Samlenotat vedr. direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende energi

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2018-4 EKN 9. maj 2018
SAMLENOTAT
Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende energi
(revision af VE-direktivet)
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2018 -
vedlægges Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samlenotat vedrø-
rende direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende energi
(revision af VE-direktivet), KOM (2016) 0767.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0767 Bilag 5
Offentligt


Side 1/16
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Notat til Folketingets Europaudvalg
Revision af VE-direktivet
Dagsorden Side
1. Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende energi (revi-
sion af VE-direktivet)
2
- Forelæggelse af forhandlingsoplæg
Dato
9. maj 2017
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0767 Bilag 5
Offentligt
Side 2/16
1. Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende
energikilder (revision af VE-direktivet)
KOM(2016) 767
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til revision af VE-
direktivet som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn
er ”Clean Energy for all Europeans”.
Formålet med forslaget er at tilpasse rammerne for vedvarende energi i EU’s med-
lemsstater frem mod 2030. Herunder fastsætter revisionen et bindende mål for VE-
andelen for EU som helhed på minimum 27 pct. i 2030, mens de gældende natio-
nale mål for VE-andelen i 2020 fastholdes som nationale minimumsandele efter
2020.
Forslaget indeholder bl.a. principper for støtte til elektricitet fra vedvarende energi-
kilder samt et krav om åbning af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder for
anlæg i andre medlemsstater. Dertil kommer krav vedrørende forbrugeres ret til
egetforbrug og salg af elektricitet, herunder igennem såkaldte energifællesskaber.
Forslaget medfører, at de nationale krav om 10 pct. VE i transportsektoren erstat-
tes af et iblandingskrav til brændstofleverandører. Derudover indeholder forslaget
bæredygtighedskriterier for bioenergi.
Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forven-
tes at kunne få væsentlige økonomiske konsekvenser, særligt i kraft af forslaget om
leverandørkrav på transportområdet og et fælleseuropæisk VE-mål.
Regeringen hilser det overordnede formål med forslaget til revideret VE-direktiv
velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og klar europæisk ramme, som kan
sikre opfyldelsen af EU’s mål for vedvarende energi i energiforbruget i 2030.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 767 af 30. november 2016 fremlagt forslag til
en revision af Europa-Parlamentets og rådets direktiv om fremme af anvendelsen
af vedvarende energikilder (revision af VE-direktivet).
Det gældende VE-direktiv indeholder et bindende mål om, at andelen af vedvaren-
de energi i energiforbruget i EU i 2020 skal være minimum 20 pct. Det gældende
VE-direktiv fastsætter endvidere nationale mål for 2020 og fastlægger rammerne
for at opfylde disse mål.
Det reviderede VE-direktiv skal på samme måde fastlægge rammerne for opfyldel-
se af EU’s bindende mål for andelen af vedvarende energi for EU som helhed på
minimum 27 pct. i 2030, men uden at fastsætte bindende nationale mål. Det frem-
Side 3/16
går dog af forordningsforslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen, at
medlemsstaterne kollektivt skal sikre, at summen af deres VE-bidrag samlet set
indfrier EU-målet. EU’s bindende mål for andelen af vedvarende energi for EU som
helhed på minimum 27 pct. i 2030 blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober
2014.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-
relse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Direktivets primære formål er at understøtte opfyldelse af EU’s bindende mål for
andelen af vedvarende energi for EU som helhed på minimum 27 pct. i 2030.
For så vidt angår målopfyldelsen henviser Kommissionen i forslaget til en meka-
nisme i forslaget til forordning om et forvaltningssystem for Energiunionen, der skal
sikre en accelereret VE-udbygning, såfremt medlemsstaternes samlede bidrag i
2023 ikke vurderes at være tilstrækkelige til at opfylde målet om minimum 27 pct. i
2030. Ved fastlæggelsen af mekanismerne, som skal tilvejebringe den nødvendige
additionelle VE-udbygning, anfører Kommissionen, at der vil blive taget højde for
medlemsstaternes individuelle bidrag til 2030-målet.
El-sektoren
Forslaget indeholder principper for tildeling af støtte til vedvarende energi, herunder
at støtte skal tildeles på konkurrencelignende vilkår, og at støttetypen skal sikre, at
VE-producenter reagerer på el-markedspriserne. Dertil kommer et krav om åbning
af støtte til elektricitet fra vedvarende energi for anlæg i andre medlemsstater. Det-
te gælder for 10 pct. af medlemsstaternes tildelte støtte i perioden 2021-2025 og 15
pct. i perioden 2026-2030. Forslaget indeholder også et forbud mod at ændre på
vilkår for støtte, der allerede er tildelt til vedvarende energianlæg, og som vil påvir-
ke projektet negativt.
Med forslaget sikres forbrugere ret til selv at forbruge egenproduceret elektricitet
og/eller sælge den til en rimelig pris, hvilket allerede er tilfældet i Danmark. Forsla-
get giver desuden ret til kollektivt egetforbrug for forbrugere i bygninger med flere
lejligheder, ligesom såkaldte energifællesskaber får ret til at producere, forbruge,
lagre og sælge vedvarende energi.
Varme- og kølesektoren
Kommissionen foreslår, at hver medlemsstat skal tilstræbe at øge andelen af ved-
varende energi i varme og køling med 1 pct.point årligt frem til 2030. Målet er ikke
bindende, men direktivet stiller krav til medlemsstaterne om at sikre, at rammer og
virkemidler er implementeret, så de giver varme- og køleaktørerne mulighed for og
incitament til at øge andelen af vedvarende energi i energimixet.
Fjernvarme og fjernkøling, der ikke lever op til nærmere angivne effektivitetskrav,
ønskes begrænset med forslaget. Derfor gives ejere af bygninger, som har en for-
Side 4/16
syning, der ikke lever op til de angivne krav, ret at skifte til energieffektiv produktion
af varme og køling. Den ny forsyning kan være anden kollektiv forsyning, over-
skudsvarme eller individuelle VE-anlæg. For at understøtte forbrugernes valg ind-
går det i forslaget, at leverandører af fjernvarme og -køling skal informere forbru-
gerne om deres energieffektivitet og andel af vedvarende energi.
Oprindelsesgarantier
Kommissionen foreslår at udvide reglerne for oprindelsesgarantier1 til at omfatte
alle vedvarende energikilder. Efter det gældende direktiv skal medlemsstaterne
have systemer for oprindelsesgarantier for elektricitet og højeffektiv kraftvarme,
mens landene kan vælge at etablere oprindelsesgarantier for varme og køling. Med
forslaget bliver det obligatorisk for medlemsstaterne også at udstede oprindelses-
garantier for varme, køling og biogas.
Oprindelsesgarantier skal efter forslaget ikke længere kunne udstedes til producen-
ten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte. I disse tilfælde foreslår Kom-
missionen i stedet et krav om, at staten auktionerer oprindelsesgarantierne og an-
vender provenuet til at dække en del af omkostningerne til støtten.
Proces for tilladelser til VE-produktion
Forslaget indeholder et krav om, at der etableres et koordinerende kontaktpunkt
som ved ansøgninger om etablering af VE-anlæg skal vejlede ansøgeren igennem
tilladelsesprocedureren hos myndighederne. Der kan oprettes flere af sådanne
kontaktpunkter, men målet med forslaget er at sikre, at hvert projekt kun har én
administrativ indgang.
I Danmark er en tilsvarende ordning indført på havmølleområdet. Med forslaget
begrænses ansøgningsprocedurerne for VE-anlæg som udgangspunkt til ikke at
tage mere end tre år.
Transport
På transportområdet skal hver medlemsstat ifølge det gældende VE-direktiv sikre,
at der anvendes mindst 10 pct. VE i transport i 2020. Med forslaget videreføres
dette overordnede mål ikke efter 2020. Derimod sættes der nye 2030-mål for be-
stemte typer biobrændstoffer samt nye minimumsgrænser for drivhusgasfortræng-
ning. De væsentligste transportrelaterede elementer i forslaget er:
 Der indføres et krav til brændstofleverandører om, at de i 2021 iblander en
andel på mindst 1,5 pct. VE-brændstoffer. Andelen skal stige til mindst 6,8 pct. i
2030 efter en fastlagt gradvis stigning. Fødevarebaserede biobrændstoffer (ofte
1 Oprindelsesgarantier udstedes for produktion af vedvarende energi og kan anvendes af
forbrugere til at dokumentere, at deres forbrug dækkes af vedvarende energi. Producenter,
der får udstedt oprindelsesgarantier for produktionen, kan således sælge oprindelsesgaran-
tier til forbrugere, der ønsker at dokumentere, at deres forbrug dækkes af vedvarende ener-
gi. Handel med oprindelsesgarantier har ikke betydning for opgørelsen af landenes nationale
andel af vedvarende energi.
Side 5/16
benævnt 1. generation biobrændstoffer) kan ikke bidrage til denne målopfyldel-
se.
 Det fremgår af forslaget, at bidraget fra VE anvendt i luftfart og skibsfart skal
tælle 1,2 gange energiindholdet, når det opgøres, om de krævede andele af VE
i transport er opnået.
 Andelen af biobrændstoffer baseret på visse former for affald (bl.a. animalsk
fedtaffald og brugt friturefedt) kan maksimalt udgøre 1,7 pct.-points af de 6,8
pct. VE-brændstoffer.
 Avancerede biobrændstoffer og biogas baseret på visse, nærmere angivne
råvarer skal udgøre mindst 0,5 pct. i 2021 og stige til mindst 3,6 pct. af de 6,8
pct. VE-brændstoffer i 2030 efter en fastlagt gradvis stigning.
 Ved beregning af den enkelte medlemsstats forbrug af vedvarende energi kan
bidraget fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer,
som er produceret af fødevareafgrøder eller foderafgrøder (1.generation bio-
brændstoffer), maksimalt udgøre 7 pct. af energiforbruget til vej- og jernbane-
transport i medlemsstaten. Maksimumsgrænsen reduceres til 3,8 pct. i 2030 ef-
ter en fastlagt gradvis reducering.
 Alle medlemsstater skal oprette et system, som muliggør, at en brændstofleve-
randør kan overføre sin forpligtelse til en anden/andre brændstofleverandører.
 Drivhusgasfortrængningen for biobrændstoffer og biogas, der kan anvendes til
opfyldelse af den krævede andel af VE-brændstoffer, skal være mindst 70 pct.
fra 1. januar 2021. For øvrige biobrændstoffer, som bidrager til medlemsstatens
VE-andel, skal drivhusgasfortrængningen være mindst 50 pct. for biobrænd-
stoffer produceret på anlæg, som var i drift 5. oktober 2015, 60 pct. for bio-
brændstoffer produceret på anlæg, som er taget i drift efter 5. oktober 2015, og
70 pct. for biobrændstoffer, som er taget i anvendelse efter 1. januar 2021.
Bæredygtighedskriterier
Kommissionens forslag til nyt VE-direktiv indeholder bæredygtighedskriterier, som
skal gælde alle typer bioenergi, dvs. både fast biomasse, flydende biobrændstoffer
og biogas. Bæredygtighedskriterierne tager udgangspunkt i samme tilgang, som
anvendes for flydende biobrændstoffer i de eksisterende VE-direktiv, og som også
ligger til grund for den frivillige danske brancheaftale, der omfatter træpiller og træ-
flis. Overordnet består forslaget til bæredygtighedskriterier i tre komponenter:
 For det første er der foreslået kriterier for bæredygtig udnyttelse hhv. af land-
brugsland, græsområder og skove. Formålet med disse kriterier er bl.a. at be-
skytte biodiversitet og undgå reduktion af naturlige kulstofpuljer, bl.a. i skove og
vådområder. Desuden skal kriterierne sikre, at biomassen er lovligt høstet, at
der sker genplantning og at skovenes produktivitet fastholdes over tid. Der er
herudover krav om opgørelse af biomassehøst i LULUCF-sektoren, samt at det
producerende land har ratificeret Parisaftalen.
 For det andet er der fastsat krav for reduktion af drivhusgasser fra bioenergiens
forsyningskæde. Der lægges op til en gradvis skærpelse af reduktionskravene,
som afhænger af tidspunktet for idriftsættelse af produktionsenheden.
 For det tredje stilles der krav om, at produktion af elektricitet på kraftværker
over 20 MW (indfyret effekt), som brænder biomasse, opfylder kravene for hø-
Side 6/16
jeffektiv kraftvarme som defineret i artikel 2(34) i Energieffektivitetsdirektivet
(2012/27/EU).
I forslaget lægges endvidere op til, at medlemsstaterne kan fastsætte yderligere
nationale bæredygtighedskrav.
Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-
relsesretsakter
Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesretsakter i relation til, 1)
at fastsætte tekniske specifikationer for nationale databaser til sporing af transport-
brændsler, 2) at fastsætte kriterier for hvilke naturarealer med græs, der indenfor
reglerne om bæredygtighed kan høstes og anvendes biomasse fra og retningslinjer
for, hvordan opfyldelse af kravene til bæredygtighed kan dokumenteres, 3) at fast-
sætte standarder for pålidelighed, transparens og uafhængig kontrol, som skal
sikre at overholdelse af kravene til bæredygtighed og drivhusgasreduktioner bliver
verificeret på en effektiv og harmoniseret måde, 4) at anerkende rapporter fra med-
lemslande eller territorier uden for unionen om typiske udledninger af drivhusgasser
fra produktion af landbrugsbiomasse, 5) at vedtage detaljerede tekniske specifikati-
oner for beregning af drivhusgasemissioner.
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til, 1) at
foretage ændringer i del A og B af bilag 9 for at tilføje råmaterialer til listen i dette
bilag og justere energiindholdet i transportbrændsler, som angivet i bilag 3, til vi-
denskabelige og tekniske fremskridt, 2) at håndhæve aftaler og etablere regler med
tredjelande om gensidig anerkendelse og overvågning af oprindelsesgarantier, 3)
at specificere metoden til at fastsætte andelen af biobrændstof fra en proces, hvor
biomasse behandles sammen med fossile brændsler i en fælles proces, specificere
metoden til at fastsætte drivhusgasbesparelsen fra en række angivne vedvarende
transportbrændstoffer samt fastlægge minimums drivhusgasreduktioner som kræ-
ves for, at disse typer af brændstoffer kan tælles med i opfyldelse af leverandørkra-
vet for transportsektoren, 4) at foretage ændringer af bilag 5 og 6 vedrørende for-
trængningsværdier for produktionsveje for fremstilling af biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og biomassebrændstoffer og ændringer af metodologien fastsat i
bilag 5, del C og bilag 6, del B.
Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om
brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal
konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-
gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og
Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver.
Europa-Parlamentet har den 17. januar 2018 vedtaget sin betænkning om forsla-
get. Af betænkningen fremgår bl.a., at Europa-Parlamentet lægger op til at øge
Side 7/16
EU’s VE-mål til mindst 35 pct. i 2030. Europa-Parlamentet opretholder Kommissio-
nens forslag om åbning af støtte til elektricitet fra vedvarende energi for anlæg i
andre medlemsstater, men foreslår at dette skal gælde for 8 pct. i perioden 2021-
2025 og 13 pct. i perioden 2026-2030. Europa-Parlamentet opretholder ligeledes
Kommissionens forslag om bæredygtighedskriterier for biomasse. Endeligt foreslår
Europa-Parlamentet et VE-mål for transportsektoren på 12 pct. i 2030. Heraf skal
de 10 pct. i 2030 komme fra iblanding af avancerede biobrændstoffer, andengene-
rationsbiobrændstoffer samt elektricitet. Europa-Parlamentet foreslår derfor, at der
sker en udfasning af førstegenerationsbiobrændstoffer. Europa-Parlamentet fore-
slår ligeledes som Kommissionen, at der et særskilt delmål for iblanding af avance-
rede biobrændstoffer på 3,6 pct. i 2030 via en lineær indfasning.
5. Nærhedsprincippet
Direktivet har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af udvik-
ling af nye og vedvarende energikilder.
Kommissionen anfører i forslaget, at der er behov for handling på EU-niveau for at
sikre, at medlemslandene bidrager til det bindende mål om minimum 27 pct. vedva-
rende energi, og at målet opnås kollektivt og omkostningseffektivt.
Det er Kommissionens vurdering, at handling på EU-niveau vil levere investorsik-
kerhed, en konsistent og omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi på
tværs af EU og en effektiv drift af det indre energimarked, mens forslaget respekte-
rer landenes forskellige potentialer for vedvarende energi og retten til at vælge
energimix.
Kommissionen vurderer endvidere, at medlemsstaterne med forslaget bevarer flek-
sibilitet til at fremme vedvarende energi i de sektorer og på den måde, som bedst
passer til deres nationale forhold.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil hovedsageligt berøre følgende dansk lovgivning:
 Lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016
 Lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.
oktober 2016
 Lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014
 Lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion
af drivhusgasser fra transport
Forslaget vil desuden berøre de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den
ovenfor nævnte lovgivning. Der er bl.a. tale om følgende bekendtgørelser:
Side 8/16
 Bekendtgørelse nr. 1323 af 30. november 2010 om oprindelsesgaranti for VE-
elektricitet og bekendtgørelse nr. 447 af 20. maj 2016 om oprindelsesgaranti for
elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion (oprindelsesgarantier).
 Bekendtgørelse om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 825 af
24. juni 2016 (anvendelse af brændsler i kollektiv varmeforsyning).
 Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) nr.
1028 af 30. juni 2016 (individuel varmeforsyning med bl.a. oliefyr og naturgas-
fyr).
 Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 904
af 24. juni 2016 (tilslutning til fjernvarme).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at ville medføre ændringer på lov- og bekendtgørelsesniveau, jf.
ovenfor. Det forventes, at der ved implementeringen af direktivet i dansk ret vil væ-
re tale om tilpasninger af gældende ret samt behov for udarbejdelse af supplerende
regler i forhold til gældende ret.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at medføre potentielle statsfinansielle konsekvenser. Indfrielsen
af VE-målet vil potentielt medføre væsentlige statsfinansielle og samfundsøkono-
miske omkostninger.
De statsfinansielle konsekvenser ved indfrielse af forslaget om et VE-mål i trans-
portsektoren vil variere afhængigt af, hvordan forslagene implementereres. Fsva.
transportmålet gælder det, at de statsfinansielle konsekvenser vurderes til at være
positive i 2021, mens de i 2030 vil være negative. Dette gælder både ved en mini-
mumsimplementering af Kommissionens forslag samt i forhold til en minimumsind-
frielse af Rådets forslag, en minimumsindfrielse af Rådets forslag kombineret med
fastholdelse af iblandingskrav på 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer frem til 2029
og ved en fastholdelse af begge nuværende iblandingskrav, indtil Rådets forslag
overstiger disse i 2030. Rådets forslag vurderes dog – set i forhold til Kommissio-
nens forslag og uafhængig af implementeringsscenarierne – at medføre de højeste
positive konsekvenser i 2021 og de laveste negative konsekvenser i 2030.
Det forventes, at implementering og lovgivning, som følger af forslaget vil medføre
statsfinansielle konsekvenser i form af administrative omkostninger hos de relevan-
te myndigheder. Det gælder blandt andet i forhold til den administrative håndtering
af en åbning af nationale støtteordninger, de administrative kontaktpunkter, samt
administration af nye bæredygtighedskriterier for fast biomasse. Administrative og
statsfinansielle udgifter vedrørende EU-sager afholdes som det klare udgangspunkt
indenfor ressortministeriets egne rammer, jf. Budgetvejledningen 2.4.1.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at tilpasse rammerne for vedvarende
energi i EU’s medlemsstater frem mod 2030. Dette kan potentielt føre til gevinster
Side 9/16
for danske energiproducenter grundet øget konkurrence og udbygning med vedva-
rende energi.
De samfundsøkonomiske konsekvenser ved indfrielse af forslaget om et VE-mål i
transportsektoren vil variere afhængigt af, hvordan forslagene implementereres.
Overordnet gælder det, at de samfundsøkonomiske konsekvenser i 2021 vil være
positive, mens de i 2030 vil være negative. Rådetsforslag vurderes dog at medføre
de højeste positive konsekvenser i 2021 og de laveste negative konsekvenser i
2030 – uafhængig af de tre implementeringsscenarier – end Kommissionens oprin-
delige forslag. De tre scenarier er hhv. en minimumsindfrielse af Rådets forslag, en
minimumsindfrielse af Rådetsforslag kombineret med fastholdelse af iblandingskrav
på 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer frem til 2029 og en fastholdelse af begge
nuværende iblandingskrav, indtil formandskabets forslag overstiger disse i 2030.
I Kommissionens konsekvensanalyse fra 30. november 2016 er der opgjort øko-
nomiske gevinster på tværs af EU ved dele af direktivforslaget. Det vurderes såle-
des, at en åbning af støtteordninger på tværs af medlemsstaterne vil medføre ge-
vinster på samlet 1 mia. EUR årligt i form af lavere systemomkostninger. Lavere
administrative barrierer for opstilling af ny VE forventes af Kommissionen at bidrage
til flere private job og øget vækst.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet
eller i så fald kun minimale meromkostninger. Flere af elementerne i forslaget
vurderes at medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Udbredelsen af bæredygtighedskriterier for fast biomasse kan i et vist omfang
medføre administrative merudgifter for visse industrier og energiselskaber. Om-
vendt, vil skovejere og energiselskaber få gavn er et harmoniseret EU-marked for
bæredygtig biomasse.
Forslaget vurderes endvidere at kunne medføre erhvervsøkonomiske lettelser for
projektudviklere, som følge af en mere simpel ansøgningsproces.
Ligeledes vurderes de forslåede iblandingskrav på transportområdet at medføre
positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øget omsætning for danske
råvareleverandører og producenter af andengenerations- og avancerede bio-
brændstoffer. Det forventes desuden, at forbrugerbelastningen primært vil ramme
husholdningerne, da både Kommissionens oprindelige forslag og Rådets forslag i
særlig grad vil resultere i stigende benzinpriser. Erhvervet vil qua, at de kun i
begrænset omfang benytter benzin, blive mindre ramt af stigende brændstofpri-
ser.
Tilsvarende vurderes det, at forslaget generelt vil gavne danske teknologileve-
randører inden for såvel VE som fjernvarme og -køling.
Side 10/16
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag til revision af direktivet har i december 2016 været sendt i
høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der indkom ne-
denstående høringssvar.
Biorefining Alliance finder det meget positivt, at der foreslås et separat mål for
avancerede biobrændstoffer. Det samlede niveau for VE i transport i 2030 ligger
dog stort set på linje med målet i 2020, hvilket er meget uambitiøst i betragtning af
non-ETS målene i 2030 og de langsigtede mål for 2050. Biorefining Alliance er i
tvivl om, hvorvidt iblandingskravet er nok til at initiere produktion af avancerede
biobrændstoffer og foreslår, at de første anlæg får en særlig first-mover støtte, fx.
via udbud, prisstøtte eller lånegarantier.
CO-industri støtter forslaget om at harmonisere VE-støttesystemer i EU med hen-
blik på mindsket markedsforvridning og øget omkostningseffektivitet. CO-industri
finder det positivt med øget samarbejde mellem medlemslandene, så integration af
VE i energisystemet styrkes og implementeres effektivt. CO-industri mener ikke, at
der er behov for skærpede krav, der modvirker et effektivt marked for bæredygtig
biomasse.
Dansk Byggeri finder, at fraværet af nationale mål er en svækkelse af det gælden-
de direktiv og ønsker at målet øges til 30 pct. Dansk Byggeri støtter, at direktivet
styrker mulighederne for VE på bygninger, at egen-forbrugere sikres mulighed for
at producere og sælge VE-elektricitet og at energiforbrugere kan vælge at koble sig
af fjernvarmenettet.
Dansk Energi mener, direktivet bør være mere ambitiøst, at bestemmelser om
statsstøtte bør skitseres mere klart, og at vedvarende energikapacitet bør opføres
der, hvor naturressourcerne er bedst. Dansk Energi støtter desuden krav om bæ-
redygtighed for biomasse, der dog skal være ens for alle EU-lande. Dansk Energi
støtter desuden ambitionen om at øge andelen af vedvarende energi i varme-, kø-
ling- og transportsektoren, hvor direktivet dog mangler fokus på elektrificering.
Dansk Fjernvarme støtter forslaget om mere VE, men ønsker at incitamenter og
regler for anvendelse af overskudsvarme skal ligestilles med VE. Oprindelsescerti-
fikater anses for en administrativ byrde, og direktivet bør levne mest mulig plads for
national implementering af disse regler, ikke mindst i lyset af at VE-andelen i dansk
fjernvarme i forvejen er høj, og sektoren ihærdigt arbejder på at forøge den. Der
ønskes også national implementering af muligheden for at afkoble fjernvarme- og
fjernkøleforbrugere efter grundige analyser. Dansk Fjernvarme mener i den sam-
menhæng, at konsekvenserne for fjernvarmen i de øvrige medlemslande og særligt
Østeuropa bør analyseres nøje for at undgå uhensigtsmæssig svækkelse af fjern-
varmen i disse lande. Endelig pointeres vigtigheden af harmoniserede kriterier for
bioenergis bæredygtighed.
Side 11/16
Dansk Industri støtter de initiativer, der understøtter mere marked og omkostnings-
effektivitet, herunder åbne VE-udbud på tværs af landegrænser. Dansk Industri
finder desuden, at krav om VE i bygninger bør være fleksibelt for lande med en høj
andel af VE i energisystemet, mens Kommissionen bør gøre mere for at fremme
paritet mellem overskudsvarme og ny vedvarende energi i fjernvarme og -køling.
Dansk Industri er tilfreds med forslaget vedrørende transportsektoren, og at krave-
ne til bæredygtighed lægger sig op ad frivillige aftaler som den danske.
Dansk Skovforening finder det meget relevant, at fælles EU-bæredygtigheds-
kriterier anvender en risikobaseret tilgang. Der kan dog være krav i Kommissionens
forslag, som er vanskelige at dokumentere i praksis. Det bør anerkendes, at skov-
forvaltningen i EU generelt er velfungerende, og samtidigt varierer mellem landene.
Ny EU-lovgivning bør ikke diktere medlemslandenes skovpolitik.
Det Økologiske Råd ønsker et højere EU-mål for VE i 2030 på minimum 30 pct.
Åbning af støttesystemer introduceres for tidligt, da transmissions- og handelssy-
stemer ikke er etableret fuldt ud. DØR finder, at VE-produktion på bygninger bør
regnes med i VE-målopfyldelsen, men at medlemsstater med mindst 50 pct. VE i
elsystemet, når de opstiller totalenergikrav til bygninger, skal kunne undlade at
medregne VE produceret på bygning eller matrikel, som om det var energieffektivi-
sering. Denne type VE bør ikke kunne tælle både som opfyldelse af VE-målet og
EE-målet. Der skal tages stilling til, hvilken rolle oprindelsesgarantier skal spille, da
det foreslåede design ikke er hensigtsmæssigt, bl.a. i forhold til kraftvarmeområdet.
DØR støtter krav i varmesektoren, dog ikke med øget biomasseforbrug. DØR me-
ner, at fødevarebaserede biobrændstoffer skal udfases hurtigere, og at avancerede
biobrændstoffer skal fremmes, samt at Kommissionen skal have et større fokus på
elektrificering af transportsektoren. Støtter desuden bæredygtighedskriterier for
bioenergi med inkludering af ILUC, og hvor grænsen for dokumentation sættes ved
anlæg på 5 MW, men biogas fra naturplejegræs bør dog altid tillades.
Energi- og Olieforum (EOF) ærgrer sig over, at den samlede andel af biobrændstof-
fer stort set ikke ændrer sig fra 2020 til 2030. Man bør øge mængden af bæredyg-
tige 2. generations biobrændstoffer og samtidig prioritere anvendelsen af bæredyg-
tige 1. generation biobrændstoffer. EOF er tilfreds med Kommissionens prioritering
af avancerede biobrændstoffer, men medlemsstaterne bør sikre tilstrækkelige
rammebetingelser for produktion af disse, f.eks. økonomisk støtte eller lånegaranti.
EOF påpeger, at det vil få uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser for bran-
chen og forbrugerne, hvis det nuværende danske iblandingskrav ikke fortsættes
efter 2020, og EOF ønsker en afklaring heraf hurtigst muligt.
Landbrug og Fødevarer støtter ambitionen om at øge VE-udbygning og støtter et
øget ambitionsniveau på 30 pct. 2030 under den forudsætning, at lande med en
allerede særlig høj VE-andel ikke påføres ekstraordinære omkostninger. Fordelin-
gen af VE-målet bør være ligeligt på tværs af medlemsstaterne. Der bakkes op om
afbureaukratisering og øget VE i varmesektoren. EU-bæredygtighedskriterier for
biobrændstoffer og fast biomasse støttes, dog uden øgede omkostninger for pro-
Side 12/16
ducenter og under en nærmere analyse af konsekvenserne for biomasseproduktion
på tørvejord. Landbrug og Fødevarer opfordrer regeringen til at arbejde for et høje-
re VE-krav i transport, herunder et højere iblandingskrav for avancerede biobrænd-
stoffer og et højere loft for fødevare- og foderbaserede biobrændstoffer. Ligeledes
skal regeringen arbejde for et højere loft for biobrændstoffer baseret på animalsk
fedt m.v., mhp. at sikre en optimal omkostningseffektiv indsamling og udnyttelse af
animalske restprodukter. Landbrug & Fødevarer opfordrer regeringen til at være
kritiske overfor, at restprodukter fra palmeolieproduktion indregnes som ”avanceret
biobrændstof”, da det vil motivere til yderligere ekspansion og udvikling af palme-
oliearealer.
NOAH henviser til en artikel, hvoraf det fremgår, at et nyt VE-direktiv ikke er brug-
bart, hvis det kan give anledning til en storstilet anvendelse af bioenergi.
Novozymes anfører, at forslaget ikke opfylder EU’s ambition om øget VE-andel i
transport, da målet er reduceret til 6,8 pct. i 2030 mod 10 pct. i 2020. Novozymes
hilser forslaget om et bindende mål for avancerede biobrændstoffer i 2030 vel-
kommen. Niveauet på 3,6 pct. herfor er passende men bør ikke være lavere. Det er
problematisk, at alle konventionelle biobrændstoffer foreslås udfaset, da nogle af
dem, herunder konventionel ethanol, er bæredygtige og kan bidrage til at reducere
afhængigheden af fossile brændstoffer og billiggøre opfyldelsen af non-ets målet.
VedvarendeEnergi finder målet om 27 % vedvarende energi for uambitiøst, og at
det er en svækkelse af direktivet ikke at have faste målsætninger for hvert land.
VedvarendeEnergi finder det vigtigt at kunne give national støtte, men frygter at
krav om åbning af støtte for udenlandske projekter vil forringe den folkelige støtte til
vedvarende energi og til EU. VedvarendeEnergi støtter, at der er fokus på bære-
dygtighed af biomasse og de foreslåede muligheder for egetforbrug, mens Vedva-
rendeEnergi finder, at andelen af VE i varme og køling bør stige mindst 5 pct. pr.
år. VedvarendeEnergi fremhæver desuden, at retten til at koble sig fra fjernvarme
kun skal være muligt, hvis fjernvarme erstattes med egen VE-forsyning.
Vindmølleindustrien ønsker målet for andelen af vedvarende energi øget til mindst
30 pct. Vindmølleindustrien støtter en mere europæiseret og markedsbaseret til-
gang til udbygning med vedvarende energi, hvor danske vindressourcer udnyttes
både til omstilling af det danske energisystem og til opfyldelse af andre landes VE-
behov. Vindmølleindustrien støtter derfor en gradvis åbning af støttesystemer for
projekter i andre lande. Vindmølleindustrien støtter endvidere forslagets fokus på
investorsikkerhed. Vindmølleindustrien finder det derudover vigtigt med simplere
godkendelsesprocedurer og støtter forslaget om én koordinerende myndighed.
Endelig bakker vindmølleindustrien op om direktivets forslag til øget åbenhed om
medlemslandenes udbygningsplaner.
WWF fremhæver, at ambitionsniveauet bør hæves for EU’s 2030-mål, så regerin-
gen arbejder for minimum 30 pct. VE i 2030 på linje med Parlamentets ønske.
WWF ønsker et VE-mål på 45 pct. i 2030. Landene skal fortsat kunne støtte vedva-
rende energi, og der bakkes op om, at ændringer af støtte ikke må have negative
Side 13/16
implikationer for investorer. Der bakkes op om fælles EU-bæredygtighedskriterier
for bioenergi med mulighed for skærpelse over tid.
Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-
gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra biorefining Allian-
ce, Energi- og Olieforum, Greenpeace, VedvarendeEnergi, Verdens Skove og
WWF Verdensnaturfonden.
Biorefining Alliance har fremhævet behovet for, at Danmark anlægger en ambitiøs
kurs med hensyn til produktion og anvendelse af biobrændstoffer og spiller ud med
et højere minimumskrav end det, der er foreslået i REDII for avancerede biobrænd-
stoffer. Biorefining Alliance finder det vigtigt at sikre, at det er muligt at yde
igangløbnings-støtte til de første anlæg, så stilstanden på området kan brydes.
Det Økologiske Råd (DØR) har henvist til, at de er skeptiske og bekymrede over
for, at CCU-fuels indgår som VE i målopfyldelse, og at der som minimum skal fast-
lægges klare regler for at undgå dobbelttælling og CO2-lækage ud af ETS. DØR
finder, at hvis begrænsningen på 1,7 pct. for visse former for affald fsva. 6,8 pct.-
målet for avancerede biobrændstoffer til transport også inkluderer biogas, som er
delvist baseret på slagteriaffald, vil det være en alvorlig begrænsning på brug af
biogas i transportsektoren. DØR finder, at VE-målet – trods forhandlingssituationen
– er uambitiøst, og at det er tvivlsomt, om EU kan nå sit mål, uden at det fordeles
på medlemsstaterne. DØR henviser til, at kriterierne for bæredygtighed af biomas-
se bør udformes som minimumsregler.
Energi- og Olieforum støtter Biorefining Alliances supplerende kommentarer og
opfordrer til, at Danmark anlægger en ambitiøs kurs i forhandlingerne med et høje-
re minimumskrav for avancerede biobrændstoffer frem mod 2030 i kombination
med et samlet højere mål i såvel 2021 og frem mod 2030. Energi- og Olieforum
fremhæver desuden behovet for en hurtig afklaring af målene for iblanding af bio-
brændstoffer i 2021 og frem mod 2030.
Greenpeace støtter generelt kommentarerne fra Det Økologiske Råd, WWF og
VedvarendeEnergi. Greenpeace finder, at VE-målet på mindst 27 pct. er uambiti-
øst, da kun medfører en marginal opjustering ift. det forventede business-as-usual
scenarie (24 pct.) og blot vil levere 1/5 af den VE-udbygning i perioden 2020-2030,
som er set i indeværende årti. Greenpeace finder ikke, at EU’s nuværende mål-
sætninger er i tråd med de forpligtelser, som man har påtaget sig under Parisafta-
len.
VedvarendeEnergi har generelt henvist til deres tidligere høringssvar. Vedvaren-
deEnergi har desuden fremhævet, at det ikke er gavnligt for udbygningen af VE, at
oprindelsescertifikater skal omfatte effektiv kraftvarme, at EU-landene fortsat skal
udvikle elsystemet til at kunne indpasse en stigende mængde VE, at forbrugernes
rettigheder som egenproducenter og sælgere skal sikres, at lokale organisationer
skal sikres muligheder for at være vedvarende energiproducenter, og at VE i trans-
Side 14/16
port bør medregne el fra VE med en faktor 4 for både biler, tog og andre transport-
midler.
Verdens Skove støtter op om, at der etableres bæredygtighedskriterier for biomas-
se i hele EU, og at disse skal være væsentligt stærkere end den danske brancheaf-
tale. Verdens Skove finder, at træfældning ikke må påvirke jordens kvalitet eller
biodiversiteten negativt, hvis biomassehøsten skal anses som bæredygtig, og at
udtagning af biomasse til energiformål skal understøtte en samlet indsats for at
forbedre skovenes biodiversitet. Verdens Skove ser gerne, at Kommissionen kom-
mer med nøjere instrukser om, hvordan afsnit 5 skal efterleves, da det på grund af
den skarpe stigning i biomasseforbruget er for længe at vente til 2023 for at vurde-
re, om der er problemer med bæredygtigheden af den benyttede biomasse. Ver-
dens Skove anfører, at det bør indarbejdes i forslaget, at det er en realitet, at der er
behov for at øge økosystemernes ophobning af kulstof, og at dette behov kunne
sameksistere med vores forbrug af biomasse til energi.
WWF Verdensnaturfonden henviser til sit tidligere høringssvar og henviser til, at de
deler de synspunkter, som Det Økologiske Råd har fremført.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådet blev den 18. december 2017 enigt om en fælles holdning til forslaget. Rådets
holdning fastholdt et VE-mål på mindst 27 pct. i 2030, at åbning af støtte til til elek-
tricitet fra vedvarende energi fra anlæg i andre medlemsstater skal være frivilligt,
etablering af fælles bæredygtighedskriterier i EU samt et overordnet transportmål
på 14 pct.
Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev påbegyndt i februar 2018 og
drøftelserne har indtil videre koncentreret sig om mere tekniske elementer som
principper for støtte til vedvarende energi, etablering af koordinerende kontaktpunk-
ter for godkendelse af VE-projekter samt åbning af støtte til elektricitet fra vedva-
rende energ fra anlæg i andre medlemsstater. Fsva. det overordnede VE-mål har
størrelsen af målet pt. ikke fyldt meget i Rådets behandling af forslaget. Størrelsen
af VE-målet forventes dog at blive drøftet under trilogforhandlingerne, idet Europa-
Parlamentet har lagt op til, at det fælles VE-mål skal hæves til mindst 35 pct. i
2030.
Hvad angår åbning af støtteordninger for anlæg i andre medlemsstater er der over-
vejende enighed i Rådet om, at dette bør være frivilligt, som det også er tilfældet i
dag. Åbning af støtteordninger forventes fortsat at blive drøftet under trilogforhand-
lingerne, idet Europa-Parlamentet fortsat holder fast i, at der skal være en obligato-
risk åbning af støtteordninger for anlæg i andre medlemsstater.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af direktivet for fremme af
vedvarende energi velkommen og støtter det overordnede formål med forslaget til
revision af VE-direktivet.
Side 15/16
Regeringen kan støtte et mere ambitiøst VE-mål end 27 pct. i 2030, såfremt der
sikres en rimelig fordeling af målet og bred opbakning hertil i Rådet. Drøftelserne
om målet skal ses i tæt sammenhæng med forhandlingerne om forordningsforsla-
get om forvaltningssystemet for Energiunionen, hvor de nærmere rammer for opfyl-
delse af VE-målet fastlægges.
Regeringen er positiv over for initiativer i EU, der kan støtte en omkostningseffektiv
indfasning af vedvarende energi. Regeringen anerkender, at EU generelt har et
fornuftigt statsstøtteregime. Regeringen finder derfor også, at det fortsat bør være
Kommissionens statsstøtteretningslinjer, som fastlægger de overordnede statsstøt-
teretningslinjer – herunder til VE – og at det som udgangspunkt ikke bør ske via
sektorlovgivning, herunder VE-direktivet. Det er i den forbindelse centralt, at prin-
cipper for statsstøtte i VE-direktivet ikke går videre end de nuværende retningslin-
jer.
Regeringen er kritisk over for forslaget om obligatorisk åbning af støtteordninger for
VE-anlæg i andre medlemsstater. Regeringen er af den opfattelse, at åbning af
støtteordninger i visse tilfælde kan bidrage til en mere omkostningseffektiv udbyg-
ning. Omvendt vurderes det, at en tvungen åbning i praksis vil bremse udbygnin-
gen af ny VE. Dertil kommer, at danske forbrugere kan komme til at betale for
udenlandske VE-investeringer.
Regeringen støtter forslaget om koordinerende kontaktpunkter for tilladelser til VE-
produktion, som skal gøre det nemmere og hurtigere for investorer og projektudvik-
lere inden for vedvarende energi at få behandlet deres ansøgninger. Danmark har
allerede etableret én administrativ indgang for havvindprojekter, og regeringen
bakker op om at udvide konceptet med én indgang til at dække andre VE-
ansøgninger, og at dette sker på tværs af Europa, idet forslaget potentielt kan være
til gavn for danske energivirksomheders adgang til markeder i andre EU-lande.
Regeringen vil i forlængelse heraf arbejde for, at der sikres mulighed for en fleksi-
bel national implementering.
Regeringen støtter forslaget om oprindelsesgarantier. Regeringen arbejder i den
forbindelse for, at medlemsstaterne selv har fleksibilitet til at bestemme, hvilke
energiformer, som skal inkluderes, samt hvordan koblingen mellem oprindelsesga-
rantier og VE-støtte skal håndteres.
Regeringen støtter, at der i forslaget indgår forslag, som på tværs af Europa styrker
og sikrer forbrugernes rettigheder som egenproducenter, samt mulighederne for at
danne lokale VE-fællesskaber. Regeringen lægger vægt på, at forslagene bør in-
deholde tilstrækkelig fleksibilitet, til at tage højde for nationale forhold, og på at
lokale VE-fællesskaber skal have samme rettigheder og pligter som andre produ-
center. Derudover lægger regeringen vægt på at sikre, at forslagene ikke påvirker
medlemsstaternes mulighed for selv at definere egne skatter og afgifter.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om at fremme VE i varme- og kølesek-
toren. Danmark er blandt de lande i EU med den højeste VE-andel i varme- og
Side 16/16
kølesektoren. Yderligere initiativer for at øge andelen vurderes at være omkost-
ningsfulde, hvorfor regeringen støtter op om kompromisforslaget fra formandskabet
om, at medlemsstater med en VE-andel på over 60 pct. i varme- og kølesektoren
undtages at implementere yderligere krav. Regeringen lægger desuden vægt på, at
der skabes fleksibilitet for medlemsstaterne i forhold til at sikre, at det er op til med-
lemsstaterne selv at lægge en konkret plan for, hvordan omstillingen mod øget
vedvarende energi og overskudsvarme gennemføres i praksis i den gældende
medlemsstat.
Regeringen lægger i forhold til spørgsmålet om VE-mål for transportsektoren vægt
på, at de typer førstegenerations-biobrændstoffer, som ikke er bæredygtige, ikke
kan anvendes til opfyldelse af transportmål. Samtidig arbejder regeringen for, at der
sikres størst mulig fleksibilitet for medlemsstaterne til at opfylde delmålet i trans-
portsektoren omkostningseffektivt. I relation til avancerede biobrændstoffer lægger
regeringen vægt på, at der skal indgå en revisionsklausul, således at aftalen kan
tages op igen, såfremt der er sket væsentlige ændringer i teknologiske eller mar-
kedsmæssige forhold, der påvirker medlemsstaternes mulighed for at opfylde må-
lene eller målenes fortsat relevans og hensigtsmæssighed. Regeringen støtter på
den baggrund formandskabets forslag for så vidt angår avancerede biobrændstof-
fer.
Regeringen støtter forslaget om fælles bæredygtighedskriterier for fast biomasse i
EU og finder i den forbindelse et højt ambitionsniveau med udgangspunkt i kriterier,
som bl.a. fines i den danske brancheaftale, vigtigt. Fælles bæredygtighedskriterier
vil kunne skabe stabilitet for brug af biomasse til energiformål samt understøtte et
effektivt og transparent internationalt marked for handel med biomassebaserede
brændsler.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
15. december 2017 til forhandlingsoplæg, hvor der blev opnået et midlertidigt for-
handlingsoplæg, der gjaldt for energirådsmødet den 18. december 2017.