Beretning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 15. maj 2018
Tilhører sager:
Aktører:
AX21548
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B75/20171_B75_beretning.pdf
Beretning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 15. maj 2018 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om adgang til at inddrage forældremyndighedsindehavers opholdstilladelse, hvis vedkommende sender sit barn på genopdragelsesrejse i udlandet [af Martin Henriksen (DF), Mattias Tesfaye (S) og Karsten Hønge (SF) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. februar 2018 og var til 1. behandling den 18. april 2018. Beslutningsfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ud- lændinge- og Integrationsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder. Spørgsmål Udvalget har stillet 7 spørgsmål til udlændinge- og inte- grationsministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har be- svaret spm. 7. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, V, LA, SF og KF) er enige om, at det skal have alvorlige konsekvenser for forældre, der tvin- ger deres barn på genopdragelsesrejse. Regeringen har som et element i sit parallelsamfundsud- spil fremlagt et forslag, der går ud på at kriminalisere gen- opdragelsesrejser. Regeringen har derudover i forbindelse med 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet, at regeringen er indstillet på at undersøge, om der i tillæg til regeringens eget forslag kan peges på andre initiativer som værn mod genopdragelsesrejser, som kan indarbejdes i det kommende lovforslag, der fremsættes i næste folketings- samling. I den forbindelse har ministeren lovet at se nærme- re på, om der juridisk set kan bygges videre på beslutnings- forslagets forslag om adgang til at inddrage forældrenes op- holdstilladelse. Flertallet bemærker, at det ikke er udformningen, men derimod intentionen om at ramme forældrene og nedbringe antallet af genopdragelsesrejser, der er vigtig. Flertallet er derfor positivt indstillet over for ministerens tilkendegivelse om, at regeringen vil indkalde til forhandlinger om øvrige tiltag mod genopdragelsesrejser. Flertallet bakker således op om, at der søges en fælles og bredere løsning, hvor alle for- ældre mødes af en sanktion, når de sender deres barn på genopdragelsesrejse i hjemlandet. Flertallet noterer sig, at regeringen vil indkalde repræsen- tanter for de partier, som er fælles om beretningen, og for- slagsstillerne bag beslutningsforslaget til drøftelse heraf, in- den et lovforslag fremsættes i næste folketingssamling. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget står fast på det beslutningsforslag, som DF har fremsat sammen med S og SF. Dansk Folkeparti mener, at en vedtagelse af beslutnings- forslaget er at foretrække frem for en beretning, hvor mini- steren ikke forpligter sig på at gennemføre forslaget, men blot forpligter sig på at undersøge muligheden for forskelli- ge tiltag. DF diskuterer gerne, om de forskellige forslag, som har været fremme, kan kombineres. Men det kræver netop, at dette konkrete forslag bliver stemt igennem af et flertal i Folketinget. At S og SF vælger at trække støtten til deres eget forslag, et forslag, som er stillet sammen med DF, udgør et problem i forhold til indsatsen mod genopdragel- sesrejser. S´ og SF’s vaklen i en så alvorlig sag er uforståe- lig og kritisabel. Det faktum, at Udlændinge- og Integrati- onsministeren har arbejdet målrettet på at bremse en helt igennem rimelig stramning af udlændingeloven, er også kri- tisabelt. Dansk Folkeparti ønsker på den baggrund forslaget til afstemning og kan derfor ikke støtte udtalelsen fra flertal- let. Til beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2017-18 AX021548 P.u.v. Martin Henriksen formand 2 Bilag 1 Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 75 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvor mange tilfælde af genopdragelsesrejser ministeren vur- derer, at der er årligt i Danmark, til udlændinge- og integrationsmini- steren 2 Spm., om ministerens forslag om at fjerne grænsen på 3 måneder ved genopdragelsesophold i udlandet vil betyde, at barnet i udgangspunkt har mulighed for at vende hjem efter et tvungent ophold i udlandet, til udlændinge- og integrationsministeren 3 Spm. om, hvordan ministeren vil definere en genopdragelsesrejse, og hvilke overvejelser ministeren gør sig i forhold til at løfte bevisbyr- den, om et barn har været på en genopdragelsesrejse, til udlændinge- og integrationsministeren 4 Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig, at man styrker den fore- byggende indsats ved at opbygge kompetencerne i børnenes nærmiljø – både i skole og i fritid, til udlændinge- og integrationsministeren 5 Spm., om ministeren er parat til at se på, hvordan ambassaderne kan involveres i håndteringen af sager, hvor børn og unge sendes på gen- opdragelsesrejser, og hvor der er behov for at hjælpe dem tilbage til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren 6 Spm. om, hvilke muligheder ambassaderne har i dag for at hjælpe børn og unge, der er sendt på genopdragelsesrejse, tilbage til Dan- mark, til udlændinge- og integrationsministeren 7 Spm., om ministeren på baggrund af tilkendegivelserne under 1. be- handling af forslaget vil tage initiativ til drøftelser af et fælles udkast til beretning over beslutningsforslaget, til udlændinge- og integrations- ministeren, og ministerens svar herpå 3