Ændringsforslag, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Følgebrev til UNU

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L199/bilag/11/1892474.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
9. maj 2018
Sagsnr.:18/05732
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ændringsforslag til L 199, L 200, L 201 og L 202
Herved fremsendes ændringsforslag til L 199 Forslag til Lov om forbe-
redende grunduddannelse, L 200 Forslag til Lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse, L 201 Forslag til Lov om ændring af lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, be-
skæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år) og L 202 For-
slag til Lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddan-
nelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalue-
ringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre
love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om
kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om
Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om
forberedende grunduddannelse m.v.).
Ændringsforslagene bedes optaget i Undervisningsudvalgets respektive
betænkninger.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1
L 202 Bilag 11, L 201 Bilag 11, L 200 Bilag 11, L 199 Bilag 11
Offentligt


Ændringsforslag - følgelov

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L199/bilag/11/1892479.pdf

1
Ændringsforslag
til
Forslag til Lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige
andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret
ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser
(Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)
(L 202)
Af undervisningsministeren, tiltrådt af …:
Til § 6
1) Nr. 5 affattes således:
»5. I § 74 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. En ansøger, som påbegyndte 6. klassetrin i skoleåret 2014-15, og som søger optagelse på en 3-årig
gymnasial uddannelse eller den 2-årige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 10. klasse til
skoleåret 2019-20, anses for at opfylde forudsætningen i § 9, stk. 1, nr. 3, og § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., hvis
ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 6.-9. klasse i folkeskolen eller
prøveforberedende undervisning, der står mål hermed.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.«
[Lovteknisk korrektion]
Til § 8
2) I nr. 3, udgår »og § 5 a, stk. 2,« og »begge steder«.
[Lovteknisk korrektion]
3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 5 a, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven
eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale,
der nævnes i 1. pkt., endvidere udelades.««
[Lovteknisk korrektion]
Til § 17
4) Nr. 1 affattes således:
»1. Efter § 12 a indsættes i kapitel 3:
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1
L 202 Bilag 11, L 201 Bilag 11, L 200 Bilag 11, L 199 Bilag 11
Offentligt
2
»§ 12 b. Produktionsskolen kan alene foretage økonomiske dispositioner, når dispositionerne er nødvendige
for institutionens uforstyrrede varetagelse af de opgaver, som institutionen skal varetage, jf. dog stk. 3. 1.
pkt. omfatter økonomiske dispositioner på 50.000 kr. og derover.
Stk. 2. Produktionsskolen kan alene foretage økonomiske dispositioner, der er nødvendige, jf. stk. 1, og som
overstiger 500.000 kr., når dispositionerne er godkendt af bestyrelsen.
Stk. 3. Produktionsskolen kan foretage økonomiske dispositioner, som ikke er omfattet af stk. 1, men som
overstiger 1.000.000 kr., når dispositionerne efter ansøgning fra bestyrelsen er godkendt af Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. Styrelsens afgørelser efter 1. pkt. kan ikke indbringes for
undervisningsministeren.««
[Etablering af værnsregler]
Til § 19
5) Nr. 9 affattes således:
»9. § 5, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte institutioner,
finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet.««
[Lovteknisk korrektion]
6) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 5 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 19, nr. 2]
7) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 8, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 19, nr. 2]
8) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 1 og 4« til: »§ 3, stk. 1 og 2«.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 19, nr. 2]
Ny paragraf
9) Efter § 28 indsættes som ny paragraf:
»§ 01
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret ved § 29
i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 1 i lov nr. 1670 af 26. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I § 41, stk. 2, indsættes efter »varighed«: »eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til
lov om forberedende grunduddannelse«.
2. I § 54, stk. 1, indsættes efter »en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v.«: », en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende
grunduddannelse«.«
3
[Ret for visse personer til optagelse som medlem af en a-kasse og dimittendrettigheder ved gennemførelse af
erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse]
Til § 29
10) I stk. 3 ændres »§§ 21-28« til: »§§21-01«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag 9]
11) I stk. 14, 3. pkt., ændres »eleverne« til: »kursisterne«.
[Sproglig korrektion]
4
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås af lovtekniske hensyn, at henvisningen i det foreslåede § 74, stk. 6, i lov om de gymnasiale
uddannelser til lovens § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., 1. led, udgår, således at der alene henvises til lovens § 10,
stk. 1, nr. 3, 1. pkt. Ændringsforslaget indebærer ikke materielle ændringer i forhold til det fremsatte
lovforslags § 6, nr. 5.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk korrektion, hvorved det fremsatte lovforslags § 8, nr. 3 opdeles i to
ændringsnumre, jf. ændringsforslag 3. Ændringsforslaget indebærer ikke materielle ændringer i forhold til
den foreslåede affattelse af § 5, stk. 2, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser i det fremsatte lovforslags § 8,
nr. 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i lovforslagets § 8. Det foreslås, at der i § 5 a, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser efter 2. pkt. indsættes et nyt punktum.
Der er tale om en lovteknisk korrektion, hvorved det fremsatte lovforslags § 8, nr. 3 opdeles i to
ændringsnumre, jf. ændringsforslag 2. Ændringsforslaget indebærer ikke materielle ændringer i forhold til
den foreslåede affattelse af § 5 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser i det fremsatte lovforslags § 8,
nr. 3.
Til nr. 4
Det foreslås, at det fremsatte lovforslags § 17, nr. 1, nyaffattes.
Det foreslås, at der efter § 12 a i lov om produktionsskoler i kapitel 3 indsættes en ny § 12 b.
Efter det foreslåede § 12 b, stk. 1, kan produktionsskolen alene foretage økonomiske dispositioner, når
dispositionerne er nødvendige for institutionens uforstyrrede varetagelse af de opgaver, som institutionen
skal varetage, jf. dog det foreslåede stk. 3. 1. pkt. omfatter økonomiske dispositioner på 50.000 kr. og
derover.
Efter det foreslåede § 12 b, stk. 2, kan produktionsskolen alene foretage økonomiske dispositioner, der er
nødvendige, jf. det foreslåede stk. 1, og som overstiger 500.000 kr., når dispositionerne er godkendt af
bestyrelsen.
Efter det foreslåede § 12 b, stk. 3, kan produktionsskolen foretage økonomiske dispositioner, som ikke er
omfattet af det foreslåede stk. 1, men som overstiger 1.000.000 kr., når dispositionerne efter ansøgning fra
bestyrelsen er godkendt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Styrelsens afgørelser efter det foreslåede
1. pkt. kan ikke indbringes for undervisningsministeren.
Ændringsforslaget har lige som det fremsatte lovforslags § 17, nr. 1, baggrund i, at der som led i lukningen af
produktionsskolerne og overdragelsen af aktiviteter til institutioner for forberedende grunduddannelse er
behov for at kunne etableres værnsregler, der skal bidrage til, at der ikke bliver truffet uhensigtsmæssige
beslutninger med store økonomiske konsekvenser. Ændringsforslaget indebærer, at disse regler fastsættes
5
ved lov og ikke ved bekendtgørelse som foreslået i det fremsatte lovforslag. Det bemærkes, at der allerede er
udstedt lignende regler for så vidt angår institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og institutioner for erhvervsrettet uddannelse (bekendtgørelse nr. 101 af 9. februar
2018 om midlertidig regulering af budget- og bevillingsmæssige forhold som værn mod visse økonomiske
dispositioner forud for påtænkt udspaltning ved etablering af forberedende grunduddannelse og tilhørende
institutioner, som er udstedt efter forhandling med finansministeren og med hjemmel i § 39 og § 57 a i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og § 25, stk. 2, og § 38
b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse).
Det følger af det fremsatte lovforslags § 29, stk. 1, at lovforslagets § 17, nr. 1, vil træde i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Der ændres ikke på det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt med nærværende
ændringsforslag. Eftersom det fremsatte lovforslags § 29, stk. 7, efter det foreslåede indebærer, at lov om
produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, ophæves den 1. august 2019, vil
nærværende ændringsforslag finde anvendelse for dispositioner foretaget indtil dette tidspunkt.
Til nr. 5
Der er tale om en lovteknisk korrektion, hvorved det fremsatte lovforslags § 19, nr. 9, nyaffattes.
Ændringsforslaget indebærer ikke materielle ændringer i forhold til den foreslåede ændring af § 5, stk. 5, i
lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i det fremsatte lovforslags § 19, nr. 9.
Til nr. 6
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i lovforslagets § 19. Det foreslås, at henvisning til »stk. 1-4« i §
5 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ændres til »stk. 1 og 2«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af det fremsatte lovforslags § 19, nr. 2, hvorved § 3, stk. 2-
4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov foreslås ophævet, og hvorved der i stedet
foreslås indsat nye stk. 2 og 3.
Til nr. 7
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i lovforslagets § 19. Det foreslås, at henvisning til »stk. 1-4« i §
8, stk. 2, 3. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ændres til »stk. 1 og 2«.«
Der er tale om en konsekvensændring som følge af det fremsatte lovforslags § 19, nr. 2, hvorved § 3, stk. 2-
4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov foreslås ophævet, og hvorved der i stedet
foreslås indsat nye stk. 2 og 3.
Til nr. 8
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i lovforslagets § 19. Det foreslås, at henvisning til »§ 3, stk. 1 og
4« i § 12, stk. 2, 1. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ændres til »§ 3, stk. 1 og
2«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af det fremsatte lovforslags § 19, nr. 2, hvorved § 3, stk. 2-
4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov foreslås ophævet, og hvorved der i stedet
foreslås indsat nye stk. 2 og 3.
Til nr. 9
6
Efter gældende regler i § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal man som hovedregel være mindst 18
år for at kunne blive optaget som medlem af en arbejdsløshedskasse.
Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, kan dog
optages som medlem af en arbejdsløshedskasse, selv om de ikke er fyldt 18 år, jf. bestemmelsens stk. 2.
Med § 10, stk. 1, i forslag til lov om forberedende grunduddannelse, jf. Folketingstidende 2017-2018, A, L
199 som fremsat, side 2, foreslås det, at der er følgende uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse:
1) Almen grunduddannelse, 2) Produktionsgrunduddannelse og 3) Erhvervsgrunduddannelse. Med
lovforslagets § 10, stk. 3, foreslås det, at bl.a. erhvervsgrunduddannelsen indeholder et basisniveau og op til
tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for
livslang læring.
Det foreslås med det foreslåede § 41, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, som har
gennemført en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til forslag til lov om forberedende
grunduddannelse, også skal have mulighed for at blive optaget som medlem af en arbejdsløshedskasse, selv
om de ikke er fyldt 18 år. Højeste niveau i henhold til forslag til lov om forberedende grunduddannelse vil
som nævnt svare til niveau 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Derved sidestilles personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, og personer, der har gennemført en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til
forslag til lov om forberedende grunduddannelse, både i relation til, hvornår de kan blive medlem af en
arbejdsløshedskasse, og til opnåelse af ret til arbejdsløshedsdagpenge som dimittend, jf. nedenfor.
Efter gældende regler i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan personer, der har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i
henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om
integrationsgrunduddannelse (igu), under visse betingelser opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens
afslutning.
Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job, at der etableres en ny forberedende
grunduddannelse, der bl.a. skal afløse erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., og at gældende regler for dimittendrettigheder for den eksisterende
erhvervsgrunduddannelse (egu) skal videreføres for tredje niveau på erhvervsgrunduddannelsen i den nye
forberedende grunduddannelse, dvs. det uddannelsesspor i den forberedende grunduddannelse som benævnes
erhvervsgrunduddannelse, jf. nedenfor.
Som følge af den foreslåede etablering af forberedende grunduddannelse er lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v. foreslået ophævet ved nærværende lovforslags § 29, jf. forslag til lov om ændring af avu-loven, lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut,
lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte
og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret
ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som
følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), jf. Folketingstidende 2017-2018, A, L 202 som
fremsat, side 8. Der foreslås med samme bestemmelse etableret en overgangsordning for elever, som før den
1. august 2019 er påbegyndt fx en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., således at
sådanne elever kan afslutte uddannelsen efter de hidtil gældende regler.
7
Med § 10, stk. 1, i forslag til lov om forberedende grunduddannelse foreslås det, at der er følgende
uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse: 1) Almen grunduddannelse, 2)
Produktionsgrunduddannelse og 3) Erhvervsgrunduddannelse. Med lovforslagets § 10, stk. 3, foreslås det
bl.a., at erhvervsgrunduddannelsen indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende
undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Det foreslås derfor, at det indsættes i § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der har
gennemført en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til forslag til lov om forberedende
grunduddannelse kan opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge (dimittendrettigheder). Højeste niveau i henhold til
forslag til lov om forberedende grunduddannelse vil som nævnt svare til niveau 3 i kvalifikationsrammen for
livslang læring.
Med forslaget berøres ikke de gældende dimittendrettigheder efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. for personer, der har gennemført en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., idet der fortsat vil være en sådan eksisterende persongruppe, som vil skulle
bevare disse rettigheder.
Forslaget forventes ikke at medføre merudgifter.
Til nr. 10
Det foreslås, at den foreslåede ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. ændringsforslag 9, træder
i kraft den 1. august 2019.
Til nr. 11
Det foreslås, at i det fremsatte lovforslags § 29, stk. 14, 3. pkt., ændres ordet »eleverne« til »kursisterne«. Der
er alene tale om en sproglig korrektion.


Ændringsforslag - ungeindsatslov

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L199/bilag/11/1892478.pdf

1
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigel-
se m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år)
(L 201)
Af undervisningsministeren, tiltrådt af …
Til § 1
1) Nr. 22 affattes således:
»22. § 12 d, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
”Underretningen skal ske på møder arrangeret af kommunalbestyrelsen for repræsentanter fra alle ungdomsuddannel-
sesinstitutioner, grundskoler, institutioner for forberedende grunduddannelse samt udbydere af undervisning i 10. klasse
i kommunen.”
[Lovteknisk korrektion]
2) I § 2, stk. 5, ændres ”25. maj 2018” til: ”15. juni 2018”
[Ændret ikrafttrædelse]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af forslaget til nr. 20, hvorefter § 9, stk. 1 og 2 ophæves. I lovens § 12 d, stk. 1, 2.
pkt., er der en henvisning til § 9, stk. 1. Som følge af forslaget til nr. 20 ændres samtidig § 12 d, stk. 1, 2. pkt., sådan at
lovforslaget ikke indeholder denne henvisning.
Endvidere bringes bestemmelsen i forslaget til § 12 d, stk. 1, 2. pkt., i overensstemmelse med forslagene til § 12 d, stk.
1, 1. pkt., og § 12 d, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets nr. 21 og 23. I ændringsforslaget fastsættes det således, at underret-
ning skal ske på møder, hvor der tillige er repræsentanter for institutioner for forberedende grunduddannelse. Endvidere
fastsættes det, at møderne arrangeres af kommunalbestyrelsen.
Til nr. 2
Ikrafttræden af lovens § 2, stk. 5, udskydes fra den 25. maj 2018 til den 15. juni 2018 for at sikre, at loven er stadfæstet
og kundgjort inden ikrafttrædelsen.
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1
L 202 Bilag 11, L 201 Bilag 11, L 200 Bilag 11, L 199 Bilag 11
Offentligt


Ændringsforslag - indholdslov

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L199/bilag/11/1892476.pdf

1
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om forberedende grunduddannelse
(L 199)
Af undervisningsministeren, tiltrådt af …
Til § 4
1) I stk. 3 ændres »Det samme gælder« til: »Stk. 2 gælder tilsvarende«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 8
2) Stk. 2 udgår.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
[Præcisering af forberedende grunduddannelses varighed]
Til § 9
3) I stk. 3 ændres »niveauerne inden for den normerede varighed efter § 8, stk. 2« til: »undervisningen inden for den
uddannelsestid, der følger af § 8«.
[Konsekvensændring]
Til § 22
4) I stk. 1 udgår »samlet«.
[Sproglig præcisering]
Til § 24
5) I stk. 4 ændres »som allerede er påbegyndt« til: »hvor undervisningen allerede er påbegyndt«.
[Sproglig præcisering]
Til § 25
6) I stk. 1 udgår »i og tilrettelæggelsen«.
[Sproglig præcisering]
Til § 35
7) I stk. 2 ændres »af elevens« til: »deres«.
[Sproglig præcisering]
8) I stk. 3 ændres »evalueringssamtaler« til: »evaluerings- og vejledningssamtaler«.
[Præcisering af institutionens ansvar for vejledning af elever]
Til § 40
9) I stk. 1, 1. pkt., ændres »eleven ikke overholder reglerne« til: »reglerne ikke overholdes«.
[Sproglig præcisering]
Til § 46
10) I stk. 1 ændres »stk. 2« til: »stk. 2, regler fastsat i medfør af stk. 3«.
[Lovteknisk ændring]
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1
L 202 Bilag 11, L 201 Bilag 11, L 200 Bilag 11, L 199 Bilag 11
Offentligt
2
Til § 48
11) I stk. 3 ændres »i henhold til loven« til: »i henhold til denne lov«, »uddannelser i« udgår, »samt klage over« ændres
til: »og afgørelser vedrørende« og »Klage kan dog« ændres til: »Afgørelser kan dog«.
[Sproglige præciseringer]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk præcisering, som sprogligt tydeliggør sammenhængen mellem bestemmelsens stk. 2 og 3.
Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 2
Efter det fremsatte lovforslags § 8, stk. 2, har forløb på basisniveau og de enkelte undervisningsniveauer hver en varig-
hed på op til 20 uger.
Det foreslås, at stk. 2 udgår.
De nævnte forløb af 20 ugers varighed har udspring i den modulopbygning, som Ekspertgruppen om bedre veje til en
ungdomsuddannelse foreslog i sine anbefalinger fra februar 2017.
I den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job blev den foreslåede modulopbygning ændret til ”undervis-
ningsniveauer” for at sikre større fleksibilitet i forløbene, dog uden at den nævnte henvisning til de 20 ugers varighed
samtidig udgik.
Dette er ikke hensigtsmæssigt, da det er den enkelte elevs uddannelsesplan og forløbsplan, som definerer progressions-
mål og forløbslængde for eleven og ikke foruddefinerede moduler.
Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at bemærkningerne til denne del af det fremsatte lovforslags § 8 herefter
ikke længere er relevante, dvs. bemærkningerne om, at forberedende grunduddannelses samlede varighed på op til to år
vil sige 80 uger, og at basis- og undervisningsniveauer hver har en varighed på op til 20 uger.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2. Forslaget indebærer ikke nogen indholds-
mæssig ændring.
Til nr. 4
Der er tale om en sproglig præcisering, hvor et ord udgår for at undgå en pleonasme. Forslaget indebærer ikke nogen
indholdsmæssig ændring.
Til nr. 5
Der er tale om en sproglig præcisering, som er udtryk for forbedret grammatik. Forslaget indebærer ikke nogen ind-
holdsmæssig ændring.
Til nr. 6
Der er tale om en sproglig præcisering, hvor et overflødigt, og grammatisk fejlagtigt, sætningsled udgår. Forslaget inde-
bærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 7
Der er tale om en sproglig præcisering, hvorved forskellig bøjningsform for samme ord undgås. Forslaget indebærer
ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 8
3
Der fremgår af det fremsatte lovforslags § 35, stk. 3, at institutionen skal afholde månedlige evalueringssamtaler med
eleven.
Med sigte på at tydeliggøre institutionens ansvar for at yde vejledning som en del af opfølgningen på elevens forløbs-
plan forslås det at ændre stk. 3 således, at udtrykkeligt kommer til at fremgå, at der er tale om månedlige evaluerings-
og vejledningssamtaler med eleven.
Det bemærkes hertil, at vejledningsopgaven på forberedende grunduddannelse er bred og kan bl.a. bestå i faglig vejled-
ning, opfølgning på progression og forløbsplan, livsvejledning og uddannelsesvejledning. Opgaven kan varetages af
mange forskellige faggrupper.
Til nr. 9
Der er tale om en sproglig præcisering, hvorved forskellig bøjningsform for samme ord undgås. Forslaget indebærer
ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 10
Der er tale om en lovteknisk ændring, hvorved der indsættes en manglende henvisning til regler fastsat efter bestemmel-
sens stk. 3, som på samme måde som allerede nævnte stk. 2 og § 47 udgør en mulig undtagelse til hovedreglen i be-
stemmelsens stk. 1 om, at undervisningen er vederlagsfri. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 11
Der er tale om sproglige præciseringer, som i alle tilfælde er udtryk for bedre grammatik. Forslagene indebærer ikke
nogen indholdsmæssig ændring.


Ændringsforslag - institutionslov

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L199/bilag/11/1892477.pdf

1
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
(L 200)
Af undervisningsministeren, tiltrådt af …
Til § 1
1) I stk. 2 ændres i den indledende tekst »kan endvidere« til: »ud over de opgaver, som er nævnt i stk. 1, foretage sig
følgende:«.
[Lovteknisk præcisering]
2) I stk. 2, nr. 4, ændres »omfattet af loven« til: »omfattet af denne lov«.
[Lovteknisk præcisering]
3) I stk. 4 ændres »produktion« til: »producerede varer«.
[Sproglig præcisering]
Til § 3
4) I stk. 1 ændres »omfattet af loven« til: »omfattet af denne lov«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 4
5) I stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Institutionen skal overalt på institutionen udbyde alle forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og tilknyttede
basisniveauer.«
[Præcisering kravet om, at alle undervisningselementer skal udbydes på alle institutionens lokaliteter]
Til § 11
6) I stk. 2 ændres »medlemmer med stemmeret« til: »stemmeberettigede medlemmer i ulige antal«.
[Præcisering af institutionsbestyrelsens sammensætning]
Til § 12
7) I stk. 2, nr. 1, ændres »i institutionens dækningsområde« til: »(ét eller flere medlemmer)«.
[Sproglig præcisering og tilpasning til aftale om bedre veje til uddannelse og job]
Til § 17
8) I 2. pkt. ændres »2. pkt« til: »2. pkt., og § 9, stk. 3«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 31
9) I 1. pkt. ændres »sin« til: »deres«.
[Sproglig præcisering]
10) Som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Med henblik på at understøtte en regions vækst- og udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en
institution for forberedende grunduddannelse beliggende i regionen yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud,
herunder anlægstilskud. Tilskud kan bl.a. ydes til efteruddannelse, information, udvikling af fag og valgfag, værksteds-
og andre faciliteter, ordblindeundervisning og anden specialpædagogisk bistand, sommerferieaktivitet, ekskursioner,
sundheds- og ernæringstiltag og tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde. På Bornholm
varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.«
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1
L 202 Bilag 11, L 201 Bilag 11, L 200 Bilag 11, L 199 Bilag 11
Offentligt
2
[Anvendelse af regionernes udviklingsmidler]
Til § 36
11) I stk. 2 ændres »om tilskud til« til: »om«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 42
12) Stk. 3. affattes således:
»Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 omfatter ikke følgende elever:
1) Elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov
om kommunal indsats for unge under 25 år.
2) Elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at forlænge uddannelsestiden af det samlede uddan-
nelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse.
3) Elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om deltagelse på undervisningsniveauer på nedsat tid, jf.
lov om forberedende grunduddannelse.«
[Sproglig præcisering]
Til § 51
13) I stk. 3 ændres »indgåelse af« til: »et pålæg om at udarbejde«.
[Sproglig præcisering]
Til § 53
14) I stk. 2 ændres »forskellige« til: »fælles«.
[Sproglig præcisering]
Til § 58
15) I stk. 1 ændres »1. marts 2019, jf. dog stk. 2« til: »1. juli 2018«, og stk. 2 udgår.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
[Ændret ikrafttræden]
Til § 59
16) I stk. 3 ændres »Produktionsskoler og institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v.« til: »Eksisterende institutioner m.v.«, og som 2. pkt. indsættes:
»Undervisningsministeren fastlægger retningslinjer og en proces herfor under inddragelse af de berørte institutioner.«
[Overdragelse af aktiver, passiver m.v. til de nye institutioner for forberedende grunduddannelse]
17) I stk. 4 ændres »omfattet af« til: »oprettet efter«.
[Sproglig præcisering]
18) I stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »indsendelse af«: »institutionens«.
[Sproglig præcisering]
Til § 60
19) Overskriften før paragraffen affattes således:
»De første bestyrelser«
[Konsekvensændring]
20) Paragraffen affattes således:
»§ 60. For hver institution oprettet efter § 59, stk. 1, nedsættes efter de regler herom, som undervisningsministeren
fastsætter i den midlertidige vedtægt, jf. stk. 2, med virkning fra den 1. september 2018 eller snarest derefter en besty-
relse ud fra de krav om sammensætning og udpegningsret, som følger af § 11, stk. 2 og 3, og § 12, stk. 2-4. Medarbej-
derrepræsentanter efter § 12, stk. 3, udpeges i forening af de relevante faglige organisationer i dækningsområdet. Ud-
pegning sker blandt alle ansatte på produktionsskoler, der skal sammenlægges med institutionen, og institutioner omfat-
tet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., der skal overdrage akti-
3
ver, passiver mv. til institutionen efter § 59. Disse medarbejderrepræsentanters funktions ophører, når medarbejderne på
de nye institutioner har udpeget repræsentanter efter § 12, stk. 3. Elevtilforordnede efter § 12, stk. 4, udpeges, når alle
deltagere og elever ved produktionsskoler, der skal sammenlægges med institutionen, og institutioner omfattet af lov
om m institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., der skal overdrage aktiver,
passiver mv. til institutionen efter § 59, er kendt for en given institution.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter for hver institution en midlertidig vedtægt, som gælder, indtil der er fastsat
og godkendt en vedtægt i overensstemmelse med § 2, stk. 5. I perioden indtil institutionens leder er ansat og tiltrådt, jf.
§ 18, varetager bestyrelsens formand funktionen som institutionens leder.
Stk. 3. Den første bestyrelse iværksætter og gennemfører ud over de opgaver, der i øvrigt påhviler bestyrelsen efter
denne lov, de forberedelser, der er nødvendige for, at institutionen kan påbegynde udbuddet af forberedende grundud-
dannelse med uddannelsesstart den 1. august 2019 eller snarest derefter.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den første bestyrelses nedsættelse og virksomhed samt
om kompetenceforholdet mellem disse bestyrelser og produktionsskoler, voksenuddannelsescentre m.fl.«
[Institutionernes første bestyrelser]
Til § 61
21) I stk. 1 ændres »produktionsskoler og institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., som efter § 59 sammenlægges med eller overdrager aktiver, passiver, rettigheder og
forpligtelser knyttet til« til: »eksisterende institutioner m.v., som har«, og som 2. pkt. indsættes:
»Undervisningsministeren fastlægger retningslinjer og en proces herfor under inddragelse af de berørte institutioner og
det berørte personales faglige organisationer.«
[Overdragelse af ansatte til de nye institutioner for forberedende grunduddannelse]
Til § 62
22) I stk. 2 ændres »institutionens sammenlægning« til: »overgang«.
[Sproglig præcisering]
23) I stk. 3 udgår »sådanne«.
[Sproglig præcisering]
24) I stk. 4 ændres » klage over retlige« til: »retlige«.
[Sproglig præcisering]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk præcisering, som sprogligt klargør sammenhængen mellem bestemmelsens stk. 1 og 2.
Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk præcisering. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 3
Der er tale om en sproglig præcisering. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 4
Der er tale om en lovteknisk præcisering. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 5
Efter det fremsatte lovforslags § 4, stk. 2, 1. pkt., skal institutionen på alle tilhørende skoler udbyde alle tre uddannel-
sesspor og tilknyttede basisniveauer på forberedende grunduddannelse. Som bestemmelsen er formuleret i det fremsatte
lovforslag, kan den give anledning til en vis tvivl om, hvorvidt institutionen kan undlade at udbyde den nævnte under-
visning på den lokalitet, hvor ledelse og administration geografisk er placeret. Dette har ikke været hensigten. Æn-
dringsforslaget tydeliggør på den baggrund og i overensstemmelse med den politiske aftale, at institutionen har pligt til
at udbyde alle dele uddannelsen overalt på institutionen, dvs. på alle institutionens geografiske lokaliteter, herunder der
4
hvor ledelse og administration geografisk er placeret. Ændringsforslaget berører ikke muligheden for i særlige tilfælde,
herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, at fravige denne hovedregel, jf. herved det fremsatte lovforslags §
4, stk. 2, 2. pkt., og bemærkningerne hertil.
Til nr. 6
Det fremgår af de specielle bemærkninger til det fremsatte lovforslags § 11 – samt udtrykkeligt af den politiske aftale
om bedre veje til uddannelse og job – at institutionens bestyrelse skal have et ulige antal medlemmer med stemmeret.
Det forslås på denne baggrund at præcisere lovforslagets § 11, stk. 2, med sigte på, at betingelsen om et ulige antal
medlemmer af bestyrelsen kommer til udtryk direkte i lovbestemmelsen.
Til nr. 7
Der er tale om dels en sproglig præcisering, dels en tilpasning til den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og
job.
Den sproglige præcisering består i at undgå, at ”i institutionens dækningsområde” kommer til at fremgå både i den
indledende tekst i § 12, stk. 2, og i § 12, stk. 2, nr. 1. Denne del af forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig æn-
dring.
Derudover foreslås en tilpasning med udspring i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job.
Det fremgår af den politiske aftale og af bemærkningerne til det fremsatte lovforslags § 12, at hver kommune i instituti-
onens dækningsområde udpeger ét eller flere medlemmer med stemmeret til institutionernes bestyrelser.
For at undgå tvivl findes det hensigtsmæssigt, at kommunernes mulighed for at udpege flere medlemmer med stemme-
ret til bestyrelsen kommer til at fremgå udtrykkeligt af lovbestemmelsen.
Det følger heraf, at kommunerne i et dækningsområde tilsammen kan være i flertal i institutionsbestyrelsen.
Det følger ligeledes modsætningsvis, at de øvrige udpegningsberettigede efter § 12, stk. 2 og 3, samlet udpeger fire
medlemmer med stemmeret. Det omfatter 2 repræsentanter for arbejdsmarkedets organisationer (1 repræsentant fra
hver), 1 repræsentant for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelse og 1 repræsentant
for institutionens medarbejdere.
Det vil grundlæggende være op til bestyrelsen selv at fastlægge sammensætningen af bestyrelsen ud fra de lokale for-
hold, herunder den konkrete udmøntning af kommunernes mulighed for at udpege flere medlemmer til bestyrelsen.
Bestyrelsens sammensætning skal dog altid opfylde minimumgrænsen på 7 medlemmer og maksimumgrænserne på 11
eller i særlige tilfælde 15 medlemmer, og skal derudover altid være i overensstemmelse med betingelsen om et ulige
antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret, jf. herved lovforslagets § 11, stk. 2 og 3.
For fuldstændighedens skyld bemærkes hertil, at der i visse tilfælde med sikkerhed vil være behov for, at kommuner
udpeger flere end et bestyrelsesmedlem.
I dækningsområder med kun én kommune må kommunen nødvendigvis udpege 2 ekstra repræsentanter for at sikre, at
bestyrelsens sammensætning opfylder minimumgrænsen på 7 bestyrelsesmedlemmer med stemmeret.
I dækningsområder med to kommuner må kommunerne (formentlig i forening, men det vil være op til dem selv af afgø-
re) nødvendigvis udpege 1 ekstra repræsentant for at sikre, at bestyrelsens sammensætning opfylder minimumgrænsen
på 7 bestyrelsesmedlemmer med stemmeret.
I dækningsområder med fire eller seks kommuner må kommunerne (formentlig i forening, men det vil også i dette til-
fælde være op til dem selv af afgøre) nødvendigvis udpege 1 ekstra medlem for at sikre, at bestyrelsens sammensætning
opfylder kravet om et ulige antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret.
Til nr. 8
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af en manglende henvisning i det fremsatte lovforslag til en relevant
bestemmelse. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
5
Til nr. 9
Der er tale om dels en sproglig præcisering af en fejlagtig henvisning til et grundled ental. Forslaget indebærer ikke
nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 10
Med det foreslåede etableres mulighed for, at regionsrådene kan anvende udviklingsmidler i relation til institutioner for
forberedende grunduddannelse.
De eksisterende bestemmelser om anvendelse af regionernes udviklingsmidler findes i § 10, stk. 3, i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i § 34 a, stk. 2, i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse. Efter disse bestemmelser kan et regionsråd efter ansøgning fra en godkendt institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, med henblik på at understøtte regionens vækst- og
udviklingsstrategi. Dette omfatter tilskud til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere speci-
aliserede studieretninger til en række ungdomsuddannelser, til almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervis-
ning og ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområ-
de. Det fremgår endvidere af de nævnte bestemmelser, at regionsrådets opgave på Bornholm varetages af kommunalbe-
styrelsen.
Det foreslås, at der i lovforslagets § 31 indsættes et stk. 2, hvorefter regionsrådet efter ansøgning fra en institution for
forberedende grunduddannelse beliggende i regionen og med henblik på at understøtte regionens vækst- og udviklings-
strategi kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, informati-
on, udvikling af fag og valgfag, værksteds- og andre faciliteter, ordblindeundervisning og anden specialpædagogisk
bistand, sommerferieaktivitet og ekskursioner, sundheds- og ernæringstiltag samt tilskud til udvikling af en institution i
et landdistrikt eller yderområde. Det foreslås i bestemmelsens 2 pkt., at regionsrådets opgave på Bornholm dog vareta-
ges af kommunalbestyrelsen.
Regionernes udviklingsmidler hidrører fra de midler, der blev overført fra de forhenværende amter til regionerne som
led i kommunalreformen, jf. lov nr. 590 af 24. juni 2005 om ændring af lov om institutioner for uddannelsen
til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre
love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser
og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)).
Efter gældende ret er en række af de uddannelsestilbud, som med lovforslaget vil komme til at gælde for målgruppen
for forberedende grunduddannelser, og som i dag foregår på andre institutionstyper, omfattet af regionsrådenes mulig-
hed for at yde udviklingstilskud. På produktionsskoleområdet findes dog ikke en sådan mulighed.
Baggrunden for ændringsforslaget om at etablere et tilsvarende hjemmelsgrundlag i regi af forberedende grunduddan-
nelse er, at det altovervejende vil indebære en indskrænkning, hvis regionsrådene ikke gives mulighed for at anvende
udviklingsmider i relation til de uddannelsesaktiviteter, som overføres til forberedende grunduddannelse.
Uden det stillede ændringsforslag vil regionsrådene således fortsat have mulighed for at anvende udviklingsmider til
uddannelsesaktiviteter for personer, som er fyldt 25 år – fx elever, som fremover modtager VUC-tilbud – mens regions-
rådene ikke ville have mulighed for at anvende udviklingsmider til tilsvarende uddannelsesaktiviteter for personer under
25 år på forberedende grunduddannelse. Det vurderes, at dette i givet fald ville kunne skabe en uhensigtsmæssig uba-
lance.
Det foreslåede vil på den anførte baggrund indebære, at regionsrådene får mulighed for at prioritere regionernes udvik-
lingsmidler i forhold til alle institutionstyper på Undervisningsministeriets område inden for den eksisterende ramme,
der er afsat med regionernes økonomiaftale. Det er med det foreslåede en forudsætning, at tilskud i alle henseender ydes
med henblik på at understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi.
Det foreslåede vil indebære, at det vil være regionsrådene, som træffer beslutning om tildeling af udviklingsmidler, dog
således at det særligt for Borholm vil være kommunalbestyrelsen, som har beslutningskompetencen. Dette svarer til,
hvad der i dag gælder for andre institutionstyper på Undervisningsministeriets område.
Det foreslåede indebærer på samme måde som efter de eksisterende bestemmelser om anvendelse af regionernes udvik-
lingsmidler et ansøgningskrav. Det foreslåede forudsætter således en aktiv handling fra en institution, som ønsker at
modtage et regionstilskud. Det foreslåede indebærer derudover, at regionsrådene alene vil kunne yde tilskud til instituti-
oner, som er beliggende i den pågældende region.
6
Det bemærkes afslutningsvis, at den foreslåede bestemmelses angivelse af eksempler på, hvad regionsrådene kan yde
tilskud til, ikke tilsigter at være en udtømmende opregning, idet den grundlæggende forudsætning om, at tilskud skal
understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi, dog som nævnt altid skal være tilgodeset.
Til nr. 11
Der er tale om en lovteknisk ændring baseret på, at det det sætningsled, som foreslås udtaget, allerede er omfattet af
bestemmelsens stk. 1. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 12
Der er tale om en sproglig præcisering, som tager sigte på at undgå, at opregningen (bestemmelsens nr. 1-3) er udformet
som en sætningskæde. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 13 og 14
Der er tale om en sproglige præciseringer, som i begge tilfælde klargør sammenhængen med bestemmelsernes stk. 1.
Forslagene indebærer ikke nogen indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 15
Det foreslås at ændre § 58 således, at loven træder i kraft den 1. juli 2018 i stedet for den 1. marts 2019. Der vurderes
dermed ikke længere ar være behov for den særlige ikrafttrædelsesbestemmelse i det fremsatte lovforslags § 58, stk. 2,
som derfor foreslås at udgå.
Der er tale om en teknisk justering af lovforslagets § 58.
Det foreslåede vil indebære, at hele loven sættes i kraft fra den 1. juli 2018. Det foreslåede er en konsekvens af æn-
dringsforslag nr. 5 og tager sigte på at sikre, at de nye institutioners første bestyrelser, udover opstartsopgaverne knyttet
til de nye institutioner, også vil kunne gå i gang med de ordinære bestyrelsesopgaver, som følger af lovforslaget.
Det eksisterende § 58, stk. 3, som med ændringsforslaget bliver stk. 2, bibeholdes. Det følger således fortsat, at de nye
institutioner først påbegynder udbuddet af forberedende grunduddannelse med uddannelsesstart den 1. august 2019 eller
snarest derefter. Ændringsforslaget ændrer således ikke på, at den egentlige undervisning tidligst indledes på dette tids-
punkt med den konsekvens, at fx institutionernes tilskud, elevernes skoleydelse og andre ydelser først vil have virkning
(dvs. vil blive beregnet til udbetaling) fra dette tidspunkt.
Til nr. 16 og 21
Efter lovforslaget er overdragelsen af aktiver, passiver m.v. henholdsvis det relevante ansatte personale fra eksisterende
institutioner til de nye institutioner for forberedende grunduddannelse afgrænset til specifikt at omfatte produktionssko-
ler og institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Det foreslås at ændre lovforslagets § 59, stk. 3, om overdragelse af aktiver, passiver m.v. og § 61, stk. 1, om overdragel-
se af ansatte til de nye institutioner for forberedende grunduddannelse med sigte på at give bestemmelsen et bredere
anvendelsesområde. Det foreslås endvidere med bestemmelsens 2. pkt., at undervisningsministeren fastlægger retnings-
linjer og en proces herfor under inddragelse af de berørte institutioner og – for så vidt angår overdragelse af ansatte til
de nye institutioner – det berørte personales faglige organisationer.
De foreslåede ændringsforslag vil forudsætte, at der er tale om aktiver, passiver m.v. henholdsvis uddannelse eller akti-
vitet, som forberedende grunduddannelse skal træde i stedet for, for at der vil kunne ske overdragelse fra en eksisteren-
de institution.
De retningslinjer og den proces for den praktiske fremgangsmåde, som undervisningsministeren foreslås bemyndiget til
at fastlægge, for hvornår overdragelse skal ske, vil blive fastlagt i overensstemmelse med lov om lønmodtageres retsstil-
ling ved virksomhedsoverdragelse. I praksis indebærer det, at overdragelsesbeslutninger vil blive truffet ud fra konkre-
te, individuelle vurderinger af forholdene på de afgivende institutioner m.v. Som anført i det fremsatte lovforslag vil en
tommelfingerregel i denne henseende kunne være, at den individuelle vurdering sker ud fra en grænse på rundt regnet
50 pct., dvs. hvis 50 pct. af en medarbejders opgaver overgår til forberedende grunduddannelse, overføres den pågæl-
dende med opgaverne til forberedende grunduddannelse.
7
Baggrunden for de foreslåede bredere anvendelsesområder er, at den eksakte kreds af eksisterende institutioner m.v.,
som potentielt vil skulle afgive aktiver, passiver m.v. og/eller overdrage personale til de nye institutioner vil afhænge af
de konkrete overvejelser, som vil indgå i forberedelserne til oprettelsen af de nye institutioner for forberedende grund-
uddannelse. Den nærmere proces og retningsliner herfor forventes fastlagt i sommeren 2018.
Det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at den institutionsafgrænsning, som § 59, stk. 3, henholdsvis §
61, stk. 1, i det fremsatte lovforslag er udtryk for, i praksis kan vise sig at være for snæver. Der kan fx ikke fuldstændig
udelukkes, at der kan være aktiver, passiver, uddannelsesaktivitet og/eller personale knyttet til fx kombineret ungdoms-
uddannelse (KUU) eller til den eksisterende erhvervsgrunduddannelse (EGU) på andre eksisterende institutioner end
produktionsskoler eller institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-
senuddannelse m.v., som i mindre omfang vil skulle overdrages til de nye institutioner for forberedende grunduddannel-
se. Tilsvarende kan potentielt gøre sig gældende med hensyn til den eksisterende erhvervsgrunduddannelse(EGU) i
forhold til kommuner.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 4, som giver de nye institutioner for
forberedende grunduddannelse mulighed for at varetage undervisning for andre institutioner med henblik på at sikre, at
uddannelsestilbud kan opretholdes i et område. Denne bestemmelse forventes og forudsættes efter omstændighederne at
blive anvendt i et aktivt samspil mellem de afgivende eksisterende institutioner og de modtagende nye institutioner med
henblik på at sikre den for elever og personale mest hensigtsmæssige, skånsomme og smidige tilrettelæggelse i over-
gangsfasen, hvor der navnlig vil være betydelige hensyn at tage i forhold til at sikre tilstrækkelige lærerkræfter og andre
praktiske ressourcer til de elever, som skal færdiggøre deres uddannelsesforløb ved de eksisterende institutioner.
Til nr. 17
Der er tale om en sproglig præcisering, som samordner sprogbrungen med bestemmelsens stk. 2 og 3. Forslaget indebæ-
rer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at de eksempler på særlige forhold, som findes i det fremsatte lovforslags be-
mærkninger til bestemmelsen, ikke udgør en udtømmende opregning, men eksempelvis også kan omfatte tilfælde, hvor
det vurderes nødvendigt at sikre, at grænsedragningen af de nye institutioners dækningsområder i forhold til placeringen
af de nuværende produktionsskoler, ikke får uhensigtsmæssige konsekvenser for aktivfordelingen på de nye institutio-
ner for forberedende grunduddannelse.
Til nr. 18
Der er tale om en sproglig præcisering, som klargør, at det efter bestemmelsen er institutionens sammenlægnings-
og overdragelsesplan, som skal indsendes. Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 19
Det foreslås at ændre overskriften til § 60. Der er tale om en teknisk korrektion, som i det hele er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 20.
Til nr. 20
Det foreslås at nyaffatte § 60.
Ændringsforslaget vil indebære, at de i det fremsatte lovforslag foreslåede midlertidige bestyrelser erstattes af en be-
stemmelse om udpegelse af de nye institutioners første bestyrelser og disses opgaver og funktioner.
Det foreslås i ændringsforslagets stk. 1, at der for hver ny institution med virkning fra den 1. september 2018 eller sna-
rest derefter, dvs. sammenfaldende med selve oprettelsen af de nye institutioner efter lovforslagets § 59, nedsættes en
første bestyrelse ud fra de krav om sammensætning og udpegningsret, som følger af lovforslagets § 11, stk. 2 og 3, samt
§ 12, stk. 2-4, dvs. en bestyrelse, som har de ordinære bestyrelsers sammensætning, jf. dog neden for om medarbejder-
og elevrepræsentation.
Det foreslåede indebærer således, at institutionernes første bestyrelser vil blive sammensat af medlemmer, som i institu-
tionens dækningsområde udpeges af kommunalbestyrelserne, arbejdsmarkedets organisationer i ligelig repræsentation
og bestyrelser for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervs-
uddannelser. Endvidere skal der til den første bestyrelse udpeges medlemmer, som repræsenterer institutionens ansatte,
ligesom eleverne skal kunne udpege en tilforordnet.
8
Da de nye institutioners ansatte og elever ikke vil være kendt på det foreslåede tidspunkt for oprettelse af institutionen
og nedsættelse af den første bestyrelse, foreslås som udfyldningsregler, at medarbejderrepræsentanter og elevtilforord-
nede, jf. lovforslagets § 12, stk. 3 og 4, udpeges på anden vis til de første bestyrelser.
Det foreslås, at medarbejderrepræsentanter udpeges i forening af de relevante faglige organisationer i institutionens
dækningsområde, som organiserer lærer og det øvrige personale ved produktionsskoler og VUC. Dette sikrer, at medar-
bejderrepræsentanter kan indgå i de nye institutioners bestyrelser fra første færd. Der lægges samtidig op til, at disse
medarbejderrepræsentanters funktions ophører, når medarbejderne på de nye institutioner har udpeget repræsentanter
efter § 12, stk. 3.
Den konkrete afgrænsning af de relevante faglige organisationer beror på de lokale forhold i de enkelte institutioners
dækningsområde. Den nærmere afklaring heraf vil ske som led i den lokalt forankrede proces, som allerede er indledt i
relation til oprettelsen af de nye institutioner, herunder disses dækningsområder, placering m.v. Det foreslåede indebæ-
rer i øvrigt, at de relevante faglige organisationer vil kunne delegere beslutningen om udpegning af medarbejderrepræ-
sentanter til deres tillidsrepræsentanter på de berørte eksisterende institutioner, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.
Udpegning af elevtilforordnede vil først kunne ske, når identiteten af alle de elever, der skal overføres til en given insti-
tution, er kendt. Det foreslås således, at elevtilforordnede først udpeges, når det er afklaret, hvilke deltagere og elever
ved de produktionsskoler, der skal sammenlægges med institutionen, og (primært) de voksenuddannelsescentre, der skal
overdrage aktiver, passiver mv. til institutionen, der skal overføres til en given institution. Det forudsættes med det
foreslåede, at institutionerne selvstændigt tager hånd om processen med at få udpeget elevtilforordnede umiddelbart
efter, at det ligger klart, hvilke personer institutionen skal modtage fra eksisterede institutioner.
Det foreslås i ændringsforslagets stk. 2, at undervisningsministeren for hver institution fastsætter en midlertidig vedtægt,
som skal gælde, indtil der er fastsat og godkendt en (ordinær) vedtægt i overensstemmelse med lovforslagets bestem-
melser herom. Den midlertidige vedtægt vil indeholde bestemmelser, som er fornødne for at sikre, at institutionen kan
blive funktionsdygtig fra 1. september 2018 eller snarest herefter. Den midlertidige vedtægt vil således indeholde be-
stemmelser om nedsættelse af institutionens første bestyrelse, herunder stillingtagen til spørgsmål om bestyrelsens be-
slutningsdygtighed, uanset at medarbejder- og elevrepræsentanter endnu ikke er udpeget.
Da der ikke på det foreslåede tidspunkt for oprettelse af institutionen og nedsættelse af den første bestyrelse vil være en
ansat leder på institutionen, foreslås det endvidere i stk. 2, at bestyrelsens formand fortsat skal varetage funktionen som
institutionens leder i perioden, indtil den egentlige institutionsleder er ansat og tiltrådt.
Det foreslåede stk. 2 indebærer forudsætningsvis, at den første bestyrelses funktionsperiode ophører, når der er fastsat
og godkendt en ordinær vedtægt for institutionen i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser herom. Derefter
afløses den første bestyrelse af en ny bestyrelse med den sammensætning, der følger af denne ordinære vedtægt.
Det er med ændringsforslagets stk. 3 hensigten, at de opgaver, som var tiltænkt de i det fremsatte lovforslag foreslåede
midlertidige bestyrelser (dvs. udarbejdelse af sammenlægningsredegørelse, åbningsbalance m.v.) i stedet varetages af
de første bestyrelser. Dette vil ske i overensstemmelse med bemærkningerne herom i det fremsatte lovforslag samt
eventuelt regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i nærværende ændringsforslags stk. 4, jf. nedenfor.
Det foreslåede indebærer i øvrigt samlet set, at de første bestyrelser straks påbegynder de bestyrelsesopgaver, som føl-
ger af lovforslagets bestemmelser om bestyrelsens ansvar og opgaver. Det omfatter således navnlig fastsættelse af insti-
tutionens (ordinære) vedtægt, ansættelse af institutionens leder, fastlæggelse af faglige temaer, antagelse af revisor m.v.
Det foreslås endelig med ændringsforslagets stk. 4, at undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nær-
mere regler om de første bestyrelsers nedsættelse og virksomhed samt om kompetenceforholdet mellem disse bestyrel-
ser og produktionsskoler, voksenuddannelsescentre m.fl., herunder eventuelt om inddragelse af disse i opstarten. Den
foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastlægge en nærmere afgrænsning og tilrettelæggelse af,
hvordan medarbejder- og elevrepræsentanter i de første bestyrelser findes. En tilsvarende bestemmelse findes i det
fremsatte lovforslag.
Til nr. 22
Der er tale om en sproglig præcisering, som samordner sprogbrungen med bestemmelsens stk. 1. Forslaget indebærer
ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 23
9
Der er tale om en sproglig præcisering, som indebærer, at et overflødigt ord udgår af bestemmelsen. Forslaget indebæ-
rer ikke nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 24
Der er tale om en sproglig præcisering, som indebærer, at dobbeltanvendelse af ordet »klager« undgås. Forslaget inde-
bærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.