Henvendelse af 13/5-18 fra Patientdataforeningen

Tilhører sager:

Aktører:


    Patientdataforeningen

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/bilag/22/1893679.pdf

    København den 13. maj 2018.
    Til Sundheds- og Ældreudvalget
    I Patientdataforeningen har vi med interesse læst en række af ministerens svar vedrørende
    lovbehandlingsarbejdet om et kommende Nationalt Genom Center. Flere af svarene bekymrer os
    stærkt, da de har meget vidtgående konsekvenser. Det fremgår af svarene:
    • at data i Nationalt Genom Center kan bruges til at fremsøge og rekruttere egnede
    forsøgspersoner til afprøvning af lægemidler.
    • at lovforslaget ikke sætter nogle grænser for den fremtidige anvendelse af oplysninger og
    at lovforslaget ikke regulerer hvem der kan få adgang til oplysningerne.
    Lægemiddelindustrien har dermed også adgang til oplysningerne.
    • at lovforslaget også tillader overførsel af rådata om borgenres genoplysninger til andre og
    at det alene er teknikken, der er afgørende for, at det ikke er muligt.
    • at lovforslaget ikke sætter grænser for at fremsøge og samkøre registrerede borgere.
    Fremsøgning kan ske med brug af billedgenkendelse. Borgere får allerede i dag taget
    ansigtsbilleder i forbindelse med blodprøveudtagning og hvor oplysninger om ansigtstræk
    samkøres med genetiske oplysninger for at fremsøge borgere med risiko for psykisk
    sygdom.
    Uddybning
    Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 49 at genetiske oplysninger i Nationalt Genom
    Center kan bruges til at fremsøge egnede forsøgspersoner til lægemiddelafprøvning med henblik
    på rekruttering.
    http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/1/svar/1480847/1880411.pdf
    1. Konsekvens: Der kan tages kontakt til borgere for at høre om de vil deltage i
    lægemiddelafprøvning på baggrund af en genetisk disposition. Det kan være en disposition
    for tidligt indsættende Alzheimers sygdom. Eneste mulighed for selvbestemmelse er at
    man som borger kan sige helt nej til genetisk forskning via registrering i
    Vævsanvendelsesregister.
    Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 20 at medicinalindustrien kan deltage i
    forskningsprojekter under Nationalt Genom Center
    http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/1/svar/1480847/1880405.pdf
    Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
    L 146 Bilag 22
    Offentligt
    Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 32 at lovforslaget ikke regulerer hvilke aktører der
    kan få adgang til oplysninger i Nationalt Genom Center
    http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/32/svar/1480809/1880222.pdf
    2. Konsekvens: Lægemiddelfirma kan deltage i projekt hvor der sendes spørgeskema ud til
    borgere med disposition til eksempelvis diabetes og derved få adgang til
    kontaktoplysninger på deltagere. Det er alene den dataansvarlige myndighed, altså
    Nationalt Genom Center, som skal godkende et sådant projekt.
    Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 15 at rådata fra Nationalt Genom Center rent
    juridisk kan overføres til udlandet. Det fremgår dog også at der med den foreslåede tekniske
    løsning ikke kan trækkes rådata ud af center.
    http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/1/svar/1480847/1880404.pdf
    3. Konsekvens: Hvis det tekniske set-up ændres, så kan rådata fra Genom Center rent juridisk
    trækkes ud og overdrages til andre dataansvarlige endda i udlandet. Det vil alene være den
    dataansvarlige myndighed, altså Nationalt Genom Center, som skal godkende en sådan
    udlevering.
    Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 3, at der ikke er konkrete rammer for hvilke typer
    oplysninger, der kan samkøres med genetiske oplysninger hos Nationalt Genom Center i
    forbindelse med forskning.
    http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/3/svar/1480781/1880126.pdf
    4. Konsekvens: Der kan sammenkøres socio-økonomiske data fra Danmarks Statistik med
    genetiske oplysninger, hvorefter der i forskningsøjemed kan udsendes spørgeskema til
    arbejdsløse borgere med bestemte genetiske dispositioner. Det vil alene være den
    dataansvarlige myndighed, altså Nationalt Genom Center, som skal godkende et sådant
    projekt.
    5. Konsekvens: Hele Danmarks befolknings register- og journaloplysninger, også fra borgere
    der ikke indgår med genetiske oplysninger, kan sammenkøres i regi af Nationalt Genom
    Center fra dag et uden begrænsninger. Endda oplysninger fra private aktører som
    psykologer. Det er alene den dataansvarlige myndighed, altså Nationalt Genom Center,
    som skal godkende dette.
    Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 19 at L146 ikke regulerer muligheden at knytte
    biometriske data til genetiske oplysninger i Nationalt Genom Center
    http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/19/svar/1480797/1880181.pdf
    Ansigtsbilleder kan dog indgå som integreret del personlig medicin
    http://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2018-03/V69884_1.pdf
    Desuden er der allerede i Danmark i dag forskning, der forsøger at knytte 3D-ansigtsbilleder til
    genetiske forhold
    http://www.dbds.dk/print/3DBilledeindsamling.pdf
    6. Konsekvens: 3D-ansigtsbilleder knyttes til genetiske oplysninger hos Nationalt Genom
    Center og herefter kan billeder bruges til at fremsøge individer og derved deres genetiske
    dispositioner til eksempelvis psykiatrisk sygdom hos Nationalt Genom Center.
    7. Konsekvens: Ydermere umuliggør sammenknytning af de genetiske oplysninger med
    billeder anonymisering af de genetiske oplysninger.
    MVH
    Formand for Patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen