1. udkast til beretning
Tilhører sager:
Aktører:
1. udkast til beretning
https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B42/bilag/2/1896029.pdf
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [23. maj 2018] 1. udkast til Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om, at kommunalbestyrelser kan begrænse den generelle tilladelse til at sejle med vandscooter i danske havne og ved udpegede badestrande [af Jan Erik Messmann (DF) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. november 2017 og var til 1. behandling den 27. februar 2018. Beslutnings‐ forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Friluftsrådet. Miljø- og fødevareministeren har over for udvalget kom‐ menteret den skriftlige henvendelse til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljø- og fødevaremi‐ nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Politiske bemærkninger <> [Et flertal i udvalget (V, DF, LA og KF)] opfordrer rege‐ ringen til i folketingsåret 2018-19 at fremsætte et lovforslag, der giver kommunalbestyrelser mulighed for at begrænse sejlads med bl.a. vandscooter, jetski og lignende hurtigtgå‐ ende fartøjer ved de danske kyster. Begrænsningen skal gælde i bestemte perioder og have til formål at forebygge hindringer og ulemper for anden sej‐ lads, badning eller unødig støj, der er til ulempe for andre. Målet er således bl.a. at minimere risikoen for, at bl.a. vandscootere, jetski og andre hurtigtgående fartøjer rammer en neddykket eller svømmende badegæst og at følge op på dødsulykken i Københavns havn, hvor to personer mistede livet efter at være blevet påsejlet i maj 2017. Med forslaget bliver det lettere for myndighederne at do‐ kumentere en overtrædelse af en forbudszone og at udstede en bøde, fordi det vil være tilstrækkeligt, at myndighederne ser vandscooterne eller jetskiene, når de sejler ind i eller for‐ lader forbudszonen. P.u.v. Pia Adelsteen formand Til beslutningsforslag nr. B 42 Folketinget 2017-18 Journalnummer DokumentId Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 B 42 Bilag 2 Offentligt Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Henvendelse af 20/12-17 fra Friluftsrådet Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 42 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/12-17 fra Friluftsrådet, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå 2