Henvendelse fra Landbrug og Fødevarer vedr. diskrimination af medarbejdere i danske landbrug

Ref L141
Dato 9. maj 2018
Side 1 af 3
Udlændinge- og integrationsudvalget
UUI@ft.dk
Diskrimination af medarbejdere i danske landbrug
Landbrug & Fødevarer kan støtte L141 om forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.) som
det var fremsat.
Dansk landbrug mangler – ligesom mange andre erhverv – arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft er
en væsentlig kilde til at modvirke flaskehalse på det danske arbejdsmarked. Finansministeriet har
sammen med mange andre økonomiske institutioner peget på, at udenlandsk arbejdskraft er en
væsentlig kilde til finansiering af vores velfærdssamfund. Det at give udenlandske medarbejdere
mulighed for at påtage sig lønnet bibeskæftigelse inden for deres profession, vil kun yderligere
styrke samfundets gevinst ved deres tilstedeværelse i Danmark. Det fremsatte lovforslag er derfor
meget fornuftigt.
Det var derfor også til Landbrug & Fødevarers store overraskelse at læse, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet har fremsendt ændringsforslag til L141, der foreslår at:
det under nr. 3 foreslåede § 14, stk. 2,2. pkt., ændres ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1, 2, 5-8, 10, 11, og
nr. 12, litra a, c og d” til: ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1, 2, 5-8, 10, 11, og nr. 12, litra a, c og d”.
[Udlændinge inden for landbrugsområdet undtages fra de foreslåede regler]
De bemærkninger, der hører til ændringsforslaget, er tomme for fortolkningsbidrag vedrørende
baggrunden for denne særregulering. Det er opsigtsvækkende, navnlig henset til at der er tale om
diskrimination ikke kun efter EMRK art. 14 – men også art. 11 om foreningsfrihed. Hertil kommer, at
fremgangsmåden næppe er forenelig med Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.
Man forventer, at der bag særlovgivning for en enkelt branche og medarbejdere inden for et enkelt
erhverv, som minimum foreligger tungtvejende og saglige bevæggrunde. Udlændinge- og
Integrationsministeriets juridiske vurdering om undtagelse af ansatte inden for landbruget m.fl., som
udlændinge- og integrationsministeren henviser til i sit brev til UUI af 29. april 2018, er ikke desto
mindre hverken overbevisende eller juridisk gennemarbejdet i relation til nødvendigheden af at
diskriminere.
For det første konkluderes i den juridiske vurdering, at der er tale om en forskelsbehandling
omfattet af EMRK art. 12, hvis man lader landbruget undtage fra reglerne – med andre ord
diskrimination. Herefter angives imidlertid, at det alligevel er muligt at diskriminere, hvis forslaget
forfølger et legitimt formål og står i rimelige forhold hertil.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 141 Bilag 16
Offentligt
Side 2 af 3
Denne i praksis udviklede undtagelse til art. 14 administreres af åbenlyse grunde restriktivt. Der
savnes evidens for, at risiko for social dumping giver mulighed for lovlig diskrimination. Det er i den
forbindelse påfaldende, at:
”SIRI ikke er bekendt med, at der skulle være særlige problemer med social dumpning i
forhold til ansatte inden for landbruget”, jf. s. 2, 5. afsnit.
Videre henviser den juridiske vurdering til myndighedernes historiske indsat mod social dumping.
Det nævnes, at myndighederne SKAT, politiet og Arbejdstilsynet historisk har haft et særligt fokus
på bygge- og anlægsbranchen, servicebranchen og den grønne branche. I afrapporteringen fra de
tre myndigheder af marts 2018 om netop denne indsats ”Afrapportering af den fælles
myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumpning) 2012-2017” er der intet anført om
landbruget specifikt. Notatet påviser derimod påkrævede indsatser imod udenlandske
virksomheder. Afrapporteringen gengives hverken i indhold eller konklusioner korrekt og ses i øvrigt
ikke at kunne anvendes som løftestang for en undtagelse, der pr. definition er i strid med EMRK art.
14.
I den sammenhæng er det således usagligt at konkludere, at netop medarbejdere fra landbrug skal
omfattes af en særlov. For det andet omtaler den juridiske vurdering i bilag 12 til L141
virksomheders overenskomstforhold og betydningen heraf i forhold til regelefterlevelse. Det angives
som et statement, at:
”..overenskomstdækning er generelt udtryk for, at der gælder ordnede forhold med hensyn
til løn- og arbejdsvilkår”.
I Danmark reguleres vilkår på arbejdsmarkedet af arbejdsmarkedsparter. Men ved den foreslåede
særlov vil Udlændinge- og Integrationsministeriet anlægge den praksis, at det, at
overenskomstdækningen er lavere i en branche end andre, skal føre til en anden
lovgivningsmæssig behandling. Den begrundelse er såvel usaglig som på kant med GRL § 78, stk.
1’s foreningsfrihed, der tillige er beskyttet af EMRK art. 11. Samtidigt fremhæves dette argument
helt ude af kontekst eller sammenligning med overenskomstdækningen på arbejdsmarkedet
generelt.
Det tredje argument, som Udlændinge- og Integrationsministeriet begrunder at begrænse retten til
at arbejde for netop medarbejdere inden for landbrug er, at der i 2017 var 5 dødsulykker inden for
landbrug, skovbrug og fiskeri. Ministeriet tillægger det en vis vægt, at tallet er højere end andre
brancher i 2017. Udover at det er i strid med basal statistisk metode at tage udgangspunkt i et
enkelt år, forholder notatet sig ikke til, om der var udlændinge involveret i ulykkerne eller ej. Ifølge
Arbejdstilsynets statistik var der lige så mange dødsulykker i 2017 inden for byggeri (4) og anlæg
(1). Udlændinge- og Integrationsministeriet betragter selv bygge- og anlægsbranchen under et, når
man forholder sig til SKATs, politiets og Arbejdstilsynets indsats mod social dumping. De fakta, som
ministeriet tillægger vægt er derfor upræcise, hvilket indgår i proportionalitetsligningen.
Samlet set er det vores vurdering, at Udlændinge- og Integrationsministeriets ændringsforslag i
bilag 12 til L141 bygger på et usagligt grundlag. Det er ude af proportioner at undtage en helt
branche uden nærmere. Vedtages ændringsforslaget vil det efter vores vurdering resultere i en
ulovlig særlov.
Udlændige- og Integrationsministeriet anfører, at medarbejdere i landbruget ”bare” kan søge
Styrelsen for International Rekruttering og Integration om tilladelse til bibeskæftigelse.
Side 3 af 3
Sagsbehandlingstiden vil være en måned. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det de facto
vil være et forbud mod bibeskæftigelse inden for landbrug. Når der fx skal høstes, fordi vejret har
slået om eller afgrøderne på det tidspunkt er klar til høst, så kan man ikke sætte sig ned og sende
ansøgninger til SIRI og vente en måned. Så er afgrøderne rådnet i mellemtiden.
Landbrug & Fødevarer finder det meget beklageligt, at man i lovgivningen med en usaglig
diskrimination vil signalere, at landbruget skulle være en branche, der i særlig grad er præget af
dårlige arbejdsvilkår, social dumping og svig. Vi arbejder for at flere unge danskere skal tage en
uddannelse inden for det grønne Danmark, så flere vil bosætte sig og arbejde i de danske
landområder. Derved kan vi fremtidssikre vores globale styrkeposition og eksport inden for
fødevaresektoren. Dette arbejde vanskeliggøres med den foreslåede stigmatisering af erhvervet i
lovgivningen.
Men mest af alt er det påfaldende, at der fremsættes et ændringsforslag, der diskriminerer uden at
der er påvist et behov herfor.
Vi vil derfor bede om, at den juridiske vurdering udfordres forud for Folketingets behandling af
L141, og at ændringsforslaget, der vil medføre en særlov for landbruget, ikke vedtages.
Med venlig hilsen
Morten Holm Østergaard
Erhvervspolitisk chef
Erhvervspolitik, Afd. for Erhvervs- & Fødevarepolitik
D +45 3339 4517
M +45 3137 3111
E MOOS@lf.dk