L 206 - svar på spm. 9 om, hvilke typer af lån staten ønsker at benytte med de nye statsgaranterede lån, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 206 spm. 9.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L206/spm/9/svar/1489003/1894418.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 KøbenhavnK
Telefon 41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
15. maj2018
2018-2325
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 8. maj stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 206 – Forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger m.v. (finansiering af almene boliger med lån ydet på grundlag af stats-
garanterede obligationer), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 9:
I grundlaget for lovforslaget anslås omlægning til statsgaranterede lån til en
rentebesparelse på ca. 1 pct. af restgælden på de almene boligafdelingerslån til
etablering og renovering, der omlægges til statsgaranterede lån.
Ministeren bedes redegøre for, hvilke typer af lån staten ønsker at benytte med
de nye statsgaranterede lån, herunder især om disse lån er rentetilpasningslån
eller fastforrentede lån. Såfremt rentetilpasningslån vælges, ønskesrefinansie-
ringsperioden oplyst. Ministeren bedesligeledes redegøre for, på baggrund af
hvilke lån uden statsgaranti de fiktive bruttoydelser, somboligafdelingerne
opkrævesi henhold til L 206, tænkes etableret. Alternativet går ud fra, at bolig-
afdelingernes betaling sker på baggrund af lån af samme type for så vidt angår
rentetilpasningsperiode og/eller ensartede fastforrentede lån, alle med samme
risikoprofilfor låntager, hvilket ministeren bedes bekræfte.
Svar:
Jeg har indhentet svarbidragfra Trafik-, Bygge-og Boligstyrelsen, der oplyser:
”I Trafik-, Bygge-ogBoligstyrelsens meddelse til fondsbørsen(NASDAQ) den
11. december 2017 oplyses, at der vedovergangentil den nye almene finansie-
ringsmodel med 100 pct. statsgaranti vil blive benyttet 10-årige rentetilpas-
ningslån. Om fremgangsmåden ved fastsættelse af lånetype henvisestil svar på
spørgsmål 7.
Det følger af lovforslaget, at de besparelser, der kan tilskrivesden statslige ga-
ranti på 100 pct., tilfalder staten.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der sikrer, at udformningen af den nye
finansieringsmodel er i overenssstemmelse hermed.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 206 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
Side 2/2
Derfor foreslås, at Landsbyggefondens refusion beregnes svarende til, at ny-
byggeriet havde været finansieret med realkreditlån uden statsgaranti. Hvor-
dan refusionenfremover skalberegnes er beskrevet i lovforslagetsbemærknin-
ger til nr. 5. Heraf fremgår blandt andet: ”Vedtilsvarende lån uden statsgaranti
på 100 pct. skal forstås, at f.eks. lån med statsgaranti ydet som 5-årige rentetil-
pasningslån skal sammenlignes med realkreditlånmed 5-årige rentetilpasning
baseret på særlige dækkede realkreditobligationer udenstatsgaranti, som al-
ternativt ville have været anvendt.”
Derudover foreslåsindført en differensrentebetaling, som beregnes én gang
årligt for hele den fondsstøttede portefølje af statsgaranterede lån under ét.
Differensrentebetalingenberegnes som det beløb, Landsbyggefonden sparer i
ydelsesstøtte vedat kunne anvende lån med 100 pct. statsgaranti i stedet for
realkreditlånuden statsgaranti, hvilket er beskrevet i lovforslagetsbemærknin-
ger til nr. 6. Beregningerne baserer sig blandt andet på, at der anvendesden
effektive rente påhenholdsvis en statsgaranteret obligationog en realkreditob-
ligation uden statsgaranti, hvor begge obligationer har en varighed (et udtryk
for renterisikoen), som svarer til gennemsnittet for den omfattede låneporteføl-
je. Det sikrer, at beregningerne baserer sig på lån med samme risikoprofil.
Det bemærkes, at Trafik-, Bygge-og Boligstyrelseni høringsnotat til L 206
(TRU, L 206, bilag 1) har tilkendegivet, at styrelsenforudfor den første bereg-
ning af differensrentenpr. 1. oktober 2018viludarbejde et papir, som udførligt
dokumenterer den anvendte beregningsmetode. Det skal sikre, at der skabes
gennemsighed omkring beregningerne.
Der henvises i øvrigt til besvarelsenaf spørgsmål 6 for et eksempelpå bereg-
ning af differensrentebetalingen”.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen