Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. maj 2018
Tilhører sager:
Aktører:
AX21499
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l159/20171_l159_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. maj 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (Forsvarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) [af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til 1. behandling den 13. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 21. december 2017 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 121. Den 28. februar 2018 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 22 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-12, og udvalget forventer, at de resterende spørgsmål besvares inden 2. behandling. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov- forslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslistens medlemmer af udvalget anerkender, at der kan være situationer, hvor det er nødvendigt for politiet at trække på hjælp fra forsvaret. Når det er sagt, må Enhedsli- sten desværre konstatere, at reglerne for denne hjælp længe har været uigennemskuelige og uklare, og at det har været umuligt at få opklaret, efter hvilke retningslinjer og tilladel- ser konkrete aktioner i de senere år, hvor forsvaret har ydet bistand til politiet, er foregået. Det er på høje tid, at reglerne bliver klarere, og Enhedsli- sten anerkender, at nærværende lovforslag kan repræsentere et fremskridt med hensyn til at skabe klarere regler. Enheds- listen anerkender også, at det er et fremskridt, at militært personel, der agerer sammen med politiet, underlægges Den Uafhængige Politiklagemyndigheds kompetence. Når det er sagt, deler Enhedslisten imidlertid Politifor- bundets bekymring over, at dette lovforslag repræsenterer et paradigmeskift i forholdet mellem politi og militær i Dan- mark. Enhedslisten ønsker at opretholde nogle meget klare grænser mellem politiets og forsvarets opgaver og ser ingen grund til en vægtforskydning, der medfører, at det bliver dagligdag, at militært personel løser de opgaver, som i en retsstat bør være overladt til politistyrken, der er uddannet til borgerbetjening, og som er underlagt andre regler om åben- hed end det militære system. På den baggrund beklager En- hedslisten at måtte stemme imod lovforslaget, selv om kla- rere regler og grænser for militærets bistand til politiet i al- lerhøjeste grad er påkrævet. Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af udval- get er imod lovforslaget ud fra en række principielle såvel som afgrænsningsmæssige betragtninger. For så vidt det principielle angår, er det helt centralt, at politiet opfattes som et civilt serviceorgan for borgerne, og at anvendelse af magt er undtagelsen. Forsvaret har historisk en helt anden rolle. Bistand fra forsvaret til løsning af politi- ets opgaver må derfor være en undtagelse, og det skal ikke være naturligt og selvfølgeligt at se militært personel i poli- tiopgaver. For så vidt afgrænsningen angår, er der i forbindelse med udvalgsbehandlingen stillet en række spørgsmål, som Ju- stitsministeriet ikke har svaret på inden betænkningsafgivel- sen. Disse uklarheder og den manglende vilje til at bidrage Til lovforslag nr. L 159 Folketinget 2017-18 AX021499 til en afklaring, bidrager yderligere til partiernes kritiske stillingtagen til lovforslaget. På det helt overordnede niveau fremstår det således uklart, hvori ændringerne i forhold til den eksisterende ord- ning præcis består. Lovforslaget afskaffer den eksisterende sondring mellem »Særlig hjælp« og »Almindelig hjælp«, som hidtil primært har gået på, om der var risiko for kon- frontation med civilbefolkningen. Fremover skal der sondres på baggrund af, om forsvarspersonellet skal have politimæs- sige beføjelser. Det forekommer dog uklart, hvorfor der er behov for at tildele bistående militært personel politimæssi- ge beføjelser, og det forklares ikke i lovforslaget. Partierne ser med stor bekymring på risikoen for, at lov- forslaget indebærer et skred i retning af »normalisering« af militær i gaderne i kraft af den brede opgavebeskrivelse, der ligger i § 24 a, stk. 1, nr. 4. Partierne er meget betænkelige ved muligheden for at til- dele stående bemyndigelse. Den vil undergrave politiets konkrete ledelse og instruktion og begrænsningen til vigtige sager, der ligger i, at kun rigspolitichefen og PET kan be- slutte tildeling af politibeføjelser. Det kan i praksis føre til et militært skyggepoliti med egen virksomhedskultur, jf. at der efter det seneste forsvarsforlig er etableret en særlig militær enhed til at bistå politiet med sådanne opgaver. Partierne savner i det hele taget en nærmere beskrivelse af denne en- heds forhold til de opgaver og den ansvarsfordeling og le- delsesordning, der beskrives i lovforslaget. Partierne savner ligeledes en beskrivelse af procedure, kompetence og ansvar i forhold til de almindelige daglige bistandsopgaver til de lo- kale politikredse (hidtil »Almindelig Hjælp«), som i praksis ofte er varetaget af hjemmeværnets politikompagnier på et meget uformelt grundlag og efter en nem og uformel lokal rekvisitionsprocedure. Er der risiko for, at de vil få tillagt en stående bemyndigelse? Partierne finder det ikke tilstrækkeligt klart, om politiet har indflydelse på, hvilket militært personel der skal bistå, jf. formuleringen »udvalgt personale fra Forsvaret«, og par- tierne bemærker, at der ikke sondres mellem fast forsvars- personale og hjemmeværnet. Et andet mindretal (IA) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Per Nørhave (DF) Lise Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Rasmus Prehn (S) Morten Bødskov (S) Kaare Dybvad (S) Rosa Lund (EL) Eva Flyvholm (EL) Josephine Fock (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Nunatta Qitornai (NQ) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 159 Bilagsnr. Titel 1 Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 159 Spm.nr. Titel 1 Spm., om ministeren kan redegørelse for de svenske, finske og norske regler om militær bistand til politiet, til justitsministeren, og ministe- rens svar herpå 2 Spm., om der er nogen begrænsninger i arealstørrelsen eller den tids- mæssige udstrækning med hensyn til de områder, der efter lovforsla- gets eventuelle vedtagelse vil kunne etableres som »midlertidige mili- tære områder«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvilke krav der vil blive stillet med hensyn til indhegning og til skiltning og andre former for meddelelse om etablering af de »mid- lertidige militære områder«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm., om det vil være muligt at indbringe en beslutning om etablering af et »midlertidigt militært område« for en domstol, til justitsministe- ren, og ministerens svar herpå 5 Spm., om der kan tænkes etableret »midlertidige militære områder« i situationer, hvor der ikke er tale om oprettelse af militære lejre samt transport og opbevaring af militært personel og materiel, til justitsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 6 Spm., om der vil kunne etableres »midlertidige militære områder« i beboede områder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm., om ministeren vil kunne anmode om militær bistand, til justits- ministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm., om ministeren er enig med Politiforbundet i, at lovforslaget in- debærer et paradigmeskift, for så vidt angår spørgsmålet om retshånd- hævelse i fredstid, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm., om lovforslaget vil medføre nogen form for ændringer i offent- lighedens mulighed for at få indsigt i oplysninger og dokumenter ved- rørende situationer, hvor militæret yder bistand til politiet, til justits- ministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm., om lovforslaget vil medføre nogen form for ændringer i Folke- tingets mulighed for at få indsigt i oplysninger og dokumenter vedrø- rende situationer, hvor militæret yder bistand til politiet, til justitsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 3 11 Spm. om, hvad der menes med »teknisk og elektronisk indhentning« i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 24 a, stk. 1, nr. 5, i politiloven, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm., om den nuværende ordning for forsvarets varetagelse af politi- mæssige opgaver til søs og i luften i forbindelse med forsvarets øvrige opgavevaretagelse giver et hjemmelsgrundlag for overvågning af bor- gere, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvori ændringerne i forhold til den eksisterende ordning be- står, til justitsministeren 14 Spm. om, hvorfor det foreslås at afskaffe den eksisterende sondring mellem »særlig hjælp« og »almindelig hjælp«, til justitsministeren 15 Spm. om, hvorfor der er behov for at tildele bistående militært personel politimæssige beføjelser, til justitsministeren 16 Spm., om der er en risiko for et skred i retning af »normalisering« af militær i gaderne, til justitsministeren 17 Spm. om, hvorfor lovforslaget giver mulighed for at tildele »stående bemyndigelse«, til justitsministeren 18 Spm., om ministeren vil forholde sig til risikoen for, at der udvikler sig et militært skyggepoliti med egen virksomhedskultur i tilfælde af oprettelsen af militære enheder med stående bemyndigelse, til justits- ministeren 19 Spm. om, hvordan enheder med stående bemyndigelse indgår i for- hold til de opgaver og den ansvarsfordeling og ledelsesordning, der beskrives i lovforslaget, til justitsministeren 20 Spm., om ministeren kan redegøre for procedure, kompetence og an- svar i forhold til de almindelige daglige bistandsopgaver til de lokale politikredse (hidtil »Almindelig Hjælp«), til justitsministeren 21 Spm. om, hvordan det kan fastholdes, at politiet har den operationelle ledelse af det forsvarspersonale, der bistår, når det af lovbemærknin- gerne fremgår, at det militære personale kan indsættes »alene«, til ju- stitsministeren 22 Spm., om politiet har indflydelse på, hvilket militært personel der skal bistå, til justitsministeren 4