Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Ministeren
9. oktober 2013
J.nr. 2013-2158
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i byg-
ninger
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger
(godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring
m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger) har været i høring fra den
28. juni til den til 12. august 2013.
Til udvalgets orientering fremsendes vedlagt høringssvar og høringsnotat.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 3 Bilag 1
Offentligt


Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 3 Bilag 1
Offentligt


Side 1
FORSLAG TIL ÆNDRING AF LOV OM FREMME AF
ENERGIBESPARELSER I BYGNINGER –
GODKENDELSESORDNING FOR GRØN
BOLIGKONTRAKT
7. oktober 2013
J.nr. 2644/1721-0001
Ref. KGR/LKO/HEA
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til ændring af lov om fremme af energibe-
sparelser i bygninger – etablering af en godkendelsesordning for Grøn Boligkontrakt-
ordningen
Høringen
Udkastet til bekendtgørelse blev sendt i høring den 28. juni med svarfrist den 12. august 2013.
Der er modtaget 38 høringssvar.
Høringssvarenes kommentarer
1. Overordnede kommentarer til konceptet ”Grøn Boligkontrakt”
Der har været en del kommentarer til konceptet ”Grøn Boligkontrakt”. Kommentarerne inde-
holder generelt opbakning til konceptet, men berører ikke indholdet af lovforslaget. De over-
ordnede kommentarer er derfor ikke gentaget i nærværende høringsnotat.
Betegnelserne Grøn Boligkontrakt, grønne aktører og grønne aktør-virksomheder henholdsvis
fremgår af regeringens Vækstplan eller kan udledes heraf. Betegnelserne anvendes derfor vis-
se steder i dette høringsnotat, idet det dog gøres opmærksom på, at der arbejdes for at udvikle
et andet navn til brug for ordningens lancering og markedsføring.
2. Den grønne aktørs ydelser
Konstruktørforeningen er enig i lovforslagets forslag om, hvad der skal være den grønne ak-
tørs ydelser. Der bør efter Konstruktørforeningens mening udformes en standardydelsesbe-
skrivelse som f.eks. ABR, men gerne tilpasset den Grønne Boligkontrakt-ordning. Det bør
desuden være den grønne aktør, som oppebærer certificeringen og er ansvarlig for hele pro-
jektet. Den grønne aktør skal sørge for, at bygherren oplyses om alle konsekvenser ved byg-
geriet og den grønne aktør skal sikre, at myndighedskrav er afklaret inden byggeriet påbegyn-
des. Bliver der tale om entreprisearbejde, skal entreprisekontrakten også tilpasses området og
bør have reference til AB92. Ifølge Danske Arkitektvirksomheder lægger lovforslaget op til, at
den grønne aktør skal være rådgiver og udførende på en gang. Danske Arkitektvirksomheder
bemærker, at der normalt skelnes mellem rådgivere og udførende inden for byggeriet, samt at
rådgivende virksomheder normalt ikke påtager sig at være udførende, bl.a. fordi deres profes-
sionelle rådgiveransvarsforsikring i så fald ikke vil dække deres arbejde. Dansk Byggeri anbe-
faler, at kortlægningen af en bygnings energibesparelsesmuligheder deles op i to led, en ind-
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 3 Bilag 1
Offentligt
Side 2
ledende online screening og en efterfølgende kortlægning af bygningen, som indeholder en
økonomisk prioritering, et forslag til tidsplan for gennemførelse af forslagene og en vurdering
af nuværende og fremtidige muligheder for energiforsyning. Kortlægningen bør efter Dansk
Byggeris opfattelse ikke stille krav om energimærkning af bygningen, da det vil fordyre og
besværliggøre konceptet. Dansk Industri finder det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget opregner
en række specifikt beskrevne ydelser, som den grønne aktør skal kunne levere, når der stadig
er usikkerhed om konceptets indhold. Ifølge BfBE skal den grønne aktør være kontaktpunkt
for forbrugeren og kunne levere alle ydelser i konceptet, sådan som det fremgår af lovforsla-
get. 3F finder det vigtigt, at ordningen bliver så bred som muligt, og også indeholder mulig-
hed for at give rådgivning om andre områder med forbindelse til energirenovering, f.eks.
grønne tage eller klimatilpasningstiltag i private hjem. Københavns Kommune lægger vægt
på, at standarddokumentet til værdiansættelse af renoveringstiltag baseres på en standardiseret
metode til beregning af energibesparelserne, samt at eventuelle ydelser angående komfort og
indeklima leveres på en sådan måde, at de ikke i sig selv medfører øget energiforbrug. Ma-
skinmestrenes Forening påpeger, at standarddokumentet bør udformes elektronisk, så admini-
strationen minimeres mest muligt, f.eks. i form af en app. Efter HMN Naturgas’ opfattelse,
bør det ligeledes være et krav, at de bygningskomponenter der indgår i et projekt, som mini-
mum opfylder krav i gældende bygningsreglement. Foreningen af Rådgivende Ingeniører –
FRI udtrykker bekymring for, at den grønne aktør skal kunne levere alle de beskrevne ydelser,
idet der vil være risiko for, at den grønne aktør påtager roller som den pågældende virksom-
hed ikke behersker, samt at de dygtigste virksomheder fravælger ordningen fordi den er for ri-
sikofyldt. FRI påpeger desuden at uvildighed er nøglen i god rådgivning, og FRI opfordrer til
at spørgsmålet får en fremtrædende rolle i den ordning der påtænkes. Endelig påpeger Finans-
rådet, at en gennemført energirenovering ikke nødvendigvis fører til en forøgelse af ejen-
dommens værdi, da værdien afhænger af flere forhold, samt at et standarddokument om ener-
girenovering udfyldt af en certificeret eller godkendt grøn aktør vil tjene et godt formål som
forventningsafstemning og konkretisering mellem boligejer, bygningsrådgiver, håndværker
og den grønne aktør.
Energistyrelsen bemærkninger
Det bemærkes indledningsvist, at betegnelsen ”den grønne aktør” af lovtekniske årsager er
ændret til betegnelsen en ”godkendt virksomhed, der leverer rådgivning om og projektstyring
af energirenovering af bygninger”.
Det fremgår af forslaget til en ny § 24 g, stk. 1, i loven, at den grønne aktør-virksomhed skal
kunne levere tre forskellige typer ydelser, nemlig kortlægning af en boligs energibesparelses-
muligheder, udarbejdelse af en plan, herunder udfyldelse af et standarddokument, om energi-
besparelsesmuligheder og om renovering samt tilbudsindhentning og projektstyring vedrø-
rende gennemførelse af energibesparelsestiltag. Af forslaget til en ny § 24 g, stk. 3, fremgik,
at klima-, energi- og bygningsministeren kunne fastsætte regler om, at den grønne aktør også
skal kunne levere ydelser med rådgivning omkring komfort og indeklima i forbindelse med
energirenovering af boliger. Det betyder, at selve den entreprisemæssige udførelse af en gi-
ven renoveringsopgave ikke som sådan er omfattet af den Grønne Boligkontrakt-ordning og
heller ikke er omfattet af den grønne aktørs akkreditering, certificering eller godkendelse. År-
sagen hertil er, at godkendelse af de involverede entreprenører og håndværkere, ud over de
grønne aktør-virksomheder, vil være en meget omfattende opgave, da den i så fald skulle om-
fatte alle entrepriseforhold. Da en del af den godkendte virksomheds ydelse desuden er til-
budsindhentning og projektstyring, herunder tilsyn med det udførte arbejde og afleveringsfor-
Side 3
retning, af energirenovering, ligger der allerede heri en kvalitetssikring af den entreprise-
mæssige opgave.
Fokus i den Grønne Boligkontrakt-ordning er gode boligforbedringer og energieffektivitet.
Det fremgår som følge heraf ikke direkte af lovteksten, at den godkendte virksomhed kan leve-
re rådgivning omkring f.eks. grønne tage eller klimatilpasning. Omvendt er det forventningen,
at den godkendte virksomhed skal udarbejde en plan for de påkrævede arbejder i samarbejde
med bygningsejeren, hvor de omtalte emner naturligvis kan indgå som et led i overvejelserne
over hvilke tiltag der bør gennemføres.
Det er ikke meningen med den Grønne Boligkontrakt-ordning, at den godkendte virksomhed
skal påtage sig en rolle de ikke behersker. Forholdet uddybes nedenfor i afsnittet om akkredi-
terings-, certificerings- eller godkendelsesmodel for godkendte virksomheder. Det vil i den
forbindelse blive præciseret i lovforslaget, at den grønne aktør-virksomhed kan benytte sig af
underleverandører til levering af de grønne aktør-ydelser, såfremt underleverandøren over-
holder krav til kompetence og overholdelse af krav i virksomhedens kvalitetsstyringssystem.
Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at den godkendte virksomhed i alle situationer skal
levere en uvildig rådgivning, i den forstand, at en udførende dermed ikke kan være godkendt
virksomhed. Den Grønne Boligkontrakt-ordning er tænkt på den måde, at den godkendte virk-
somhed også kan være en entreprenørvirksomhed, som igen på et for bygningsejeren oplyst
grundlag også skal kunne tilbyde bygningsejeren at udføre den entreprisemæssige ydelse, som
i sig selv ligger uden for ordningen. En sådan totalløsning ville ikke kunne lade sig gøre, så-
fremt loven stiller krav om uvildighed, i den forstand at en udførende dermed ikke kan være
godkendt virksomhed. Lovforslaget lægger i stedet op til, at give bygningsejeren et valg angå-
ende uvildighed, når vedkommende beslutter hvilken godkendt virksomhed vedkommende vil
engagere. Boligejeren kan derfor selv vælge, om vedkommende vil anvende en uvildig god-
kendt virksomhed, som indhenter tilbud på bygningsejerens vegne eller om vedkommende vil
anvende en ikke-uvildig entreprenørvirksomhed som godkendt virksomhed, som vedkommende
har tillid til.
Det bemærkes, at høringsudkastets forslag til en ny § 24 g, stk. 3, af lovtekniske årsager er
indarbejdet i det fremsatte lovforslags foreslåede § 24 f, stk. 1, nr. 1. Det fremgår således af
bemærkningerne til § 24 f, stk. 2, at rådgivning om komfort og indeklima vil indgå, når der
fastsættes regler om indholdet af den godkendte virksomheds ydelse med kortlægning af en
bygnings energibesparelsesmuligheder.
3. Akkrediterings-, certificerings- eller godkendelsesmodel for godkendte virksomheder
Høringssvarene peger på, at der bør vælges enten en certificeringsmodel eller en godkendel-
sesmodel for anerkendelse af godkendte virksomheder. Der er i høringssvarene generelt ikke
opbakning til at etablere en akkrediteringsordning for grønne aktører.
Veltek anfører, at en akkrediteringsordning skal sikres imod, at ordningens rådgivere giver en
ensidig vurdering af besparelsespotentialet. Det gøres efter Velteks opfattelse ved at stille
krav om at tekniske installationer, skal indgå i den samlede vurdering. Tekniq foreslår, at den
Grønne Boligkontrakt-ordning bliver meget fleksibel, og bygger på de aktører boligejeren
kender i forvejen, således at boligejeren kan vælge en grøn aktør, som passer til opgaven. Det
er vigtigt for Tekniq, at der vælges en model som ikke er for omkostningsfuld og som kan
bygge ovenpå eksisterende kompetencer og bygge oven på installatørernes eksisterende kvali-
tetsstyringssystemer. Tekniq anbefaler derfor, at der anvendes en godkendelsesmodel, med
godkendelse af kvalitetsstyringssystemer, som det kendes fra el- og vvs-området. Konstruk-
tørforeningen har ikke præferencer angående hvilken model der vælges, men foretrækker at
Side 4
modellen vælges i loven eller at loven tydeliggøres. Dansk Standard anbefaler at modellen for
akkreditering udgår af lovteksten, da akkrediteringsordninger normalt anvendes i andre sam-
menhænge end den sammenhæng som er beskrevet i lovforslaget. Herudover foreslår Dansk
Standard, at grønne aktør-virksomheder anerkendes ved en certificering som f.eks. en ISO
9001 certificering. Danske Arkitektvirksomheder påpeger, at deres medlemsvirksomheder til-
bydes et kvalitetsledelsessystem baseret på ISO 9001 tilpasset arkitektrådgivning men uden
tredjepartskontrol. Efter Danske Arkitektvirksomheders opfattelse kan de kvalitetsstyringssy-
stemer som kendes fra ventilationseftersynsordningen, der er akkrediterede, og VE-montør-
ordningen, der er godkendt af en kontrolinstans, ikke anvendes i denne sammenhæng. Dansk
Byggeri anbefaler, at den Grønne Boligkontrakt-ordning bygges op omkring eksisterende
samarbejdsrelationer mellem f.eks. håndværkere, installatører, rådgivere og arkitekter. Dansk
Byggeri støtter op om, at de grønne aktør-virksomheder anerkendes ved en certificering eller
godkendelse, men støtter ikke en akkrediteringsordning. Dansk Byggeri støtter ligeledes tan-
ken om, at en godkendelsesordning kan indrettes på en sådan måde, at virksomheder der i for-
vejen arbejder på området kan genbruge det arbejde med kvalitetsstyringssystemer de allerede
har lavet. Dansk Byggeri anbefaler i den sammenhæng en tredjepartskontrol af de deltagende
virksomheders kvalitetsstyringssystemer, godkendt af kontrolinstanser som udpeges af Ener-
gistyrelsen eller Erhvervs- og Vækstministeriet. BAT-kartellet finder det nødvendigt med en
certificering eller godkendelse af grønne aktører, der kan dokumentere sine kompetencer på
området og garantere en faglig korrekt løsning af opgaven. Ifølge BAT-kartellet skal en grøn
aktør-virksomhed desuden kunne fratages certificeringen hvis den ikke lever op til kravene til
de opgaver, den har ansvaret for. Det er ifølge BAT-kartellet desuden afgørende, at medarbej-
dere i de deltagende virksomheders kvalifikationer kan dokumenteres ved et svendebrev eller
lignende. Den grønne aktør-virksomhed bør ifølge BAT-kartellet ikke kunne udlicitere opga-
ver til underentreprenører, der ikke er omfattet af den grønne aktørs godkendelse. BfBE anfø-
rer, at de er enige i at eksisterende certificeringer og godkendelser skal kunne udbygges til og-
så at rumme kravene til grøn aktør-virksomheder. BfBE er til gengæld betænkelig ved en ren
akkrediteret model. Energiforum Danmark anbefaler en certificeringsmodel, der kan indpas-
ses i virksomhedernes eksisterende kvalitetsledelsessystemer og advarer mod en akkredite-
ring, som er administrativt tungere. 3F finder det nødvendigt, at den grønne aktør ved en cer-
tificerings- eller godkendelsesordning kan dokumentere sine kompetencer og dermed garante-
re for en faglig korrekt løsning af opgaven. Maskinmestrenes Forening anfører, at en høj ens-
artet kvalitet kræver kvalitetsstyringssystemer som sikrer, at boligejerne rådgives på et ensar-
tet grundlag, samt at det administrative system bør være så enkelt som muligt, herunder at
små projekter ikke omfattes af en urimelig stor administration. HMN Naturgas anbefaler, at
der vælges en certificeringsmodel. Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI anfører, at det
er vigtigt at ordningen skrues sammen så den er enkel, fleksibel og billig for den grønne aktør,
samt at mindre virksomheder på området ofte har et kvalitetsstyringssystem, men ikke nød-
vendigvis et certificeret eller kontrolleret kvalitetsstyringssystem. Københavns Erhvervsaka-
demi anfører, at det er uklart hvilken interferens og snitflade der er mellem den Grønne Bo-
ligkontrakt-ordning og godkendelsesordningen for virksomheder, der monterer små vedva-
rende energianlæg.
Energistyrelsen bemærkninger
Energistyrelsen har noteret, at høringsparterne enten ønsker en model til certificering eller
godkendelse af grønne aktør-virksomheder. Derimod ønsker ingen høringsparter en akkredi-
tering.
Side 5
Lovforslaget er ændret på den måde, at den foreslåede ordning bliver en godkendelsesord-
ning, hvor der som forudsætning for en virksomheds godkendelse kan stilles krav om et kvali-
tetsstyringssystem. For at skabe mest mulig fleksibilitet for de potentielle ansøgervirksomhe-
der kan kvalitetsstyringssystemet både været certificeret eller godkendt af en kontrolinstans,
som selv er godkendt af enten klima-, energi- og bygningsministeren eller erhvervs- og
vækstministeren.
Den valgte model har fokus på de omkostninger den vil påføre de godkendte virksomheder,
samt at modellen skal være så fleksibel som mulig.
Det vurderes at være mindst omkostningstungt for de deltagende virksomheder, som Tekniq,
Dansk Byggeri, FRI og andre høringsparter anfører, at den valgte model skal kunne bygge
videre på de samarbejdsrelationer, som allerede findes i byggeriet. Som nævnt ovenfor har
Energistyrelsen som følge heraf rettet lovforslaget til således, at det fremgår at de ydelser den
godkendte virksomhed skal levere, kan leveres ved hjælp af underleverandører, såfremt disse
underleverandører overhold krav til kompetence og efterlevelse af kvalitetsstyringssystem, så-
ledes at underleverandørens ydelser også leveres under den Grønne Boligkontrakt-ordning
og med samme kvalitet, som de ydelser der er leveret af den godkendte virksomhed selv.
Som anført ovenfor giver lovforslaget mulighed for, at den godkendte virksomhed kan være en
entreprenørvirksomhed, som ønsker at levere ydelser inden for Grøn Boligkontrakt. En sådan
entreprenørvirksomhed vil også kunne tilbyde boligejeren at udføre selve de håndværksmæs-
sige ydelser i renoveringsprojektet, ud over de ydelser som er en del af Grøn Boligkontrakt.
På samme måde kan andre godkendte virksomheder, som ikke er entreprenører, indgå et kon-
sortiesamarbejde med en entreprenør, så de kan tilbyde boligejeren at stå for alle faser i byg-
geprojektet. Det vurderes at ligge inden for lovforslagets rammer, at give godkendte virksom-
heder mulighed for at reklamere med, at de indgår i et konsortium, som kan løse alle bygge-
projektets opgaver for boligejeren, dog således at selve den håndværksmæssige udførelse lig-
ger uden for Grøn Boligkontrakts rammer. Lovforslagets almindelige bemærkninger er dog
justeret på den måde, at det nu fremgår, at de udførende håndværkeres kvalifikationer nor-
malt vil være sikret, hvis den udførende entreprenør anvender faglært arbejdskraft, samt at
der i den forbindelse vil kunne aftales mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i byggebran-
chen, at der kan udformes et kodeks om arbejdsvilkår for håndværksopgaver, byggende på
principperne bag ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, med
henblik på at modvirke social dumping.
4. Krav til den godkendte virksomhed om forsikring
Danske Arkitektvirksomheder påpeger, at hvis en rådgivningsvirksomhed skulle påtage sig at
stå for udførelsen af et renoveringsprojekt, vil virksomheden ikke længere være omfattet af
den professionelle rådgiveransvarsforsikring. En rådgiver som skriver under på en aftale på
bygherrens vegne vil ikke længere være uvildig, hvilket får som konsekvens at rådgiveran-
svarsforsikringen ikke længere dækker. Omvendt vil udførende entreprenørvirksomheder der
påtager sig rådgivningsopgaver medføre, at boligejeren tilbydes en rådgivning uden forsik-
ringsdækning. Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI påpeger, at krav om en professio-
nel ansvarsforsikring for den grønne aktørs ydelser vil kunne medvirke til at skabe tryghed for
forbrugeren. I lighed med Danske Arkitektvirksomheder påpeger FRI, at såfremt en rådgiver
indgår aftale med en boligejer om udførelse af et projekt, vil rådgivningsvirksomheden ikke
længere være dækket af sin rådgiveransvarsforsikring, da rådgivningsvirksomheden ikke læn-
gere er uvildig.
Energistyrelsens bemærkninger
Side 6
Lovforslaget indeholder ikke krav om, at den godkendte virksomhed skal have en professionel
ansvarsforsikring, der dækker de ydelser, som leveres under den Grønne Boligkontrakt-
ordning. Baggrunden herfor er, at der ikke er tale om et sådan særligt forhold mellem rådgi-
ver og bygningsejer som tilsiger, at der skal være et særligt krav om forsikring som ikke stil-
les som lovkrav til almindelige rådgivningsydelser. Det bør i stedet for være op til den god-
kendte virksomhed og bygningsejeren at aftale, i hvilket omfang de godkendte virksomheders
ydelser skal omfattes af en ansvarsforsikring. Det lægges i den forbindelse til grund, at god-
kendte virksomheder, som vil levere ydelser under den Grønne Boligkontrakt-ordning, vil væ-
re underlagt et almindeligt rådgiveransvar og at de fleste rådgivningsvirksomheder, som øn-
sker at blive grønne aktører også allerede har en rådgiveransvarsforsikring, som sandsynlig-
vis også vil dække rådgivning udført under den Grønne Boligkontrakt-ordning. I forlængelse
heraf kan der i medfør af regler udstedt i medfør af lovforslaget stilles krav om, at den god-
kendte virksomhed gør bygningsejeren opmærksom på, i hvilket omfang virksomhedens ydel-
ser er omfattet af en ansvarsforsikring.
Høringssvarene peger på, at såfremt en rådgivningsvirksomhed udfører entrepriseydelser, så
vil rådgivningsvirksomhedens professionelle rådgiveransvarsforsikring ikke dække den på-
gældende entrepriseydelse. Det vurderes, at dette forhold ikke medfører et behov for ændring
af lovforslaget, idet der ikke er krav i lovforslaget om, at de godkendte virksomheder skal
kunne levere entrepriseydelser. Såfremt en rådgivningsvirksomhed arbejder som godkendt
virksomhed under den Grønne Boligkontrakt-ordning og også vil påtage sig den entreprise-
mæssige udførelse af opgaven, må vedkommende virksomhed påtage sig en forsikring herfor
på sædvanlig vis (byggeskadeforsikring).
5. Kompetencekrav til de godkendte virksomheder
Konstruktørforeningen støtter lovforslagets krav om dokumenterede kompetencer i grønne
aktør-virksomheder. Der er ifølge Konstruktørforeningen i lovforslaget lagt op til, at grønne
aktør-virksomheder skal besidde brede byggetekniske kompetencer. Konstruktørforeningen
peger på, at både bygningskonstruktører og diplomingeniører vil kunne sidestilles som kom-
petencer, der er nødvendige for at virke i en grøn aktør-virksomhed. Endelig påpeger Kon-
struktørforeningen, at det bør præciseres i lovbemærkningerne hvilke kompetencer og profes-
sioner, der er mest relevante i forhold til opnåelse af godkendelse som grøn aktør. Danske Ar-
kitektvirksomheder peger på, at det vil være naturligt at skabe en stærk relation til ordningen
Danske Boligarkitekter, der med knap 100 tilknyttede virksomheder beskæftiger sig med råd-
givning af private boligejere, en ordning som er etableret af Danske Arkitektvirksomheder og
Bolius. Desuden påpeger Danske Arkitektvirksomheder, at de kvalitetsledelsessystemer som
kendes fra VE-montører og ventilationseftersynsfirmaer ikke vil kunne udbygges på en sådan
måde, at udførende virksomheder vil være i stand til at levere rådgivning og projekterings-
ydelser inden for energirenovering og indeklima. Ifølge Dansk Byggeri skal godkendelsen
som grøn aktør omfatte såvel energitekniske som forretnings- og procesmæssige kompeten-
cer. Det skal dokumenteres, at den grønne aktør har en baggrund der sætter vedkommende i
stand til at udføre en sammenhængende plan over energiforbedrende tiltag. Dansk Byggeri
understreger, at man bør uddanne eksisterende kontaktpunkter for boligejeren til grønne aktø-
rer, f.eks. håndværkere. Det er i denne sammenhæng oplagt at tage udgangspunkt i de næsten
2500 energivejledere, som er uddannet og bygge videre på deres viden i forhold til at oprette
et marked for grønne aktører hurtigst muligt. Dansk Industri påpeger, at det er vigtigt, at krav
til uddannelse bliver tilstrækkeligt fleksible således, at virksomheder, der allerede har de for-
nødne kompetencer, ikke skal afholde omkostninger til nye kurser for at opnå en certificering.
Side 7
BAT-kartellet finder det nødvendigt med en godkendelse eller certificering for, at den grønne
aktør kan dokumentere sine kompetencer og garantere en faglig korrekt løsning af opgaven.
For BAT-kartellet er det afgørende for troværdigheden af ordningen, at udførelsen af renove-
ringsopgaven løses af den grønne aktør i et samarbejde med andre virksomheder, hvor alles
kvalifikationer skal dokumenteres, f.eks. i form af et svendebrev kombineret med relevante
kursusbeviser. BAT-kartellet er imod en tanke om, at den grønne aktør kan udlicitere renove-
ringsopgaven til underentreprenører, som ikke indgår i et konsortiesamarbejde og hvor der ik-
ke har fundet en godkendelse sted. Ordningen bør være forankret i en fast konsortiestruktur,
som tilsammen kan løse hele renoveringsopgaven. For BfBE er det vigtigt, at kravene til de
grønne aktører ikke stilles på en måde, som samtlige kompetencer skal forefindes i selve den
grønne aktør-virksomhed, men at den grønne aktør snarere skal fungere som en slags hoved-
entreprenør. Det bør ifølge BfBE være den grønne aktørs ansvar at sikre, at eventuelle under-
leverandører lever op til de kvalitetskrav, der stilles i ordningen. 3F pointerer, at det er afgø-
rende for troværdigheden af Grøn Boligkontrakt-ordningen og for sikkerheden for kvaliteten
af det udførte arbejde, at renoveringsopgaven løses af den grønne aktør i et konsortiesamar-
bejde med andre virksomheder, hvor alles kompetencer skal dokumenteres. 3F finder det vig-
tigt, at der indgår en løbende opdatering af kravene til certificeringsordningen og til medar-
bejderne der udfører opgaverne, således at medarbejderne altid kan foreslå nyeste og bedste
løsning. Håndværksrådet pointerer, at det forekommer uhensigtsmæssigt, hvis udførende
håndværksvirksomheder skal tilegne sig kompetencer, der typisk ligger langt fra disses klassi-
ske kompetencer. Håndværksrådet anbefaler i stedet, at arbejde videre med, at udbuddet af de
krævede ydelser kan finde sted via flere samarbejdende aktører. Håndværksrådet anbefaler
desuden, at en eventuel certificeringsordning tager udgangspunkt i allerede eksisterende kom-
petencer, uanset om disse er opnået gennem energiXpertuddannelsen, energivejlederuddan-
nelsen eller tilsvarende uddannelse. Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI påpeger, at
spørgsmålet om hvad kortlægningen af bygningen skal omfatte vil have en afsmittende virk-
ning på de kompetencekrav, som den grønne aktør skal have. Et problem med lovforslaget er
ifølge FRI, at man forsøger at man bryder med den viden og det grundlag virksomhederne har
som fundament. Man forsøger at presse de enkelte aktører til at påtage sig den samlede opga-
ve for boligejeren, en opgave mange ikke behersker professionelt nok. Ifølge FRI er der brug
for, at boligejeren får en rådgiver, der er uafhængig af leverandørinteresser. Det bør desuden
efter FRI’s opfattelse være dygtige håndværkere, der udfører renoveringen. Middelfart Kom-
mune gør opmærksom på, at kommunen har kørt et lignende lokalt projekt, kaldet ”ESCO-
Light” om energiforbedringer i boliger. Middelfart Kommunes erfaring i den sammenhæng
var bl.a., at håndværkere måtte efteruddannes til energivejledere, og at uddannelsen skete på
tværs af faggrænser samt at de nyuddannede energivejledere blev uddannet i at fremme deres
salg. Københavns Erhvervsakademi anser det for vigtigt, at tydeliggøre certificeringen i for-
hold til hvilke krav og mål der stilles til virksomheder, som har dokumentation for at virk-
somhedens medarbejdere opfylder krav til erhvervserfaring, uddannelse og løbende efterud-
dannelse.
Energistyrelsens bemærkninger:
Som det fremgår ovenfor i afsnittet om bemærkninger til spørgsmålet om den godkendte virk-
somheds ydelser, tager lovforslaget udgangspunkt i, at den grønne aktør skal kunne levere
ydelser angående kortlægning af en bygnings energibesparelsesmuligheder, udarbejdelse af
en plan, herunder udfyldelse af et standarddokument, om energibesparelsesmuligheder og om
renovering samt tilbudsindhentning og projektstyring. Det er ifølge lovforslaget ikke en del af
den godkendte virksomheds ydelser at kunne levere selve den entreprisemæssige ydelse med
Side 8
renovering af en given bygning. Ifølge den model som er skitseret i lovforslaget, må bygning-
sejeren selv kontrahere med en entreprenør om udførelse af entreprisemæssige ydelser. Der
er så mulighed for, at bygningsejeren engagerer den godkendte virksomhed til at føre tilsyn
med byggeriet og dermed kvaliteten af den entreprisemæssige ydelse. Det indgår derfor ikke
som en del af lovforslaget, at kompetencerne hos entreprenørens medarbejdere skal dokumen-
teres, f.eks. i form af svendebrev. Det er således tillige almindelig praksis i byggeriet, at
håndværksmæssige kompetencer ikke skal dokumenteres for at udføre en given opgave, med
undtagelse af f.eks. inden for el- og vvs-området hvor der er særlige krav. Som ovenfor anført,
vil det blive præciseret i lovforslaget, at den grønne aktør-virksomhed kan levere sine ydelser
ved anvendelse af underleverandører, såfremt disse lever op til kompetencekrav og leverer
deres ydelser efter den grønne aktør-virksomheds kvalitetsstyringssystem. På den måde kan
specialiserede virksomheder fortsætte med alene at levere ydelser under den Grønne Bolig-
kontrakt-ordning på det område, som virksomheden har specialiseret sig i.
Konstruktørforeningen foreslår i sit høringssvar, at det præciseres hvilke kompetencer, der er
nødvendige for at kunne levere ydelser under den Grønne Boligkontrakt-ordning. Energisty-
relsen er pt. i dialog med forskellige interessenter angående hvilke kompetencekrav der bør
stilles til de godkendte virksomheder. Som følge heraf findes det ikke hensigtsmæssigt at fast-
sætte kravene direkte i lovforslaget. Det findes dog nødvendigt, at krav til kompetence mod-
svarer de ydelser der skal leveres. Det forventes ved bekendtgørelse at blive fastsat, at poten-
tielle godkendte virksomheder kan få merit for allerede gennemført uddannelse i videst muligt
omfang, således at virksomhedernes medarbejdere ikke skal gennemføre den samme uddan-
nelse to gange.
Som anført ovenfor giver lovforslaget desuden mulighed for, at den godkendte virksomhed
kan indgå i et konsortiesamarbejde med entreprenørvirksomheder, således at den godkendte
virksomhed kan reklamere med, at vedkommende kan udføre alle led i byggeprojektet for en
boligejer, dog således at den entreprisemæssige udførelse ligger uden for Grøn Boligkon-
trakts rammer.
6. Sammenhængen mellem Grøn Boligkontrakt-ordningen og energimærkningsordningen for
bygninger
Konstruktørforeningen mener, at det i forbindelse med kortlægningen i et Grøn Boligkon-
trakt-projekt bør være obligatorisk, at ejendomme som ikke har et energimærke for bygningen
i forvejen, får sådan et, samt at det er naturligt at afslutte projektet med at få udarbejdet et
energimærke. Danske Arkitektvirksomheder foreslår, at det standarddokument som skal udar-
bejdes i den Grønne Boligkontraktordning bliver et udvidet energimærke, da energimærke-
ordningen er veletableret men med fordel kan udbygges. Et udvidet energimærke vil også
kunne klarlægge om bygningen har brug for et lille eller et stort projekt, en sondring der er
vigtig, da små projekter kan realiseres umiddelbart ved kontrahering med en håndværker
mens større projekter skal projekteres af kvalificerede rådgivere. Dansk Byggeri ser det som
uhensigtsmæssigt, at kortlægning af en boligs energibesparelsesmuligheder bindes op på
energimærkningsordningen, da det efter Dansk Byggeris opfattelse vil besværliggøre og for-
dyre konceptet. Hvis der allerede findes et energimærke, bør det dog indgå som en naturlig
del af grundlaget for udarbejdelse af en plan for energiforbedringer. Der bør desuden i for-
længelse af Grøn Boligkontrakt iværksættes en modernisering af energimærket, så det i højere
grad end nu anviser en sammenhængende plan for energiforbedring af en bolig. Dansk Indu-
stri påpeger, at det bør undersøges i hvilken udstrækning eksisterende ordninger, f.eks. det
obligatoriske energimærke, bedre kan anvendes end i dag. For BfBE er energimærkningsord-
ningen født og tiltænkt til at udfylde behovet for rådgivning i netop denne type projekter.
Side 9
Energimærkningsordningen kan imidlertid blive endnu bedre, så det opfylder denne rolle me-
re effektivt. Det drejer sig bl.a. om kommunikationen til husejeren og formidling af energibe-
sparelsesforslagene. BfBE mener, at energimærkerne bør være omdrejningspunkt i den Grøn-
ne Boligkontrakt-ordnings rådgivningselement. Energiforum Danmark mener, at behovet for
at etablere en kvalificeret rådgivning om energirenovering er en erkendelse af, at energimær-
ket ikke kan bruges til dette formål. Ifølge Energiforum Danmark må en analyse af hvorfor
energimærket er utilstrækkeligt til formålet i Grøn Boligkontrakt-ordningen få betydning for i
hvilket omfang energimærkningsordningen kan være en del af Grøn Boligkontrakt-ordningen.
Dansk Ejendomsmæglerforening forudsætter, at den grønne aktør vil være uafhængig af den
virksomhed, der udarbejder energimærkning på bygningen, da forbrugerne må have sikkerhed
for at energimærket er udarbejdet på et uvildigt grundlag. Københavns Kommune mener, at
energimærkningsordningen bør udvides, så den udgør et stærkere udgangspunkt for den kort-
lægning, som skal finde sted under Grøn Boligkontrakt-ordningen. Maskinmestrenes For-
ening påpeger, at der ikke kun bør ske energimærkning ved ejerskifte, men løbende i forbin-
delse med en opgradering af boligen under Grøn Boligkontrakt. Maskinmestrenes Forening
anbefaler desuden, at der sker en koordinering mellem Grøn Boligkontrakt-ordningen og
energimærkningsordningen så unødvendigt bureaukrati undgås. HMN Naturgas påpeger, at
det er vanskeligt at anvende energimærkeordningens beregnede forbrug direkte under Grøn
Boligkontrakt, da det i mange tilfælde er forskelligt fra det faktiske energiforbrug. HMN Na-
turgas anbefaler, at oplysninger i energimærket suppleres med oplysninger fra energiselska-
bernes registrerede energiforbrug. Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI påpeger, at det
ikke virker som om Grøn Boligkontraktordningen er tænkt sammen med energimærknings-
ordningen. Efter FRI’s opfattelse bør en boligejer kunne forvente, at resultaterne i de to ord-
ninger kan genanvendes.
Energistyrelsens bemærkninger:
Der bør i den Grønne Boligkontrakt-ordning være en så tæt kobling som muligt til energi-
mærkningsordningen for bygninger. Energimærkningsordningen og den Grønne Boligkon-
trakt-ordning har samme formål, nemlig at bevæge bygningsejeren til at gennemføre energi-
besparende tiltag. Men de to ordninger henvender sig til bygningsejerne i forskellige situatio-
ner. For enfamiliehuse laves et energimærke typisk når huset skal sælges, og der beregnes et
teoretisk energiforbrug i huset, således at en potentiel køber ikke tager udgangspunkt i sæl-
gers behovsbestemte energiforbrug i boligen. I den Grønne Boligkontrakt-ordning forventes
der foretaget en beregning af bygningens energiforbrug, som tager udgangspunkt i den aktu-
elle boligejers forbrug og vaner. Det vurderes derfor ikke at ville passe med formålet med den
Grønne Boligkontrakt-ordning, såfremt alle projekter under ordningen startede med, at der
blev lavet et energimærke. Det er på samme måde heller ikke sikkert, at alle boligejere under
den Grønne Boligkontrakt-ordning er interesseret i at afslutte projektet med, at der bliver ud-
arbejdet et energimærke.
De foreslåede regler i lovforslaget ændrer ikke ved reglerne i energimærkningsordningen og
en virksomhed skal fortsat være certificeret efter energimærkningsreglerne for at kunne udar-
bejde energimærkninger. Virksomheder, der er certificeret til at udarbejde energimærker,
skal desuden stadig overholde krav hertil, herunder om uvildighed.
Der arbejdes imod, at de regler som kan udstedes i medfør af lovforslaget, såfremt det vedta-
ges, kan koordineres så hensigtsmæssigt som muligt med energimærkningsordningens regler.
Det vil herunder blive tilsikret, at beregningsregler så vidt muligt er de samme, at boligejere
som allerede har et energimærke kan anvende dette som udgangspunkt for et Grønt Boligkon-
trakt-projekt, at data så vidt muligt kan genbruges på tværs af de to ordninger samt at virk-
Side 10
somheder, som allerede er certificeret til at udarbejde energimærker ikke behøver dokumen-
tere de samme kvalifikationer for deres medarbejdere igen under den Grønne Boligkontrakt-
ordning. Det forventes i den sammenhæng, at Energistyrelsen etablerer en database, som
godkendte virksomheder kan indberette resultaterne af deres kortlægninger til, såfremt det af-
tales med boligejeren, således at disse data senere kan fremskaffes og evt. anvendes at et cer-
tificeret energimærkningsfirma i forbindelse med udarbejdelse af et energimærke for boligen.
Lovforslaget er desuden ændret på den måde, at den godkendte virksomhed har pligt til at ud-
levere resultatet af kortlægningen af bygningens energibesparelsesmuligheder til bygningse-
jeren, så denne bedst muligt kan gøre brug af denne ved en senere lejlighed.
Der vil blive taget højde for kommentarerne i forbindelse med udarbejdelse af det forslag til
bekendtgørelse, som Energistyrelsen forventer at sende i høring samtidig med lovforslagets
behandling i Folketinget.
7. Incitamenter til at fremme Grøn Boligkontrakt-ordningen
En del høringsparter efterlyser incitamenter i lovforslaget til, at boligejeren skal vælge at gøre
brug af den Grønne Boligkontrakt-ordning. Veltek mener således, at det er nødvendigt, at bo-
ligejerne har et økonomisk incitament i form af en tilskudsordning. Tekniq mener, at det er af-
gørende at stimulere boligejernes efterspørgsel efter energirenovering, for at de deltagende
virksomheder kan se perspektivet i at afholde omkostninger til certificering, godkendelse m.v.
Danske Arkitektvirksomheder foreslår, at BoligJobordningen udvides, så husejere også kan få
fradrag for rådgiverydelser, samt at lovforslaget tilrettelægges, så det sigter mod at ramme bo-
ligejernes efterspørgsel efter sammenhængende og velgennemtænkte energirenoveringspro-
jekter. Dansk Byggeri påpeger, at der er videns- og informationshuller hos både boligejerne
og virksomhederne om boligers energimæssige stand og anbefaler, at der inddrages professio-
nelle markedsføringskompetencer og erfaringer fra lignende kampagner, hvor både udbuds-
og efterspørgselssiden inddrages. Dansk Industri påpeger, at arbejdet med udviklingen af ord-
ningen indtil videre har afsløret, at det er forbundet med betydelige udfordringer at udvikle et
attraktivt og kommercielt koncept som tiltaler både boligejere og virksomheder. Realkredit-
foreningen påpeger, at man ikke nødvendigvis kan sige, at en værdiansættelse af en ejendom
nødvendigvis vil stige som følge, eller i takt med, investeringen i energibesparende forbedrin-
ger. BfBE påpeger, at det er vigtigt at holde økonomiske og administrative byrder for de del-
tagende virksomheder på et lavt niveau, når ordningen skal fungere på markedsvilkår. Energi-
forum Danmark mener man bør overveje, og produktet under den Grønne Boligkontraktord-
ning kan opnå en efterspørgsel, der modsvarer de deltagende virksomheders udgift ved delta-
gelse i ordningen og mener det bør overvejes at styrke boligejernes incitamenter til deltagelse
ved elementer af tilskud, belønning, finansiering, rabat eller lignende. Københavns Kommune
beklager, at lovforslaget ikke indeholder muligheder for at inkludere finansielle incitamenter
til boligejerne i de tilbudte pakkeløsninger. Håndværksrådet mener, at der først bør skabes et
marked for energirenovering af boliger før kompetencerne på udbudssiden øges. Etableres et
sådan marked, vil markedets aktører af egen drift, efter Håndværksrådets mening, tilegne sig
de efterspurgte kompetencer. Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI mener, at der i vis-
se tilfælde vil være en økonomisk gevinst ved energirenovering af boliger men at en energibe-
sparelse kun sjældent kan betale for en gennemgribende energirenovering. FRI foreslår i for-
længelse heraf, at boligejeren får et tilskud, et fradrag eller kan anvende energiselskabernes
energisparemidler i forbindelse med gennemgangen af boligen. FRI foreslår desuden at koble
og synliggøre indeklima og komfortfordele ved renoveringen. Middelfart Kommune påpeger,
at tilskud, f.eks. fra energiselskaberne, kan være vigtig for fremdrift i for ordningen.
Side 11
Energistyrelsens bemærkninger:
Det vurderes at være en vigtig del af Grøn Boligkontrakt, som høringsparterne anfører, at bo-
ligejeren skal stimuleres til at efterspørge ordningen. Det følger af det forhold, at der hverken
er tale om en tilskuds- eller fradragsordning, hvorfor den skal være markedsdrevet. Ordnin-
gens succes afhænger således af boligejernes betalingsvillighed for den godkendte virksom-
heds ydelser. Der er derfor også opmærksomhed på, at det er vigtigt, at udmøntningen af
ordningen sikrer, at omkostningsniveauet og dermed prisen som boligejeren skal betale for
den godkendte virksomheds ydelser længst mulig nede.
En effektiv markedsføring af ordningen er væsentlig, idet boligejerne ellers ikke vil efterspør-
ge godkendte virksomheder, hvis de ikke kender ordningen, og de professionelle vil ikke lade
sig godkende medmindre de ved, at der vil være en efterspørgsel efter deres ydelser.
Efterspørgsel efter ordningen kræver, at ordningen markedsføres de relevante steder og med
de relevante budskaber. De private boligejere, som er den umiddelbare målgruppe for Grøn
Boligkontrakt, er ikke en homogen gruppe, hvor de samme budskaber kan bruges. Erfaringer
viser, at et budskab om hjælp til ”energirenovering” ikke nødvendigvis vil få alle boligejere
til at overveje en renovering. Et sådant budskab forventes at skulle suppleres af andre bud-
skaber omkring forbedret indeklima og forøget komfort. Efterspørgsel efter ordningen nød-
vendiggør også, at boligejerens kontaktpunkter i forhold til sin bolig, fx energiselskaber, ban-
ken, kommunen, håndværkeren, ejendomsmægleren og byggemarkederne kan være med til at
understøtte en sådan efterspørgsel. Derfor er en dialog med disse aktører væsentlig for at sik-
re, at disse aktører ser ordningen, som noget de vil være med til at promovere.
Konkret i forhold til energiselskaberne arbejdes der efter at indgå en aftale, der forpligter
selskaberne til at sikre udbredelse og markedsføring af ordningen og de grønne aktører, her-
under muligheder for tilskud iht. de almindelige principper herfor i henhold til aftalen af 13.
november 2012 om energiselskabernes energispareindsats. Energiselskabernes opgaver og
forpligtelser forventes fastlagt i en tillægsaftale til den eksisterende aftale om energiselska-
bernes energispareindsats.
I forhold til at udvide BoligJobordningen, således at man vil kunne få fradrag for de ydelser
som er indeholdt i Grøn Boligkontrakt vil det kræve en lovændring af loven for BoligJobord-
ningen.
Høringskommentarerne om incitamenter til at fremme ordningen giver efter Energistyrelsens
opfattelse ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
8. Målgruppen for lovforslaget – kredsen af boligejere
Dansk Ejendomsmæglerforening påpeger, at den Grønne Boligkontrakt-ordning også burde
omfatte erhvervsejendomme, idet disse ejendomme er ansvarlige for en stor del af energifor-
bruget i Danmark og i vid udstrækning også er underlagt energimærkningspligt. Københavns
Kommune påpeger, at det er vigtigt, at ordningen ikke kun målrettes enfamiliehuse, rækkehu-
se og lignende, men i lige så høj grad kommer til at gælde for ejer- og andelsboligforeninger i
etageejendomme. Maskinmestrenes Forening mener, at det bør overvejes om ikke også fri-
tidsboliger skal være omfattet af ordningen, da det vil medføre en øget beskæftigelsesmæssig
og energimæssig værdi. Maskinmestrenes Forening mener desuden det burde overvejes, om
bank eller realkreditinstitutter altid skal have et udarbejdet projektforslag under Grøn Bolig-
kontrakt for at kunne låne penge til energirenovering. Landsbyggefonden påpeger, at almene
boligafdelinger i overvejende grad benytter sig af professionelle rådgivere ved gennemførelse
Side 12
af renoveringsprojekter, hvorfor efterspørgslen efter grønne aktører i almene afdelinger for-
mentlig vil være begrænset. Ejendomsforeningen Danmark opfordrer til, at målgruppen for
ordningen udvides til at omfatte ejere af udlejningsejendomme, både bolig og erhverv, samt
egentlige erhvervsejendomme, da disse ligeledes kan være interesseret i at benytte ordningen,
som dermed vil få større værdi.
Energistyrelsens bemærkninger
Det vurderes hensigtsmæssigt, som anført af høringsparterne, at lovforslaget ikke behøver at
begrænse målgruppen for den Grønne Boligkontrakt-ordning til ejere af enfamiliehuse, ræk-
kehuse m.v. men at ordningen lige så vel kan omfatte andre former for bygninger, som f.eks.
dem der er underlagt pligt til energimærkning. Der er som følge heraf indsat en bestemmelse i
lovforslaget om, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke ty-
per af bygninger den Grønne Boligkontrakt-ordning skal omfatte. Det forventes, at den Grøn-
ne Boligkontrakt-ordning kan sættes i gang pr. 1. januar 2014. Det forventes, at ordningen i
første omgang vil blive rettet mod enfamiliehuse, rækkehuse m.v. Efter igangsættelsen af ord-
ningen vil behovet og mulighederne for at udvide ordningen til også at omfatte f.eks. etagebo-
liger og kontorejendomme blive vurderet.
Da det er meningen at det skal være frivilligt for boligejerne om de vil anvende ordningen,
vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt, at et lån i en bank eller realkreditinstitution, gøres
afhængig af at der gennemføres et Grønt Boligkontrakt-projekt.
9. Målgruppen for Grøn Boligkontraktprojekter
Efter Velteks opfattelse, rummer energieffektivisering af tekniske installationer et større po-
tentiale end effektivisering af klimaskærmen. Veltek føler sig ikke sikre på, at denne opfattel-
se deles af de rådgivere, som vil blive certificeret under Grøn Boligkontrakt-ordningen. Ord-
ningen bør derfor fokusere på de mange besparelsesmuligheder som findes i tekniske installa-
tioner, som kan gennemføres selv om klimaskærmen ikke er optimal. Tekniq er af den opfat-
telse, at den foreslåede pakkeløsning bliver så omkostningsfuld, at dens udbredelse især bliver
ved gennemgribende boligrenoveringer. Ordningen må derfor ikke spærre for, at mindre pro-
jekter gennemføres og ordningen bør bygge på det marked, der allerede findes i kontakten
mellem boligejere og virksomheder. Danske Arkitektvirksomheder henleder opmærksomhe-
den på, at store renoveringsprojekter kræver deltagelse af rådgivere mens små projekter med
fordel kan kontraheres uden videre hos den relevante udførende virksomhed og således ikke
behøver deltagelse af en rådgiver. Energiforum Danmark påpeger, at til den pris som rådgiv-
ningen under den skitserede Grøn Boligkontrakt-ordningen kommer til at beløbe sig til, bliver
ydelsen kun relevant for folk med mere gennemgribende renoveringsplaner. Set i det lys me-
ner Energiforum Danmark, at man bør overveje om man får nok for de penge der er afsat til at
etablere ordningen. Det bør efter Energiforum Danmarks opfattelse overvejes, om der skal
være flere typer grønne aktører og rådgivning på flere ambitionsniveauer, således at ordnin-
gen sigter bredere. Håndværksrådet frygter, at ordningen i den foreslåede form bliver så dyr,
at prisen i sig selv vil betyde, at kun meget få boligejere vil efterspørge disse ydelser. Dette
skal ses i sammenhæng med, at ¾ af boligejerne henvender sig til deres håndværksvirksom-
hed, der som udgangspunkt leverer sin rådgivning vederlagsfrit.
Energistyrelsens bemærkninger
Den Grønne Boligkontrakt-ordning bør ikke spærre for gennemførelsen af mindre projekter i
de omfattede boliger. Som anført af Danske Arkitektvirksomheder i, bør små projekter uden
Side 13
videre kunne kontraheres direkte med den relevante udførende virksomhed uden deltagelse af
en rådgiver.
Det forventes, at kortlægning af en bygnings energibesparelsesmuligheder i lighed med kort-
lægningen under energimærkningsordningen for bygninger, bliver af en karakter, som kort-
lægger alle relevante energibesparelsesmuligheder i bygningen. Det forventes således også,
at denne kortlægning vil omfatte tekniske installationer, som f.eks. varmesystemet. Når byg-
ningens energibesparelsesmuligheder er blevet kortlagt, er det imidlertid op til boligejeren
selv at vælge hvilke tiltag vedkommende ønsker gennemført. I denne forbindelse er det oplagt,
at nogle opgaver kan kontraheres uden videre med den udførende virksomhed mens andre bør
forudsætte udarbejdelse af et projekt under den Grønne Boligkontrakt-ordning, såfremt bo-
ligejeren ønsker den godkendte virksomheds hjælp til at gennemføre renoveringen.
Høringskommentarerne giver som følge heraf ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
10. Garanti og klageadgang
Lovforslaget bør efter Konstruktørforeningens opfattelse understøtte en garantiordning og en
klageadgang for forbrugeren som bygherre. Det bør sikres, at den grønne aktørs rådgivning
bliver uvildig, samt at der er en uvildig klageinstans der kan afgøre tvister endeligt. Klagesy-
stemet bør være uafhængigt af garantien, således at et forsikringsselskab ikke har en interesse
i at slippe for en erstatning. Der bør desuden være en garantiordning, der sikrer bygherren i
samme omfang som AB92, men også om bristede forudsætninger som en gevinst ved energi-
renoveringen, med en passende margin for begge parter. Maskinmestrenes Forening er af den
opfattelse, at der bør være en klageadgang for den grønne aktør-virksomhed, som har fået til-
bagekaldt sin godkendelse af klima-, energi- og bygningsministeren i henhold til lovforslaget.
BAT-kartellet anfører, at i lyset af at der ikke er tiltænkt en egentlig klageinstans i den Grønne
Boligkontrakt-ordning, er det vigtigt at kvaliteten af det udførte arbejde er i orden. Dette sik-
res i stedet, ifølge BAT-kartellet, bedst ved at kræve dokumentation for kompetencerne hos de
udførende virksomheder.
Energistyrelsens bemærkninger
Det lægges til grund, at godkendte virksomheder som vil levere ydelser under den Grønne Bo-
ligkontrakt-ordning vil være underlagt et almindeligt rådgiveransvar.
De godkendte virksomheder bør ikke være underlagt en forpligtelse i ordningen om, at de skal
garantere et bestemt resultat, f.eks. realisering af en bestemt energibesparelse, da en sådan er
afhængig af boligejerens vaner.
Som anført ovenfor, forventes selve den entreprisemæssige ydelse med renovering af en given
bolig ikke omfattet af de ydelser den godkendte virksomhed skal kunne levere. Dette forhin-
drer ikke boligejeren i at vælge en entreprenør, som er medlem af en garanti-ordning, om end
det vil være boligejerens eget valg.
Det forventes, at der inden for lovforslagets rammer kan udarbejdes en klageordning, således
at boligejere kan klage over godkendte virksomheder, som ikke har fulgt procedurerne i det
kvalitetsstyringssystem, som danner baggrunden for deres godkendelse. Det betyder lidt for-
enklet, at der kan klages over formen på den godkendte virksomheds ydelser men ikke over
indholdet. Er man som boligejer utilfreds med det leverede indhold af en aftalt ydelse, må
man anlægge sag ved domstolene. Dette skyldes, at det reelt set kun er de formelle krav til
den godkendte virksomhed som bliver godkendt efter lovforslaget. Der forventes således kon-
kret at kunne klages over, at den godkendte virksomhed ikke har fulgt regler for ordningen og
de procedurer for levering af den godkendte virksomhedsydelse, som den godkendte virksom-
hed selv har skrevet ind i sit eget kvalitetsstyringssystem. Det betyder omvendt, at der ikke
Side 14
forventes at være adgang til at klage over faglige vurderinger og lignende, som den godkend-
te virksomhed udfører. Selve indholdet af de godkendte virksomheders ydelser svarer til lig-
nende ydelser som rådgivningsfirmaer leverer i dag, og bør således ikke lægges til genstand
for en særlig klageadgang. Forholdet er dog præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
Spørgsmålet om hvorvidt klima-, energi- og bygningsministerens eller Energistyrelsens afgø-
relse efter regler udstedt i medfør af lovforslaget, såfremt det vedtages, kan påklages til anden
myndighed forventes fastsat ved bekendtgørelse.
11. Beregningsmetode og datagrundlag
Konstruktørforeningen anfører, at det er vigtigt at de beregningsprogrammer der anvendes og
de bagvedliggende dataset er så transparente, at de uanset edb-system udviser samme resultat
af beregningerne og præsenteres i en sammenlignelig form. Af hensyn til validiteten af den
opstillede beregning, er det vigtigt at der opstilles grænser for den afvigelse en boligejer efter-
følgende må opleve, for at imødegå en overbudssituation i konkurrencen mellem forskellige
grønne aktører. Konstruktørforeningen mener derfor at kravene til datagrundlaget bør tydelig-
gøres. Energiforum Danmark påpeger, at man må være åben overfor, at andre beregningsme-
toder eller værktøjer end dem, som anvendes under energimærkningsordningen for bygninger
kan være mere velegnede til formålet for den Grønne Boligkontraktordning, samt at en dialog
med finansieringsinstitutionerne i den forbindelse er vigtig. Maskinmestrenes Forening me-
ner, at det bør vurderes om der ud fra eksisterende beregninger kan udfærdiges et dokument,
hvor den enkelte bygnings energibesparelser garanteres. Da beregningsprogrammers bereg-
ning af en bygnings teoretiske energiforbrug ofte ikke er det samme som det faktiske energi-
forbrug, må den grønne aktør-virksomhed, efter Maskinmestrenes Forening, have valgfrihed
til beregningsmetode, såfremt vedkommende skal stille en garanti for en vis energibesparelse.
HMN Naturgas påpeger, at de beregnede forbrug som anvendes i energimærkningsordningen
for bygninger ofte er forskellig fra boligejerens faktiske forbrug og foreslår, at man i som
supplement eller alternativ til det beregnede forbrug anvender energiselskabernes registrerede
energiforbrug.
Energistyrelsens bemærkninger:
Høringsparternes kommentarer angående anvendelse af beregningsmetode og datagrundlag
og kommentarerne vil indgå i overvejelserne angående bekendtgørelsesudkastets udformning.
Som anført ovenfor vurderes det ikke hensigtsmæssigt, at den godkendte virksomhed skal ga-
rantere overfor boligejeren, at vedkommende vil realisere en vis energibesparelse.
Høringskommentarerne angående beregningsmetode og datagrundlag fører derfor ikke til at
lovforslaget bør ændres.
12. Øvrige kommentarer - Forholdet til energiselskabernes energispareindsats og navnet på
ordningen ”Grøn Boligkontrakt”
Tekniq anfører, at Tekniq ikke finder det acceptabelt, hvis energiselskaberne skal godkende
eller certificere de grønne aktør-virksomheder eller i øvrigt får en konkurrencefordel i forhold
til andre aktører. Tekniq anbefaler desuden, at der vælges en anden betegnelse for de delta-
gende virksomheder end ”grønne aktør-virksomheder”. Håndværksrådet anbefaler, at energi-
selskabernes rolle i den Grønne Boligkontrakt-ordning bliver begrænset til udelukkende at
være af informativ karakter. Energiforum Danmark mener i lighed med Tekniq, at betegnel-
sen en ”grøn aktør-virksomhed” er misvisende.
Energistyrelsens bemærkninger
Side 15
Energiselskaber har ikke i lovforslaget nogen rolle i forbindelse med godkendelse af virksom-
heder. Hvilken rolle det enkelte energiselskab ønsker at påtage sig i ordningen vil være op til
det enkelte selskab. Som en del af forberedelsen af ordningen har Energistyrelsen dog indgået
en aftale med energiselskaberne om, at de vil deltage aktivt med at få ordningen udviklet, bi-
stå med at få godkendte virksomheder etableret og være med til at markedsføre ordningen,
herunder indgå aftaler med godkendte virksomheder og anbefale ordningen overfor bolig-
ejerne.
Det skal endelig bemærkes, at der er en proces i gang med at finde et passende navn til ord-
ningen og de deltagende virksomheder. Disse betegnelser forventes at fremgå af den bekendt-
gørelse, der skal udstedes om ordningen.
Endelig har lovforslaget undergået en række ændringer af lovteknisk karakter.