Redegørelse om indsatsen for en mindre byrdefuld implementering af erhvervsrettet EU-regulering

Redegørelse nr. R 14 (15/5 2018) Folketinget 2017-18
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 15/5 18 om indsatsen for en mindre byrde-
fuld implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
(Redegørelse nr. R 14).
Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):
FORORD
Det er helt afgørende for danske virksomheder, at de ikke er
underlagt strengere krav end deres europæiske konkurrenter.
Det er en høj prioritet for regeringen.
Overimplementering af EU-regulering – eller unødig tung
implementering – skaber byrder for dansk erhvervsliv og stil-
ler danske virksomheder dårligere i den internationale kon-
kurrence. Men de unødige byrder kommer ofte fra den dan-
ske implementering og skyldes ikke nødvendigvis EU-regu-
lering.
I Danmark skal vi naturligvis opfylde vores EU-forpligtel-
ser. Men EU-regulering skal implementeres på en måde, der
ikke skaber unødige byrder.
Efter valget i 2015 nedsatte den daværende V-regering der-
for regeringens EU-Implementeringsudvalg og det uafhæn-
gige Implementeringsråd med det formål at undgå unødigt
skrappe krav. VLAK-regeringen har besluttet at videreføre
Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet.
Siden har vi skabt en reel kulturændring i måden, Dan-
mark implementerer EU-regulering på. Det betyder, at al ny
lovgivning tidligt i lovgivningsprocessen bliver screenet for
eventuel overimplementering. Sådan sikrer vi, at der kun
sker en overimplementering, når der træffes et politisk valg
om det – for eksempel af hensyn til miljøet eller forbrugernes
og arbejdstagernes sikkerhed.
Vi stopper ikke der. Implementeringsudvalget og Imple-
menteringsrådet gennemgår også allerede implementeret
EU-regulering for at luge ud i unødigt skrappe regler og sam-
menligner med andre EU-lande, så dansk erhvervsliv ikke
stilles dårligere end konkurrenterne i EU. Samtidig holder vi
øje med kommende EU-regulering, så Danmark tidligt i pro-
cessen kan gøre en aktiv indsats for at sikre fælles regler, der
gavner danske virksomheder og arbejdspladser.
Med Implementeringsrådet har vi skabt en effektiv kanal,
hvor erhvervslivet og organisationer kan komme med input
til Regeringens arbejde. Det giver aktører, der i hverdagen er i
kontakt med EU-reguleringen mulighed for at fremlægge de-
res forslag til, hvordan vi undgår, at implementeringen med-
fører unødige byrder.
Der er med arbejdet i Implementeringsudvalget og Imple-
menteringsrådet allerede opnået væsentlige resultater, og
den indsats skal vi fortsætte.
Redegørelsen her viser, at der fortsat er stor efterspørgsel
på Implementeringsudvalgets indsats fra dansk erhvervsliv,
og at vi gennem arbejdet skaber nødvendige byrdelettelser
for danske virksomheder.
I efteråret 2018 vil der blive foretaget en opgørelse over
konsekvenserne af de seneste års arbejde i EU-Implemente-
ringsudvalget og Implementeringsrådet med fokus på de be-
sluttede byrdelettelser for erhvervslivet.
REGERINGENS EU-IMPLEMENTERINGSUDVALG OG
IMPLEMENTERINGSRÅDET
EU-Implementeringsudvalget (IU) består af beskæftigelses-
ministeren (formand), udenrigsministeren, justitsministeren,
erhvervsministeren, energi-, forsynings- og klimaministeren,
skatteministeren, miljø- og fødevareministeren samt trans-
port-, bygnings- og boligministeren.
EU-Implementeringsudvalget sørger for en mere systema-
tisk og politisk forankret tilgang til implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering. Hovedformålet er at forebygge
uhensigtsmæssig eller unødig overimplementering, der med-
fører unødvendige omkostninger for dansk erhvervsliv.
Implementeringsrådet (IR) er et uafhængigt organ, der
rådgiver EU-Implementeringsudvalget og ministerierne om,
hvordan EU-regulering kan udformes og implementeres på
en mindre byrdefuld måde for erhvervslivet.
Implementeringsrådet består af 11 medlemmer fra en ræk-
ke erhvervs-, forbruger- og arbejdstagerorganisationer samt
tre sagkyndige med særlig ekspertise inden for EU-systemet
og implementering af EU-regulering.
2
Implementeringsrådets medlemmer
EU-Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet har
tre hovedindsatsområder:
1. For det første behandler EU-Implementeringsudvalget og
Implementeringsrådet implementeringen af alle nye EU-
retsakter med erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvor
der lægges op til at implementere EU-regulering i strid
med regeringens fem principper for erhvervsrettet EU-re-
gulering. Det betyder, at ministerierne allerede inden nye
forslag sendes i høring skal overveje, om EU-reguleringen
implementeres på en måde, som indebærer unødvendige
omkostninger.
2. For det andet arbejder EU-Implementeringsudvalget og
Implementeringsrådet for at reducere byrder i den allerede
eksisterende danske implementering af erhvervsrettet EU-
regulering. Det sker ved at identificere områder, hvor der
er en byrdefuld implementering af EU-regulering, og hvor
der eventuelt i overensstemmelse med EU-reguleringen
kan justeres i implementeringen af reglerne mhp. at skabe
byrdelettelser. På disse områder igangsættes nabotjek. Det
vil sige, at de danske regler sammenlignes med den måde,
som andre EU-lande har implementeret reglerne på for at
identificere forskelle og evt. hente inspiration til, hvordan
den danske lovgivning kan ændres.
3. For det tredje er der fokus på tidlig i processen at få identi-
ficeret kommende, ny EU-regulering, der kan få erhvervs-
økonomiske konsekvenser . Det skal sikre en proaktiv og
tidlig dansk indsats for at undgå unødvendige byrder, og
at reglerne så vidt muligt ender med at understøtte dansk
erhvervsliv til gavn for vækst og arbejdspladser.
Fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
Regeringen har fastsat fem principper for implementering af
erhvervsrettet regulering. De fem principper skal sikre, at
danske virksomheder ikke pålægges unødvendige byrder,
medmindre særlige hensyn taler for det.
Ministerierne skal forholde sig til de fem principper i alle
lovforslag eller bekendtgørelsesudkast, der pålægger er-
hvervslivet erhvervsøkonomiske byrder.
Principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
Med principperne viser regeringen, at vi tager virksomheder-
nes rammevilkår alvorligt og ønsker at nedbringe de byrder,
der måtte følge af en byrdefuld implementering af EU-regu-
leringen.
Der vil i efteråret 2018 blive foretaget en opgørelse over re-
sultaterne af de seneste års arbejde i EU-Implementeringsud-
valget og Implementeringsrådet med fokus på de besluttede
byrdelettelser for erhvervslivet.
Ikke alle erhvervsøkonomiske lettelser som følge af arbej-
det i Implementeringsudvalget er endnu kvantificeret. Årsa-
gen hertil er bl.a., at lettelserne for erhvervslivet typisk først
gøres op, når der udarbejdes et lovforslag eller en bekendtgø-
relse som opfølgning på arbejdet i EU-implementeringsud-
valget og Implementeringsrådet.
Implementeringsudvalget vil derfor sætte fokus på at
kvantificere de allerede gennemførte lettelser, der er sket som
konsekvens af arbejdet i EU-implementeringsudvalget og
Implementeringsrådet.
Derudover vil EU-implementeringsudvalget fortsætte det
arbejde, der er iværksat i 2018 for at forbedre mulighederne
for at vurdere lettelserne som følge af arbejdet i EU-imple-
menteringsudvalget og Implementeringsrådet. Der er i 2018
bl.a. afholdt workshops for Implementeringsrådet, så der al-
lerede i forbindelse med udarbejdelsen af anbefalinger kan
Særligt sagkyndige:
– Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder og tidligere minister
– Poul Skytte Christoffersen, bestyrelsesformand i Tænketanken EUROPA og tidligere topembedsmand i udenrigsministeriet
og i EU
– Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet med forskningsmæssig interesse for
bl.a. Danmarks implementering af EU-retsakter
Erhvervs-, forbruger- og arbejdstagerorganisationer:
– Tine Roed, direktør i Dansk Industri
– Kasper Ernest, chef for EU og international afdeling i Dansk Erhverv
– Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug og Fødevarer
– Henriette Thuen, afdelingschef i Dansk Byggeri
– Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark
– Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier
– Lars Pram, direktør i Forbrugerrådet TÆNK
– Christiane Mi lbeck-Winberg, Europapolitisk chef i DA
– Nanna Højlund, næstformand i LO
– Per Bremer Rasmussen, direktør i Forsikring & Pension
– Ane Arnth Jensen, direktør i Finans Danmark
1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.
2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være
mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.
3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.
4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering.
5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
3
ske en vurdering af de potentielle byrdelettelser ved konkrete
forslag, nabotjek mm.
EVALUERING OG UDVIKLING AF IMPLEMENTERINGS-
UDVALGETS ARBEJDE
EU-Implementeringsudvalget har nu eksisteret i over to år,
og udvalget har derfor gennemført en evaluering af arbejdet.
Implementeringsrådet har også evalueret arbejdet i 2017. I
evalueringen lagde Implementeringsrådet særligt vægt på at
der skulle være en høj grad af åbenhed om de beslutninger,
som EU-Implementeringsudvalget træffer.
Samtidig er guiden til ministerierne om EU-Implemente-
ringsudvalgets og Implementeringsrådets arbejde opdateret
på baggrund af erfaringer fra de første to år for at understøtte
behovet for størst mulig transparens i EU-Implementerings-
udvalgets beslutninger.
Foruden behovet for transparens i arbejdet blev der lagt
vægt på nedenstående.
Overensstemmelse mellem de fem principper og Justitsministeriets
vejledning om lovkvalitet
Justitsministeriets reviderede vejledning om lovkvalitet af 15.
december 2017 er tilrettet sådan, at den afspejler arbejdet i
EU-Implementeringsudvalget.
Det betyder, at det nu altid skal fremgå af et lovforslags be-
mærkninger, hvis lovforslaget ikke lever op til de fem prin-
cipper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Hvis der er tale om implementering i strid med de fem
principper, skal ministeriet anføre, hvilke dele af lovforslaget,
der er i strid med principperne.
Det fremgår også af vejledningen, at hvis et lovforslag på
et enkelt punkt går videre end minimumskravene i EU-regu-
leringen, bør lovforslaget ikke betegnes som en direktivnær
gennemførelse, selv om de øvrige dele af lovforslaget ikke
går videre end minimumskravene.
Endelig fremgår det, at hvis der til brug for EU-Implemen-
teringsudvalgets arbejde er lavet et implementeringsskema,
som indeholder relevante oplysninger, det vil sige oplysnin-
ger som ikke fremgår af lovforslaget, skal oplysningerne gen-
gives i lovforslagets bemærkninger.
Oplysningerne fra implementeringsskemaet skal gengives,
også selv om ministeriet ikke skønner det nødvendigt at fore-
lægge det konkrete udkast til lovforslag for EU-Implemente-
ringsudvalget. Dette gælder også for bekendtgørelsesudkast,
hvor oplysningerne vil skulle gengives i høringsbrevet.
Forordninger
Forordninger må som udgangspunkt ikke implementeres i
national ret, fordi de gælder umiddelbart i medlemslandene.
Alligevel er det relevant at have fokus på forordninger i
forbindelse med EU-implementering, fordi forordninger kan
indeholde indbyggede nationale valgmuligheder og undta-
gelsesmuligheder.
I forbindelse med opdateringen af guiden til ministerierne
er det derfor præciseret, at ministerierne også skal udarbejde
implementeringsplaner for forordninger, som efter sit eget
indhold forudsætter, at medlemsstaterne fastsætter udfylden-
de eller supplerende national lovgivning.
Gennemførelsesretsakter (komitésager) og delegerede retsakter
I evalueringen pegede Implementeringsrådet også på, at EU-
Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet også
skulle kunne drøfte gennemførelsesretsakter (komitésager)
og delegerede retsakter, fordi de også kan give anledning til
unødig byrdefuld implementering.
Regeringen har fokus på, at komitésager og delegerede
retsakter håndteres ud fra de samme væsentlighedskriterier
som øvrige EU-sager.
I den reviderede guide til ministerierne blev det præciseret
i overensstemmelse med Implementeringsrådets anbefaling,
at ministerierne skal udarbejde implementeringsplaner for
gennemførelsesretsakter ligesom for relevante direktiver og
forordninger.
Håndhævelse og underimplementering
Erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter har i forskellige
sammenhænge peget på, at manglende håndhævelse og un-
derimplementering i andre EU-lande stiller dansk erhvervs-
liv ringere og desuden udfordrer beskyttelsen af danske ar-
bejdstagere.
EU-Implementeringsudvalget drøfter derfor spørgsmål
om øget synlighed af både implementering og håndhævelse i
EU. Det sker fx gennem øget dialog med Kommissionen.
Samtidig går Danmark i spidsen for erfaringsudveksling
med de andre medlemslande om håndhævelse og vil i den
sammenhæng være vært for et såkaldt peer review i somme-
ren 2018 om håndhævelse og implementering af EU-lovgiv-
ning.
Gennemgang af eksisterende implementering og bidrag til
regeringens byrdedagsorden
EU-Implementeringsudvalget har efter spørgsmål fra Er-
hvervsudvalget igangsat en gennemgang af implementering
af EU-regulering i bekendtgørelser og forordninger på de re-
levante ministerområder fra den forrige regeringsperiode og
frem til i dag1
.
Det er gjort for at vurdere, hvorvidt ministerierne har im-
plementeret i strid med de fem principper for implemente-
ring af erhvervsrettet EU-regulering.
De enkelte ministeriers gennemgange viser indtil videre,
at der på en række områder er potentielle byrdelettelser, hvil-
ket EU-Implementeringsudvalget vil følge op på.
Samtidig har EU-Implementeringsudvalget bedt Imple-
menteringsrådet gennemgå den allerede eksisterende imple-
mentering af EU-regulering, og på den baggrund har EU-Im-
plementeringsudvalget identificeret en række yderligere om-
råder, hvor der ved at implementere på en anden måde kan
skabes byrdelettelser for erhvervet.
1
ERU alm del. nr. 83 og 84.
4
Eksempel: Sammenlægge ansøgningsprocedurer for udstationerede
Indsatsen i EU-Implementeringsudvalget skal desuden bi-
drage til regeringens mål om at reducere byrderne for er-
hvervslivet med op mod 4 mia. kr. frem mod 2020 og i alt 6
mia. kr. frem mod 2025 og dermed spille ind til arbejdet i re-
geringens nye ministerudvalg for bedre erhvervsregulering.
Eksempel: Smartere regler for håndtering af affald
STATUS FOR EU-IMPLEMENTERINGSUDVALGETS
ARBEJDE
EU-Implementeringsudvalget mødes som hovedregel hver
måned. Inden møderne sender Implementeringsrådet en
række anbefalinger, som bliver behandlet på mødet i EU-Im-
plementeringsudvalget.
Arbejdet på EU-Implementeringsudvalgets tre indsatsom-
råder gennemgås uddybende nedenfor. Boks 1 viser status
for behandlede sager:
Boks 1. Status for perioden 1. marts 2017 – 1. marts 2018
Implementering af ny erhvervsrettet EU-regulering
Implementeringsrådet giver løbende anbefalinger til, hvor-
dan regeringen bør implementere ny erhvervsrettet EU-regu-
lering. Alle ministerierne udarbejder implementeringsplaner
for nye lovforslag og bekendtgørelsesudkast, som har økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet.
De ressortansvarlige ministerier forelægger sager for EU-
Implementeringsudvalget, hvor der lægges op til at imple-
mentere ny EU-regulering i strid med de fem principper for
erhvervsrettet EU-regulering.
Regeringen får dermed mulighed for at tage stilling til im-
plementeringen på tværs af ministerområder.
Hvis et ministerium lægger op til at implementere EU-re-
gulering i strid med de fem principper for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering, vurderer EU-Implementerings-
udvalget, om der i det konkrete tilfælde er grundlag for at gå
videre end det, som forpligtelserne i EU-reguleringen kræver
for at varetage andre væsentlige hensyn.
I perioden 1. marts 2017 – 1. marts 2018 har der ifølge op-
lysninger fra ministerierne været 66 love eller bekendtgørel-
Udbetaling Danmark/ATP udsteder et blåt sygesikringsbevis og en såkaldt A1-blanket om lovvalg, når en arbejdstager udsta-
tioneres for en arbejdsgiver i Danmark. Det sker som følge af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsord-
ninger.
Implementeringsrådet pegede på, at det ville være hensigtsmæssigt at sammenlægge de to ansøgningsprocesser til én pro-
ces i stedet for at have to separate ansøgningsprocesser. Det ville spare ressourcer i den enkelte virksomhed og medvirke til, at
danske krav ikke var mere byrdefulde end i andre EU-lande.
EU-Implementeringsudvalget var enig i, at det vil spare ressourcer både for Udbetaling Danmark og for virksomhederne.
Udbetaling Danmark er nu i gang med at undersøge og analysere mulighederne for at sammenlægge de to ansøgningsproce-
durer.
Der blev i juni 2017 vedtaget ændringer af den danske implementering af Transportforordningen. Transportforordningen skal
sikre, at overførsel af affald mellem lande sker på en miljømæssig forsvarlig måde. Forordningen omfatter de fleste typer af af-
fald og overførsel af affald inden for EU samt mellem EU og lande uden for EU.
Danske virksomheder og andre aktører inden for affaldsområdet pegede på, at administrationen af Transportforordningen
var strengere i Danmark end i andre lande. Det gjaldt bl.a. i forhold til procedurer for opnåelse af tilladelse til import og eks-
port af affald og i forhold til klassificering af affald.
Miljø- og Fødevareministeriet udførte derfor et nabotjek af andres landes praksis. Nabotjekket byggede på en anbefaling
fra Implementeringsrådet og anbefalinger fra Regeringens Taskforce for Øget Ressourceeffektivitet.
Nabotjekket viste, at Danmark på nogle områder havde en mere restriktiv praksis end andre lande. I lyset heraf blev det be-
sluttet at ændre dansk praksis på flere områder, hvilket vurderes at have medført en reduktion af erhvervslivets byrder.
Konkret har regeringen bl.a. ændret regler for varslinger af transport, så der nu kan køres i op til to uger fra varslingsdatoen
mod tidligere seks dage. Derudover får virksomhederne mulighed for at stille økonomisk sikkerhed ved eksport via en forsik-
ring i stedet for ved bankgaranti. Det bidrager til virksomhedernes økonomiske fleksibilitet.
Endvidere blev det besluttet at udnytte Transportforordningens mulighed for at forhåndsgodkende nyttiggørelsesanlæg, så
anmeldelser af affald til anlæggene er gyldige i 3 år i stedet for 1 år.
Antal love og bekendtgørelser, der implementerer erhvervsrettet EU-regulering (På baggrund af ind-
sendte implementeringsskemaer.)
66
Heraf antal love og bekendtgørelser, hvor EU-Implementeringsudvalget har besluttet, at den danske
implementering kan gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen
12
Behandlede nabotjek 32
Sager om tidlig interessevaretagelse 26
5
ser, som implementerer erhvervsrettet EU-regulering. Disse
er alle i første omgang blevet screenet for eventuel over-
implementering.
Af disse har EU-Implementeringsudvalget i 12 tilfælde ef-
ter en særskilt drøftelse besluttet, at der var grundlag for at
gå videre, end hvad der EU-retligt var forpligtelse til. For ek-
sempel, fordi sagen var en del af et eksisterende politisk for-
lig, eller fordi man ønskede at opretholde et hidtidigt dansk
beskyttelsesniveau.
Eksempel: Beskyttelse af arbejdstagere mod stråling
* mSv står for milli-sievert (en tusindedel sievert), som angiver den effektive stråledosis, der absorberes i kroppen.
Evaluering af eksisterende lovgivning – nabotjek og analyser
Implementeringsrådet opfordrer løbende regeringen til at
gennemføre nabotjek af, om EU-regler er implementeret mere
erhvervsvenligt i andre EU-lande, og om det kan inspirere til
andre måder at udforme reglerne på i Danmark. Nabotjekke-
ne kan føre til, at de eksisterende danske regler eller praksis-
ser bliver ændret eller forenklet.
Eksempel: Færre administrative byrder for bl.a. detailslagtere
* Kilde: Dansk Erhverv, Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsministeriets Uddannelses guide, løn til nyuddannet detailslagter.
EU-Implementeringsudvalget har i perioden 1. marts 2017 –
1. marts 2018 behandlet 32 nabotjek. Hovedparten er helt el-
ler delvist blevet behandlet efter en anbefaling fra Implemen-
teringsrådet. 25 nabotjek er afrapporteret i EU-Implemente-
ringsudvalget, og i 16 tilfælde er der iværksat opfølgende ini-
tiativer, efter at nabotjekket blev gennemført.
Sundheds- og Ældreministeriet implementerede i juni 2017 Strålebeskyttelsesdirektivet (direktiv om fastlæggelse af grund-
læggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af de farer, som er forbundet med ioniserede stråling).
Direktivet beskytter arbejdstagere, der som en nødvendig del af deres arbejde bliver udsat for stråling. Det kan fx være fra
stråleudstyr til at stille diagnoser og behandle kræftsygdomme i sundhedsvæsenet.
Blandt andet stiller direktivet krav om at overvåge de doser, som den enkelte arbejdstager bliver udsat for, for at sikre, at ar-
bejdstageren fx ikke hen over et år får en samlet dosis stråler, som udgør en helbredsrisiko.
Direktivet stiller krav om, at arbejdstagere, der kan tænkes at modtage stråledoser på over 6 mSv* skal overvåges individu-
elt, men medlemslandene kan kræve, at arbejdstagere, der modtager stråledoser på under 6 mSV også overvåges.
Direktivet indeholdt dermed en valgfrihed for medlemsstaterne i implementeringen af direktivet. Ifølge de fem principper
for implementering af erhvervsrettet EU-regulering skal fleksibilitet- og undtagelsesmuligheder imidlertid udnyttes. Derfor
blev sagen forelagt EU-Implementeringsudvalget.
I Danmark var det allerede inden implementeringen af strålebeskyttelsesdirektivet gældende praksis at overvåge arbejds-
tagere, der var udsat for også en mindre dosis stråling. I forbindelse med implementeringen af direktivet besluttede EU-Im-
plementeringsudvalget, at overimplementere direktivet og videreføre den danske praksis for at sikre en fortsat høj beskyttelse
af arbejdstagerne.
Implementeringsrådet anbefalede i december 2017 et nabotjek af praksis vedrørende mærkning af oksekød med reference-
nummer. EU-reglerne om obligatorisk oprindelsesmærkning af oksekød stiller bl.a. krav om, at kødet skal mærkes med et re-
ferencenummer, der skal sikre sporbarheden mellem kødet og det eller de dyr, som kødet stammer fra.
Den danske implementering af kravet betød, at virksomhederne skulle kunne redegøre for, hvordan en videreført referen-
cekode for oksekød var sammensat. Implementeringsrådet pegede på, at kravet ikke gav øget sikkerhed for korrekt sporbar-
hed og påførte danske virksomheder store ekstra omkostninger, som virksomheder i andre EU-lande ikke har. Implemente-
ringsrådet ønskede derfor, at kravet blev ophævet.
På baggrund af anbefalingen fra Implementeringsrådet, vurderede Miljø- og Fødevareministeriet, at kravet var overflødigt.
Ministeriet vurderede, at de obligatoriske mærkningskrav for oprindelsen af oksekød og de almindelige sporbarhedsregler
var tilstrækkelige til at sikre sporbarheden af kødet. På den baggrund blev det besluttet at ophæve kravet og ændre vejlednin-
gen til virksomhederne.
På forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet har Dansk Erhverv lavet et groft overslag over omkostningerne for er-
hvervet. Det er på den baggrund estimeret, at kravet samlet koster erhvervet 3-5 årsværk om året, og at der med ophævelsen
af kravet kan opnås besparelser i lønomkostninger på 945.000-1.600.000 kr. om året.*
6
Eksempel: Nabotjek af miljømærkning af tryksager
Tidlig interessevaretagelse
EU-Implementeringsudvalget drøfter også sager, hvor rege-
ringen gør en særlig indsats for at tage hensyn til dansk er-
hvervslivs interesser, allerede inden Kommissionen har frem-
sat et konkret forslag. På den måde kan de danske interesser
fremmes bedst muligt.
EU-Implementeringsudvalget har frem til den 1. marts
2018 behandlet 26 sager om tidlig interessevaretagelse. En
stor del af sagerne er taget op efter anbefalinger fra Imple-
menteringsrådet.
Som led heri har de relevante ministerier redegjort for,
hvordan man gennem tidlig interessevaretagelse i Bruxelles
kan forebygge, at Kommissionens forslag kom til at indehol-
de unødige byrder for erhvervslivet.
Det bemærkes, at tidlig interessevaretagelse i EU-sager
også varetages i den sædvanlige EU-beslutningsprocedure.
Eksempel: Nemmere adgang for skibe på tværs af havne i EU
IMPLEMENTERINGSRÅDETS ARBEJDE
– BIDRAG FRA PAUL MOLLERUP, FORMAND FOR
IMPLEMENTERINGSRÅDET
I 2017 har vi set, hvordan regeringens arbejde med at undgå
overimplementering af EU-regulering har medført konkrete
ændringer for dansk erhvervsliv og har manifesteret sig i
myndighedernes arbejde med implementeringsarbejdet.
Som formand for Implementeringsrådet er jeg glad for, at
rådet sammen med Implementeringsudvalget har bidraget til
denne udvikling. Det er også positivt, at beskæftigelsesmini-
steren fortsat viser stort engagement i vores arbejde både ved
løbende at deltage i Implementeringsrådets møder og ved at
imødekomme de anbefalinger, rådet har sendt til regeringen.
Eksempelvis er det lykkedes at få tilføjet de 5 principper
for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i Justits-
ministeriets lovkvalitetsvejledning. Det er efter min mening
et vigtigt redskab i det fortsatte arbejde med at sikre et ved-
varende fokus på bedre implementering af EU-regulering til
gavn for danske virksomheder.
Effekten af udførte nabotjek og tidlig interessevaretagelse
De nabotjek, der er blevet igangsat, begynder nu at give re-
sultater, og vi har i det forgangne år set flere eksempler på,
Implementeringsrådet anbefalede i marts 2017 et nabotjek af den danske implementering af EU-miljømærket Blomsten for
tryksager. Blomsten er en frivillig EU-miljømærkningsordning, der skal mindske belastning af miljøet fra produktion og for-
brug af bl.a. tryksager.
Implementeringsrådet pegede på, at den danske implementering af Blomsten gik videre end i andre europæiske lande, for-
di danske trykkerier var underlagt flere administrative krav end deres europæiske konkurrenter, når de skulle ansøge om mil-
jømærkning. Det svækkede ifølge Implementeringsrådet de danske trykkeriers konkurrenceevne.
Nabotjekket blev udført på et møde i EU-miljømærkeordningens forum for kompetente myndigheder i juni 2017. Nabotjek-
ket viste, at medlemslandene havde forskellig praksis for registrering af tryksager, og at Danmark fulgte Kommissionens ret-
ningslinjer.
På baggrund af drøftelserne på mødet besluttede Kommissionen at ændre retningslinjerne, så alle licenshavere fremover
kan registrere tryksager under »brede« handelsnavne i Kommissionens elektroniske register, som ønsket af Implementerings-
rådet.
Derudover blev det i Danmark besluttet at følge Implementeringsrådets anbefaling om brug af underleverandører, som er
et område, hvor der ikke er fælles EU-retningslinjer.
En licenshaver kan derfor fremadrettet udvide en licens til også at omfatte underleverandører, uden at underleverandøren
skal søge om licens, så længe licenshaveren bærer udgifter til kontrol og tilsyn.
Skibsfarten finder, at der er betydelige administrative omkostninger forbundet med skibes anløb til og fra forskellige europæ-
iske havne.
Det skyldes bl.a., at de nuværende EU-regler ikke stiller krav om en ensartet platform hvortil skibe, der anløber EU-havne,
kan rapportere til nationale myndigheder.
Skibene oplever derfor store forskelle i både rapporteringsmåden og i det, der kræves indberettet. Samtidig har de enkelte
medlemslande mulighed for at kræve en række tillægsinformationer fra skibsfarten.
Som konsekvens skal skibene og ikke mindst de søfarende bruge betydelige ressourcer på at tilpasse deres rapporteringer
til forskellige rapporteringsplatforme samt til at indhente forskellige oplysninger afhængigt af, hvilket EU-land de anløber.
Kommissionen forventes at fremlægge et forslag til ny regulering i maj 2018. EU-Implementeringsudvalget besluttede i den
forbindelse, at regeringen forud for lanceringen af Kommissionens forslag skal foretage tidlig interessevaretagelse for at på-
virke Kommissionens udspil.
Der vurderes således at være gode forudsætninger for at reducere erhvervets administrative byrder og effektivisere sags-
gange ved en øget harmonisering af skibenes myndighedsrapportering i EU havne.
Regeringen vil arbejde efter, at et kommende forslag fra Kommissionen:
1. Reducerer de administrative byrder for såvel erhvervet som myndigheder.
2. Udvikler en fælles skibsrapporteringsplatform (European Maritime Single Window) og en fælles liste med indberettede op-
lysninger fra skibsfarten.
3. Udvikler nye værktøjer som det såkaldte eManifest, der kan bidrage til et åbent marked for transport af varer.
7
hvordan rådets anbefalinger har ført til konkrete ændringer
for erhvervslivet.
Et nyligt eksempel er rådets anbefaling om nabotjek af reg-
lerne for mærkning med referencenummer på oksekød. Iføl-
ge de nuværende krav skal virksomhederne kunne redegøre
for, hvorledes en referencekode for oksekød er sammensat
gennem flere led.
På baggrund af rådets anbefaling vurderede Fødevaresty-
relsen, at en fjernelse af kravet ikke ville påvirke sporbarhe-
den af kødet. Kravet vil derfor blive ophævet, og vejledningen
om mærkning af oksekød bliver ændret. Denne ændring vil
komme ca. 1000 detailslagtere i Danmark (dvs. individuelle
slagterbutikker og slagterafdelinger i supermarkeder) til gode
og spare dem for unødvendige administrative omkostninger.
Der er desuden helt konkrete eksempler på, at virksomhe-
der selv har oplevet, at nabotjek er til gavn for deres branche:
»Som organisation har vi været glade for, at vi har kunnet
forelægge vores sag for Implementeringsrådet og komme
med anbefalinger til nabotjek på områder, som vi oplever
som problematisk forskelsbehandling for den grafiske bran-
ches trykkerier. Vi har opfordret til nabotjek af reglerne for
trykkerier, der søger licens til anvendelse af EU’s miljømærke
Blomsten, og på flere områder kommer resultatet af nabotjek-
ket til at gøre en reel forskel for vores medlemmer.«
- Brancheorganisationen Grakom
Jeg vil også gerne fremhæve den indsats, som rådet har
ydet for, at regeringen så tidligt som muligt kan påvirke EU,
når der bliver udarbejdet ny erhvervsrettet lovgivning.
Eksempelvis anbefalede rådet i december 2017, at der bør
arbejdes for, at innovationsprincippet kommer på linje med
andre retligt bindende principper der regulerer EU’s beføjel-
ser, som fx proportionalitetsprincippet. Innovation er en kata-
lysator for vækst, og det er vigtigt, at arbejdet med innovati-
onsprincippet i videst muligt omfang tager hensyn til danske
interesser og dermed øger den danske konkurrenceevne.
Regeringen har imødekommet rådets anbefaling og vil
igangsætte tidlig interessevaretagelse på området, hvilket har
til formål at gavne alle danske virksomheder, der arbejder
med nye løsninger i form af maskiner, Fintech-løsninger, dro-
ner mv.
Rådets arbejde inspirerer i udlandet
Jeg har haft fornøjelsen af at deltage i flere konferencer og se-
minarer i udlandet, og det glæder mig at se, andre lande også
lader sig inspirere af den model, vi har i Danmark. Vi har haft
studiebesøg fra myndigheder og organisationer i Norge og
Sverige, der gerne vil lære om udvalgets og rådets arbejde.
Fremadrettet fokus
Vi skal altid have øje for, hvor vi kan skærpe vores indsats, og
hvor der findes nye problemområder. Derfor vil jeg arbejde
for, at rådet fortsat har fokus på manglende håndhævelse og
underimplementering af EU-regulering i andre lande.
Vi har arbejdet med problemstillingen i 2017, og vi kom-
mer til at arbejde videre med den, fordi den er et reelt pro-
blem, som giver en forvredet konkurrencesituation i EU. Vi
vil også have øget fokus på forordninger, fordi der i denne
type lovgivning findes nationalt råderum eller konsekvenser,
som kan have indflydelse på danske virksomheders vilkår.
Af den grund er regeringen og Implementeringsudvalgets fo-
kus på komitologi velkomment, fordi transparens i beslutnin-
ger taget af EU-organer er vigtige, fordi de kan have reelle
konsekvenser for dansk erhvervsliv.
Status for rådets arbejde
Nedenfor følger status fra Implementeringsrådets arbejde fra
marts 2017 til marts 2018.
Implementeringsrådet har sendt i alt 51 anbefalinger til re-
geringen fordelt på de tre indsatser, jf. nedenfor.
Antal anbefalinger sendt til regeringen fra Implemente-
ringsrådet for perioden marts 2017 – marts 2018
Regeringen har taget stilling til i alt 37 af rådets anbefalinger
om nabotjek og tidlig interessevaretagelse og har heraf valgt
at følge 27 anbefalinger, jf. tabellen nedenfor. 14 anbefalinger
om implementering af ny EU-regulering er sendt direkte til
de ansvarlige ministerier.
Antal anbefalinger sendt fra Implementeringsrådet og svar fra regeringen fra marts 2017 til marts 2018
Hermed slutter redegørelsen.
Tidlig interessevaretagelse 16
Implementering af ny EU-regulering 14
Nabotjek af eksisterende regulering 21
Anbefalinger i alt 51
Anbefalinger behandlet i IU Følgesa
a. Svarkategorien »følges« dækker over, at anbefalingen imødekommes, allerede er iværksat eller indgår i eksisterende arbejde.
Behandlesb
b. Svarkategorien »behandles« dækker, at anbefalingen drøftes på et senere møde eller undersøges nærmere.
Afvisesc
c. Svarkategorien »afvises« dækker over, at anbefalingen ikke imødekommes.
Tidlig interessevaretagelse 16 12 1 3
Nabotjek 21 15 1 5
I alt 37 27 2 8