B 59 - svar på spm. 1 om, hvilke muligheder de gældende regler giver for, at patienter kan vælge alternativ til behandling med psykofarmaka, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. april 2018 stillet følgende spørgs-
mål 1 (B 59) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål 1:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder de gældende regler giver for, at
patienter kan vælge alternativ til behandling med psykofarmaka. Og hvorvidt bru-
gerne af psykiatrien i de fem regioner i praksis bliver tilbud mulighed for alternativ
behandling”
Svar:
Det er et grundlæggende princip i sundhedsvæsenet, at ingen behandling må indle-
des eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Det indebærer, at en ha-
bil patient til enhver tid kan frabede sig en forestående eller påbegyndt behandling.
Kravet om informeret samtykke indebærer imidlertid ikke, at patienter kan kræve en
bestemt behandling. Det er sundhedspersonen, der vurderer, hvilken behandling der
er bedst egnet til behandling af en patient i et konkret sygdomsforløb.
Angående, hvorvidt brugerne af den regionale psykiatri bliver tilbudt anden behand-
ling end medicin, henviser jeg til svar på SUU B 59 – svar på spm. 2.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Søs Schack Nielsen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 14-05-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSSNI
Sagsnr.: 1803590
Dok. nr.: 600652
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
B 59 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. april 2018 stillet følgende spørgs-
mål 2 (B 59) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål 2:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke medicinfribehandlingstilbud der i dag eksisterer i de
fem regioner, herunder om der i de enkelte regioner er steder eller afdelinger, hvor
man reelt ikke anvender medicinfribehandling.”
Svar:
I forbindelse med B 59 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af medicinfrie
behandlingstilbud i psykiatrien har mit ministerium indhentet bidrag fra hhv. Sund-
hedsstyrelsen og Danske Regioner vedr. medicinfrie tilbud i psykiatrien.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse følgende vedr. viden om medicinfrie tilbud, som jeg
kan henvise til.
”
Viden om medicinfrie tilbud
Der findes talrige former for medicinfri behandling, der bruges både selvstændigt el-
ler som supplement til den medicinske behandling – såvel i den ambulante som i den
stationære psykiatri. Nedenfor beskrives nogle af disse tilbud med en kort opsumme-
ring af indikation og evidens for de største psykiatriske patientgrupper baseret på
Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer og vejledninger på området. De
nationale kliniske retningslinjer er faglige anbefalinger, der er baseret på videnskabe-
lig evidens og bedste praksis.
Psykoterapi
Den ikke-medicinske behandlingsmetode, der er størst evidens bag, og som er mest
udbredt i psykiatrien, er psykoterapi. I psykoterapien tilstræber man at reducere det
umiddelbare symptomubehag samt at opbygge personlige redskaber hos patienten,
som kan forebygge problemer i fremtiden og fremme patientens følelsesmæssige og
sociale formåen. Psykoterapi er ikke nogen entydig behandlingsform. Der findes
mange forskellige terapiformer, som alle har det til fælles, at de er psykologiske inter-
ventioner. Af eksempler kan nævnes kognitiv terapi og adfærdsterapi.
Depression
Ikke-medicinsk behandling er en væsentlig del af behandlingen af depression. Uanset
depressionens sværhedsgrad skal alle patienter tilbydes støttende samtaler eller te-
rapi. Ved depression af lettere grad er der som udgangspunkt ikke indikation for me-
dicinsk behandling. Her er støttende samtaler eller psykoterapi førstevalgs behand-
ling. Ved depression af moderat grad kan der være indikation for medicinsk behand-
ling. Hvis patientens symptomprofil tillader det, bør man dog afvente med medicinsk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 14-05-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSSNI
Sagsnr.: 1803590
Dok. nr.: 600675
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
B 59 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2
behandling og tilbyde patienten psykoterapi i et par måneder, idet undersøgelser har
vist, at der er ligeværdig effekt af medicinsk behandling og psykoterapi1. Ved mang-
lende bedring eller forværring i denne periode, vil der oftest være indikation for til-
læg af medicinsk behandling. Ved depression af svær grad er der som hovedregel in-
dikation for umiddelbar behandling med antidepressive lægemidler som tillæg til
støttende samtaler eller egentlig psykoterapi. Hvis patienten har stærke selvmords-
tanker, er der indikation for medicinsk behandling uanset sværhedsgrad2.
Angsttilstande
Angst kan behandles med psykoterapi, medicin eller en kombination af de to. Kogni-
tiv adfærdsterapi har dokumenteret effekt på alle angsttilstande. Behandling med
kognitiv adfærdsterapi har endog vist sig at have en mere holdbar effekt end behand-
ling med antidepressive lægemidler alene. Som udgangspunkt er kognitiv adfærdste-
rapi derfor førstevalg for alle angsttilstande3.
Spiseforstyrrelser
Behandlingen af mennesker med spiseforstyrrelser er primært en terapeutisk indsats
medmindre der er andre typer komorbiditet, der kræver medicinsk behandling –
f.eks. psykotiske symptomer. Der er størst evidens for behandling med kognitiv ad-
færdsterapi, som ofte vil være førstevalg i behandlingen af voksne med spiseforstyr-
relser, særligt ved bulimi4.
Personlighedsforstyrrelser
Den primære intervention hos mennesker med personlighedsforstyrrelser er af tera-
peutisk karakter, da medicin har vist sig at have dårlig effekt på dette spektrum af
psykiske lidelser. Der findes evidens for forskellige terapiformer, men oftest bruges
kognitiv terapi enten individuelt eller i gruppe. Herudover bør man også inddrage
psykoedukation i den samlede indsats5.
Psykoser og skizofreni
Inden for spektret af psykotiske lidelser er der bred evidens for medicinsk behandling
med antipsykotika. Som supplement her til benyttes bl.a. kognitiv adfærdsterapi, fa-
milieintervention samt psykoedukation. Disse psykosociale behandlingsformer retter
sig primært mod at mindske antallet af psykotiske tilbagefald samt bedre patientens
sygdomsindsigt og sociale funktion. Medicinfri behandling som enkeltstående be-
handlingstilbud anbefales kun til de patienter, der ikke responderer på medicin.
Den recidivforebyggende effekt af behandling med antipsykotika er veldokumente-
ret. De fleste skizofrene patienter, der har været uden væsentlige psykotiske sympto-
mer i et år, får tilbagefald inden for 1-1,5 år, hvis den medicinske behandling stoppes.
Er tilstanden stabil, og har patienten ikke symptomer, skal dosis forsøgsvis reduceres
1 Gartlehner G, Gaynes BN, Amick HR et al. Comparative Benefits and Harms of Antidepressant,
Psychological, Complementary, and Exercise Treatments for Major Depression: An Evidence
Report for a Clinical Practice Guideline From the American College of Physicians. Ann Intern
Med. 2016 Mar 1;164(5):331-41. doi: 10.7326/M15-1813. Epub 2015 Dec 8
2 VEJ nr. 9899 af 11/11/2014
3 VEJ nr. 9899 af 11/11/2014
4 6 National Klinisk Retningslinje: Behandling af moderat til svær bulimi. Sundhedsstyrelsen
(2015)
5 National Klinisk Retningslinje: Behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, border-
line type. Sundhedsstyrelsen (2015)
Side 3
langsomt med dosisreduktion ca. hver 6. måned med tæt opfølgning. Varig behand-
ling vil være indiceret hos patienter med tre eller flere psykotiske tilbagefald og hos
patienter med skizofreni, der har udvist svær selvdestruktiv eller personfarlig adfærd
i psykotisk tilstand6.
Fysisk træning
Ved fysisk træning udnytter man de positive psykiske følger af træningen i den sam-
lede behandling. Fysisk træning anvendes bredt til forebyggelse og behandling af le-
gemlig sygdom samt til behandling af visse psykiske lidelser, først og fremmest de-
pression. Man har tidligere lavet studier, der viste at fysisk træning kunne reducere
depressions-symptomernes varighed og intensitet, men nyere undersøgelser tyder
dog på, at træning formentlig ikke har så stor effekt, som hidtil antaget7.
Andre medicinfrie behandlingsmuligheder
Af andre medicinfrie tilbud, der benyttes i psykiatrien kan nævnes lysterapi og musik-
terapi, som primært bruges til behandling af depressioner. Musikterapi har vist sig at
reducere eventuelle angstsymptomer samt at øge patientens funktionsniveau. I min-
dre udstrækning bruges også mindfulness, bl.a. som tilbagefaldsforebyggende be-
handling hos mennesker med depression8. Dog er evidensen endnu sparsom for
denne behandlingstype.
Endelig skal nævnes behandling med ECT, som er en veldokumenteret og skånsom
behandlingsmetode, der bl.a. bruges til behandling af svære depressioner, psykotiske
depressioner samt akutte manier, som nævnt tidligere.
Udbredelsen af medicinfrie tilbud i den danske psykiatri
Medicinfrie tilbud findes i varierende udstrækning i den eksisterende psykiatri, både i
voksenpsykiatrien og i børne- og ungdomspsykiatrien. Langt de fleste medicinfrie be-
handlingstilbud findes i primærsektoren eller i den ambulante psykiatri. Det hænger
sammen med, at de psykiske lidelser, der primært ses og behandles her, også er de li-
delser, hvor evidensen for medicinfri behandling er størst.
Som det fremgår af ovenstående, findes der således allerede en lang række medicin-
frie behandlingsformer i den eksisterende psykiatri som supplement til den medika-
mentelle behandling.
Det er dog Sundhedsstyrelsens vurdering, at regionerne, i større grad end de gør i
dag, kunne understøtte og udvide de eksisterende tilbud, således at endnu flere pa-
tienter ville kunne få glæde heraf. Overordnet set bør der være mulighed for, at alle
ambulante og stationære tilbud i den regionale psykiatri kan suppleres med ikke-me-
dicinske tiltag, når der er indikation herfor, idet det skønnes, at alle patienter i psykia-
trien i varierende udstrækning vil kunne profitere af ikkemedicinske tiltag som sup-
plement til den medicinske behandling
”
6 VEJ nr. 9276 af 06/05/2014
7 Cooney GM, Dwan K, Greig CA et al. Exercise for depression. Cochrane Database Syst Rev.
2013 Sep 12;(9):CD004366. doi: 10.1002/14651858.CD004366.pub6.
8 National Klinisk Retningslinje: Non-farmakologisk behandling af unipolar depression. Sund-
hedsstyrelsen (2016)
Side 4
Angående regionernes brug af supplerende behandlingstilbud til medicin har jeg ved-
lagt Danske Regioners bidrag som bilag.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Søs Schack Nielsen
. / .


1
27‐02‐2018
EMN‐2018‐00658
1128594
Josefine Bernhard
NOTAT
Supplerende medicinfrie behandlingstilbud i regionerne
Sundheds‐ og Ældreministeriet har anmodet Danske Regioner om indblik i regionernes
brug af supplerende behandlingstilbud til medicin i behandlingspsykiatrien med afsæt
i forslag B 59 til folketingsbeslutning om oprettelse af medicinfrie behandlingstilbud i
psykiatrien. Det er aftalt med ministeriet, at de ’supplerende tilbud’ dækker de ele‐
menter i den samlede behandling, som er ikke‐medicinsk.
I al psykiatrisk behandling er samtalen det vigtigste værktøj. De patienter, der henvises
til behandling i den regionale psykiatri (det sekundære sundhedsvæsen) er karakteri‐
seret ved at være så syge, at de ofte har brug for en tværfaglig behandling.
De medicinfrie metoder er en vigtig del af patientbehandlingen og forebyggelsen af
tilbagefald ved psykiatriske sygdomme i regionerne. De medicinfrie metoder er særligt
vigtige for svært syge patienter med komplekse sygdomsforløb, hvor den medicinske
behandling ikke er tilstrækkelig. Metoderne er skånsomme og uden bivirkninger. Des‐
uden bidrager metoderne til at engagere og give ansvar til patienten, hvilket giver mu‐
lighed for behandling på patientens præmisser og redskaber til at tackle egen sygdom.
Medicinfri behandling for ambulante patienter
Størstedelen af alle ambulante patienter behandles med udgangspunkt i behandlings‐
pakkeforløbene, som regionerne har udviklet i fællesskab. Pakkerne er bygget op om‐
kring fire blokke: undersøgelse, non‐farmakologisk (medicinfri) behandling, farmako‐
logisk behandling og sammenhæng. Heraf udgør non‐farmakologisk behandling den
største blok i alle pakkerne uanset diagnose og hvorvidt der er tale om voksne eller
børn og unge.
Eksempler på elementer i de medicinfrie blokke kan være:
- Kognitiv psykoterapi individuel eller i gruppe
- Adfærdstræning/eksponering
- Krisehåndtering
- Mestringsstrategier
- Individuel familiesamtaler/flerfamilie‐grupper
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
B 59 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
- Tilbagefaldsforebyggelse
- Psykoedukation
- Kropsterapi
- Fysisk aktivitet
De ambulante patienter, som ikke er omfattet af behandlingspakkerne får tilsvarende
tilbud.
Medicinfri behandling for indlagte patienter
Medicinfri behandling benyttes både i kombination med farmakologisk behandling og
uden. Som udgangspunkt anvendes forskellige variationer af kognitive behandlingsfor‐
mer. Disse suppleres især i døgnafsnit med ergoterapeutiske og fysioterapeutiske ak‐
tiviteter og hjælpemidler samt sansestimulation. Fra regionernes side er der fokus på
at mindske brugen af medicin især for børn og unge i psykiatrisk behandling, da medi‐
cinsk behandling kan have voldsomme bivirkninger.
Indlagte patienter er ved indlæggelse ofte så syge og forpinte, at medicinsk behandling
er en forudsætning for, at de overhovedet kan samarbejde omkring behandlingen og
ikke‐medicinsk behandling bliver således et supplement. De patienter, som har kon‐
trakt til patientstyrede indlæggelser og som er i stand til at bruge dem efter hensigten
kommer ofte i en mindre forpint tilstand. Her er fokus i høj grad på at udvikle me‐
stringsstrategier ift. at blive bedre til at håndtere eget liv og egen sygdom.
Regionernes arbejde med medicinfri behandling understøtter i høj grad arbejdet med
at forebygge tvang. Begge fokuserer på at understøtte patientens mestring af egen
sygdom, at have fokus på tidlige advarselssignaler og tegn på sygdomsforværring med
henblik på tidlig indsats og aktiviteter, der har beroligende og deeskalerende effekt.
Eksempler på medicinfri behandling i et indlæggelsesforløb kan være:
 Samtaler
 Miljøterapi
 Udvikling af mestringsstrategier
 Psykoedukation
 Krisehåndtering
 Indsatser til forebyggelse af tvang
 Social adfærdstræning
 Fysisk aktivitet
 Patientinddragelse
 Pårørendeinddragelse/samarbejde
3
Konkrete eksempler på brug af medicinfri behandling og regionale cases
Eksempel 1 – Satspuljeprojekt
Psykiatrisk Center Glostrup ved Region Hovedstadens Psykiatri har pr. 1. december
2017 fået tilsagn om midler til projektet ”Medicinnedtrapning hos skizofrenipatienter”
under Satspuljeprojektet ”Forsøg med medicinfrit afsnit i psykiatrien. ” Projektet har
til formål at reducere brugen af antipsykotisk medicin til lavest mulige dosis med mu‐
lighed for evt. at trappe helt ud af den medicinske behandling. Dette forsøges opnået
ved at tilbyde patienterne en række redskaber, der skal sikre stressreduktion hos den
enkelte. Tilbuddet vil have særligt fokus på fysisk aktivitet samt test/træning af kogni‐
tive funktioner herunder simulation af dagligdagsfunktioner. Da projektet stadig er i
opstartsfasen, er der endnu ingen casebeskrivelser.
Case 1 – Patient med langvarig svær psykotisk lidelse
En patient i 40’erne med over 15 år med svær psykotisk lidelse, selvmordsforsøg og
selvskade kendt med talrige indlæggelser frivilligt og under tvang. Incestproblematik
som eskalerer symptomatologi, når tvang bliver nødvendig. Har sideløbende med ind‐
læggelser koordineret tværsektoriel støtteplan og ambulant terapiforløb. Bor i social‐
psykiatrisk tilbud sammen med ægtefælle. Behandlet efter vanlige procedurer og pe‐
rioder med særaftaler og en struktur under indlæggelse som følges af alle men uden
fleksibilitet for at undgå splitting. Dårlig alliance med patienten og besvær med at opnå
fælles mål for behandlingen. I årene massiv behandlings‐ og støttebehov uden egentlig
fremgang i funktionsniveau. Mange klager og manglende sammenhæng i behandlings‐
forløb.
Behandlingskonceptet for patienten ændres efter diverse dialogsamtaler med patien‐
ten og ægtefælle og tværsektorielle og interne behandlermøder. Herefter ophæves
særaftaler. Indlæggelse bliver som for enhver anden borger med visitation til Psykia‐
trisk akutmodtagelse og derfra intervention på det niveau der vurderes behov for og
indlæggelse i sengeafsnit hidhørende optageområde. Der fortsættes med ambulant
ugentlig terapi og der fokuseres under indlæggelse på deeskalering, Safeward, nonme‐
dicamentelle beroligende metoder såsom relationsbehandling, kugledyne og kugle‐
vest og sanseintegration. Søvnprogram og mindfullness, musicure. I ugeplan fokuseres
på kostvejledning, fysisk aktivitet og kreative hobbies. Der er tæt samarbejde med æg‐
tefælle. Medicin nedtrappes efter patientens ønske og socialt støttes patienten i kom‐
munalt regi med tiltag til recovery.
I takt med at behovet for indlæggelse for patienten reduceres og patienten undgår
tvangsindlæggelser og selvskade laves en ny plan, som sikrer at der bliver kontinuitet
i udviklings‐ og behandlingsmuligheder under indlæggelser, der også kan forebygge
tvang og selvskade.
Akutte indlæggelser følger tidligere plan. Patienten fortsætter ugentlige ambulante
samtaler. Der laves ny plan for kortvarige elektive indlæggelser som forebyggende for‐
anstaltning. Patienten får fast stamafsnit (der hvor patienten har oplevet bedste alli‐
ance under indlæggelser). Patienten får en aftale om kontraktstyret indlæggelse på
4
egen foranledning på sengeafsnittet. Kontrakt om at få elektiv indlæggelse inden for 3
døgn af max 5 døgns varighed. Målet er undgåelse af tvang og selvskade og på sigt at
undgå indlæggelse. Kontrakt kan opsiges af begge parter, hvis indlæggelser under den
form ikke understøtter recovery. Kontrakt evalueres halvårligt. Behandlingen er over‐
vejende for nuværende non medicamentel.
Den nye plan booster patientens recovery og selvkontrol og der har i knapt år ikke
været tvangsindlæggelser og der har ikke været selvskade det sidste kvartal. Der er
minimeret i medicinforbrug til et minimum og patienten tror udslusning fra aktiv psy‐
kiatrisk behandling på sigt er muligt. Socialt er patient og ægtefælle flyttet i egen bolig
med mindre støtte socialpsykiatrisk og patienten kan tage små jobs. For nuværende
profiterer patienten af den nye plan og har et meget mindre behov for psykiatriske
indlæggelser end tidligere i patientens årelange behandlingsforløb.
Case 2 ‐ Veteran med PTSD
En krigsveteran i 30’erne med PTSD blev henvist fra Veterancenteret til veteranbe‐
handling. Patienten har tidligere forsøgt medicinsk behandling med antidepressive læ‐
gemidler uden effekt. Ved opstart i regionens højt specialiserede funktion for vetera‐
ner med PTSD bekræftes PTSD‐diagnosen. I samarbejde med patienten besluttes det,
at der ikke skal indledes medicinsk behandling. Der indledes i stedet samtaleterapeu‐
tisk og fysioterapeutisk behandling ved Afdeling for Traume‐ og Torturoverlevere. Der
tages hånd om patientens sociale situation herunder tilknytning til arbejdsmarkedet.
Familien inddrages og senere henvises veteranen til Danmarks Idrætsforbunds Vete‐
ranprojekt med henblik på intensiveret motion. Behandlingen har god effekt og ved
afslutningen er de stillede behandlingsmål opfyldt.
Eksempel 2 – Tværfaglig udgående team til børn og unge med svær spiseforstyrrelse
Center for Spiseforstyrrelse har med satspuljemidler etableret et tværfaglig udgående
team til behandling af børn og unge med svær spiseforstyrrelse. Formålet er at be‐
grænse graden af social isolation, fravær fra skole og uddannelse, samt minimere funk‐
tionsnedsættelse hos patienter med svære spiseforstyrrelser. Derudover at forebygge
indlæggelser af patienter med svære spiseforstyrrelser samt forkorte indlæggelsesfor‐
løb for patienter med svære spiseforstyrrelser.
Det forventes, at den periode, hvor patienten på grund af sygdom, har vanskeligt ved
at deltage i skolegang og bevare kontakt til familie og jævnaldrende, kan afkortes og
blive mindre invaliderende. Teamet arbejde både med ambulante indsatser og indsat‐
ser under indlæggelse.
Eksempler på teamets konkrete indsatser ambulant er bl.a.
- Forestå terapeutisk arbejde med håndtering af symptomer samt skolemæs‐
sige og sociale vanskeligheder:
- Spisetræning til patienten inkluderende fokus på hvordan forældre og andre
involverende parter støtter patienten
5
- Støtte til patienten og til forældre og andre involverede parters omkring hånd‐
tering af andre krisesituationer og vanskeligheder, som forhindrer patientens
naturlige udvikling
- Støtte til patienten i forhold til at fastholde skolegang og sociale aktiviteter,
- herunder understøttelse af forældre og andre involverede parters medvir‐
kende indsats
- Sikre udvidet spisestøtte i hjemmet/bosted og på Center for Spiseforstyrrelse
- Psykoedukation og træning af færdigheder hos patienten og forældre og andre
involverede parter
- Understøttelse af interesseudviklende fritidsaktiviteter med henblik på at ud‐
konkurrere spiseforstyrrelsesadfærd
Eksempler på teamets konkrete indsatser under indlæggelse:
- Forældre og andre involverende støttepersoner vil under vejledning blivetræ‐
net direkte i hvordan de støtter mest optimalt før, under og efter spisesituati‐
oner
- Forældre og andre involverede parter trænes i håndtering af konflikter om‐
kring spisning og uhensigtsmæssig kompenserende adfærd samt andre krise‐
situationer og vanskeligheder
Eksempel 3 – Behandling af patienter i eget hjem
Region Midtjylland har en række teams, som varetager behandlingen af borgere i eget
hjem. Det drejer sig om borgere, som er indlæggelsestruede. Mobilteamet i Herning
har beskrevet den akutte psykiatriske sygepleje i bogen "Veje til at komme sig – reflek‐
sioner over akut psykiatrisk sygepleje". Bogen beskriver de centrale elementer i be‐
handlingen af patienter i eget hjem med udgangspunkt i 15 punkter, som behandlingen
i hjemmet tager afsæt i:
- Ro på
- Aflastning
- Mindske stress og pres
- Sikkerhedsplan
- Medicin
- Nattesøvn
- Mad og drikke
- Personlig hygiejne
- Struktur på hverdagen
- Små aktiviteter
- Frisk luft og motion
- Hvile
- Samvær med andre
- Ingen alkohol
- Ingen stoffer
6
Eksempel 4 – Center for selvmordsforebyggelse
Region Midtjylland har 2 klinikker for selvmordsforebyggelse, hvor borgere selv kan
henvende sig, hvis de har selvmordstanker. Klinikkerne tilbyder samtaler. Hvis der er
behov for medicinsk behandling har de mulighed for at henvise videre til psykiatrisk
behandling.
Eksempel 5 – Afprøvning af dynamisk lys i psykiatriske sengeafsnit
Et sengeafsnit i Afd. Q, AUH Risskov har som nogen af de første i verden startet et
projekt med dynamisk lys. Projektet skal undersøge i hvor høj grad man i hospitalspsy‐
kiatrien kan ændre lysets bølgelængde for at genoprettet kroppens døgnrytme. Man
vil undersøge effekten på søvn, depression, livskvalitet, reduktion af tvang og medicin‐
indtagelse og subjektiv opfattelse af belysningen. Afprøvningen af dynamisk lys vide‐
reføres i 4 store sengeafsnit efter udflytningen til AUH, Psykiatri.
Overblik over medicinfrie behandlingstilbud
Herunder findes overblik over de forskellige typer af supplerende, medicinfrie behand‐
lingstilbud samt hvilke diagnose/patientgrupper, der primært henvendes til:
Supplerende behandlingstilbud Diagnose / patienttyper/udbredelse indenfor patient‐
gruppen
Kognitiv terapi Angst, OCD hos ambulante patienter – anvendes i forhold
til stort set hele patientgruppen
Kognitiv adfærdsterapi Depression og belastning, ambulante patienter – anven‐
des i forhold til størstedelen af patientgruppen
Kognitiv remediering Skizofreni
Dialektisk adfærdsterapi Personlighedsforstyrrelser, ambulante patienter – anven‐
des i forhold til størstedelen af patientgruppen
Narrativ eksponering/Prolonged expo‐
sure
PTSD, ambulante patienter ‐ anvendes i forhold til om‐
kring halvdelen af patientgruppen
Ergoterapeutiske hjælpemidler; Kugledy‐
ner, kuglestol, kuglevest
Dynamisk baseret terapi Alle
Miljøterapi herunder skærmningsplaner,
aktivitetsplaner, kriseplaner, selvkontrol‐
og triggerskemaer, motion
Affektive lidelser
Relationsbehandling i miljøterapien Alle indlagte
7
Supplerende behandlingstilbud Diagnose / patienttyper/udbredelse indenfor patient‐
gruppen
Psykoedukation og socialfærdighedstræ‐
ning
Alle
Safewards – deeskalerende miljøer Indlagte patienter
Peer‐medarbejdere Relations‐ og aktivitetstilbud til indlagte patienter eller
ifm. overgang fra indlæggelse til ambulant forløb – anven‐
des for en mindre del
ECT Indlagte patienter med svær depression samt refraktær
behandlelig skizofreni
Compassion mind Affektive lidelser ‐ ambulante
Pikasol 3 g Affektive pt., og enkelte med psykose
Lysbehandling Depressive og bipolar II depressive. Til dels demenspati‐
enter.
NADA (øreakupunktur) Affektive lidelser og PTSD
Fysisk aktivitet Indlagte patienter
Sanseintegration og sansestimuli Alle
Samtaleterapi Alle
Kreativ værksted Indlagte
ADL træning Indlagte
Flerfamiliegruppe Skizofreni
Musikterapi Alle
Mindfulness