L 235 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 19/4-18 fra Tandlægeforeningen, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. maj 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 235) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes kommenter henvendelsen af 19. april 2018 fra Tandlægeforenin-
gen, jf. L 235 - bilag 3.”
Svar:
Jeg bemærker, at Tandlægeforeningens henvendelse af 19. april 2018 i vid udstræk-
ning er en gengivelse af de synspunkter, som er fremsat i Tandlægeforeningens hø-
ringssvar (som er medsendt henvendelsen) til lovforslaget af 6. april 2018.
Desuden har Tandlægeforeningen medsendt foreningens henvendelse af 18. april
2018 til Sundheds- og Ældreministeriet, hvori foreningen stiller en række spørgsmål til
lovforslaget og den kommende ordning vedrørende tilskud til tandlægehjælp til
voksne.
Jeg kan derfor først og fremmest henvise til lovforslagets bemærkninger og til det hø-
ringsnotat, som mit ministerium har udarbejdet på baggrund af høringen, og som jeg
har oversendt til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg den 2. maj 2018 ved fremsæt-
telsen af lovforslaget.
På baggrund heraf er jeg således ikke enig i følgende udsagn i Tandlægeforeningens
henvendelse af 19. april 2018:
”De varslede særlov er ed si eget drastiske i dgribe i et velfu gere de aftalesy-
stem et meget alvorligt brud på det tillidsbaserede forhold, der altid har været mellem
Danske Regioner, Tandlægeforeningen og det politiske syste på Christia sborg.”
Jeg havde også gerne set, at der i stedet for en opsigelse var indgået en aftale mellem
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Tandlægeforeningen om en ny over-
enskomst om tandlægehjælp. Men det er desværre ikke tilfældet, og det betyder, at
danskerne uden dette lovforslag ikke ville kunne modtage offentligt tilskud til tandlæ-
gehjælp.
Aftalesystemet har således vist sig ikke at været velfungerende i en situation, hvor der
i årene 2015-2017 har været meget store rammeoverskridelser på ca. 20 pct. Desuden
har det ikke – efter mere end seks måneders forhandlinger – været muligt at få indar-
bejdet de nødvendige økonomistyringsinstrumenter i tandlægeoverenskomsten som
led i overenskomstforhandlingerne.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-05-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPENR
Sagsnr.: 1801824
Dok. nr.: 606603
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 235 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2
Overenskomsten blev derfor opsagt af RLTN den 28. februar 2018, og regeringen og
alle Folketingets partier indgik samme dag en politisk aftale om nye rammer for vok-
sentandplejen. Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 3 herom.
I den forbindelse har mit ministerium vurderet, at sundhedslovens § 229 ikke finder
anvendes i den aktuelle situation, hvor der, jf. den politiske aftale om nye rammer for
voksentandplejen skal igangsættes et arbejde, der skal undersøge forskellige modeller
for voksentandplejen og diskutere forslag til en ny samlet model herfor. Det er således
ministeriets vurdering, at § 229 alene finder anvendelse i en situation, hvor udgangs-
punktet er en midlertidig regulering i en overenskomstfri periode, indtil parterne igen
indgår en aftale efter sundhedslovens § 227.
Endelig kan jeg oplyse, at Sundheds- og Ældreministeriet har besvaret Tandlægefor-
eningens henvendelse af 18. april 2018 i dag. Kopi af svar til Tandlægeforeningen ved-
lægges til udvalgets orientering.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Emil N. Rasmussen
. / .


Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 9. maj 2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1801824
Dok. nr.: 604688
Henvendelse om lovforslag nr. L 235 om voksentandpleje
Tandlægeforeningen har den 18. april 2018 rettet henvendelse til Sundheds- og
Ældreministeriet med en række spørgsmål til lovforslag om voksentandpleje og den
kommende ordning vedrørende tilskud til tandlægehjælp til voksne.
Som det formentlig vil være Tandlægeforeningen bekendt, er lovforslaget fremsat for
Folketinget den 2. maj 2018 som lovforslag nr. L 235 om ændring af sundhedsloven,
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. (Tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klageadgang m.v.).
Lovforslaget er tilgængelig på Folketingets hjemmeside:
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L235/som_fremsat.htm
Desuden er udkast til bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende
tandlæger udsendt i høring den 4. maj 2018 med frist for bemærkninger den 16. maj
2018. Høringen er sendt til bl.a. Tandlægeforeningen.
Indledningsvis skal Sundheds- og Ældreministeriet gøre opmærksom på, at svar på de
stillede spørgsmål fremgår af det fremsatte lovforslag og det udkast til
bekendtgørelse, der netop er sendt i høring, og som udmønter en del af de
foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter sundhedsministeren fastsætter
nærmere regler om det konkrete indhold af ordningen.
Nedenfor følger en gennemgang af den kommende ordning for tandpleje til voksne
hos praktiserende tandlæger, som svar på Tandlægeforeningens spørgsmål til
lovforslaget og ordningen.
1. Vil ministeriet bekræfte, at tandlæger, der ønsker at blive omfattet af den
kommende særordning aktivt skal tilmelde sig denne?
Som det fremgår af lovforslagets § 6, stk. 1, vil en praktiserende tandlæge, der indtil
den 1. juni 2018 har været omfattet af Overenskomst om Tandlægehjælp, fortsat
kunne yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, med mindre
tandlæge senest den 30. juni 2018 med en måneds varsel til udgangen af juli 2018
skriftligt meddeler regionen, at vedkommende udtræder af ordningen samt
informerer patienterne herom.
Bestemmelsen indebærer, at samtlige praktiserende tandlæger, der hidtil har været
omfattet af tandlægeoverenskomsten, fra den 1. juni 2018 fortsat kan yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, på de med dette lovforslag
foreslåede betingelser.
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1004 København K
DK, Danmark
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 235 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2
Tandlægen vil aktivt skulle informere sine patienter, såfremt tandlægen udtræder af
ordningen. For eksempel ved udsendelse af meddelelse herom til samtlige patienter
og ved skiltning i klinikken.
Fra den 1. juli 2018 vil tandlæger, der indgår i ordningen, kunne udtræde med lovens
almindelige varsel på en måned til udgangen af en måned. Der henvises til
bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 57 e, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6.
2. Hvordan vil man sikre sig, at det er reelle ejere, som tilslutter sig, således at man
kan være sikker på, at de pågældende kan påtage sig en personlig hæftelse, tegne en
erhvervsansvarsforsikring og et budgetansvar?
Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås der med forslaget til
sundhedslovens § 57 e indført en ordning, hvorefter en tandlæge, der ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skriftligt skal meddele dette
til regionsrådet med en måneds varsel til den 1. i en måned.
Meddelelse om at indgå i ordningen vil som det fremgår af den foreslåede
bestemmelse, skulle vedlægges dokumentation for, at tandlægen opfylder de
forpligtelser, der følger af de foreslåede bestemmelser i sundhedslovens §§ 57 f-j.
Heraf følger bl.a., at tandlægen skal have tilladelse til selvstændigt virke som
tandlæge, jf. autorisationslovens § 48, tegne en erhvervsansvarsforsikring, benytte
elektroniske it-løsninger til journalføring og kommunikation med
sundhedsmyndighederne, etablere en indkaldelsesordning, samt drive praksis som en
personligt ejet virksomhed, et interessentskab, et kommanditselskab eller et
kapitalselskab m.v.
Retten til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, indtræder,
når regionen skriftligt har meddelt tandlægen sin godkendelse.
Kravet om regionsrådets godkendelse for at indgå i ordningen gælder alene
praktiserende tandlæger, der ønsker at tilbyde patienterne tandlægehjælp, hvortil
der ydes tilskud af regionsrådet.
Når en praktiserende tandlæge giver meddelelse til regionen om, at vedkommende
ønsker at indgå i ordningen, vil tandlægen skulle dokumentere, at vedkommende
lever op til de betingelser der fremgår af de foreslåede bestemmelser i
sundhedslovens §§ 57 f-j.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, forslag til
sundhedslovens § 57 e.
I forlængelse heraf bemærkes, at der – som det fremgår af lovforslaget – i
bekendtgørelse vil blive fastsat vilkår for virksomhedsdrift og personligt ansvar, som
modsvarer de vilkår, som i dag er fastsat i tandlægeoverenskomstens bilag 3 ”Regler
om tandlægeklinikken som virksomhed”.
Der henvises til det udkast til bekendtgørelse om tilskud til behandling hos
praktiserende tandlæge, der er sendt i høring den 4. maj 2018.
Side 3
3. Har man tænkt sig at tilpasse indholdet af den foreslåede § 57 i (elektronisk
kommunikation og tidsbestilling), så den svarer til nuværende regler i
Tandlægeoverenskomsten?
Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 57 i, stk. 2, skal
praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet, tilstræbe at give patienterne mulighed for elektronisk kommunikation,
herunder elektronisk tidsbestilling og indkaldelse.
Lovforslaget er således ændret på dette punkt i forhold til høringsudkastet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, forslag til
sundhedslovens § 57 i, stk. 2.
4. Vil man indarbejde praksis fra Landssamarbejdsudvalget vedr. antal klinikadresser?
Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 57 j, stk. 2,
foreslås det, at en praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil
der ydes tilskud af regionsrådet, kan drive praksis fra højst to praksisadresser, og selv
skal udøve tandlægevirksomhed på mindst én af adresserne. Der er tale om en
videreførelse af den gældende ordning, jf. tandlægeoverenskomstens § 9, 1. pkt.
Videre fremgår det af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 57 j, stk. 3, at
regionsrådet efter ansøgning kan tillade, at en tandlæge, der ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, praktiserer fra flere end to
praksisadresser. Dette er en ændring i forhold til de gældende bestemmelser i
tandlægeoverenskomsten, hvorefter det er samarbejdsudvalget, der i medfør af
overenskomstens § 9, er kompetent til at træffe beslutning om, at en tandlæge kan
praktisere fra flere end to praksisadresser. Forankringen af beslutningskompetencen
vedrørende adgangen til at praktisere fra mere end to praksisadresser hos
regionsrådet anses for nødvendig, idet de overenskomstbaserede samarbejdsudvalg
ikke eksisterer efter den 1. juni 2018. Der er således tale om en delvis videreførelse
af den gældende ordning, jf. overenskomstens § 9, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, forslag til
sundhedslovens § 57 j, stk. 2 og 3.
5. Vil man indarbejde regler om stedfortrædende tandlæger efter samme praksis som
gælder på Tandlægeoverenskomstområdet?
Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 57 k foreslås
det, at en praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes
tilskud af regionsrådet, ved længerevarende fravær skal overdrage ansvaret for drift
af praksis til en stedfortrædende tandlæge. Den stedfortrædende tandlæge skal have
tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf. autorisationslovens § 48.
Der er tale om en videreførelse af den eksisterende forpligtelse til at udpege
stedfortrædende tandlæge ved længerevarende fravær, jf. overenskomstens § 8.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 k, stk. 2, foreslås, at en praktiserende
tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet,
der overdrager ansvaret for driften af sin praksis til en stedfortræder, skal give
regionsrådet skriftlig meddelelse herom inden eller samtidig med, at overdragelsen
finder sted.
Side 4
Endelig foreslås det med forslaget til sundhedslovens § 57 k, stk. 3, at hvis en
praktiserende tandlæge, der yder tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet, dør eller går konkurs, kan dødsboet eller konkursboet indsætte en
stedfortrædende tandlæge på vilkår som anført i sundhedslovens § 57 k, stk. 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, forslag til
sundhedslovens § 57 k.
6. Vil man fjerne de faste priser på røntgen, konsultation uden behandling og på
standsning af blødning ud fra de konkurrenceretlige implikationer, dette har, idet der
efter 1. juni 2018 ikke længere foreligger en overenskomst?
I det udkast til bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge,
som Sundheds- og Ældreministeriet har sendt i offentlig høring den 4. maj 2018,
fremgår det af det foreslåede bilag 1 ”Økonomiske vilkår vedrørende
tandlægehjælp”, at sammensætningen af honorarerne de 3 nævnte ydelser (1300,
1705, 3020) videreføres uændret i forhold til de hidtidige honorarer i
tandlægeoverenskomsten.
7. Vil man i overensstemmelse med TF’s forslag ændre på pligten til at tilbagebetale
patienttilskud for tandlæger, som over tid vælger at afmelde deres tilslutning til
særordningen?
I det udkast til bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge,
som Sundheds- og Ældreministeriet har sendt i offentlig høring den 4. maj 2018,
fremgår det af den foreslåede § 18, stk. 2, at krav om tilbagebetaling kan ikke gøres
gældende, hvis tandlægens ophør med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud
af regionsrådet, skyldes pensionering, salg af praksis, længerevarende sygdom eller
andre forhold, hvor driften af praksis vanskeligøres af eksterne omstændigheder.
Dette er således en yderligere specificering af de specielle bemærkninger i
lovforslaget til den foreslåede § 64 e, stk. 1.
8. Vil det være en betingelse for at kunne behandle disse patienter med tilskud, at
man har tilsluttet sig særordningen: patienter som modtager tilskud efter aktivlovens
§§ 82 og 82 a, pensionslovens §§ 14 og 14 a, sundhedslovens §§ 131- 135 og § 166,
bekendtgørelse om sundhedsmæssig bistand til indsatte i Kriminalforsorgens
institutioner §§ 15-17?
Der er ikke i lovforslaget foreslået ændringer til §§ 82 og 82 a i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017.
Som det fremgår af lovforslagets §§ 3 og 4 foreslås henvisningen til sundhedsloven i §
14 a, stk. 3 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november
2017, og i § 18, stk. 3 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017 ændret som
konsekvens af den foreslåede ophævelse af sundhedslovens § 65 og indførelse af den
nye ordning for tandpleje til voksne, jf. lovforslagets § 1. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets §§ 3 og 4.
Der foreslås ikke med lovforslaget ændringer af sundhedslovens §§ 131- 135 og 166.
For så vidt angår §§ 15- 17 i bekendtgørelse nr. 399 af 9. april 2015 om
sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner bemærkes, at
Sundheds- og Ældreministeriet har gjort Direktoratet for Kriminalforsorgen
opmærksom på, at der i bekendtgørelse henvises til tandlægeoverenskomsten, der er
Side 5
opsagt med virkning den 1. juni 2018. Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der
vil skulle taget stilling til, om dette giver anledning til en ændring af bekendtgørelsen.
9. Vil man sikre, at tandlægerne, som bliver omfattet af særordningen, ikke risikerer
at blive pålagt en højestegrænse i situationer, hvor tandlægens afvigende
ydelsesforbrug er fagligt velbegrundet?
Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 64 f, stk. 1, fører
regionsrådene løbende en opgørelse over tandplejeydelser, der er afregnet af
praktiserende tandlæger, der er godkendt af regionsrådet til at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. den foreslåede bestemmelse i
sundhedslovens § 64 d, stk. 3, fordelt på den enkelte praksis og regionen som helhed.
Videre fremgår det af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 64 f, stk. 2, at
regionsrådene ved afvigende ydelsesmønstre, og på baggrund af opgørelserne efter §
64 f, stk. 1, kan fastsætte højestegrænser for afregning af tilskud til tandlæger, der er
godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet, ved afvigende ydelsesmønstre, og på
baggrund af opgørelserne efter stk. 1, kan fastsætte højestegrænser for afregning af
tilskud til tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes
tilskud af regionsrådet. Bestemmelsen er en videreførelse af Samarbejdsudvalgets
mulighed for at fastsætte højestegrænser i medfør af overenskomstens § 31, stk. 9-
11. Det er hensigten, at overenskomstens kriterier for fastsættelse af højestegrænser
skal videreføres, dog med mulighed for at regulere højestegrænsen i forhold til at
sikre overholdelse af den økonomiske ramme, jf. lovforslagets § 64 d, stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 64 f, stk. 3, bemyndiges
sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. adgangen til at
fastsætte højestegrænser.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, forslag til sundhedslovens
§ 64 f.
I det udkast til bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge,
som Sundheds- og Ældreministeriet har sendt i offentlig høring den 4. maj 2018, jf.
ovenfor, er der i bekendtgørelsens §§ 20-22 foreslået fastsat en række nærmere
regler om muligheden for at fastsættelse af højestegrænser.
Det fremgår heraf, at regionsrådet skal tage hensyn til alle forhold, som kan have
indflydelse på afvigelsen, herunder i forhold til eventuelle forskelle i
patientsammensætning i den enkelte tandlægepraksis med hensyn til køn, alder og
andre særlige forhold.
10. Hvordan får den enkelte tandlæge frem over adgang til sin kontrolstatistik?
Danske Regioner har til brug for besvarelsen oplyst, at tandlægerne i dag kan tilgå
deres kontrolstatistik hvert kvartal på sundhed.dk. Danske Regioner forventer, at
dette formodentlig vil kunne fortsætte uændret.
11. Hvordan vil man indarbejde konsekvenserne af bias i vurderingen af de enkelte
tandlægers kontrolstatistikker?
I den bekendtgørelse, som Sundheds- og Ældreministeriet har sendt i offentlig høring
den 4. maj 2018, jf. ovenfor, er principperne for regionernes udarbejdelse af
Side 6
opgørelser og fastsættelse af højestegrænser beskrevet i de foreslåede
bestemmelser i bekendtgørelsens §§ 19-22.
Af den foreslåede bestemmelse i bekendtgørelsens § 20, stk. 2, fremgår, at
regionsrådet kan foretage en undersøgelse af afvigende behandlingsmønstre hos
tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet. I den foreslåede bestemmelse i bekendtgørelsens § 20, stk. 2-5, er der
endvidere fastsat nærmere bestemmelser for, hvornår det vil være berettiget for
regionsrådet at foretage undersøgelser af afvigende behandlingsmønstre.
Elementerne i den foreslåede § 20 – og den foreslåede § 21 vedrørende advarsler og
højestegrænser – tager udgangspunkt i de kriterier for undersøgelser, som hidtil har
været fastsat i tandlægeoverenskomstens § 31.
Der henvises også til beskrivelsen ovenfor vedrørende spørgsmål 9.
12. Hvordan vil man sikre sig registrering af relevante sundhedsdata på
tandplejeområdet i forhold til tandlæger, som ikke tilslutter sig særordningen?
Det fremgår af den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 195, at det påhviler
regionsråd, kommunalbestyrelser, autoriserede sundhedspersoner, og de private
personer eller institutioner, der driver sygehus m.v. at give oplysninger om
virksomheden til de centrale sundhedsmyndigheder m. fl. efter nærmere af
sundhedsministeren fastsatte regler.
Der vil med hjemmel heri bl.a. kunne fastsættes nærmere regler om praktiserende
tandlægers forpligtelse til at indberette oplysninger til de centrale
sundhedsmyndigheder, der er nødvendige i forhold til overvågning af udviklingen i
danskernes tandsundhed.
Denne forpligtelse afhænger således ikke af, hvorvidt den praktiserende tandlæge
har tilsluttet sig den foreslåede ordning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, forslag til
sundhedslovens § 64 d.
13. Hvordan forventer man at ændre tilskudsbeløb og procenter i tand-
plejebekendtgørelsen?
I den bekendtgørelse, som Sundheds- og Ældreministeriet har sendt i offentlig høring
den 4. maj 2018, jf. ovenfor, er principperne for fastsættelse og regulering af
honorarer, tilskud og egenbetaling beskrevet i detaljer i det foreslåede bilag 1
”Økonomiske vilkår vedrørende tandlægehjælp”.
14. Kan gruppe 1 og 2 patienter opkræve tilskud direkte hos regionen/kommunen,
hvis de er blevet behandlet af en tandlæge, som ikke har tilsluttet sig særordningen?
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 64 a, stk. 1, at
personer over 18 år, der er omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, frit vil kunne vælge
tandlæge blandt samtlige tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
Med den foreslåede formulering af bestemmelsen tilsigtes ikke ændring i omfanget
af personer, der efter de gældende regler i sundhedsloven og overenskomst om
tandlægehjælp, har adgang til tandlægehjælp med offentligt tilskud.
Side 7
Af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 64 b, stk. 1, fremgår, at
regionsrådet yder tilskud til tandlægehjælp, til personer omfattet af sikringsgruppe 1
og 2, der ikke modtager tandpleje efter sundhedslovens §§ 131 og 133.
Af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 64 b, stk. 3, fremgår, at
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til tandlægehjælp til
borgere, der modtager tandlægehjælp hos praktiserende tandlæger, der ikke er
godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
Bemyndigelsen forventes alene anvendt til at fastsætte tilskudsvilkår til patienter i
situationer, hvor der opstår væsentlige udfordringer for behandlingskapaciteten som
følge af, at et større antal praktiserende tandlæger for eksempel er udtrådt af
ordningen med offentlig tilskud til behandling i voksentandplejen. Bemyndigelsen kan
også anvendes i situationer, hvor der af andre grunde opstår væsentlige udfordringer
med behandlingskapaciteten i voksentandplejen. Bemyndigelsen vil således ikke blive
anvendt, hvis et mindre antal tandlæger for eksempel udtræder af ordningen, og
hvor patienter derfor uden større ulempe vil kunne modtage tandlægehjælp, hvortil
der ydes tilskud af regionsrådet hos andre praktiserende tandlæger, som er godkendt
af regionsrådet i henhold til den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 57 e.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, forslag til
sundhedslovens §§ 64 a og 64 b.
I den bekendtgørelse, som Sundheds- og Ældreministeriet har sendt i offentlig høring
den 4. maj 2018, jf. ovenfor, er der foreslået fastsat nærmere regler om tilskud til
behandling, jf. bekendtgørelsens § 1.
Af den foreslåede bestemmelse i bekendtgørelsens § 1, stk. 4, fremgår, at for
personer over 18 år, der er omfattet af sikringsgruppe 1, er det en betingelse
for at modtage tilskud fra regionsrådet, at behandlingen udføres hos en tandlæge,
der er godkendt af regionsrådet til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet.
Af den foreslåede bestemmelse i bekendtgørelsens § 1, stk. 5, fremgår, at til personer
omfattet af sikringsgruppe 2, der har modtaget tandlægehjælp hos en tandlæge, der
ikke er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet,
udbetaler bopælskommunen tilskuddet på vegne af regionsrådet. For at få
tilskuddet udbetalt skal patienten fremsende en kvitteret og specificeret regning til
bopælskommunen. Tilskuddet kan ikke overstige regningens beløb. Der er tale om en
videreførelse af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 331 af
28. marts 2015 om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren.
15. Vil der være forskel på tandlægernes udgifter til faglige klagesager, afhængigt af
om man har tilsluttet sig eller ej?
Patienterne vil altid skulle have mulighed for at klage over den behandling, der er
modtaget hos en praktiserende tandlæge, uanset om den pågældende tandlæge
indgår i den foreslåede ordning eller har valgt at stå udenfor. Hvis en tandlæge
vælger at stå uden for ordningen, må der konkret ses på, hvordan tandlægen fortsat
kan bidrage til finansieringen af de faglige klagesager.
16. Hvordan forholdes med patientskadeerstatningen?
Det fremgår af aftale indgået den 8. december 2003 mellem daværende Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Dansk Tandlægeforening om henlæggelse af behandling af
Side 8
sager efter lov om patientforsikring for privatpraktiserende tandlæger og tandlæger
under amtstandplejen og de kommunale tandplejeordninger til Dansk
Tandlægeforenings Patientskadeforsikring, at aftalen af hver af parterne kan opsiges
med et års varsel til en 1. januar.
Aftalen er ikke opsagt, hvorfor behandlingen af tandskadesager fortsat vil ske i
henhold til aftalen af 8. december 2003.
Den del af finansieringen af tandskadeerstatningsordningen, der finansieres via
tandlægeoverenskomsten, vil fortsat kunne finansieres via sundhedsloven, jf. den
foreslåede § 64 d, stk. 2, jf. stk. 1.
17. Hvordan forholdes med tandlægefonden og herunder den praksisrettede
forskning?
Det videre forløb i forhold til Tandlægefonden ligger uden for rammerne af
lovforslaget.
18. Af konkurrenceretlige årsager er Tandlægeforeningen afskåret fra at anbefale
medlemmerne at tilslutte sig den særordning, som træder i kraft den 1. juni 2018,
hvilket Tandlægeforeningen beder ministeriet om at afklare med
konkurrencemyndighederne.
Der henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens svar til Tandlægeforeningen af
4. maj 2018.
Med venlig hilsen
Louise Filt