Svar på spm. nr. S 760: Mener ministeren stadig som oplyst i svaret på spørgsmål 653, MOF alm. del, at Kommissionens forslag, som blev behandlet den 27. april 2018, ikke har konsekvenser for muligheden for, at der fremover gives dispensation til anvendelse af neonikotinoider til bejdsning af rapsfrø i Danmark?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Til: Esben Lunde Larsen
- Spørger: Søren Egge Rasmussen
- Minister: miljø- og fødevareministeren
Svar på spm. S 760.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S760/svar/1488033/1892549.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 9. maj 2018 ./. Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 760 stillet den 30. april 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. S 760 ”Mener ministeren stadig som oplyst i svaret på spørgsmål 653, MOF alm. del, at Kommissionens forslag, som blev behandlet den 27. april 2018, ikke har konsekvenser for muligheden for, at der fremover gives dispensation til anvendelse af neonikotinoider til bejdsning af rapsfrø i Danmark?” Svar Ja, jeg mener, at svaret fra den tidligere minister var retvisende, da det ikke er en forudsætning for at give dispensation til et middel, at det eller de aktivstoffer, midlet indeholder, er godkendt i EU. En dispensation er en konkret vurdering for den enkelte ansøgning, og denne vurdering foretages af Miljøstyrelsen. Den skal følge reglerne i pesticidforordningen. Miljøstyrelsen vil følge en stram dispensationspraksis og kun give en dispensation, hvis de kan vise en sikker anvendelse, dvs. hvis dosis er tilstrækkelig lav til, der ikke er risiko for bier, og hvis anvendelsen vurderes at være nødvendig. Såfremt der gives en dispensation vil Miljøstyrelsen som noget nyt stille yderliggere krav for at beskytte bierne ved at de efterfølgende afgrøder ikke må være attraktive for bier. Dette vil minimere risikoen for, at bier kan blive udsat for stofferne gennem pollen. Det er EU kommission eventuelt med bistand fra den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet EFSA, der vurderer, om en dispensation er rimelig. Jakob Ellemann-Jensen / Lea Frimann Hansen 2017-18 S 760 endeligt svar Offentligt
MOF alm. del svar på spm. 653.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S760/svar/1488033/1892550.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 25. april 2018 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 653 (MOF alm. del) stillet d. 24.04.2018 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 653 ”Hvis Kommissionens forslag vedtages, vil det så medføre, at den nationale dispensation, som Danmark i tre år har givet til anvendelse af de tre neonikotinoider til bejdsning af rapsfrø, ikke kan fortsætte i 2018, og vil det i givet fald have virkning, inden der gives dispensation til bejdsning af den vinterrapssåsæd, der skal såes fra august 2018?” Svar Hvis Kommissionens forslag vedtages ændrer det ikke ved Miljøstyrelsens mulighed for at give dispensation, såfremt dispensationsbetingelserne er opfyldt, herunder at der kan vises sikker anvendelse. Esben Lunde Larsen / Lea Frimann Hansen Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 653 Offentligt 2017-18 S 760 endeligt svar Offentligt