L 203 - svar på spm. 4 om andre udgifter, herunder udgifter til tandbehandling, leje af tv, disciplinærbøder, bøder for udeblivelse, antennepakker og erstatninger til kriminalforsorgen for tingsskade tilsvarende vil kunne modregnes i det opsparede beløb, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse - spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L203/spm/4/svar/1487844/1892193.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddan- nelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.) (L 203), som Folketingets Retsudvalg har stil- let til justitsministeren den 3. april 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (Enhedslisten). Søren Pape Poulsen / Pernille Bjørnholk Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 9. maj 2018 Kontor: Straffuldbyrdelseskonto- ret Sagsbeh: Nanna Flindt Sagsnr.: 2018-0037-0021 Dok.: 705599 Retsudvalget 2017-18 L 203 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmar- kedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen- uddannelse) m.v. og retsplejeloven. (Udvidet besøgsafskæring for ban- demedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, alko- holkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.) (L 203): ”Ifølge lovforslaget vil udgifter, som den indsatte skal afholde i forbindelse med udgang og løsladelse, blive modregnet i det tvangsopsparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder ud- gifterne. Vil ministeren oplyse, om andre udgifter, herunder ud- gifter til tandbehandling, leje af tv, disciplinærbøder, bøder for udeblivelse, antennepakker og erstatninger til kriminalforsorgen for tingsskade tilsvarende vil kunne modregnes i det opsparede beløb?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende: ”Det følger af § 1, nr. 1, i lovforslag nr. 203 om bl.a. tvungen opsparing, at der indsættes en ny bestemmelse i straffuldbyrdel- seslovens § 42, stk. 4, hvoraf det fremgår, at udgifter, som den indsatte skal afholde i forbindelse med udgang og løsladelse, herunder efterfølgende hjemrejse, modregnes i det opsparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder udgifterne. Lovforslaget hjemler ikke adgang til at modregne andre beløb i den tvungne opsparing end udgifter, som den indsatte skal af- holde i forbindelse med udgang og løsladelse. Efter de gældende bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven er der imidlertid allerede mulighed for at modregne disciplinærbøder, bøder for udeblivelse og erstatningsbeløb for skade, som den indsatte ved ansvarspådragende adfærd har forvoldt på ting, der tilhører kriminalforsorgens institutioner, i den indsattes veder- lag for beskæftigelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 69, stk. 2, § 74, stk. 1, og § 110 b, stk. 5. Den indsatte skal dog i de nævnte tilfælde mindst have udbetalt en ydelse til dækning af personlige fornødenheder.”