Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 3. maj 2018

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 3. maj 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen
(Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)
[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget, herunder
om deling af lovforslaget. Børne- og socialministeren har
stillet ændringsforslag nr. 8-16, og Enhedslistens medlem-
mer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-7.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til
1. behandling den 20. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 21.
september 2017 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret
2016-17 SOU alm. del – bilag 363. Den 28. februar og den
25. april 2018 sendte børne- og socialministeren de indkom-
ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til børne- og socialmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af børne- og
socialministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stem-
me imod de øvrige ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er tilfredse
med, at kommunalbestyrelserne efter vedtagelsen af dette
lovforslag ikke længere skal fastsætte mål for dagtilbudde-
ne, men at der i stedet med de nye pædagogiske læreplaner
kommer et ensartet pædagogisk grundlag for børns læring,
trivsel og udvikling i dagtilbud. DF hilser det velkommen, at
barnets ret til at være et barn bevares, at den frie leg får en
betydning i sig selv, og at vi også får afskaffet »førskole-
tankegangen«. Ligeledes er det for DF positivt, at der med
lovforslaget kommer krav om læring i SFO’er og på fritids-
hjem, så der ikke opstår et tomrum for børnene i overgangen
mellem dagtilbud og skole.
Kravet om, at der skal tales dansk i private pasningsord-
ninger, har været en topprioritet for DF. På samme måde har
det været vigtigt for DF, at der også i de private pasnings-
ordninger stilles krav om et læringsfokus, og at tilsynet med
de private pasningsordninger nu bringes på niveau med til-
synet med kommunernes øvrige, alderssvarende tilbud. En-
delig har det for DF været helt afgørende, at en privat pas-
ningsordning ikke må kalde sig for en privat dagpleje. DF
ønsker, at det skal være helt tydeligt for en familie, hvilken
type af pasningsordning familien vælger. Dette ønske skulle
være imødekommet i de til lovforslaget stillede ændrings-
forslag.
DF er også glad for den styrkede forældreindflydelse i
forældrebestyrelserne. Derudover har det for DF også været
vigtigt at ændre, at man som en del af pasningsgarantien,
hvis man ikke fik det tilbud, man ønskede, men accepterede
det givne tilbud, hidtil har mistet sin ret til at stå på ventelis-
te til det ønskede tilbud. Dette laves nu om, så man kan be-
vare sin venteplads, selv om man får et andet tilbud. DF vil
følge brugen af kombinationstilbuddet nøje og herunder se
på, om ordningen anvendes efter hensigten. Derfor er DF til-
freds med, at det i lovforslaget er indskrevet, at ordningen
skal evalueres.
For DF har det også været meget vigtigt, at det i dagtil-
budsaftalen »Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fælles-
skabet« fra juni 2017 er blevet understreget, at alle børn bør
have mulighed for ferie fra dagtilbuddet, og at aftaleparterne
ønsker at understøtte dette. For et barn er en dag i daginsti-
Til lovforslag nr. L 160 Folketinget 2017-18
AX021498
tution det samme, som en arbejdsdag er for en voksen, og
det er derfor vigtigt, at man husker, at børn også har behov
for en pause. Herudover har det for DF også været vigtigt, at
det er lykkedes at få følgende elementer med i aftalen: en
pædagogisk grunduddannelse til dagplejen og førstehjælps-
kurser til personale i dagtilbud, og at det på kommunernes
hjemmesider skal oplyses, om madordninger i dagtilbud
f.eks. er økologiske eller halal.
Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme for ændringsfor-
slag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændrings-
forslag og det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved
3. behandling. Mindretallet vil stemme for det til det under
B nævnte lovforslag stillede ændringsforslag.
Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslagets
endelige vedtagelse. Mindretallet vil stemme for de af bør-
ne- og socialministeren stillede ændringsforslag, såfremt
den foreslåede deling ikke vedtages.
Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at forslaget
om en styrket pædagogisk læreplan kan danne et godt
grundlag for at løfte den pædagogiske kvalitet i dagtilbudde-
ne, men EL kan ikke støtte den del af lovforslaget, der angi-
veligt har til formål at øge fleksibiliteten på dagtilbudsområ-
det, idet forslagene om et nyt kombinationstilbud og forø-
gelse af bygningstilskuddet til privatinstitutioner kan medfø-
re en øget privatisering af området. Enhedslisten har på den
baggrund foreslået, at lovforslaget deles op i to.
Et andet mindretal i udvalget (SF) vil stemme for æn-
dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det
under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 3,
5 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
imod de under nr. 2 og 4 stillede ændringsforslag. Mindre-
tallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for det til det under B
nævnte lovforslag stillede ændringsforslag.
Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
ikke vedtages, vil mindretallet redegøre for sin stilling til
lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de af børne- og socialministeren stillede ændringsforslag,
såfremt den foreslåede deling ikke vedtages.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov
om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud)« omfattende §
1, nr. 2-9, 11, 13, 15-17, 19, 20, 30, 31, 35 og 36, § 2 og § 3,
stk. 1, 5 og 6.
B. »Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Øget
fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)« omfattende § 1,
nr. 1, 10, 12, 14, 18, 21-29, 32-34 og 37-41, og § 3, stk. 1-4
og 6.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
Af et mindretal (EL):
Til titlen
2) Efter »dagtilbudsloven« udgår »og lov om folkesko-
len«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):
Til § 1
3) I den under nr. 36 foreslåede § 81 a udgår stk. 3 og 4.
[Dispensationsadgang fra krav om at fremme børns læring
gennem trygge læringsmiljøer udgår]
Af et mindretal (EL):
Til § 2
4) Paragraffen udgår.
[Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem, indtil under-
visningspligten indtræder, udgår]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):
Til § 3
5) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
6) Stk. 6, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. § 1, nr. 35 og 36, finder ikke anvendelse for afta-
ler om tilskud til privat pasning, der er indgået før lovens
ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende
regler anvendelse.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
2
c
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Til § 3
7) Stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. § 1, nr. 33, 34 og 37-41, finder ikke anvendelse
for aftaler om tilskud til pasning af egne børn og tilskud til
privat pasning, der ydes i kombination med en plads i dagtil-
bud efter dagtilbudslovens § 80, stk. 4, der er indgået før lo-
vens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
Af børne- og socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL og SF):
d
Ændringsforslag til det udelte lovforslag
Til § 1
8) I den under nr. 3 foreslåede § 3 a indsættes i stk. 7
efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Kommunalbestyrelsen må alene anvende betegnelserne
privat pasningsordning og fleksibel pasningsordning i alle
offentlige sammenhænge, hvor der refereres til henholdsvis
privat pasning og fleksibel pasning, hvortil forældre modta-
ger tilskud efter § 80.«
[Kommunalbestyrelsens pligt til alene at anvende betegnel-
sen privat pasningsordning og fleksibel pasningsordning om
privat pasning og fleksibel pasning]
9) I det under nr. 10 foreslåede § 14, stk. 2, ændres i 2.
pkt. »hvis bestyrelse består af« til: »hvor bestyrelsen har«.
[Sproglig korrektion]
10) I det under nr. 10 foreslåede § 14, stk. 3, ændres »der
er et flertal herfor i de enkelte bestyrelser« til: »de enkelte
bestyrelser beslutter det«.
[Sproglig korrektion]
11) Den under nr. 31 foreslåede § 78 a affattes således:
»§ 78 a. Private pasningsordninger må alene anvende be-
tegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offent-
lige sammenhænge.«
[Krav om, at private pasningsordninger alene må anvende
betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle of-
fentlige sammenhænge]
12) I den under nr. 35 foreslåede affattelse af § 81 indsæt-
tes i stk. 1 efter »§ 81 b, stk. 1«: », og at den private pas-
ningsordning alene anvender betegnelsen privat pasnings-
ordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge, jf. §
78 a«.
[Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med private
pasningsordningers brug af betegnelsen privat pasningsord-
ning om ordningen i alle offentlige sammenhænge]
13) I den under nr. 35 foreslåede affattelse af § 81 udgår i
stk. 2 ordene », samt påse, at betegnelsen »privat pasnings-
ordning« indgår i den private pasningsordnings navn i pas-
ningsaftalen«, og som 2. pkt. indsættes:
»Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse, at der ikke ind-
går andre betegnelser i pasningsaftalen end privat pasnings-
ordning om ordningen.«
[Krav om, at kommunalbestyrelsen skal påse, at der ikke
indgår andre betegnelser end privat pasningsordning om
ordningen i pasningsaftaler]
14) I det under nr. 37 foreslåede kapitel 15 a indsættes i §
85 a som stk. 6-8:
»Stk. 6. Fleksible pasningsordninger må alene anvende
betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen i alle
offentlige sammenhænge.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal inden godkendelsen af
pasningsaftalen efter § 81, stk. 1, påse, at der ikke indgår an-
dre betegnelser i pasningsaftalen end fleksibel pasningsord-
ning om ordningen.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med det
tilsyn, som følger af § 81, stk. 1, tillige føre tilsyn med, at
den fleksible pasningsordning alene anvender betegnelsen
fleksibel pasningsordning om ordningen i alle offentlige
sammenhænge.«
[Fleksible pasningsordninger må alene anvende betegnelsen
fleksibel pasningsordning om ordningen i alle offentlige
sammenhænge, kommunen skal føre tilsyn hermed, og alene
betegnelsen fleksibel pasningsordning må indgå i pasnings-
aftalen]
15) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 101, stk. 3, og § 102, stk. 2, udgår »samt § 80, stk.
4,«.«
[Konsekvensændring]
Til § 3
16) Stk. 5 affattes således:
»Stk. 5. § 1, nr. 31, finder først anvendelse for private pas-
ningsordninger, der før lovens ikrafttræden har fået tilladel-
se efter § 78 i dagtilbudsloven, og for private pasningsord-
ninger, hvor forældre før lovens ikrafttræden har fået tilskud
efter § 80 i dagtilbudsloven, fra den 1. januar 2019.«
[Overgangsordning, hvorefter private pasningsordninger,
som har fået tilladelse efter § 78, eller hvortil forældre har
fået tilskud efter § 80 før den 1. juli 2018, bliver omfattet af
kravet om alene at anvende betegnelsen privat pasningsord-
ning fra den 1. januar 2019]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag.
Det ene forslag (A) vedrører en styrkelse af kvaliteten i
dagtilbud, hvor der bl.a. foreslås en ny lovgivningsmæssig
ramme for den pædagogiske læreplan i dagtilbud, øgede
krav til private pasningsordninger og øgede krav til indhold
3
i skolefritidsordninger og fritidshjem for børn, der benytter
disse tilbud før skolestart.
Det andet forslag (B) har til formål at øge fleksibiliteten
og valgfriheden for forældre, så forældrene får flere mulig-
heder for at vælge et tilbud, der passer til netop deres fami-
lie.
Enhedslisten ønsker med ændringsforslaget om en deling
af lovforslaget at få mulighed for at tage særskilt stilling til
henholdsvis elementerne om styrket kvalitet i dagtilbud og
elementerne om øget fleksibilitet og frit valg til forældre.
Enhedslisten finder, at forslagene, som vedrører den styrke-
de pædagogiske læreplan, kan danne et godt grundlag for at
løfte den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene, og Enhedsli-
sten kan derfor støtte denne del af lovforslaget. Omvendt in-
deholder den del af lovforslaget, som handler om øget flek-
sibilitet og valgfrihed for forældre, bl.a. elementer, der kan
bidrage til en øget privatisering af dagtilbudsområdet, hvor-
for Enhedslisten ønsker at stemme imod denne del af lovfor-
slaget.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringsforslag nr. 4.
Til nr. 3
Enhedslisten kan støtte, at der med indføjelsen af § 81 a i
dagtilbudsloven indføres krav til den pædagogiske kvalitet i
private pasningsordninger. Disse krav burde efter Enhedsli-
stens opfattelse også omfatte den fleksible pasning, der ind-
går i det nye kombinationstilbud, hvorfor det med ændrings-
forslaget foreslås, at den foreslåede undtagelse fra kvalitets-
kravet i § 81 a, stk. 3, udgår af lovforslaget. Tilsvarende me-
ner Enhedslisten ikke, at det bør være muligt at dispensere
fra kvalitetskravene i midlertidige private pasningsordnin-
ger, hvorfor det også med ændringsforslaget foreslås, at § 81
a, stk. 4, udgår af lovforslaget.
Hvis Enhedslistens ændringsforslag vedtages, vil der bli-
ve stillet de fornødne konsekvensændringsforslag ved 3. be-
handling.
Til nr. 4
Med den i lovforslaget foreslåede tilføjelse til folkeskole-
lovens § 40, stk. 4, åbnes der for, at børnehaveklassens kom-
petenceområder danner grundlaget for arbejdet med børn,
der endnu ikke har nået skolealderen. Enhedslisten er ikke
tilhænger af en udvikling, hvor dele af børnehaveklassens
pensum rykkes ned i fritidshjemmene og SFO’erne, hvorfor
det med ændringsforslaget foreslås, at den foreslåede tilfø-
jelse udgår af lovforslaget.
Til nr. 5
Ændringsforslaget er en konsekvensændring, som følger
af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Det fore-
slås, at henvisningen til stk. 2 og 3 i det foreslåede § 3, stk.
1, udgår, idet forslag A foreslås at træde i kraft den 1. juli
2018. Med ændringen foreslås det således, at hele forslag A
træder i kraft den 1. juli 2018.
Til nr. 6
Ændringsforslaget er en konsekvensændring, som følger
af ændringsforslag nr. 1. Det foreslås at nyaffatte stk. 6, idet
det foreslåede stk. 6 er en overgangsbestemmelse, der regu-
lerer bestemmelser både i det foreslåede forslag A og i det
foreslåede forslag B, jf. ændringsforslag nr. 1. Med ændrin-
gen vil stk. 6, som bliver stk. 3, være en overgangsbestem-
melse, der regulerer § 1, nr. 35 og 36, der vedrører forslag
A.
Til nr. 7
Ændringsforslaget er en konsekvensændring, som følger
af ændringsforslag nr. 1. Det foreslås at nyaffatte stk. 6, idet
det foreslåede stk. 6 er en overgangsbestemmelse, der regu-
lerer bestemmelser både i forslag A og forslag B, jf. æn-
dringsforslag nr. 1, hvor det foreslås at dele lovforslaget i to.
Med ændringen bliver stk. 6, som bliver stk. 5, en over-
gangsbestemmelse, der alene regulerer § 1, nr. 33, 34 og
37-41, der vedrører forslag B.
Til nr. 8
Med det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 3 a, stk. 7,
1. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre
en oversigt over dagtilbud i kommunen og om satser for til-
skud til private pasningsordninger og pasning af egne børn.
Det foreslås med § 3 a, stk. 7, 2. pkt., at kommunalbesty-
relsen et samlet sted på kommunens hjemmeside eller et an-
det let tilgængeligt sted for borgerne skal offentliggøre de
fastsatte rammer og eventuelle prioriterede indsatser, over-
sigten over dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til
private pasningsordninger og pasning af egne børn samt øv-
rige retningslinjer efter loven.
Med ændringsforslaget foreslås med et nyt 2. pkt. at stille
krav om, at kommunalbestyrelsen udelukkende må anvende
betegnelserne privat pasningsordning og fleksibel pasnings-
ordning i alle offentlige sammenhænge, hvor der refereres
til henholdsvis privat pasning og fleksibel pasning, hvortil
forældre får et økonomisk tilskud fra kommunen efter § 80
til brug for ordningen. Betegnelserne kan optræde i forskel-
lige grammatiske former.
Med offentlige sammenhænge forstås eksempelvis hjem-
mesider, fysiske opslag og andre kommunikationskanaler,
som kommunen er ansvarlig for, og hvor forældre og andre
kan søge information om dagtilbud, kombinationstilbud ef-
ter § 85 a, private pasningsordninger m.v. i kommunen.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal anven-
de betegnelsen privat pasningsordning om private pasnings-
ordninger i den oversigt over dagtilbud og satser for tilskud
til private pasningsordninger m.v., som den i medfør af lov-
forslagets § 1, nr. 3, og det foreslåede § 3 a, stk. 7, skal of-
fentliggøre på kommunens hjemmeside eller tilsvarende
sted.
Formålet med forslaget er at sikre, at forældre og andre
ved, at der er tale om private pasningsordninger og fleksible
pasningsordninger og ikke eksempelvis privat dagpleje efter
dagtilbudslovens § 21, stk. 3, hvortil der er knyttet andre ret-
tigheder, rammer og indhold.
4
Det foreslås, at ændringsforslaget træder i kraft den 1. ju-
li 2018, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.
Til nr. 9
Med det i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede § 14, stk. 2,
2. pkt., foreslås, at en forælder fra hver enkelt enhed i selve-
jende daginstitutioner, hvis bestyrelse består af et flertal af
valgte forældre, skal have adgang til at være repræsenteret i
bestyrelsen.
Det foreslås, at formuleringen i det foreslåede § 14, stk.
2, 2. pkt. ændres, hvorefter ordene »hvis bestyrelse består
af« ændres til »hvor bestyrelsen har«.
Ændringsforslaget er alene en sproglig korrektion.
Til nr. 10
Med det i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede § 14, stk. 3,
foreslås, at forældrebestyrelser kan etableres på tværs af
kommunale dagtilbud, hvis der er et flertal herfor i de enkel-
te bestyrelser.
Det foreslås, at formuleringen i det foreslåede § 14, stk.
3, ændres, hvorefter ordene »der er et flertal herfor i de en-
kelte bestyrelser« ændres til »de enkelte bestyrelser beslutter
det«.
Ændringsforslaget er alene en sproglig korrektion.
Til nr. 11
Med det i lovforslagets § 1, nr. 31, foreslåede § 78 a, stk.
1, 1. pkt., foreslås, at private pasningsordningers navn fast-
sættes af den enkelte private pasningsordning. Det foreslås
videre i § 78 a, stk. 1, 2. pkt., at betegnelsen privat pasnings-
ordning skal indgå i navnet.
Med ændringsforslaget foreslås at nyaffatte den i lovfor-
slaget foreslåede § 78 a.
Private pasningsordninger etableret efter lovens § 78 kan
drives uden midler, hvor forældrene helt eller delvis finan-
sierer ordningen. Etablering og drift af private pasningsord-
ninger mod betaling kræver kommunalbestyrelsens tilladel-
se, hvis der modtages mere end to børn under 14 år.
Private pasningsordninger etableret efter dagtilbudslo-
vens § 78 kan ligeledes drives ved hjælp af et offentligt til-
skud, idet forældre kan ansøge kommunen om et økonomisk
tilskud efter dagtilbudslovens § 80 i stedet for en plads i
dagtilbud, hvor forældrene skal anvende tilskuddet til en pri-
vat pasningsordning.
Private pasningsordninger adskiller sig fra dagtilbud efter
dagtilbudslovens afsnit II, ved at der ikke er regler om ek-
sempelvis optagelse, opsigelse, forældreindflydelse og pæ-
dagogiske læreplaner, ligesom kommunen ikke anviser børn
til private pasningsordninger.
Private pasningsordninger baserer sig inden for lovgiv-
ningens rammer på en privatretlig aftale mellem forældrene
og den private pasningsordning, hvor det er forældrene og
den private pasningsordning, der aftaler de nærmere vilkår
for pasningen af barnet på baggrund af forældrenes ønsker
og behov. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de pri-
vate pasningsordninger, jf. dagtilbudslovens § 78, stk. 2, og
§ 81, stk. 1.
Der stilles i dag ikke krav til navnet på den enkelte priva-
te pasningsordning.
Det foreslås med et nyt § 78 a at fastsætte krav om, at
private pasningsordninger alene må anvende betegnelsen
privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sam-
menhænge.
Forslaget indebærer, at den private pasningsordning alene
må anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordnin-
gen, når den private pasningsordning reklamerer eller på an-
den måde omtaler ordningen i offentlige sammenhænge.
Med offentlige sammenhænge menes alle sammenhænge,
hvor den private pasningsordning skilter eller på anden må-
de reklamerer for eller omtaler ordningen, herunder et skilt
på hoveddøren, en annonce i lokalpressen, hjemmesider,
brevpapir m.v. Hvis den private pasningsordning således har
et skilt på hoveddøren, skal »privat pasningsordning« frem-
gå af skiltet. Derudover kan pasningsordningen også lade
f.eks. stednavne eller tillægsord indgå i navnet. Det følger
således af det foreslåede krav, at private pasningsordninger i
offentlige sammenhænge eksempelvis kan hedde Susannes
private pasningsordning, Den økologiske private pasnings-
ordning el.lign., hvor kravet om, at ordningen alene beteg-
nes privat pasningsordning, er opfyldt.
Forslaget indebærer, at den private pasningsordning i of-
fentlige sammenhænge ikke må betegne sin ordning eller sig
selv som eksempelvis privat dagpleje.
Forslaget har til formål at sikre, at private pasningsord-
ninger i deres markedsføring af ordningen ikke giver foræl-
dre og andre indtryk af, at der er tale om eksempelvis en
dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 2 og 3, hvortil der
er andre rettigheder og stilles andre krav til rammer og ind-
hold.
Det foreslås, at kravet om alene at anvende betegnelsen
privat pasningsordning om ordningen i offentlige sammen-
hænge træder i kraft den 1. juli 2018, jf. lovforslagets § 3,
stk. 1, for nyetablerede private pasningsordninger. Hermed
forstås, at alle nyetablerede private pasningsordninger, som
efter den 1. juli 2018 får tilladelse af kommunalbestyrelsen
efter dagtilbudslovens § 78, eller som indgår pasningsaftaler
med forældre efter dagtilbudslovens § 81, vil være omfattet
af det nye krav.
Private pasningsordninger, som har fået tilladelse af
kommunalbestyrelsen før den 1. juli 2018, eller hvor foræl-
dre før 1. juli 2018 har fået tilskud efter § 80, vil blive om-
fattet af det foreslåede krav fra den 1. januar 2019, jf. æn-
dringsforslag nr. 16.
Til nr. 12
Med det i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede § 81, stk. 1,
1. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen skal godkende af-
talen om privat pasning mellem forældrene og den private
pasningsordning og føre løbende tilsyn med ordningen, her-
under med, om pasningen er tilrettelagt efter § 81 a, stk. 1
og 2, og § 81 b, stk. 1.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen som en del af det
almindelige tilsyn med den private pasningsordning også
skal føre tilsyn med, at den private pasningsordning alene
anvender betegnelsen privat pasningsordning om ordningen
5
i offentlige sammenhænge, og at betegnelsen er den eneste,
der anvendes til at beskrive ordningen. Kommunen har som
en del af den gældende tilsynsforpligtelse pligt til at føre til-
syn med, at der bl.a. tales dansk i den private pasningsord-
ning, og det foreslåede nye krav indebærer, at kommunen i
forbindelse med tilsynet fører tilsyn med, at den private pas-
ningsordning efterlever kravet til markedsføring af ordnin-
gen.
Kommunen skal håndhæve kravet på en måde, som lig-
ger inden for det almindelige tilsyn.
Hvis eksempelvis kommunen på et tilsynsbesøg eller på
anden vis konstaterer, at den private pasningsordning via
skiltning eller på anden måde reklamerer for sin ordning og
anvender andre navne end privat pasningsordning som be-
tegnelse for ordningen, skal kommunen gøre den private
pasningsordning opmærksom på dette, med henblik på at
den private pasningsordning efterlever de krav til betegnelse
af ordningen i offentlige sammenhænge, der er fastsat i lo-
ven.
Som følge af ændringsforslag nr. 16, hvorefter der fast-
sættes en overgangsordning, bliver private pasningsordnin-
ger, som før den 1. juli 2018 har indgået aftale om pasning
med forældre, omfattet af kravet om alene at betegne ord-
ningen privat pasningsordning i alle offentlige sammenhæn-
ge fra den 1. januar 2019.
Dette medfører, at kommunalbestyrelsen fra den 1. januar
2019 for disse ordninger skal føre tilsyn med, at de efterle-
ver kravet om alene at anvende betegnelsen privat pasnings-
ordning om ordningen i offentlige sammenhænge.
Til nr. 13
Med det i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede § 81, stk. 2,
foreslås, at kommunalbestyrelsen inden godkendelse af pas-
ningsaftalen skal orientere forældrene om forskellen mellem
privat pasning efter kapitel 14 og 15 og dagtilbud efter § 19,
stk. 2-5, og § 21, stk. 2 og 3, og påse, at betegnelsen privat
pasningsordning indgår i den private pasningsordnings navn
i pasningsaftalen.
Det foreslås, at sætningen »samt påse, at betegnelsen pri-
vat pasningsordning indgår i den private pasningsordnings
navn i pasningsaftalen« udgår.
Det foreslås, at der i stedet indsættes et nyt 2. pkt., som
fastsætter, at kommunalbestyrelsen endvidere skal påse, at
der ikke indgår andre betegnelser i pasningsaftalen end pri-
vat pasningsordning om ordningen.
Forslaget indebærer, at der med virkning fra den 1. juli
2018 ikke må indgå andre betegnelser end privat pasnings-
ordning om ordningen i officielle dokumenter som f.eks.
pasningsaftalen, der indgås mellem forældre og den private
pasningsordning, og at kommunalbestyrelsen skal påse det-
te.
Efter gældende regler skal kommunen godkende pas-
ningsaftalen som en forudsætning for, at forældrene kan få
et økonomisk tilskud til privat pasning. Kommunen vil alene
kunne godkende en pasningsaftale, såfremt det foreslåede
krav er opfyldt.
Med forslaget vil private pasningsordninger ikke kunne
betegne sig selv privat dagplejer eller privat børnepasser el-
ler anvende andre navne eller betegnelser om ordningen i de
pasningsaftaler, der indgås mellem forældre og den private
pasningsordning, og som kommunen skal godkende.
Det foreslås, at kravet om, at der alene må anvendes be-
tegnelsen privat pasningsordning om ordningen i pasnings-
aftaler, træder i kraft den 1. juli 2018. Dette indebærer, at
kravet vil gælde for alle pasningsaftaler, der indgås efter lo-
vens ikrafttræden.
Til nr. 14
Med det i lovforslagets § 1, nr. 37, foreslåede § 85 a, stk.
1, 1. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning
skal tilbyde forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget
pasningsbehov, der ligger uden for dagtilbuddenes alminde-
lige åbningstider, et kombinationstilbud i form af en deltids-
plads i et dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning.
I det i lovforslagets foreslåede § 85 a, stk. 1, 2. pkt., fore-
slås, at dette dog ikke gælder for forældre med børn, der er
optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30
timer om ugen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 8.
I det i lovforslagets foreslåede § 85 a, stk. 1, 3. pkt., fore-
slås, at reglerne for tilskud til privat pasning efter dagtil-
budslovens §§ 80-85 tillige finder anvendelse for fleksibel
pasning, dog med undtagelse af § 81, stk. 1, 3. pkt., og § 81
a, stk. 3.
Lovforslagets foreslåede § 85 a, stk. 2-5, vedrører de be-
tingelser, forældre skal opfylde for at være berettiget til et
kombinationstilbud, rammerne for kombinationstilbuddet,
og at forældre ikke kan klage over kommunens afgørelser i
relation til kombinationstilbuddet.
Det foreslås at indsætte tre nye stykker i lovforslagets
foreslåede § 85 a, som bliver henholdsvis stykke 6-8.
Det foreslås med et nyt § 85 a, stk. 6, at fleksible pas-
ningsordninger alene må anvende betegnelsen fleksibel pas-
ningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge.
Forslaget indebærer, at fleksible pasningsordninger alene
må anvende betegnelsen fleksibel pasningsordning om ord-
ningen, når den fleksible pasningsordning reklamerer eller
på anden måde omtaler sin ordning i offentlige sammenhæn-
ge. Med offentlige sammenhænge menes alle sammenhæn-
ge, hvor den fleksible pasningsordning skilter eller på anden
måde reklamerer for ordningen eller omtaler sin profession,
herunder et skilt på hoveddøren, en annonce i lokalposten,
hjemmesider, brevpapir m.v. Hvis den fleksible pasnings-
ordning således har et skilt på hoveddøren, hvor skiltet til-
kendegiver, at den fleksible pasningsordning har til huse
her, vil det nye krav indebære, at betegnelsen fleksibel pas-
ningsordning skal fremgå af skiltet.
Med forslaget må fleksible pasningsordninger i offentlige
sammenhænge ikke betegne deres ordning eller sig selv som
eksempelvis privat dagpleje. Forslaget har til formål at sikre,
at fleksible pasningsordninger i deres markedsføring af ord-
ningen ikke giver forældre og andre indtryk af, at der er tale
om eksempelvis en dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk.
2 og 3, hvortil der stilles andre krav til rammer og indhold.
Som følge af det foreslåede nye krav vil fleksible pas-
ningsordninger i offentlige sammenhænge eksempelvis kun-
ne hedde Susannes fleksible pasningsordning, Den private
6
økologiske fleksible pasningsordning el.lign., hvor kravet
om, at ordningen betegnes fleksibel pasningsordning, er op-
fyldt.
Det foreslås med et nyt § 85 a, stk. 7, at kommunalbesty-
relsen inden godkendelsen af pasningsaftalen efter § 81, stk.
1, skal påse, at der ikke indgår andre betegnelser i pasnings-
aftalen end fleksibel pasningsordning om ordningen.
Forslaget indebærer, at der i officielle dokumenter som
eksempelvis pasningsaftalen, der indgås mellem forældre og
den fleksible pasningsordning, alene må indgå betegnelsen
fleksibel pasningsordning om ordningen, og at kommunal-
bestyrelsen skal påse dette.
Med forslaget vil fleksible pasningsordninger ikke kunne
betegne sig selv som privat dagplejer eller privat børnepas-
ser eller anvende andre navne eller betegnelser om ordnin-
gen i de pasningsaftaler, der indgås mellem forældre og den
fleksible pasningsordning, og som kommunen skal godken-
de som forudsætning for, at forældrene kan få et tilskud til
den fleksible pasningsordning.
Forslaget indebærer, at kommunen inden godkendelse af
en pasningsaftale mellem forældre og en fleksibel pasnings-
ordning skal påse, at kravet til betegnelsen af ordningen er
opfyldt. Kommunen vil alene kunne godkende en pasnings-
aftale, såfremt dette er tilfældet.
Det foreslås med et nyt § 85 a, stk. 8, at kommunalbesty-
relsen i forbindelse med det tilsyn, som den skal føre i med-
før af § 81, stk. 1, også vil skulle føre tilsyn med, at den
fleksible pasningsordning alene anvender betegnelsen flek-
sibel pasningsordning om ordningen i alle offentlige sam-
menhænge.
Forslaget indebærer, at kommunen som en del af sit al-
mindelige tilsyn med den fleksible pasningsordning skal fø-
re tilsyn med, at den fleksible pasningsordning alene anven-
der betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen i
offentlige sammenhænge, og at betegnelsen er den eneste,
der anvendes til at beskrive ordningen.
Kommunen skal håndhæve kravet på en måde, som lig-
ger inden for det almindelige tilsyn.
Hvis eksempelvis kommunen på et tilsynsbesøg eller på
anden vis konstaterer, at den fleksible pasningsordning via
skiltning eller på anden måde reklamerer for sin ordning og
anvender andre navne end fleksibel pasningsordning som
betegnelse for ordningen, skal kommunen gøre den fleksible
pasningsordning opmærksom på dette, med henblik på at
den fleksible pasningsordning efterlever de krav til beteg-
nelse af ordningen i offentlige sammenhænge, der følger af
loven.
Det foreslås, at de foreslåede § 85 a, stk. 6-8, træder i
kraft den 1. juli 2018, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.
Til nr. 15
Med lovforslagets § 1, nr. 34, er det foreslået at ophæve
dagtilbudslovens § 80, stk. 4, idet det som en del af lovfor-
slaget foreslås at indføre et nyt kombinationstilbud til foræl-
dre med et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning.
Dagtilbudslovens § 101, stk. 3, og § 102, stk. 2, henviser
til dagtilbudslovens § 80, stk. 4. Henvisningerne er ved en
fejl ikke ændret i lovforslaget. Med ændringsforslaget fore-
slås, at henvisningen til § 80, stk. 4, i dagtilbudslovens §
101, stk. 3, og i § 102, stk. 2, udgår.
Ændringsforslaget er en konsekvensændring.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget er alene en række sproglige præciseringer og
vurderes ikke at give anledning til regulering af det kommu-
nale bloktilskud. Forslagets økonomiske konsekvenser skal
forhandles med kommunerne.
Forslaget berører ikke regioner. Der er ingen økonomiske
og administrative konsekvenser for regioner.
Til nr. 16
Med den i lovforslaget foreslåede § 3 foreslås en ikraft-
trædelsesbestemmelse. Det foreslås at affatte den i lovforsla-
gets foreslåede § 3, stk. 5, på ny.
Det foreslås med stk. 5, at lovforslagets § 1, nr. 31, først
finder anvendelse for private pasningsordninger, der før lo-
vens ikrafttræden har fået tilladelse efter § 78 i dagtilbudslo-
ven, og for private pasningsordninger, hvor forældre før lo-
vens ikrafttræden har fået tilskud efter § 80 i dagtilbudslo-
ven, fra den 1. januar 2019.
Forslaget indebærer, at private pasningsordninger, der
har fået tilladelse af kommunalbestyrelsen efter § 78 eller
har indgået aftaler om pasning med forældre før den 1. juli
2018, først vil blive omfattet af det foreslåede krav om alene
at anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordnin-
gen i offentlige sammenhænge fra den 1. januar 2019.
Forslaget indebærer videre, at private pasningsordninger,
der før den 1. juli 2018 har indgået pasningsaftaler med for-
ældre, og som i perioden fra den 1. juli 2018 og frem til den
31. december 2018 indgår nye pasningsaftaler med forældre,
vil være omfattet af overgangsbestemmelsen og dermed kra-
vet om alene at anvende betegnelsen privat pasningsordning
i alle offentlige sammenhænge fra den 1. januar 2019.
Forslaget medfører, at alle private pasningsordninger fra
og med den 1. januar 2019 vil være omfattet af det foreslåe-
de krav om, at private pasningsordninger alene må anvende
betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle of-
fentlige sammenhænge.
Det foreslåede stk. 5 har til formål at sikre, at private pas-
ningsordninger, som har fået tilladelse efter § 78, eller hvor-
til forældre har modtaget tilskud efter dagtilbudslovens § 80
før den 1. juli 2018, og som i god tro har indrettet sig efter
de gældende krav, vil få et halvt år til at tilpasse sig de nye
krav.
Det nye foreslåede krav vil således indebære, at private
pasningsordninger, som i offentlige sammenhænge som ek-
sempelvis via et skilt på hoveddøren, på deres hjemmeside,
på brevpapir el.lign. har betegnet deres ordning Susannes
private dagpleje, i alle sammenhænge vil skulle ændre nav-
net til Susannes private pasningsordning.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget skønnes at medføre merudgifter for kommuner-
ne på ca. 0,6 mio. kr. i 2018 og på 1,2 mio. kr. i 2019 og
årligt herefter. Forslagets økonomiske konsekvenser skal
forhandles med kommunerne.
7
Forslaget berører ikke regioner. Der er ingen økonomiske
og administrative konsekvenser for regionerne.
Forslaget berører ikke staten. Der er ingen økonomiske
og administrative konsekvenser for staten.
Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Carsten Kudsk (DF) Morten Marinus (DF) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)
Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S)
Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Julie Skovsby (S)
Yildiz Akdogan (S) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV)
Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
8
Bilag
Oversigt over bilag vedrørende L 160
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren
4 1. udkast til betænkning
5 Supplerende høringssvar, fra børne- og socialministeren
6 Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren
7 2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 160
Spm.nr. Titel
1 Spm. om, hvorledes klagemulighederne er/vil være for private passere
henholdsvis før og efter lovforslagets ikrafttræden, til børne- og so-
cialministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om, hvor lang den nuværende sagsbehandlingstid er for klager
fra private passere, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
3 MFU spm., om ministeren vil stille ændringsforslag om deling af lov-
forslaget, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
9