Henvendelse fra 3F vedr. boreplatforme
Tilhører sager:
Aktører:
Skrivelse vedr. L141
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L141/bilag/15/1894274.pdf
Vedrørende L. 141: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere) I Udlændinge- og Integrationsministeriets svar på spm. nr. 6 af 19. marts 2018 fremgår det bl.a., at en undtagelse for visse brancher fra retten til bibeskæftigelse uden ansøgning om arbejdstilladelse, af ministeriet vurderes at være i strid med EMRK - med mindre undtagelsen forfølger et legitimt formål som f.eks. kan være at sikre det danske arbejdsmarked mod social dumping. I ministeriets svar på spm. nr. 18 opfordrer ministeriet til, at forslagsstillerne indsender oplysninger, der peger på forhold, der underbygger forslagsstillernes formål med ændringsforslaget, som undtager beskæftigede på boreplatforme, boreskibe eller anden sammenlignelig flytbar arbejdsplads fra retten til bibeskæftigelse uden ansøgning om arbejdstilladelse og selvstændig virksomhed. 3F vil på den baggrund gøre forslagsstillerne og ministeriet opmærksom på følgende: 3F har i vores høringssvar tilkendegivet at 3F ikke kan støtte forslaget om fritagelse for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed for tredjeverdensborgere inden for de brancher 3F dækker. Inden for 3Fs områder oplever vi massiv social dumping, hvilket også er veldokumenteret i samtlige afrapporteringer fra myndighedsindsatsen mod social dumping og utallige fagretlige sager. Lovforslaget åbner op for mere social dumping på 3Fs områder, og det sker samtidig med at bevillingerne til myndighedsindsatsen mod social dumping er faldet siden 2015, og hvor der er massiv usikkerhed om bevillingerne i de kommende år. Det er stærkt problematisk. For så vidt angår offshore området vil vi henvise til, at offshore området er udpeget som en risikobranche i den seneste myndighedsafrapportering om social dumping. Derudover bemærkes det, at alt arbejde, som foregår til vands, i praksis er umuligt at kontrollere. Der vil kun være tale om skrivebordskontrol fra myndighedernes side, der umuligt kan afsløre svindel med det antal timer, der bibeskæftiges – eller om f.eks. arbejdsmiljølovens regler efterleves. Flere store, danske operatører arbejder med offshore under DIS-ordningen i henhold til DIS- lovens §4, hvor også tredjeverdensborgere er beskæftiget inden for bl.a. 3Fs områder. Det fremgår bl.a. af DIS-loven (§10 stk. 2), at kollektive overenskomster, der er indgået af en dansk faglig organisation, kun kan omfatte personer, som har bopæl i Danmark. Det er ligeledes en betingelse for at kunne anvende DIS-ordningen, at løn m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen (nettolønsordningen). Det vil sige, at tredjeverdens borgere, der arbejder på DIS-ordningen, ikke med den nuværende retstilstand arbejder under dansk overenskomst, og faglige organisationer er spillet af banen – også i forhold til at organisere disse lønmodtagere. Det er vores indtryk, at mange af de skibe, der i dag sejler på DIS-ordningen under dansk flag og bl.a. betjener boreplatforme og havvindmøllerne, har udenlandsk arbejdskraft ansat. Lovforslaget åbner en ladeport for spekulation i bl.a. selskabskonstruktioner og jobformidlingskarruseller, der ´tilbyder´ bibeskæftigelse inden for hovederhvervet til 3. verdensborgere – enten til vands eller når man er på land. Forudsætningen for, at en tredjeverdens borger får jobbet i Danmark, kan i fremtiden meget vel blive, at man også tager bibeskæftigelse i et ukontrollerbart omfang. Ellers mister man jobbet. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 141 Bilag 15 Offentligt Der er med andre ord gode rammevilkår for systematisk social dumping for arbejde der udføres til vands. Muligheden for misbrug ved, at tredjeverdens borgere kan starte selvstændig enkeltmandsvirksomhed, er reelle: der kan blive tale om falske soloselvstændige, der i realiteten er i et ansættelsesforhold til en anden dansk arbejdsgiver, hvormed man undgår dansk skattebetaling, og hvor man kan arbejde alt det man vil til en meget lille pris. I skrivende stund behandler Folketinget lovforslag 174, hvormed DIS-ordningen udvides til også at omfatte offshore-specialskibe og konstruktionsskibe, der f.eks. anvendes til bygning af vindmølleparker og nedtagning af olieinstallationer inden for det danske søterritorium. Et flertal i Folketinget og ministeren har tilkendegivet, at udvidelsen af DIS-ordningen sker på baggrund af en overenskomstaftale mellem arbejdsmarkedets parter, hvor DIS- kontaktudvalget skal finde en løsning, som sikrer danske arbejdsvilkår på de skibe, der bliver omfattet af udvidelsen af DIS-ordningen. Ministeren forventer at fremlægge et forslag herom for Folketinget til efteråret. Endvidere har Erhvervsministeren søgt at få den maritime montørordning ind under ovennævnte udvidelse af DIS-ordningen, men det har EU foreløbigt skudt til hjørne. Sluttelig vil vi gøre opmærksom på, at praksis er, at der ikke føres nogen myndighedskontrol med DIS-ordningen i forhold til udlændingelovens bestemmelser om max. antal anløb ved danske havne. Det er os bekendt alene 3F som - i den udstrækning det er os muligt - fører kontrol hermed, og som har foretaget politianmeldelser for brud på udlændingelovens bestemmelser. At der foregår social dumping ´til vands´ vidner en nylig dom fra Odense byret samt nogle forlig om, til hvilke der indsættes link nedenfor: Rederi får millionbøde for brug af illegal arbejdskraft: https://fagbladet3f.dk/node/47812 Monsterbøde på 780.000 for illegale sømænd https://fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/03c544257f52450e81df005433f15655-20131111- monsterboede-paa-780000-for-illegale-soemaend Filippinere får 5.000 om måneden hos Maersk i Nakskov https://fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/7acbaf04371c4dd18ce3763934593457-20131004- filippinere-faar-5000-om-maaneden-hos-maersk-i-nakskov Med venlig hilsen for Henning Overgaard og Søren Heisel Forbundssekretærer i 3F / Torben Bechsgaard