lovgivning, som vedrører områder, der er omfattet af tredje del, afsnit VI, i traktaten,
    og som kræver tilvejebringelse af oplysninger, der er helt eller delvist identiske med oplysningerne angivet i punkt A i nærværende bilag.
    [Medlemsstat]
    Lovgivning
    Oplysning
    [Henvisning til
    lovgivning]
    [Henvisning
    til lovgivning]
    […] [Henvisning
    til
    lovgivning])
    [Oplysning som angivet i artiklen i den pågældende retsakt] [Henvisning til
    artikel]
    [Henvisning til
    artikel]
    [Henvisning
    til artikel]
    DA 8 DA
    […] […] […] […] […]
    [Oplysning som angivet i artiklen i den pågældende retsakt] [Henvisning til
    artikel]
    [Henvisning til
    artikel]
    […] [Henvisning
    til artikel]
    [Medlemsstat]
    Lovgivning
    Oplysning
    [Henvisning til
    lovgivning]
    [Henvisning
    til lovgivning]
    […] [Henvisning
    til
    lovgivning])
    [Oplysning som angivet i artiklen i den pågældende retsakt] [Henvisning til
    artikel]
    [Henvisning til
    artikel]
    [Henvisning
    til artikel]
    […] […] […] […] […]
    [Oplysning som angivet i artiklen i den pågældende retsakt] [Henvisning til
    artikel]
    [Henvisning til
    artikel]
    […] [Henvisning
    til artikel]
    DA 9 DA
    BILAG II
    KRAV VEDRØRENDE BEMYNDIGEDE ORGANER
    1. I forbindelse med notifikation skal et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde kravene i stk. 2-11.
    2. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal oprettes i henhold til en medlemsstats nationale lovgivning og skal være en juridisk person.
    3. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af organisationen eller eFTI-platformen eller
    platformens tjenesteudbyder, det vurderer.
    Et organ, der tilhører en erhvervsorganisation og/eller brancheforening, som repræsenterer virksomheder, der er involveret i konstruktion,
    fremstilling, tilvejebringelse, sammenbygning, brug eller vedligeholdelse af eFTI-platformen eller platformens tjenesteudbyder, som det
    vurderer, kan, forudsat at det er påvist, at det er uafhængigt, og at der ikke er tale om interessekonflikter, anses for at være et sådant organ.
    4. Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre
    overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være konstruktør, fabrikant, leverandør, montør, køber, ejer, bruger eller reparatør af eFTI-
    platformen eller platformens tjenesteudbyder, som de vurderer, eller repræsentant for nogle af disse parter.
    Overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre
    overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være direkte involveret i konstruktion, fremstilling, omsætning, installering, anvendelse eller
    vedligeholdelse af eFTI-platformen eller platformens tjenesteudbyder eller enheden eller repræsentere parter, der er involveret i disse
    aktiviteter. De må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet og integritet i forbindelse med de
    overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, de er bemyndiget til at udføre. Dette gælder navnlig rådgivningsservice.
    Overensstemmelsesvurderingsorganet skal sikre, at dets dattervirksomheders eller underentreprenørers aktiviteter ikke påvirker
    fortroligheden, objektiviteten og uvildigheden af dets overensstemmelsesvurderingsaktiviteter.
    5. Overensstemmelsesvurderingsorganet og dets personale skal udføre overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne med den størst mulige
    faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifikke område og ikke påvirkes af nogen form for pression og
    incitament, navnlig af økonomisk art, som kan have indflydelse på deres afgørelser eller resultaterne af deres
    overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, særlig fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter.
    DA 10 DA
    6. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal kunne gennemføre alle de overensstemmelsesvurderingsopgaver, som pålægges det i artikel 12
    og 13, og for hvilke det er blevet bemyndiget, uanset om disse opgaver udføres af overensstemmelsesvurderingsorganet selv eller på dets
    vegne og på dets ansvar.
    Til enhver tid og for hver certificeringsprocedure, som det er blevet notificeret for, skal overensstemmelsesvurderingsorganet have følgende til
    rådighed:
    a) det nødvendige personale med teknisk viden og tilstrækkelig og relevant erfaring til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne
    b) beskrivelser af de procedurer, i overensstemmelse med hvilke overensstemmelsesvurdering foretages, og som sikrer gennemsigtighed i og
    mulighed for at reproducere disse procedurer. Det skal have indført hensigtsmæssige politikker og procedurer, som skelner mellem de
    opgaver, som det udfører i sin egenskab af bemyndiget organ, og andre aktiviteter
    c) procedurer, der sætter det i stand til at udføre sine aktiviteter under behørig hensyntagen til de pågældende virksomheders størrelse, den
    sektor, som de opererer inden for, og deres struktur, til, hvor kompleks den pågældende teknologi er.
    Overensstemmelsesvurderingsorganet skal have de nødvendige midler til på en egnet måde at udføre de tekniske og administrative opgaver i
    forbindelse med overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne.
    7. Det personale, som skal udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne, skal have:
    a) en god teknisk og faglig uddannelse omfattende alle overensstemmelsesvurderingsaktiviteter inden for det område, på hvilket
    overensstemmelsesvurderingsorganet er blevet bemyndiget
    b) et tilstrækkeligt kendskab til kravene vedrørende de vurderinger, de foretager, og den nødvendige bemyndigelse til at udføre sådanne
    vurderinger
    c) et tilstrækkeligt kendskab til og en tilstrækkelig forståelse af de i artikel 9 omhandlede krav
    d) den nødvendige færdighed i at udarbejde de overensstemmelsescertifikater, redegørelser og rapporter, som dokumenterer, at vurderingerne
    er blevet foretaget.
    8. Det skal sikres, at overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at foretage
    overensstemmelsesvurdering, arbejder uvildigt.
    Aflønningen af et overensstemmelsesvurderingsorgans øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre
    overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være afhængig af antallet af foretagne vurderinger eller af resultatet af disse vurderinger.
    DA 11 DA
    9. Overensstemmelsesvurderingsorganer skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre staten er ansvarlig i henhold til national lovgivning, eller
    medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for overensstemmelsesvurderingen.
    10. Overensstemmelsesvurderingsorganets personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved
    udførelsen af dets opgaver i henhold til artikel 12 og 13 eller enhver bestemmelse i en national lov, som gennemfører dem, undtagen over for
    de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne udføres. Ejendomsrettigheder skal beskyttes.
    11. Overensstemmelsesvurderingsorganerne skal deltage i eller sikre, at deres personale, der er ansvarligt for at foretage
    overensstemmelsesvurdering, er orienteret om de relevante standardiseringsaktiviteter og de relevante lovgivningsaktiviteter.