L 159 - svar på spm. 18, om ministeren vil forholde sig til risikoen for, at der udvikler sig et militært skyggepoliti med egen virksomhedskultur i tilfælde af oprettelsen af militære enheder med stående bemyndigelse, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse - spm. 18.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L159/spm/18/svar/1487581/1891838.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (Forsvarets bi- stand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. marts 2018. Søren Pape Poulsen / Casper Grue Jensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 9. maj 2018 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh: Marc Schack Sagsnr.: 2018-0037-0018 Dok.: 691090 Retsudvalget 2017-18 L 159 endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om for- svarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (For- svarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159): ”Vil ministeren forholde sig til risikoen for, at der udvikler sig et militært skyggepoliti med egen virksomhedskultur i tilfælde af oprettelsen af militære enheder med stående bemyndigelse, og vil ministeren specificere, hvilke enheder der er tale om, her- under om det f.eks. drejer sig om de i forsvarsforliget omtalte vagthold af værnepligtige under Livgarden og specialoperati- onsstyrkepatruljer?” Svar: Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, vil det efter den foreslåede ordning være muligt at meddele nærmere udvalgt personale fra Forsvaret bemyndigelse til at udøve visse politimæssige beføjelser i for- bindelse med en konkret opstået opgave, ligesom det vil være muligt på for- hånd at udstede en stående bemyndigelse, som vil træde i kraft i det øjeblik, at politiet anmoder om bistand. Formålet med denne ordning er at give For- svaret og politiet mulighed for at handle hurtigt, hvis der skulle blive behov for det. Som det videre fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, sker Forsvarets bistand til politiet under politiets ledelse og efter de regler, der gælder for politiets varetagelse af de pågældende opgaver. Det er endnu ikke besluttet, hvilke enheder i Forsvaret der vil kunne omfat- tes af en eventuel stående bemyndigelse. Det må dog forventes, at en sådan bemyndigelse vil kunne omfatte de enheder, som er nævnt i aftale på for- svarsområdet 2018-2023 under overskriften ”Støtte til den nationale sikker- hed”. Det bemærkes endvidere, at de enheder, som eventuelt omfattes af en stå- ende bemyndigelse, i udgangspunktet vil udføre deres almindelige opgaver i Forsvaret, indtil der måtte blive truffet beslutning om, at de pågældende enheder skal yde bistand til politiet. 3 Den foreslåede ordning indebærer på den baggrund ikke efter Justitsmini- steriets opfattelse en særlig risiko for, at der udvikler sig et militært skygge- politi med egen virksomhedskultur i forbindelse med en eventuel udstedelse af en stående bemyndigelse til enheder i Forsvaret.