Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 15. maj 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21487

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L161/20171_L161_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 15. maj 2018
    Forslag
    til
    Lov om forsøg med et socialt frikort
    Formål
    § 1. Formålet med denne lov er i en forsøgsperiode i 2019
    og 2020 at give borgere med særlige sociale problemer ret
    til at modtage et socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er
    opfyldt.
    Forsøg med et socialt frikort
    § 2. Kommunalbestyrelsen udsteder på baggrund af en
    ansøgning fra en borger et socialt frikort.
    Stk. 2. Der kan udstedes et socialt frikort til borgere med
    særlige sociale problemer, som
    1) opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte
    efter afsnit V i lov om social service,
    2) hverken har været under ordinær uddannelse eller har
    haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for
    det seneste år forud for tilkendelsen af et socialt frikort
    og
    3) opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp el-
    ler kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
    Stk. 3. Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at
    borgeren kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår
    ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige
    myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgel-
    sesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
    En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019, kan
    tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2019 og
    2020.
    Stk. 4. Indtægt på baggrund af et socialt frikort indgår ik-
    ke i beregningen af borgerens betaling for botilbud efter ka-
    pitel 20 i lov om social service, jf. § 163 i lov om social ser-
    vice, og udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v.,
    jf. § 163 a i lov om social service.
    Stk. 5. Et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud
    til borgeren, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at
    yde efter lovgivningen.
    § 3. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort, op-
    tjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse.
    Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen
    forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags
    ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes, når den
    er optjent (samtidighedsferie).
    Stk. 2. Arbejdsgiveren skal med et rimeligt varsel medde-
    le borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst mu-
    ligt omfang tages hensyn til borgerens ønske.
    Stk. 3. Feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn.
    Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen
    for ikke afholdt ferie direkte til borgeren.
    Stk. 4. I perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august
    2020 er borgeren endvidere omfattet af ferielovens § 12, stk.
    2 og 3, og § 13, stk. 1-4, 6 og 7, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1177 af 9. oktober 2015, jf. dog stk. 8.
    Stk. 5. I perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august
    2020 er borgerens arbejdsgiver omfattet af ferielovens § 47,
    stk. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober
    2015.
    Stk. 6. Fra den 1. september 2020 er borgeren omfattet af
    ferielovens § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14, jf. lov nr. 60 af 30.
    januar 2018.
    Stk. 7. Fra den 1. september 2020 er borgerens arbejdsgi-
    ver omfattet af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, jf.
    lov nr. 60 af 30. januar 2018.
    Stk. 8. Ferielovens § 48 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177
    af 9. oktober 2015, som ændret ved lov nr. 60 af 30. januar
    2018 finder ikke anvendelse for ferie, der er optjent på bag-
    grund af en indtægt på under 20.000 kr. for borgere, der an-
    vender et socialt frikort.
    Stk. 9. Overskrider borgeren indtægtsgrænsen i § 2, stk. 3,
    vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor overskri-
    delsen sker, og feriebetalingen herfor ikke længere være
    omfattet af denne bestemmelse. Optjening, betaling og af-
    holdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov
    om ferie.
    § 4. Indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indbe-
    rettes af virksomheden til kommunen via en særskilt fælles-
    Til lovforslag nr. L 161 Folketinget 2017-18
    Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-6363
    AX021487
    kommunal it-løsning, som etableres og drives af et aktie-
    selskab, som KL ejer.
    § 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag efter
    denne lov kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i ka-
    pitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det soci-
    ale område.
    Ikrafttræden m.v.
    § 6. Børne- og socialministeren fastsætter tidspunktet for
    lovens ikrafttræden.
    Stk. 2. Loven ophæves den 1. januar 2021.
    Ændring i anden lovgivning
    § 7. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
    september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 685 af 8. juni
    2017 og senest ved § 1 i lov nr. 396 af 2. maj 2018, foreta-
    ges følgende ændring:
    1. I § 7 indsættes som nr. 32:
    »32) Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med et socialt
    frikort.«
    Territorial gyldighed
    § 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    2