Henvendelse fra Landbrug og Fødevarer vedr. diskrimination af medarbejdere i danske landbrug
Tilhører sager:
Aktører:
Brev UUI L141
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L141/bilag/16/1895262.pdf
Ref L141 Dato 9. maj 2018 Side 1 af 3 Udlændinge- og integrationsudvalget UUI@ft.dk Diskrimination af medarbejdere i danske landbrug Landbrug & Fødevarer kan støtte L141 om forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.) som det var fremsat. Dansk landbrug mangler – ligesom mange andre erhverv – arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft er en væsentlig kilde til at modvirke flaskehalse på det danske arbejdsmarked. Finansministeriet har sammen med mange andre økonomiske institutioner peget på, at udenlandsk arbejdskraft er en væsentlig kilde til finansiering af vores velfærdssamfund. Det at give udenlandske medarbejdere mulighed for at påtage sig lønnet bibeskæftigelse inden for deres profession, vil kun yderligere styrke samfundets gevinst ved deres tilstedeværelse i Danmark. Det fremsatte lovforslag er derfor meget fornuftigt. Det var derfor også til Landbrug & Fødevarers store overraskelse at læse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har fremsendt ændringsforslag til L141, der foreslår at: det under nr. 3 foreslåede § 14, stk. 2,2. pkt., ændres ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1, 2, 5-8, 10, 11, og nr. 12, litra a, c og d” til: ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1, 2, 5-8, 10, 11, og nr. 12, litra a, c og d”. [Udlændinge inden for landbrugsområdet undtages fra de foreslåede regler] De bemærkninger, der hører til ændringsforslaget, er tomme for fortolkningsbidrag vedrørende baggrunden for denne særregulering. Det er opsigtsvækkende, navnlig henset til at der er tale om diskrimination ikke kun efter EMRK art. 14 – men også art. 11 om foreningsfrihed. Hertil kommer, at fremgangsmåden næppe er forenelig med Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet. Man forventer, at der bag særlovgivning for en enkelt branche og medarbejdere inden for et enkelt erhverv, som minimum foreligger tungtvejende og saglige bevæggrunde. Udlændinge- og Integrationsministeriets juridiske vurdering om undtagelse af ansatte inden for landbruget m.fl., som udlændinge- og integrationsministeren henviser til i sit brev til UUI af 29. april 2018, er ikke desto mindre hverken overbevisende eller juridisk gennemarbejdet i relation til nødvendigheden af at diskriminere. For det første konkluderes i den juridiske vurdering, at der er tale om en forskelsbehandling omfattet af EMRK art. 12, hvis man lader landbruget undtage fra reglerne – med andre ord diskrimination. Herefter angives imidlertid, at det alligevel er muligt at diskriminere, hvis forslaget forfølger et legitimt formål og står i rimelige forhold hertil. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 141 Bilag 16 Offentligt Side 2 af 3 Denne i praksis udviklede undtagelse til art. 14 administreres af åbenlyse grunde restriktivt. Der savnes evidens for, at risiko for social dumping giver mulighed for lovlig diskrimination. Det er i den forbindelse påfaldende, at: ”SIRI ikke er bekendt med, at der skulle være særlige problemer med social dumpning i forhold til ansatte inden for landbruget”, jf. s. 2, 5. afsnit. Videre henviser den juridiske vurdering til myndighedernes historiske indsat mod social dumping. Det nævnes, at myndighederne SKAT, politiet og Arbejdstilsynet historisk har haft et særligt fokus på bygge- og anlægsbranchen, servicebranchen og den grønne branche. I afrapporteringen fra de tre myndigheder af marts 2018 om netop denne indsats ”Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumpning) 2012-2017” er der intet anført om landbruget specifikt. Notatet påviser derimod påkrævede indsatser imod udenlandske virksomheder. Afrapporteringen gengives hverken i indhold eller konklusioner korrekt og ses i øvrigt ikke at kunne anvendes som løftestang for en undtagelse, der pr. definition er i strid med EMRK art. 14. I den sammenhæng er det således usagligt at konkludere, at netop medarbejdere fra landbrug skal omfattes af en særlov. For det andet omtaler den juridiske vurdering i bilag 12 til L141 virksomheders overenskomstforhold og betydningen heraf i forhold til regelefterlevelse. Det angives som et statement, at: ”..overenskomstdækning er generelt udtryk for, at der gælder ordnede forhold med hensyn til løn- og arbejdsvilkår”. I Danmark reguleres vilkår på arbejdsmarkedet af arbejdsmarkedsparter. Men ved den foreslåede særlov vil Udlændinge- og Integrationsministeriet anlægge den praksis, at det, at overenskomstdækningen er lavere i en branche end andre, skal føre til en anden lovgivningsmæssig behandling. Den begrundelse er såvel usaglig som på kant med GRL § 78, stk. 1’s foreningsfrihed, der tillige er beskyttet af EMRK art. 11. Samtidigt fremhæves dette argument helt ude af kontekst eller sammenligning med overenskomstdækningen på arbejdsmarkedet generelt. Det tredje argument, som Udlændinge- og Integrationsministeriet begrunder at begrænse retten til at arbejde for netop medarbejdere inden for landbrug er, at der i 2017 var 5 dødsulykker inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Ministeriet tillægger det en vis vægt, at tallet er højere end andre brancher i 2017. Udover at det er i strid med basal statistisk metode at tage udgangspunkt i et enkelt år, forholder notatet sig ikke til, om der var udlændinge involveret i ulykkerne eller ej. Ifølge Arbejdstilsynets statistik var der lige så mange dødsulykker i 2017 inden for byggeri (4) og anlæg (1). Udlændinge- og Integrationsministeriet betragter selv bygge- og anlægsbranchen under et, når man forholder sig til SKATs, politiets og Arbejdstilsynets indsats mod social dumping. De fakta, som ministeriet tillægger vægt er derfor upræcise, hvilket indgår i proportionalitetsligningen. Samlet set er det vores vurdering, at Udlændinge- og Integrationsministeriets ændringsforslag i bilag 12 til L141 bygger på et usagligt grundlag. Det er ude af proportioner at undtage en helt branche uden nærmere. Vedtages ændringsforslaget vil det efter vores vurdering resultere i en ulovlig særlov. Udlændige- og Integrationsministeriet anfører, at medarbejdere i landbruget ”bare” kan søge Styrelsen for International Rekruttering og Integration om tilladelse til bibeskæftigelse. Side 3 af 3 Sagsbehandlingstiden vil være en måned. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det de facto vil være et forbud mod bibeskæftigelse inden for landbrug. Når der fx skal høstes, fordi vejret har slået om eller afgrøderne på det tidspunkt er klar til høst, så kan man ikke sætte sig ned og sende ansøgninger til SIRI og vente en måned. Så er afgrøderne rådnet i mellemtiden. Landbrug & Fødevarer finder det meget beklageligt, at man i lovgivningen med en usaglig diskrimination vil signalere, at landbruget skulle være en branche, der i særlig grad er præget af dårlige arbejdsvilkår, social dumping og svig. Vi arbejder for at flere unge danskere skal tage en uddannelse inden for det grønne Danmark, så flere vil bosætte sig og arbejde i de danske landområder. Derved kan vi fremtidssikre vores globale styrkeposition og eksport inden for fødevaresektoren. Dette arbejde vanskeliggøres med den foreslåede stigmatisering af erhvervet i lovgivningen. Men mest af alt er det påfaldende, at der fremsættes et ændringsforslag, der diskriminerer uden at der er påvist et behov herfor. Vi vil derfor bede om, at den juridiske vurdering udfordres forud for Folketingets behandling af L141, og at ændringsforslaget, der vil medføre en særlov for landbruget, ikke vedtages. Med venlig hilsen Morten Holm Østergaard Erhvervspolitisk chef Erhvervspolitik, Afd. for Erhvervs- & Fødevarepolitik D +45 3339 4517 M +45 3137 3111 E MOOS@lf.dk